kvaliesrappor 2013 dagilbud Kvaliesrappor lokalrappor for
Indhold Indhold... 2 Beskrivelse af dagilbudde... 4 Siden sids... 5 Effek... 6 FORÆLDRESAMARBEJDE... 6 Forældrenes ilfredshed med samarbejde... 7 LÆRING OG UDVIKLING... 9 Børnenes alsidige personlige udvikling og læring... 10 Forældrenes ilfredshed... 11 Børnenes sproglige udvikling... 11 Sprogvurderinger... 12 Kulur og kreaivie... 12 Forældrenes ilfredshed... 13 Naur og miljø... 13 TRIVSEL OG SUNDHED... 15 Børnenes rivsel og sundhed... 15 Forældrenes ilfredshed... 16 RUMMELIGHED... 18 Børnenes sociale kompeencer... 18 Forældrenes ilfredshed... 19 Ydelser... 21 Den pædagogiske læreplan... 21 Børn med særlige behov... 21 Børnemiljøe... 21 Evaluering af læreplanen... 22 Anvende pædagogiske meoder... 22 Med fokus på sprog... 23
Børn med særlige behov... 24 Naur og miljøbevidshed... 24 95%-målsæningen... 25 Organisering... 26 Medarbejdersammensæning og kompeencer... 26 DIGITALISERING OG PÆDAGOGISK IT... 26 Udarbejdelse af den pædagogiske læreplan... 27 Børn med særlige behov... 27 Respek for grænser... 28 Ressourcer... 29 Børnene i dagilbudde... 29 Medarbejdere i dagilbudde... 29 Særlig ildele ressourcer... 29 fysiske rammer... 30 Særlige ilsynsoplysninger... 31 Sovesillinger... 31 Brug af barneseler... 31 Sikker ranspor... 31 Legeøj... 32 Hygiejne... 32 Rygepoliik... 32 Dagilbudsbesyrelsens kommenarer... 34
Beskrivelse af dagilbudde Sådan er vi Markblomsen er en Rudolf Seinerbørnehave. Vi har i gennemsni 20 børn fra knap 3 il 6 år. Rudolf Seiners pædagogik danner grundlage for vores dags- uge- og årsryme. Vi er fire medarbejdere. Børnehaven er åben fra 7.30 il 16.30 hver dag.
Siden sids Ved vores sidse kvaliessamale afale vi i dagilbudde udviklingspunker: Respek for grænser skal der arbejdes videre på med inddragelse af forældre handlingsplan. Udgang 2012. Revidering af de pædagogiske læreplaner sam børnemiljøvurdering sam beskrivelse af arbejde med udsae børn og eller børn med særlige behov. Senes d. 1. april 2013. Virksomhedsplanen skal revideres inden udgangen af 2012. Udarbejdelse af e adminisraiv årshjul. Som opfølgning på vores afaler har vi : Afhold e forældremøde med emae respek for grænser d. 6. juni 2013. De er skreve ind i læreplanen som ligger på vores hjemmeside. Læreplan/virksomhedsplan er revidere og indsend il kommunen og sa på hjemmesiden i begyndelsen af maj 2013 Vi har udarbejde e årshjul i juni 2013. De holdes løbende ajour. Resulae af vores op arbejde med udviklingspunkerne har i særlig vis sig ved : På forældremøde med emae respek for grænser udspillede der sig en livlig samale om grænser. Voksen/barn Barn/barn. De var e god møde. Vi ved nu hvor vi kan søge hjælp og de gør forældrene også. De var god a gennemgå og ikke minds få revidere vores læreplaner. Vi fik opsille delmål så vi bedre kan følge op.
Effek FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigigse personer i deres barns liv. Derfor er e solid og nærværende forældresamarbejde en forudsæning, når der skal arbejdes med børn og unges rivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejde e emne, som opager rigig mange dagilbud i Aarhus Kommune. Om forældresamarbejde har Aarhus Byråd beslue effekmål: Forældre og insiuioner indgår i e gensidig forpligende og vedkommende samarbejde, hvor hver par ager ansvar for børn og unges rivsel, læring og udvikling. Når vi i dagilbudde arbejder på a sikre e god forældresamarbejde, gør vi de med særlig fokus på : Overgang fra vuggesue il Børnehave: Vi beder forældrene om a komme på flere besøg med barne inden de begynder. De kan være både om både formiddag og efermiddag. Overgang il skole: I løbe af eferåre holder vi samaler med de ælds børns forældre. Her afales der evenuelle handlingsplaner og der afales også evenuel e eksra møde med opfølgning på handleplaner. Vi sender børn il flere forskellige skoler og har derfor afal a forældrene følger deres børn il de arrangemener som de enkele skoler afholder. Vi har minds en årlig forældrekonsulaion for hver barn. Derudover afholdes e forældremøde med pædagogisk ema, gerne efer ønske fra forældrene. Sam e årsmøde/generalforsamling i insiuionen med valg il besyrelsen. Vi afholder også o fælles arbejdsdage med fællesspisning. Vi har som noge ny hold fællesspisning i forbindelse med vores lanernefes som er både for forældre og børn. Vi har i foråre 2014 arrangere e fælles kursus for både forældre og pædagoger med udgangspunk i den canadiske psykolog John Neufelds arbejde. Den livsnødvendige forbindelse/ relaioner. Som resula ser vi, a De har vis sig a forudgående besøg leer barnes overgang fra vuggesue/dagpleje. Vores erfaring er a de giver sørre ryghed for barne. De fungerer rigig god. Vi er glade for besøg fra vuggesuen. De fungerer også god med forældreinddragelse i forb. med overgang il skole.
FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever e velfungerende og illidsfuld samarbejde. Forældrenes oplevelse af dagilbudde er ofe æ forbunde med den måde, de bliver mød på, når de afleverer og hener deres barn. De er bland ande her, a kimen il e god og illidsfuld samarbejde bliver grundlag. Forældreilfredshedsundersøgelsen har da også vis en mege æ sammenhæng mellem forældrenes samlede ilfredshed med samarbejde og deres ilfredshed med de daglige møde med personale. Andel af forældre il børn i dagilbudde, der er ilfredse eller mege ilfredse med : 2009 2011 2013 Kommune n 2013...konaken il personale/dagplejeren 93,8% 100,0% 93,8% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældreilfredshedsundersøgelse. For a grundlægge e velfungerende og illidsfuld samarbejde er de vigig, a man har e klar billede af de indbyrdes forvenninger, man har. Er de ikke ilfælde, kan der le opså misforsåelse og frusraion, hvilke kan være faal for samarbejde. Andel forældre, der i høj eller mege høj har...:...en klar opfaelse af dagilbuddes forvenninger il dem Kilde: Aarhus Kommunes forældreilfredshedsundersøgelse. 2009 2011 2013 Kommune n 2013-71,4% 75,0% 58,1% Aarhus Kommunes målsæning er, a forældrenes ilfredshed med ege bidrag il samarbejde med dagilbudde skal være over 80 % Andelen af forældre il børn i dagilbudde, der er ilfredse eller mege ilfredse med :...deres ege bidrag il samarbejde med pasningsilbudde Kilde: Aarhus Kommunes forældreilfredshedsundersøgelse. 2009 2011 2013 Kommune n 2013-92,9% 100,0% 87,2%
E god samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og insiuion. De er derfor, a Aarhus Kommune har som mål, a såvel forældre som insiuioner bidrager il samarbejde, hvor hver par påager sig e ansvar for børn og unges rivsel, læring og udvikling. Forældrenes ilfredshed med ege bidrag il samarbejde er med il a belyse denne gensidige forpligelse. andelen af forældre il børn i dagilbudde, der er ilfredse eller mege ilfredse med : 2009 2011 2013 Kommune n 2013 samarbejde mellem pasningsilbud og hjem al i al. - 100,0% 93,8% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældreilfredshedsundersøgelse.
LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambiioner på alle børn og unges vegne. For a ilgodese dee, er vi mege opmærksomme på, a børn og unge skal behandles forskellig og ud fra deres individuelle behov og forudsæninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på a møde og undersøe børnene med en differeniere indsas, under hensynagen il de alener og poenialer, der enkele barn måe have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan ilreelægges på mange forskellige måder. Om læring og udvikling har Aarhus Byråd beslue effekmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulurelle kompeencer, der gør dem i sand il a gennemgå e uddannelses-/dannelsesforløb. Når vi i dagilbudde arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi de med særlig fokus på : Vi besræber os på a undersøe og hjælpe de enkele barn i des udvikling. I samarbejde med forældrene bruger vi SUS maeriale, og de danner sammen med vores observaioner udgangspunk for ilag og udarbejdelse af evenuelle handlingsforløb. Som resula ser vi, a forældrene føler sig inddrage i barnes udvikling og læring og vores fælles indsaser giver resulaer. Ved vores forældresamaler sker der en løbende udveksling af resulaerne ligesom evenuelle ilag drøfes. Forældrene henvender sig il os med ev. problemsillinger. Delmål: Børn og unge udnyer egne evner og poenialer med henblik på a opnå e høj faglig niveau
BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING For a kunne udvikle personlighed er de vigig, a børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. De beyder, a de skal udfordres og søes i deres personlige udvikling samidig med, a de oplever sig værdsa som dem, de er. nes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskreve i dagilbudde pædagogiske læreplan. s målsæninger og evaluering af indsaser er kor beskreve nedenfor. De re væsenligse mål, vi har for vores arbejde med læreplansemae ALSIDIG PERSONLIGE UDVIKLING er 1. (Beskriv mål her) A vi er anerkendende overfor barne. A barne oplever sig selv som en vigig del af fællesskabe og a de som individer beyder noge. I forbindelse med dee mål har vi i særlig haf succes med indsas(er): 2. (Beskriv mål her) A vi hilser på de enkele børn og deres forældre hver morgen. Vi undersøer og hjælper med opnåelse af nye færdigheder. Barne kan udrykke sine følelser. I forbindelse med dee mål har vi i særlig haf succes med indsas(er): Vi er opmærksomme på børnenes kropssprog og adfærd og hvis der er en følelsesmæssig årsag il en handling kan vi hjælpe barne il a sæe ord på. Vi ser a børnene ager de il sig, når vi søer dem i aflæsning af andres kropssprog så de får en god leg. De er i orden a være ked af de. Vi røser og hjælper barne il a komme ilbage il leg/eller være hos en voksen. 3. (Beskriv mål her) Barne kan bidrage med ideer og udformning af lege og føle de har medbesemmelse og indflydelse. I forbindelse med dee mål har vi i særlig haf succes med indsas(er): Til sanglegene kan børnene bidrage med egne forslag og de indarbejdes i dagens program eller ved en senere lejlighed. I vores kunsneriske akivieer og ved fremsilling af ing il årsidsfeserne har børnene alid flere valgmuligheder som ager hensyn il deres individualieer. De delager ivrig og kommer med egne ideer il udformningen. I den frie leg er de børnene selv der udformer legene og fordeler roller. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagilbud, er de vurderingen : a vores konkree indsaser har haf en posiiv effek på børnenes alsidige personlige udvikling Sle ikke I mindre I nogen I høj I mege høj
FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsæning er, a forældrenes ilfredshed med dagilbuddes indsas for a skabe ilsrækkelige faglige udfordringer for de enkele barn skal være over 75 % Andelen af forældre il børn i dagilbudde, der er ilfredse eller mege ilfredse med pasningsilbuddes : 2009 2011 2013 Kommune n 2013...indsas for a udfordre de enkel barn 68,8% 100,0% 75,0% 73,4%...indsas for a simulere deres barns lys il a lære 92,9% 100,0% 87,5% 81,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældreilfredshedsundersøgelse. BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Barnes sprog bliver udvikle ved, a barne bruger de. Sproge spiller en vigig rolle i de moderne samfund. De er derfor af afgørende beydning, a barne i dagligdagen har rige muligheder for a bruge og udvikle sproge. Sproge er e vigig fundamen for barnes læring, udvikling og sociale samvær. Barne kan udrykke sig gennem mange sprog: alesprog, skrifsprog, krops-sprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barne dels udrykke sine egne anker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forsåelse af sproge lære a forså andre mennesker. De re væsenligse mål, vi har for vores arbejde med læreplansemae SPROGLIGE UDVIKLING er 1. (Beskriv mål her)udvide og udbygge børnenes ordforråd I forbindelse med Opmærksomhed og fokus på a bruge sproge nuancere. dee mål har vi i særlig haf succes med indsas(er): 2. (Beskriv mål her)fokus på sproglige vanskeligheder I forbindelse med Mundmooriske øvelser. dee mål har vi i Korreke genagelser af ord. særlig haf succes med indsas(er): 3. (Beskriv mål her)dialog I forbindelse med dee mål har vi i særlig haf succes med indsas(er): Daglig dialog med børnene om deres hverdag, drømme, anker og følelser og familie. Vi siller åbne spørgsmål il børnene. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagilbud, er de vurderingen : a vores konkree indsaser har haf en posiiv effek Sle ikke I mindre I nogen I høj I mege høj
på børnenes sproglige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for a nå e høj faglig niveau grundlægges idlig i live. En af de bedseindikaorer for barnes læring og mulighed for a delage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. E af redskaberne il a ydeliggøre barnes sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barne er omkring 3 år, og ilreelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen som e ilbud il alle forældre. Men de er e lovkrav, a der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, a barne har behov for søe i sin sproglige udvikling. Anal gennemføre sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål 8 med dansk som andesprog Opgjor for perioden 1/1-31/12 2013. 0 Anal gennemføre sprogscreeninger (før skolesar) af 5-årige børn med dansk som andesprog 0 Opgjor for perioden 1/1-31/12 2013. KULTUR OG KREATIVITET Barnes kompeence indenfor kulurelle udryksformer og værdier bliver udvikle gennem udfordrende kulurelle akivieer. Viden om forskellige kulurelle udryksformer er vigige forudsæninger for e rig og nuancere liv. Kulurelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social idenie. De er neop i møde med de anderledes og i anerkendelsen af andre, a vi får mulighed for a erkende vores ege såsed og udviklingsmuligheder. De re væsenligse mål, vi har for vores arbejde med læreplansemae KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER er 1. (Beskriv mål her)a de voksne skaber rum for kreaive og kunsneriske udfoldelser. I forbindelse med dee mål har vi i særlig haf succes med indsas(er): Vi dramaiserer små spil og evenyr i åres løb. Vi har se nogle mege fine omformninger af rollespil og udformning fra børnenes side. Der indgår ofe sang. 2. (Beskriv mål her)musikevenyr med eksern lærer. I forbindelse med dee mål har vi i særlig haf succes med indsas(er): Skærpe børnenes opmærksomhed på de lyde der findes i omverdenen. Der er lyde/musik overal. Når man slår på ræ/ sen ec. Blæsen der suser i ræerne mv.
3. (Beskriv mål her)årsidfeser I forbindelse med Vi har i åres løb ca. en fes om måneden. Vi skaber en semning og forbereder den i dee mål har vi i løbe af måneden. Her skal der bruges nål og råd, saks og papir. Der opsår samaler særlig haf omkring vores børnehavekulur og hvordan de nu er i den enkele familie. succes med indsas(er): Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagilbud, er de vurderingen : a vores konkree indsaser har haf en posiiv effek på børnenes kendskab il kulurelle udryksformer og værdier. Sle ikke I mindre I nogen I høj I mege høj FORÆLDRENES TILFREDSHED Andelen af forældre il børn i dagilbudde, der er ilfredse eller mege ilfredse med pasningsilbuddes indsas for a : 2009 2011 2013 Kommune n 2013...simulere deres barns kreaivie og fanasi 100,0% 100,0% 100,0% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældreilfredshedsundersøgelse. NATUR OG MILJØ Barnes kompeence indenfor naur og naurfænomener bliver udvikle gennem akiv involvering i nauren. Barne skal opleve nauren. Nauroplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kogniiv og en kropslig dimension. Nauren giver æseiske oplevelser, erfaring med naurkræfer og moorisk ræning. Nauren udfordrer barne og siller krav il barne om a accepere naurens balance. Nauren vil, som afsæ for akivieer om årsider, arer og livscyklus, syrke barnes vigige evne il a sysemaisere og kaegorisere deres omverden. Mangearede nauroplevelser udvikler barnes forsåelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De re væsenligse mål, vi har for vores arbejde med læreplansemae NATUR OG NATURFÆNOMENER er 1. (Beskriv mål her) Opmærksomhed på naurens fænomener I forbindelse med Daglig ud i al slags vejr. Akivieer i haven. Forarbejdning af naurmaerialer. dee mål har vi i Årsidernes skifen. Ugedage. Åres måneder. Vi er på o årlige bondegårdsbesøg med særlig haf delagelse af forældre. Én om foråre hvor vi ilsår e lille sykke jord med korn som vi succes med så kommer og høser i augus. indsas(er): 2. (Beskriv mål her). Brug af naurmaerialer I forbindelse med dee mål har vi i særlig haf Vi hener naurmaerialer ind. Vi forarbejder forskellige maerialer il vores årsidsfeser.
succes med indsas(er): 3. (Beskriv mål her)anlæg af have I forbindelse med dee mål har vi i særlig haf succes med indsas(er): Vi er vend ilbage il vores ege hus efer brand og genhusning. Vi har anlag ny køkkenhave og såe og høse il ege forbrug. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagilbud, er de vurderingen : a vores konkree indsaser har haf en posiiv effek på børnenes kendskab il naur og naurfænomener Sle ikke I mindre I nogen I høj I mege høj
TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges idlig i live. Derfor skal sund livssil være en inegrere del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For a fremme lige muligheder for børns sundhed og rivsel er de vigig a fokusere på en differeniere indsas med udgangspunk i de enkele barns specifikke behov. Om rivsel og sundhed har Aarhus Byråd beslue effekmål: Børn og unge rives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvæks og udnyer egne poenialer. Når vi i dagilbudde arbejder med børnenes rivsel og sundhed, gør vi de med særlig fokus på : Vi serverer økologisk mad for børnene. Børnene har gode muligheder for fysiske udfoldelser. Vi har fokus på finog grovmoorisk udvikling. Gode hygiejnevaner. Som resula ser vi, a Børnene udvikler sig koninuerlig både grov- og finmoorisk. De er glade for a bevæge sig. De vil gerne ud. De spiser god. Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Moion og bevægelse er en del af en sund opvæks. De er derfor vigig, a der i børnenes hverdag i dagilbuddene skabes rum for a bruge sin krop og bevæge sig. De re væsenligse mål, vi har for vores arbejde med læreplansemae KROP OG BEVÆGELSE er 1. (Beskriv mål her) A vi gennem bevægelsesakivieer giver børnene bevidshed om kropslig
formåen. I forbindelse med dee mål har vi i særlig haf succes med indsas(er): Simulere børnene il a bruge deres krop. Sanglege. Udelege. Balanceøvelser 2. (Beskriv mål her)a børnene gerne delager i fysiske akivieer. I forbindelse med dee mål har vi i særlig haf succes med indsas(er): Gåure. Havearbejde. Vi giver børnene mulighed for a spille bold, sjippe og balancere. Vi har sore pilaesbolde. 3. (Beskriv mål her) Vi il godeser både grov- og finmoorik i hverdagen. I forbindelse med dee mål har vi i særlig haf succes med indsas(er): Gymnasikleg i garderoben. Bolde og sjippeove er ilgængelige. Mooriske udfordringer med havearbejde. Områder med ujævn erræn. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagilbud, er de vurderingen : a vores konkree indsaser har haf en posiiv effek på børnenes brug af krop og bevægelse. Sle ikke I mindre I nogen I høj I mege høj Delmål: Børn og unge rives, er robuse og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED A blive anerkend for si værd er en væsenlig forudsæning for, a børn og unge udvikler sig il glade og robuse voksne. En vigig indikaor er derfor forældrenes oplevelse af dagilbuddes evne il a skabe rivsel for barne. Aarhus Kommunes målsæning er, a forældrenes ilfredshed med deres barns rivsel i dagilbudde skal være over 85 %
Andelen af forældre il børn i dagilbudde, der er ilfredse eller mege ilfredse med : 2009 2011 2013 Kommune n 2013...deres barns rivsel i dagilbudde - 100,0% 100,0% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældreilfredshedsundersøgelse.
RUMMELIGHED Med udgangspunk i Aarhus Kommunes Børn og Unge-poliik arbejder vi i Børn og Unge for, a alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsa og anerkend. Vi skal sikre, a alle børn har mulighed for a delage i fællesskaber og udvikler sig il akive medborgere i samfunde. Om rummelighed har Aarhus Byråd beslue effekmål: Børn og unge respekerer deres medmennesker og ager personlig ansvar. De indgår i forpligende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed sam delager akiv i samfunde som demokraiske medborgere. Når vi i dagilbudde arbejder med rummelighed, gør vi de med særlig fokus på : Børnene kan age hensyn il hinandens forskellighed. Børnene kommer med bidrag il fælleskabe. Som resula ser vi, a De vil gerne have opgaver og delage i daglige gøremål. De vil gerne dele ud. F.eks. frug. De bærer over med hinanden. De udsæer egne behov il fordel for fællesskabe. De er acceperende overfor hinandens forskelligheder. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompeencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relaioner il andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relaioner er en forudsæning for barnes rivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsæning for barnes eksisens som social individ. nes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskreve i dagilbudde pædagogiske læreplan. s målsæninger og evaluering af indsaser er kor beskreve nedenfor.
De re væsenligse mål, vi har for vores arbejde med læreplansemae SOCIALE KOMPETENCER er 1. (Beskriv mål her)vi søer børnene i a opnå og udvikle sociale relaioner. I forbindelse med Vi søer og hjælper ved konfliker så børnene udvikler kompeencer il selv a dee mål har vi i håndere udfordringerne. særlig haf succes med indsas(er): 2. (Beskriv mål her)a eablere og fasholde venskaber I forbindelse med Vi skaber rum og id il fordybende samaler om venskaber bl.a. ved spisning. dee mål har vi i særlig haf succes med indsas(er): 3. (Beskriv mål her)a barne kan indgå i e samspil med andre I forbindelse med dee mål har vi i særlig haf succes med indsas(er): Vi skaber mulighed for a børnene kan lege på værs af alder og køn. A de viser omsorg for hinanden, hjælper, røser. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagilbud, er de vurderingen : a vores konkree indsaser har haf en posiiv effek på børnenes sociale kompeencer. Sle ikke I mindre I nogen I høj I mege høj FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af e ligeværdig fællesskab. Børn og unge har forsåelse for og respekere andres demokraiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokraisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsæning er, a andelen af forældre, der oplever a deres barn er en del af e fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre il børn i dagilbudde, der er i høj eller mege høj mener, a : deres barn indgår i e fællesskab med de andre børn i pasningsilbudde. Kilde: Aarhus Kommunes forældreilfredshedsundersøgelse. 2009 2011 2013 Kommune n 2013-100,0% 87,5% 80,6%
Andelen af forældre il børn i dagilbudde, der er ilfredse eller mege ilfredse med pasningsilbuddes indsas for a. : udvikle deres barns sociale kompeencer (f vise hensyn, forsåelse for andre og hjælpsomhed). Kilde: Aarhus Kommunes forældreilfredshedsundersøgelse. 2009 2011 2013 Kommune n 2013 93,8% 92,9% 100,0% 87,2% Aarhus Kommunes målsæning er, a andelen af forældre, der finder, a dagilbudde har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre il børn i dagilbudde, der er i høj eller mege høj mener, a : deres barns pasningsilbud fremmer lige muligheder for alle. Kilde: Aarhus Kommunes forældreilfredshedsundersøgelse. 2009 2011 2013 Kommune n 2013-85,7% 93,8% 75,7% Mobning er e gruppefænomen, som er kendeegne ved, a der i en gruppe sker en sysemaisk udelukkelse af enkele individer. De er desværre noge, som flere børn sifer bekendskab med i løbe af deres opvæks. Forskning viser imidlerid, a jo før man sæer ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er de vigig allerede i dagilbud a være opmærksom på, om der er ved a udvikle sig sociale normer og relaioner, som kan yde på mobning. Aarhus Kommunes målsæning er, a forældrenes ilfredshed med dagilbuddenes indsas for a begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre il børn i dagilbudde, der er ilfredse eller mege ilfredse med pasningsilbuddes. : 2009 2011 2013 Kommune n 2013 indsas for a begrænse mobning. 86,7% 100,0% 86,7% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældreilfredshedsundersøgelse.
Ydelser DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Alle dagilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som bland ande skal beskrive dagilbuddes arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevane akivieer og meoder i de pædagogiske arbejde. BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Alle børn skal have mulighed for a lære, lege og udvikle sig i deres dagilbud. Derfor er de vigig, a der i ilreelæggelsen af den pædagogiske praksis ages højde for de enkele børns forudsæninger og særlige behov, således a alle sikres adgang il dagilbuddes fællesskaber. I relaion il den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov definere som alle børn, som har behov for en særlig ilreelag pædagogisk indsas for a udvikle deres kompeencer. De skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevane meoder, akivieer og evenuelle mål, der opsilles og iværksæes for børn med særlige behov. Dagilbudslovens 8, sk. 4 I vores pædagogiske læreplan er vores arbejde med børn med særlige behov beskreve som en inegrere del af læreplansemaerne beskreve som e selvsændig afsni ikke beskreve Ev. uddybende kommenarer: (Sæ kryds) Når vi ilreelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haf succes med a anvende meoder og akivieer: - Hjælpemidler. -Individuelle akivieer. - BØRNEMILJØET De skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejde med e god børnemiljø, ( )bliver en inegrere del af de pædagogiske arbejde. Dagilbudslovens 8, sk. 5
Børnemiljøe omfaer de fysiske, psykiske og æseiske forhold, som er il sede i dagilbudde. De handler om, hvordan børnene rives med hinanden, de voksne og de akuelle rammer ude og inde. Børnemiljøe har sor beydning for børnenes mulighed for a udvikle sig, rives og lære. Hvis vi skal nævne 3 konkree iniiaiver, som vi har sa i værk for a sikre e god fysisk, psykisk og æseisk børnemiljø i vores dagilbud, vil vi i særlige fremhæve : - Vi omgiver os med naurmaerialer som giver børnene mangfoldige sanseindryk. -Vi skaber en hjemlig amosfære. -Der er god plads EVALUERING AF LÆREPLANEN Lederen af dagilbudde er ansvarlig for, a den pædagogiske læreplan evalueres minds hver ande år.( )Lederen skal angive, hvordan dagilbudde vil følge op på resulaerne. Dagilbudslovens 9, sk. 2 (måned og år) Den senese evaluering af dagilbuddes pædagogiske læreplan blev gennemfør Forår 2013 Ja Gav evalueringen anledning il juseringer af den pædagogiske læreplan? Hvis ja, hvilke?: Vi lavede nye kapiler ang. Børn med særlige behov og Respek for grænser. Ellers kun mindre juseringer Nej ANVENDTE PÆDAGOGISKE METODER Med pædagogiske meoder menes eoreisk funderede og/eller sysemaiske afprøvede og anerkende meoder il planlægning, udvikling og dokumenaion af den pædagogiske praksis, herunder i arbejde med de 6 læreplansemaer. I vores dagilbud ager vi i særlig afsæ i meoder i vores almene pædagogiske arbejde: Saus- og udviklingssamaler Buerfly Mare Meo Læringssile SMTTE Marianne Hedegaards inerakionsbaserede beskrivelse Ande: Observaioner. forældresamaler Sle ikke I mindre I nogen I høj I mege høj
MED FOKUS PÅ SPROG Gode sprog- og læsefærdigheder er afgørende for børn og unges rivsel, læring og udvikling. Sproge er på mange måder fundamene for a kunne kommunikere og lære noge ny. De er ideniesskabende og spiller en væsenlig rolle i børns leg og i udviklingen af sociale relaioner. Bland ande har en god alesproglig udvikling i de idlige år sor beydning for, a barne ikke senere får læsevanskeligheder i skolen. De er derfor vigig, a der foregår en idlig og målree indsas for a udvikle børnenes sprog. Derfor har vi i Aarhus e særlig fokus på arbejde med børns sproglige udvikling i dagilbud. Når vi i dagilbudde arbejder med a syrke børnenes sproglige udvikling, gør vi de ved brug af: Dialogisk læsning Sprogvurdering TRAS Saus- og udviklingssamaler Temaisere sprogarbejde Undersøende sprogsraegier (hos voksne) Tæ samarbejde med forældrene Ande: Sle ikke I mindre I nogen I høj I mege høj E af redskaberne il a ydeliggøre børnenes sproglige udvikling er en sprogvurdering. Sprogvurderingen blev indfør i 2008 som e ilbud il alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er de nu lovpligig a sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, a barne har behov for sprogsimulering. Kommunalbesyrelsen har ansvare for, a der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år ( ), hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, ar barne kan have behov for sprogsimulering Dagilbudslovens 11, sk.1 Når vi i dagilbudde vurderer, om e barn har brug for en sprogvurdering, gør vi de på baggrund af: SUS TRAS ALLE MED Henvendelse fra forældre Overlevering fra vuggesue/dagpleje Ande: (Sæ kryds) De er i Aarhus Kommune beslue, a muligheden for en sprogvurdering skal være e ilbud il alle forældre. Med dee ilbud er de hensigen a sikre, a så mange børn som mulig får den sproglige søe, som de måe have brug for. I nogle dagilbud anvendes sprogvurderingerne som e grundlæggende redskab i de pædagogiske arbejde med børnene.
I vores dagilbud Ja Nej ilbyder vi sprogvurdering il alle 3-årige børn foreager vi en sprogvurdering af alle 3-årige børn Ev. uddybende kommenarer: BØRN MED SÆRLIGE BEHOV En handleplan er e dokumen, der beskriver de mål og konkree pædagogiske handlinger, som man vil arbejde med i e planlag forløb inden for en vis idsramme. Handleplanen er således e pædagogisk arbejdsredskab og jo mere konkre og dealjere handleplanen er, jo nemmere er den a arbejde ud fra. En handleplan gør mål og arbejdsmeoder ydelige, så de voksne, der er æ på de enkele barn, kan have e skærpe fokus på barnes behov i alle hverdagens handlinger og akivieer. I vores dagilbud udarbejder vi skriflige handleplaner i forhold il arbejde med: Udsae børn Børn med dansk som andesprog Børn med særlige behov Børn med vidgående handicap (cenral visierede) (Sæ kryds) I vores dagilbud har arbejde med handleplanerne værdi for de daglige arbejde med børnene: De giver e øge fokus på problemsillinger og hjælper il a fasholde indsasen NATUR OG MILJØBEVIDSTHED Børn og Unge arbejder akiv på a syrke en bæredygig udvikling i skoler og dagilbud. Vi har en løbende pædagogisk opgave i a syrke miljøbevidsheden og bruge el, vand, varme og andre ressourcer med omanke. I vores dagilbud har vi fokus på : Sle ikke I mindre a sænke forbruge af vand, el og varme a syrke børnenes bevidshed om naur og miljø I nogen I høj I mege høj Børn og Unges grønne guider har udarbejde e værkøj Grøn håndryk, der gør de nem a inddrage arbejde med miljøe som en naurlig del af insiuionens pædagogiske arbejde. I vores dagilbud har vi /planlægger vi : en grøn cerificering Grøn håndryk Grønne spirer Ande Nej
95%-MÅLSÆTNINGEN I Aarhus Kommune arbejdes der målree på a indfri ambiionen om, a alle unge får en ungdomsuddannelse. A gennemføre en ungdomsuddannelse kræver faglige og sociale kompeencer, evne il a mærke efer, når der skal vælges il og fra, sam moivaion og vedholdenhed. Kompeencer som allerede grundlægges i barnes idlige leveår. De er vores vurdering, a indsaser i dagilbudde i særlig er med il a undersøe børnenes chance for en god skolegang og en efer ungdomsuddannelse: Syrkelse af barnes selvværd. Undersøe nysgerrighed.
Organisering MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER Børn er forskellige og har forskellige kompeencer og behov, e forhold de kan være vigig a holde sig for øje, når der ansæes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for a supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig eksperise inden for e specifik område, er de vigig a prioriere medarbejdere med høj anciennie og mange erfaringer, eller er der mes af al brug for sociale, kulurelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? Når vi ansæer personale i dagilbudde, gør vi de med e særlig fokus på : En høj andel af uddanne personale Medarbejdere med beseme kompeencer Aldersspredning En (mere) ligelig kønsfordeling Medarbejdere med forskellig enisk baggrund Anciennie og erfaringsgrundlag Nyuddannede Anbefalinger fra idligere arbejdspladser Ande: Sle ikke I mindre I nogen I høj I mege høj DIGITALISERING OG PÆDAGOGISK IT Digialisering og brugen af informaionseknologi er bleve e grundvilkår i vores moderne og globaliserede samfund. Børn sifer idlig bekendskab med mobilelefoner og compuere - ikke minds i deres friid. De er van il le og ubegrænse adgang il informaioner og viden, og deres digiale kompeencer udgør derfor en ressource i forhold il deres leg og læring. Af samme grund er der i Aarhus Kommune fokus på, hvordan IT beds mulig anvendes, når børnene skal lære og udvikle sig i vores dagilbud, skoler og friids- og ungdomsskoler. I vores dagilbud : anvender vi e eller flere digiale redskaber (f able, compuer o.l.) som en inegrere del af vores pædagogisk praksis Sle ikke E par gange om åre Vi er i løbende dialog med forældren e om brug og kendskab il de E par gange i måneden E par gange i ugen Daglig
digiale medier Særlig på områder ser vi IT-værkøjerne som værdifulde redskaber il a fremme børnenes rivsel, læring og udvikling: UDARBEJDELSE AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Den pædagogiske læreplan kan berages som en overordne ramme for de pædagogiske arbejde i dagilbudde. En ramme som, udover a være en fælles reesnor, ligeledes kan danne afsæ for refleksion og diskussion om de pædagogiske arbejde såvel inern i personalegruppen som med forældre og andre ineresserede. Lederen af dagilbudde skal inddrage forældrebesyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. Dagilbudslovens 9, sk.3 Vores dagilbudsbesyrelse har være inddrage i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den senese evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøfe med vores dagilbudsbesyrelse Ev. uddybende kommenar: Ja Nej BØRN MED SÆRLIGE BEHOV De er e grundlæggende princip i Aarhus Kommune, a alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsae og anerkende. De sker bland ande ved a skabe inkluderende miljøer, hvor der ages højde for børnenes forskellige forudsæninger, og deres måder a indgå i fællesskaber på. Når der i denne sammenhæng ales om børn med særlige behov, er der ale om de børn, som dagilbudde modager særlige søeressourcer il fra PPR og Specialpædagogik, men som ikke ilhører målgruppen for børn med vidgående handicap. Når vi i dagilbudde organiserer vores arbejde med børn med særlige behov, gør vi de P ingen indskrevne børn primær ved a vidgående handicap, gør vi de primær ved a P ingen indskrevne børn
Når vi har valg denne organisering, er de fordi : RESPEKT FOR GRÆNSER Aarhus Kommunes vejledning Respek for grænser Forebyggelse og håndering af sager om e seksuel overgreb mod e barn eller en ung har siden 2009 danne grundlag for en indsas for a fremme åbenhed og deba om seksuelle overgreb på børn og unge. Ønske er a sikre, a alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og hånderingen af misanker om overgreb. Vejledningen er senes revidere i mars 2011. I vores dagilbud bruger vi kommunikaionskanaler il a sikre en vedvarende opmærksomhed på emne overgreb: Til forældre: Sle ikke I mindre I nogen I høj I mege høj Vores hjemmeside Opslagsavlen Forældremøder Besyrelsen Forældreråd Velkomsmaeriale il nye forældre Uddeling af pjecer om Respek for grænser Ande: Forældrene bliver gjor opmærksomme på kommunens pjecer og vores hjemmeside ved indskrivning Til medarbejdere: Sle ikke I mindre Personalemøder og personaledage Orienering ved nyansæelse Udarbejdelse af inern handleplan Via vedvarende dialog og en åben kulur Ande: I nogen I høj I mege høj
Ressourcer BØRNENE I DAGTILBUDDET Anal børn indskreve i dagilbudde i alderen 0-2 år 3 i alderen 3 år - skolesar 20 Ved børn med dansk som andesprog forsås børn, der har e ande modersmål end dansk, og som førs ved møde med de omgivende samfund lærer dansk. Anal børn i dagilbudde 2012 2013 med dansk som andesprog 0 1 med handicap MEDARBEJDERE I DAGTILBUDDET Såvel naionale som inernaionale undersøgelser har vis, a (især) drenge har sor gavn af a have mange og veluddannede voksne omkring sig, mens de går i dagilbud, og a de påvirker deres læring og udvikling lang ud i fremiden. Eksempelvis får børn, der har gåe i dagilbud med en relaiv høj andel veluddanne personale, højere karakerer ved folkeskolens afgangseksamen end børn, der ikke har. Andel uddannede pædagoger 3 Anal medarbejdere i dagilbudde fordel på faggrupper: Pædagoger 3 Pædagogmedhjælpere 1 Teknisk og adminisraiv personale 0 Ledere (dagilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 2 Ande:To ekserne lærere. Hhv. Eurymi og musik SÆRLIGT TILDELTE RESSOURCER Nedensående opgørelser viser de beløb, som er ildel specifik il henholdsvis børn med handicap og udsae børn sam i relaion il 11 i dagilbudsloven, som omhandler sprogvurdering og sprogsimulering af børn med dansk som andesprog. Ressourcer ildel il børn med særlige behov il børn med vidgående handicap
il udsae børn i relaion il vareagelse af sprogvurderinger og sprogsimulering af børn med dansk som andesprog. 0 DAGTILBUDDET FYSISKE RAMMER Andelen af forældre il børn i dagilbudde, der er ilfredse eller mege ilfredse med : 2009 2011 2013 Kommune n 2013...de fysiske rammer indendørs (lokaler, invenar, plads, legeøj, spil) 93,8% 78,6% 100,0% 73,9%...de udendørs facilieer og arealer 93,8% 78,6% 87,5% 79,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældreilfredshedsundersøgelse.
Særlige ilsynsoplysninger Kommunalbesyrelsen skal føre ilsyn med indholde af ilbuddene efer denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder a de mål og rammer, der er fassa [ ], eferleves. Dagilbudslovens 5. Tilsynsforpligelse reer sig både mod de indholdsmæssige i ilbuddene sam på hvilken måde, opgaverne udføres i ilbuddene. I Aarhus Kommune er ansvare for ilsyne delegere il Børn og Unge og gennemføres løbende dels af de enkele ledere og personale og dels via opfølgning på konkree sager og i forbindelse med behandling af kvaliesrapporen. Mens børnene er i dagilbudde, er de personale, der skal føre e forsvarlig ilsyn med børnene. Nedensående afsni omhandler de særlige forhold vedrørende sikkerhed og hygiejne, som der i den forbindelse skal være særlig opmærksomme på. SOVESTILLINGER De anbefales a følge Sundhedssyrelsens vejledning om Pludselig uvene spædbarnsdød, som bland ande henviser il, a maveleje som sovesilling hos spædbørn er forbunde med en overrisiko for vuggedød. I vores dagilbud følger vi Sundhedssyrelsens vejledning og anbefalinger il a undgå pludselig vuggedød hos spædbørn Ev. uddybende kommenar: Ja Nej BRUG AF BARNESELER Barneseler bruges for a forhindre, a barne falder ud af barnevogn eller krybbe. Men ingen seler er 100% sikre. De er derfor vigig, a man i dagilbudde har nogle klare reningslinjer for, hvordan der føres ilsyn med børn, der sover il middag - med eller uden seler. I vores dagilbud har vi en fas praksis for : Ja Nej hvordan der føres ilsyn med børnene, når de sover Ev. uddybende kommenar: SIKKER TRANSPORT Børn i daginsiuioner skal som hovedregel ransporeres med offenlige ranspormidler, dvs. bybus, aa, leje bus, ruebil, og eller køreøj eje af insiuionen. Denne form for ranspor er omfae af krav om samykke/kørselsilladelse fra forældrene. Ved kørsel i leje bus, aa eller køreøj eje af insiuionen skal børnene skal være fasspænde med sikkerhedssele, barnesol eller ande godkend sikkerhedsudsyr ilpasse barnes højde og væg.
Kun undagelsesvis bør børnene ransporeres i privae biler. I disse ilfælde kræver ransporen, a insiuionen indhener en særskil illadelse fra forældremyndighedens indehaver. Når vi ransporerer børnene i vores dagilbud, sker de med offenlige ranspormidler (bybus, ruebil eller og). via leje bus, aa eller køreøj eje af insiuionen. ved brug af priva bil. med illadelse fra forældrene. Alid Ofes Sommeider Sjælden Aldrig LEGETØJ Der bør kun anvendes legeøj godkend il den relevane aldersgruppe. I vores dagilbud : Alid Ofes Sommeide r sørger vi for, a vores legeøj kun anvendes il den aldersgruppe, som de er godkend il. Sjælden Aldrig HYGIEJNE I forhold il hygiejne, skal der gøres særskil opmærksom på, a flere undersøgelser har vis, a sygefravære kan nedbringes markan, hvis både børn og voksne hyppig vasker hænder. I vores dagilbud har vi faslage reningslinjer for, hvordan vi sikrer en god hygiejne Ja Nej bland personale. i børnegruppen For a sikre en god hygiejne, har vi i dagilbudde særlig fokus på : Håndvask før og efer spisning. Efer oilebesøg. Efer leg. Før de hjælper med maden. Inklusive personale. RYGEPOLITIK Dag ilbuddene skal overholde lovgivningens regler om røgfri miljøer. Loven omfaer bland ande regler om røgfri miljøer i dag-, friids- og klubilbud sam den kommunale dagpleje og dagplejelignende puljeordninger. De følger af loven, a de ikke er illad a ryge indendørs i ilbudde eller på ilbuddes udendørsarealer, hvor børn og unge færdes.
Der kan indrees særlige rygerum, hvor der kan illades rygning for medarbejdere med videre. Ved rygerum forsås e særlig lokale med gode udlufningsmuligheder eller venilaion. Rygerumme må ikke jene som gennemgangsrum, og de må ikke indeholde funkioner, der anvendes af andre ansae. I vores dagilbud Ja Nej har vi en nedskreve rygepoliik er der indree særlige rygerum, hvor rygning er illad. er de ikke illad a ryge indendørs har vi klarer regler om, a de ikke er illad a ryge på udendørsområder, hvor børnene færdes.
Dagilbudsbesyrelsens kommenarer Kvaliesrapporen er gennemlæs og godkend af besyrelsen. Som vi kan se har ledelsen fulg op på de udviklingspunker der blev udarbejde ved sidse kvaliesrappor. Beskrivelsen af børnehavens indsas på de forskellige punker semmer fin overens med vores oplevelse af dagligdagen i Markblomsen. Der hersker en rolig semning når man ræder ind i Markblomsen, alle børn er alid engagere i leg på værs af alder og køn. Man kan se på børnenes ansig a de rives og er glade. Vi har gode erfaringer med vores årlige arbejdsdage, de fremmer en god konak bland de voksne og børn og de virker il a forældrene har god indbyrdes konak. Som vi kan se på forældreilfredshedsundersøgelsen er der e mege høj gennemsni af ilfredshed fra forældrenes side, ligesom den har udvikle sig i den posiive rening siden sids. Der er få punker hvor ilfredsheden kun ligger knap over den forvenede procendel af kommunen, bl.a.: - Vi er bevidse om a de udendørs facilieer ikke er hel på oppen. Der arbejdes sadig på geneablering af udearealerne efer brand og genopbygning. Til næse arbejdsdag bliver sandkassen eksempelvis sa op igen. - i forhold il a der er 25 % af forældrene der ikke er hel klare over hvad der forvenes af dem af børnehaven kan vi overveje a snakke i besyrelsen om hvordan dee gøres endnu mere ydelig - i besyrelsen har vi ikke hør om nogen form for mobning, men de bliver age il eferrening a punke kan konkreiseres endnu mere og a vi vil age de op på en forældreafen - overgangen fra vuggesue il børnehaven ages ligeledes op il e forældremøde Der arbejdes på en ny hjemmeside, opgaven er bleven uddelegere il en eksern. Vi regner med a den er klar il brug efer sommerferien Besyrelsen