kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for
|
|
- Ejvind Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for
2 Indhold Beskrivelse af dagtilbuddet... 3 Siden sidst... 4 Effekt... 5 FORÆLDRESAMARBEJDE... 5 Forældrenes tilfredshed med samarbejdet... 5 LÆRING OG UDVIKLING... 7 Børnenes alsidige personlige udvikling og læring... 8 Forældrenes tilfredshed... 8 Børnenes sproglige udvikling... 9 Sprogvurderinger... 9 Kultur og kreativitet Forældrenes tilfredshed Natur og miljø TRIVSEL OG SUNDHED Børnenes trivsel og sundhed Forældrenes tilfredshed RUMMELIGHED Børnenes sociale kompetencer Forældrenes tilfredshed Ydelser Den pædagogiske læreplan Børn med særlige behov Børnemiljøet Evaluering af læreplanen Anvendte pædagogiske metoder Med fokus på sprog Børn med særlige behov Natur og miljøbevidsthed %-målsætningen KVALITETSRAPPORT 1
3 Organisering Medarbejdersammensætning og kompetencer DIGITALISERING OG PÆDAGOGISK IT Udarbejdelse af den pædagogiske læreplan Børn med særlige behov Respekt for grænser Ressourcer Børnene i dagtilbuddet Medarbejdere i dagtilbuddet Særligt tildelte ressourcer fysiske rammer Særlige tilsynsoplysninger Sovestillinger Brug af barneseler Sikker transport Legetøj Hygiejne Rygepolitik Dagtilbudsbestyrelsens kommentarer KVALITETSRAPPORT 2
4 Beskrivelse af dagtilbuddet Sådan er vi Overordnet målsætning for Rudolf Steiner-Børnehaven Solhjem: At barnet udvikler forudsætninger for at blive et harmonisk, alsidigt og selvstændigt menneske, der kan tage initiativer. Som mennesker er vi til dels af naturen, og gennem opdragelse / dannelse udvikler vi kultur. Bevægelsen er sprogets forudsætning, der igen giver grundlag for sociale kompetencer og personlig udvikling. Dannelsesmålet er frie, selvstændige mennesker, der kan være ansvarlige i fællesskabet. Bestræbelsen skal gå ud på at skabe en ramme og et miljø, hvor der opmuntres til læring gennem de voksnes inspiration, nærvær og engagement. Pædagogikken i praksis: I dagligdagen forholder vi os til, at barnet sanser verden og i sine handlinger forvandler omgivelsernes indtryk i ydre bevægelse, sprog, leg etc. at barnet trives ved at leve i faste rytmer, og at genkendeligheden i dagligdagen udvikler den tillid og tryghed, der er grundlaget for en harmonisk udvikling. at den lovmæssige udvikling af barnets bevægelse, sprog og tænkning, der kan iagttages gennem dets leg, kan opdeles i karakteristiske forløb: Gå, tale, tænke / Bevægelse, sprog, fantasi & forestilling. KVALITETSRAPPORT
5 Siden sidst Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: Kvalitetssamtale 2012: Udviklingspunkter: 1. En ny udekultur: - en ny organisering af tid og aktiviteter på legepladsen, - opmærksomhed, opsyn, synlige voksne. 2. Sprog generelt. Sprog - øget opmærksomhed på børnenes fortællinger. Dialogisk samtale, mellemrum. 3. Kommunikation, internt / eksternt. Formidling og synliggørelse af pædagogikken. 4. Stuernes smiley's på hjemmesiden obligatorisk Som opfølgning på vores aftaler har vi : Udekulturen er forvandlet organiseret. Haft opmærksomhed på og arbejdet med sprog / En medarbejder har taget sprogvejleder uddannelsen. En række tiltag på kommunikationsområdet / Alle meddelelser sendes til forældre på mail. Der er udgivet en ny pjece om pædagogikken og dagliglivet på Solhjem. etc. Smileys på hjemmesiden. Arbejde med og fokus på grænser, medarbejdere på kursus i børn & seksualitet Arbejde med indholdet i vores dagligdag i forhold til lærerplaner. Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved : Større bevidsthed på alle områder og løbende udvikling. Hurtig kommunikation med forældrene på mail. KVALITETSRAPPORT 4
6 Effekt FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på : Forældrene inddrages i bestyrelsesarbejdet, i haveudvalg med arbejdsdage, i basar arbejdet, ved festlige arrangementer, og mere konkret omkring deres eget barn ved forældrekonsultationer, forældremøder, samt i en daglig dialog. Vi oplever god opbakning til div. arrangementer. Der er altid mulighed for en samtale når det ønskes, såvel med ledelse som medarbejdere. Vi har udgivet ny brochure om pædagogikken etc. på Solhjem. Som resultat ser vi, at Vi oplever generelt stor interesse fra forældrene, engagement og åbenhed, med stor deltagelse i forældremøder, arrangementer, etc. Vi oplever at forældrene gerne engagerer og involverer sig i børnehaven liv. Samtidig oplever vi, at kommunikation med forældregruppen altid er et udviklingsanliggende, der kræver opmærksomhed. FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. KVALITETSRAPPORT 5
7 Andel af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 78,0% 81,4% 81,1% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...:...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Kommunen - 52,4% 69,9% 58,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med :...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Kommunen - 81,4% 93,2% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : Kommunen samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt. - 76,7% 81,1% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. KVALITETSRAPPORT 6
8 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, der enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på : Vi arbejder med udviklingen af de personlige kompetencer og dannelse af identitet gennem en mangfoldighed af gøremål og skabende leg ved: - at opleve, - at kende, - at mestre: Et grundlæggende mål er, at hvert barn udvikler sin identitet og individualitet i en social sammenhæng. At hvert barn er en unik personlighed, der kan og vil bidrage til fællesskabet. Hvert barn bliver betragtet og mødt som et individ med eget temperament, egen livshistorie, egen skæbne. Som resultat ser vi, at Mange glade og robuste børn med en god afbalanceret selvfølelse og selvbevidsthed. (Godt selvværd) Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau KVALITETSRAPPORT 7
9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet nedenfor. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet ALSIDIG PERSONLIGE UDVIKLING er 1. (Beskriv mål her). Vi arbejder med udviklingen af de personlige kompetencer og dannelse af identitet gennem en mangfoldighed af gøremål og skabende leg ved: - at opleve, - at kende, - at mestre: I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft At de mange gøremål og de mange rytmisk gentagende processer som vi inddrager børnene i, hvor børnene oplever, lærer at kende og mestre giver børnene oplevelsen af at beherske livet på det givne niveau. Vi har en række konkrete og planlagte forløb med håndværksmæssige & kunstneriske tiltag. Giver tryghed og oplevelse af værdi. At vi har mange glade og robuste børn med en god afbalanceret selvfølelse og selvbevidsthed. 2. (Beskriv mål her) Vi har dagligt en fælles samling på hver stue hvor vi taler sammen, synger og har sanglege. I forbindelse med Børnene får en skat af sange og lege som de kender og forvandler i nye udtryk i den dette mål har vi i frie leg. Børne oplever sig selv som en del af et fællesskab, nærvær, interesse for de særlig haft andre, at bidrage til helheden, Socialiseringsproces. 3. (Beskriv mål her) Vi fortæller dagligt eventyr eller andre fortællinger. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Vi oplever at børnene identificerer sig med rollerne og kommer til selvforståelse ud fra de fortalte handlingsforløb. Børnene bliver inspireret til rollelege hvor de oplever. Samtidig øves de sproglige kompetencer. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % KVALITETSRAPPORT 8
10 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets : Kommunen...indsats for at udfordre det enkelt barn 77,1% 67,4% 81,9% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære 87,8% 70,7% 84,5% 81,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, krops-sprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet SPROGLIGE UDVIKLING er 1. (Beskriv mål her) At pædagogerne i den daglige fortælling fører et smukt og nuanceret sprog og har dialogisk samtale. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Børnene optager det og vi hører de gentager formuleringer og tonefald i kommunikation med de andre børn og i rollerne i den fri leg. 2. (Beskriv mål her) Vi har dagligt en fælles samling på hver stue hvor vi taler sammen, synger og har sanglege fortæller historier og eventyr. I forbindelse med Vi hører og oplever en stærk længsel efter at kunne udtrykke sig og blive forstået. Der dette mål har vi i sker dag for dag udvikling, når vi skaber rum for det. Tale, lytte, forstå. særlig haft 3. (Beskriv mål her) Vi laver dagligt rim, remser og fingerlege. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Vi oplever at næste alle børn hurtigt lærer ordene og glæder sig over smagen og rytmerne som de senere forvandler i nye formationer. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes sproglige udvikling Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedsteindikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. KVALITETSRAPPORT 9
11 Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. Antal gennemførte sprogscreeninger (før skolestart) af 5-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. KULTUR OG KREATIVITET Barnets kompetence indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDI- ER er 1. (Beskriv mål her). At barnet udvikler sin æstetisk sans. I forbindelse med At vores bevidste værdier angående æstetik overføres til børnene. En del børn giver dette mål har vi i udtryk for at ting skal være smukke og de tilstræber det selv i deres produktioner, særlig haft - det skønne. 2. (Beskriv mål her) At vi øver forskellige kulturelle udtryksformer så som sang, leg, dans, drama, musik og fortælling. I forbindelse med At børnene generelt tager disse udtryksformer til sig, som vi dagligt arbejder med i dette mål har vi i børnehaven. De øver, udvikler evner og får nye muligheder for at udtrykke sig. Dette særlig haft ses i forvandling og nye udtryk i den frie leg. 3. (Beskriv mål her) Vi holder årstidsfester som fælles kulturel oplevelse, 10 om året. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Børnene oplever glæden ved gentagelsen år for år og forbinder sig med den kvalitet der udtrykkes i festen, som også svarer til årstiden. Dette udtrykker de gang på gang. De udvikler kulturkompetence. KVALITETSRAPPORT 10
12 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj FORÆLDRENES TILFREDSHED Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 95,8% 90,7% 91,9% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. NATUR OG MILJØ Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet NATUR OG NATURFÆNOMENER er 1. (Beskriv mål her). At give barnet mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen. I forbindelse med At når børnene er i naturen, skal der kun lidt inspiration til, eksempelvis ved at fortælle eller undre sig i fællesskab, for at børnene selv begynder at undersøge og spørge og dette mål har vi i særlig haft samtidig glæder sig og begejstres over naturens mangfoldighed i former og væsener. 42 af børnehavens 90 børn deltager i Anemonegruppen, som er i naturen / skoven hele dagen på skift / 14 børn i 3 hold. 2. (Beskriv mål her) at få kendskab til naturen I forbindelse med At den gode samtale om fænomenerne umiddelbart opstår og børnene husker og ved dette mål har vi i mange ting som vi fortæller eller de formidler til hinanden ud fra deres individuelle særlig haft viden. 3. (Beskriv mål her) udvikle respekt for natur og miljø. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Respekt for naturen overføres umiddelbart ved at pædagogerne giver udtryk for en klar etik i forhold til at være i naturen. Børnene støtter gerne op og korrigere også hinanden. KVALITETSRAPPORT 11
13 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener KVALITETSRAPPORT 12
14 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på : Rytme. Genkendelighed. Tryghed. Vi oplever normalt trygge børn, der umiddelbart føler sig hjemme i forudsigelige rammer i en rytmisk dagligdag. De udtrykker for det meste, at de oplever et varmt tilhørsforhold til pædagoger og til børnehaven som sådan. Det fysiske grundlag bliver tilgodeset ved at der dagligt bliver tilberedt og serveret et måltid af de bedste biodynamiske eller økologiske råvarer. Vi har fokus på sansemotoriske udfoldelser og bevægelse. Overordnet oplever vi, at vi har en rigtig sund børneflok, der kontinuerligt udvikler sevværd og identitet. Som resultat ser vi, at Vi oplever børn der trods egne stærke ønsker også ser de andres ønsker. Vi oplever børn der behersker en rimelig af behovsudsættelse. Vi arbejder med anderkendende holdning overfor den anden og oplever at børne hovedsageligt tager det til sig. At se at nogen er gode til en opgave og andre til en anden. At nogen skal have en lille opgave en anden en større. At nogen udtrykker sig på en måde andre på en anden. Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet KROP OG BEVÆGELSE er 1. (Beskriv mål her) At barnets oplevelse af at beherske og være godt tilstede i sin krop bliver styrket. I forbindelse med Børnene gerne bevæger sig når vi iværksætter forløb såvel ude som inde. At det næsten altid medfører røde kinder, lys i øjnene af velvære og glæde ved bevægelsen. dette mål har vi i særlig haft 2. (Beskriv mål her) At barnet udvikler lyst og mod til fysisk aktivitet og oplever glæden ved at bevæge og udfolde sig. KVALITETSRAPPORT 13
15 At hoppe, danse, løbe, klatre, kravle og springe. I forbindelse med Uanset hvilken bevægelse vi inspirer til, blot den er meningsfuld i sammenhængen, dette mål har vi i giver børnene glæde, lyst og mod. særlig haft 3. (Beskriv mål her). At balance og koordination af egenbevægelse øves både fin- og grovmotorisk. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Vi oplever beherskelse, når vi bevidst øver og arbejder med specifikke øvelser. I eurytmi, i sangleg, i fingerlege, når vi klipper og spiser, på træstammen i skoven, på kanten i sandkassen, i balancebestræbelsen på den stejle bakke etc. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : Kommunen...deres barns trivsel i dagtilbuddet - 88,4% 93,2% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. KVALITETSRAPPORT 14
16 RUMMELIGHED Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på : Ramme: Vi er stueopdelt med fast tilknytning for det enkelte barn, - aldersintegreret 3-6 år. Fokus: Anerkendelse og respekt for den anden, for hinanden. Uanset specielle baggrunde, egenskaber eller udtryksformer. Vi er alle i et fællesskab, hvor vi alle skal have lige muligheder for at udfolde os og kan have en forventning om at blive forstået ud fra egne forudsætninger. Dette udtrykt som værdier, der forsøges omsat til kultur. Som resultat ser vi, at Vi oplever børn der trods egne stærke ønsker også ser de andres ønsker. Vi oplever børn, der behersker en rimelig af behovsudsættelse. Vi arbejder med anerkendende holdning overfor den anden og oplever at børne hovedsageligt tager det til sig. At se at nogen er gode til en opgave og andre til en anden. At nogen skal have en lille opgave en anden en større. At nogen udtrykker sig på en måde andre på en anden. Den faste rummelige ramme giver mulighed for medoplevelse af hinanden på godt og mindre godt vi lærer at rumme. Dette viser sig også i positiv forstand ved at de store tager hensyn-, fører-, viser-, vejleder-, til de små ind i børnehaven, rytmen kulturen. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet nedenfor. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet SOCIALE KOMPETENCER er 1. (Beskriv mål her) At børnene selv kan tilrettelægge og forvandle legetemaer i samspil med andre børn. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft At børnene i udpræget, når de er blevet inspireret til det og der skabes rum for det, går ind i legen og samarbejder om forvandlingsprocesser, udvikler fælles strategier og bliver venner. (opbygger relationer) KVALITETSRAPPORT 15
17 2. (Beskriv mål her) At børnene gennem deltagelse i arrangerede større fælles lege, sanglege, dramaer lærer at forholde sig til at være en del af en større gruppe med fælles mål. I forbindelse med At næsten alle børn, efter en tid, uden forbehold deltager, bidrager og glæder sig over dette mål har vi i at være en del af de fælles tiltag. særlig haft 3. (Beskriv mål her) At børnene udvikler respekt for egne og andres grænser. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Med vejledning fra pædagogerne lærer mange børn at formulere deres behov og sætte grænser for sig selv og lytte til de andres. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at : deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Kommunen - 74,4% 89,0% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at. : udvikle deres barns sociale kompetencer (f vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kommunen 87,5% 73,8% 88,9% 87,2% KVALITETSRAPPORT 16
18 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at : deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Kommunen - 69,0% 78,1% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen indsats for at begrænse mobning. 82,2% 64,3% 73,3% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. KVALITETSRAPPORT 17
19 Ydelser DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde. BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Dagtilbudslovens 8, stk. 4 I vores pædagogiske læreplan er vores arbejde med børn med særlige behov beskrevet som en integreret del af læreplanstemaerne beskrevet som et selvstændigt afsnit ikke beskrevet Evt. uddybende kommentarer: (Sæt kryds) Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med at anvende følgende metoder og aktiviteter: - Inkludere dem i dagligdagen og derudover udarbejde handleplaner og gennemføre en bevidst og målrettet indsats i forhold til det enkelte barn behov. BØRNEMILJØET Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, ( )bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Dagtilbudslovens 8, stk. 5 KVALITETSRAPPORT 18
20 Børnemiljøet omfatter de fysiske, psykiske og æstetiske forhold, som er til stede i dagtilbuddet. Det handler om, hvordan børnene trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer ude og inde. Børnemiljøet har stor betydning for børnenes mulighed for at udvikle sig, trives og lære. Hvis vi skal nævne 3 konkrete initiativer, som vi har sat i værk for at sikre et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø i vores dagtilbud, vil vi i særlige fremhæve følgende: - At skabe hyggelige & smukke rammer for leg og udfoldelse, såvel ude som inde. - At møde børnene med en anerkendende holdning, med tydelighed og varme, - humor og glæde. - At arbejde kunstnerisk og håndværksmæssigt i vores mange årstidsprojekter, - altid med henblik på æstetisk kvalitet. EVALUERING AF LÆREPLANEN Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år.( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Dagtilbudslovens 9, stk. 2 (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført April 2014 Ja Nej Gav evalueringen anledning til justeringer af den pædagogiske læreplan? Hvis ja, hvilke?: Vi har gennemarbejdet hvilken betydning vores daglige samling med samtale, sanglege rim og remser har i forhold til lærerplanens punkter. ANVENDTE PÆDAGOGISKE METODER Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo Læringsstile SMTTE Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj KVALITETSRAPPORT 19
21 Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse Andet: Metoder udviklet i Steinerpædadogikken. MED FOKUS PÅ SPROG Gode sprog- og læsefærdigheder er afgørende for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Sproget er på mange måder fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Det er identitetsskabende og spiller en væsentlig rolle i børns leg og i udviklingen af sociale relationer. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Derfor har vi i Aarhus et særligt fokus på arbejdet med børns sproglige udvikling i dagtilbud. Når vi i dagtilbuddet arbejder med at styrke børnenes sproglige udvikling, gør vi det ved brug af: Dialogisk læsning Sprogvurdering TRAS Status- og udviklingssamtaler Tematiseret sprogarbejde Understøttende sprogstrategier (hos voksne) Tæt samarbejde med forældrene Andet: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Et af redskaberne til at tydeliggøre børnenes sproglige udvikling er en sprogvurdering. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år ( ), hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, ar barnet kan have behov for sprogstimulering Dagtilbudslovens 11, stk.1 Når vi i dagtilbuddet vurderer, om et barn har brug for en sprogvurdering, gør vi det på baggrund af: SUS TRAS ALLE MED Henvendelse fra forældre Overlevering fra vuggestue/dagpleje Andet: (Sæt kryds) KVALITETSRAPPORT 20
22 Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. I vores dagtilbud Ja Nej tilbyder vi sprogvurdering til alle 3-årige børn foretager vi en sprogvurdering af alle 3-årige børn Evt. uddybende kommentarer: BØRN MED SÆRLIGE BEHOV En handleplan er et dokument, der beskriver de mål og konkrete pædagogiske handlinger, som man vil arbejde med i et planlagt forløb inden for en vis tidsramme. Handleplanen er således et pædagogisk arbejdsredskab og jo mere konkret og detaljeret handleplanen er, jo nemmere er den at arbejde ud fra. En handleplan gør mål og arbejdsmetoder tydelige, så de voksne, der er tæt på det enkelte barn, kan have et skærpet fokus på barnets behov i alle hverdagens handlinger og aktiviteter. I vores dagtilbud udarbejder vi skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Børn med dansk som andetsprog Børn med særlige behov Børn med vidtgående handicap (centralt visiterede) (Sæt kryds) I vores dagtilbud har arbejde med handleplanerne følgende værdi for det daglige arbejde med børnene: Bevidsthed og gennemførelse af en konkret målrettet indsats for det enkelte barn. NATUR OG MILJØBEVIDSTHED Børn og Unge arbejder aktivt på at styrke en bæredygtig udvikling i skoler og dagtilbud. Vi har en løbende pædagogisk opgave i at styrke miljøbevidstheden og bruge el, vand, varme og andre ressourcer med omtanke. I vores dagtilbud har vi fokus på : Slet ikke I mindre at sænke forbruget af vand, el og varme at styrke børnenes bevidsthed om natur og miljø I nogen I høj I meget høj Børn og Unges grønne guider har udarbejdet et værktøj Grønt håndtryk, der gør det nemt at inddrage arbejdet med miljøet som en naturlig del af institutionens pædagogiske arbejde. KVALITETSRAPPORT 21
23 I vores dagtilbud har vi /planlægger vi : en grøn certificering Grønt håndtryk Grønne spirer Andet Nej 95%-MÅLSÆTNINGEN I Aarhus Kommune arbejdes der målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver faglige og sociale kompetencer, evne til at mærke efter, når der skal vælges til og fra, samt motivation og vedholdenhed. Kompetencer som allerede grundlægges i barnets tidlige leveår. Det er vores vurdering, at følgende indsatser i dagtilbuddet i særlig er med til at understøtte børnenes chance for en god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse: Den samlede tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde hvor børnenes samlede udvikling tilgodeses. Tiltag der understøtter såvel fantasi og forestillingsliv (tænkning), empati og medleven (følelse), konkrete meningsfyldte handlinger(vilje og initiativ). I øvrigt lærerplanens beskrevne mål og udvikling at identitet og personlighed. KVALITETSRAPPORT 22
24 Organisering MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? Når vi ansætter personale i dagtilbuddet, gør vi det med et særligt fokus på : En høj andel af uddannet personale Medarbejdere med bestemte kompetencer Aldersspredning En (mere) ligelig kønsfordeling Medarbejdere med forskellig etnisk baggrund Anciennitet og erfaringsgrundlag Nyuddannede Anbefalinger fra tidligere arbejdspladser Andet: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj DIGITALISERING OG PÆDAGOGISK IT Digitalisering og brugen af informationsteknologi er blevet et grundvilkår i vores moderne og globaliserede samfund. Børn stifter tidligt bekendtskab med mobiltelefoner og computere - ikke mindst i deres fritid. De er vant til let og ubegrænset adgang til informationer og viden, og deres digitale kompetencer udgør derfor en ressource i forhold til deres leg og læring. Af samme grund er der i Aarhus Kommune fokus på, hvordan IT bedst muligt anvendes, når børnene skal lære og udvikle sig i vores dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoler. I vores dagtilbud : anvender vi et eller flere digitale redskaber (f tablet, computer o.l.) som en integreret del af vores pædagogisk praksis Slet ikke Et par gange om året Et par gange i måneden Et par gange i ugen Dagligt Særligt på følgende områder ser vi IT-værktøjerne som værdifulde redskaber til at fremme børnenes trivsel, læring og udvikling: KVALITETSRAPPORT 23
25 UDARBEJDELSE AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Den pædagogiske læreplan kan betragtes som en overordnet ramme for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. En ramme som, udover at være en fælles rettesnor, ligeledes kan danne afsæt for refleksion og diskussion om det pædagogiske arbejde såvel internt i personalegruppen som med forældre og andre interesserede. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. Dagtilbudslovens 9, stk.3 Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: April 2014 Ja Nej BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Det er et grundlæggende princip i Aarhus Kommune, at alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsatte og anerkendte. Det sker blandt andet ved at skabe inkluderende miljøer, hvor der tages højde for børnenes forskellige forudsætninger, og deres måder at indgå i fællesskaber på. Når der i denne sammenhæng tales om børn med særlige behov, er der tale om de børn, som dagtilbuddet modtager særlige støtteressourcer til fra PPR og Specialpædagogik, men som ikke tilhører målgruppen for børn med vidtgående handicap. Når vi i dagtilbuddet organiserer vores arbejde med børn med særlige behov, gør vi det primært ved at tilrettelagt specialtid med støttepædagogen. Der udarbejdes Barnet støttes i at blive Inkludere barnet i alle dagligdagens gøremål, dog med handleplan. vidtgående handicap, gør vi det primært ved at Beskrives Når vi har valgt denne organisering, er det fordi : KVALITETSRAPPORT 24
26 RESPEKT FOR GRÆNSER Aarhus Kommunes vejledning Respekt for grænser Forebyggelse og håndtering af sager om et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og debat om seksuelle overgreb på børn og unge. Ønsket er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud bruger vi følgende kommunikationskanaler til at sikre en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb: Til forældre: Slet ikke I mindre Vores hjemmeside Opslagstavlen Forældremøder Bestyrelsen Forældreråd Velkomstmateriale til nye forældre Uddeling af pjecer om Respekt for grænser Andet: I nogen I høj I meget høj Til medarbejdere: Slet ikke I mindre Personalemøder og personaledage I nogen I høj I meget høj Orientering ved nyansættelse Udarbejdelse af intern handleplan Via vedvarende dialog og en åben kultur Andet: KVALITETSRAPPORT 25
27 Ressourcer BØRNENE I DAGTILBUDDET Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år 24 i alderen 3 år - skolestart 88 Ved børn med dansk som andetsprog forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk. Antal børn i dagtilbuddet 2012 med dansk som andetsprog 1 3 med handicap MEDARBEJDERE I DAGTILBUDDET Såvel nationale som internationale undersøgelser har vist, at (især) drenge har stor gavn af at have mange og veluddannede voksne omkring sig, mens de går i dagtilbud, og at det påvirker deres læring og udvikling langt ud i fremtiden. Eksempelvis får børn, der har gået i dagtilbud med en relativt høj andel veluddannet personale, højere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen end børn, der ikke har. Andel uddannede pædagoger 14 Antal medarbejdere i dagtilbuddet fordelt på faggrupper: Pædagoger 14 Pædagogmedhjælpere 6 Teknisk og administrativt personale 1 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 3 Andet: SÆRLIGT TILDELTE RESSOURCER Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 11 i dagtilbudsloven, som omhandler sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog. Ressourcer tildelt til børn med særlige behov til børn med vidtgående handicap KVALITETSRAPPORT 26
28 til udsatte børn i relation til varetagelse af sprogvurderinger og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog DAGTILBUDDET FYSISKE RAMMER Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : Kommunen...de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 92,0% 76,2% 73,0% 73,9%...de udendørs faciliteter og arealer 94,0% 81,0% 70,3% 79,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. KVALITETSRAPPORT 27
29 Særlige tilsynsoplysninger Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat [ ], efterleves. Dagtilbudslovens 5. Tilsynsforpligtelse retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene samt på hvilken måde, opgaverne udføres i tilbuddene. I Aarhus Kommune er ansvaret for tilsynet delegeret til Børn og Unge og gennemføres løbende dels af de enkelte ledere og personalet og dels via opfølgning på konkrete sager og i forbindelse med behandling af kvalitetsrapporten. Mens børnene er i dagtilbuddet, er det personalet, der skal føre et forsvarligt tilsyn med børnene. Nedenstående afsnit omhandler de særlige forhold vedrørende sikkerhed og hygiejne, som der i den forbindelse skal være særligt opmærksomme på. SOVESTILLINGER Det anbefales at følge Sundhedsstyrelsens vejledning om Pludselig uventet spædbarnsdød, som blandt andet henviser til, at maveleje som sovestilling hos spædbørn er forbundet med en overrisiko for vuggedød. I vores dagtilbud følger vi Sundhedsstyrelsens vejledning og anbefalinger til at undgå pludselig vuggedød hos spædbørn Evt. uddybende kommentar: Ja Nej BRUG AF BARNESELER Barneseler bruges for at forhindre, at barnet falder ud af barnevogn eller krybbe. Men ingen seler er 100% sikre. Det er derfor vigtigt, at man i dagtilbuddet har nogle klare retningslinjer for, hvordan der føres tilsyn med børn, der sover til middag - med eller uden seler. I vores dagtilbud har vi en fast praksis for : Ja Nej hvordan der føres tilsyn med børnene, når de sover Evt. uddybende kommentar: SIKKER TRANSPORT Børn i daginstitutioner skal som hovedregel transporteres med offentlige transportmidler, dvs. bybus, taa, lejet bus, rutebil, tog eller køretøj ejet af institutionen. Denne form for transport er omfattet af krav om samtykke/kørselstilladelse fra forældrene. Ved kørsel i lejet bus, taa eller køretøj ejet af institutionen skal KVALITETSRAPPORT 28
30 børnene skal være fastspændte med sikkerhedssele, barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt. Kun undtagelsesvist bør børnene transporteres i private biler. I disse tilfælde kræver transporten, at institutionen indhenter en særskilt tilladelse fra forældremyndighedens indehaver. Når vi transporterer børnene i vores dagtilbud, sker det med offentlige transportmidler (bybus, rutebil eller tog). via lejet bus, taa eller køretøj ejet af institutionen. ved brug af privat bil. med tilladelse fra forældrene. Altid Oftest Sommetider Sjældent Aldrig LEGETØJ Der bør kun anvendes legetøj godkendt til den relevante aldersgruppe. I vores dagtilbud : Altid Oftest Sommetider Sjældent Aldrig sørger vi for, at vores legetøj kun anvendes til den aldersgruppe, som de er godkendt til. HYGIEJNE I forhold til hygiejne, skal der gøres særskilt opmærksom på, at flere undersøgelser har vist, at sygefraværet kan nedbringes markant, hvis både børn og voksne hyppigt vasker hænder. I vores dagtilbud har vi fastlagte retningslinjer for, hvordan vi sikrer en god hygiejne Ja Nej blandt personalet. i børnegruppen For at sikre en god hygiejne, har vi i dagtilbuddet særligt fokus på følgende: Hyppig håndvask generelt; samt ved alle toiletbesøg og før spisning. Afspritning af toiletter / pusleborde etc. Personale: Hyppig håndvask i alle situationer. Næsepuds etc. RYGEPOLITIK Dag tilbuddene skal overholde lovgivningens regler om røgfri miljøer. Loven omfatter blandt andet regler om røgfri miljøer i dag-, fritids- og klubtilbud samt den kommunale dagpleje og dagplejelignende puljeordninger. Det følger af loven, at det ikke er tilladt at ryge indendørs i tilbuddet eller på tilbuddets udendørsarealer, hvor børn og unge færdes. KVALITETSRAPPORT 29
31 Der kan indrettes særlige rygerum, hvor der kan tillades rygning for medarbejdere med videre. Ved rygerum forstås et særligt lokale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation. Rygerummet må ikke tjene som gennemgangsrum, og det må ikke indeholde funktioner, der anvendes af andre ansatte. I vores dagtilbud Ja Nej har vi en nedskrevet rygepolitik er der indrettet særlige rygerum, hvor rygning er tilladt. er det ikke tilladt at ryge indendørs har vi klarer regler om, at det ikke er tilladt at ryge på udendørsområder, hvor børnene færdes. KVALITETSRAPPORT 30
32 Dagtilbudsbestyrelsens kommentarer Dagtilbudsbestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapport Bestyrelsen har læst og gennemgået kvalitetsrapporten. Vi er generelt meget tilfredse med rapporten, forældretilfredshedsundersøgelsen og den pædagogiske læreplan. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser overordnet at over 80% af forældrene er tilfredse og meget tilfredse med børnehaven, hvilket ligger på højde med forrige års undersøgelse, og må siges at være et pænt resultat. Særligt glædeligt er det, at over 93% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres børns trivsel i børnehaven. Svarprocenten var på 71,8. Bestyrelsen har flg. kommentarer til kvalitetsrapporten: S. 5: Tiltag på kommunikationsområdet Bestyrelsen sætter pris på den øgede fokus på kommunikation imellem børnehaven og forældrene, herunder den hyppige anvendelse af informativ mailkorrespondance. Bestyrelsen ønsker fortsat fokus på at forbedre den daglige kommunikation mellem pædagoger & forældre. s. 4 I øvrigt sætter bestyrelsen også pris på, at der i børnehaven er øget fokus på arbejde med grænser. S.7-8: Forældreinddragelse Bestyrelsen er enige i vigtigheden af forældreinddragelse, og erfaringen indenfor det seneste år viser at der er rigtig stor opbakning fra forældrene til f.eks. arbejdsdage, julebasar etc. S19-20: Fællesskab, sociale kompetencer, lige muligheder, begrænse mobning Bestyrelsen er meget tilfreds med den fremgang der er at spore i forældrenes tilfredshed med disse områder. S30: Bestyrelsen noterer sig, at tilfredsheden med de fysiske rammer indendørs og udendørs er faldet relativt meget ift. de seneste 2 undersøgelser, hvilket gør at vi ønsker at styrke fokus på forbedring af disse rammer. (udendørsarealerne har de seneste år været påvirket af byggeri, der nu er færdigt, men har givet begrænsninger, - der er planlagt tiltag til reetablering af udedørs arealer) Aarhus den 13. marts 2014 Jan Steen Jacobsen, formand for bestyrelsen KVALITETSRAPPORT 31
BØRNEHAVEN FRK. ELLEN GADE (SDT)
BØRNEHAVEN FRK. ELLEN GADE (SDT) INDHOLD YDELSER 3 DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN 3 ANVENDTE PÆDAGOGISKE METODER 5 MED FOKUS PÅ SPROG 6 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV 8 95%-MÅLSÆTNING I ET 0-6 ÅRS PERSPEKTIV 9 NATUR
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 10
MALLING INDHOLD YDELSER 3 DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN 3 ANVENDTE PÆDAGOGISKE METODER 5 MED FOKUS PÅ SPROG 6 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV 8 95%-MÅLSÆTNING I ET 0-6 ÅRS PERSPEKTIV 9 NATUR OG MILJØBEVIDSTHED 9 ORGANISERING
Læs merehttp://mag1ssas13.mag1.aarhus.pri:8080/sasstoredprocess/do?_program=/bu/lis/i...
Page 1 of 28 KVALTETSRAPPORT Skt. Johannes Sogns Menighedsbørnehave (SDT) Page 2 of 28 NDHOLD YDELSER 3 DEN PÆDAGOGSKE LÆREPLAN 3 ANVENDTE PÆDAGOGSKE METODER 5 MED FOKUS PÅ SPROG 6 BØRN MED SÆRLGE BEHOV
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 10
KVALITETSRAPPORT Stavtrup dagtilbud INDHOLD YDELSER 3 DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN 3 ANVENDTE PÆDAGOGISKE METODER 5 MED FOKUS PÅ SPROG 6 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV 8 95%-MÅLSÆTNING I ET 0-6 ÅRS PERSPEKTIV 9 ORGANISERING
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs merePædagogiske læreplaner. Dagplejen i Lemvig. Dagplejen, Lemvig Kommune side 1 af 16
Pædagogiske læreplaner Dagplejen i Lemvig side 1 af 16 side 2 af 16 Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) 8 Stk. 1 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereRINGKØBING-SKJERN KOMMUNE FREDENSGADES BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-08-2014 TIL 01-08-2016. Hjernen&Hjertet
RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE FREDENSGADES BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-08-2014 TIL 01-08-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 1.1 Dagtilbuddets værdier 6 1.2 Dagtilbuddets
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereKærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. Kærnen TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset - Vuggestuen Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs mere- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole
MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016. Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016 Temaer: Definition af læring Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereJELLEBAKKEN DAGTILBUD
JELLEBAKKEN INDHOLD YDELSER 3 DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN 3 ANVENDTE PÆDAGOGISKE METODER 5 MED FOKUS PÅ SPROG 6 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV 8 95%-MÅLSÆTNING I ET 0-6 ÅRS PERSPEKTIV 9 NATUR OG MILJØBEVIDSTHED 9
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereNatur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereLæreplaner for børnehuset Stjernen.
Læreplaner for børnehuset Stjernen. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. De pædagogiske læreplaner skal give rum for leg, læring og udvikling
Læs merehttp://mag1ssas13.mag1.aarhus.pri:8080/sasstoredprocess/do?_program=/bu/lis/i...
KVALITETSRAPPORT Solbjerg dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES
Læs mereAarhus Kommune. Dato 20. januar 2014
Dato 20. januar 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Nedenstående er en besvarelse af en 10-dages forespørgsel fra Socialistisk Folkeparti til Børn og Unge modtaget den 10. januar 2014. Spørgsmål: I hvilket
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereDAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Eksempel fra Fussingø naturbørnehave vedrørende Barnets personlighedsudvikling 1. Overordnede læringsmål: At
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereKolding Kommune Børneområdet
Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Dollerupgård 213 Leder: Kirsten Müller Lund Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. I Mejrup området vil vi arbejde for, at vore børn og unge oplever sundhed og trivsel som en naturlig del af deres dagligdag. Vi vil arbejde for en fælles
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs merePædagogiske Læreplaner vuggestuerne 2012-2014. Web udgave DAGINSTITUTION VESTBYEN
Pædagogiske Læreplaner vuggestuerne 2012-2014 DAGINSTITUTION VESTBYEN Læreplaner for vuggestuerne 2012-2014 Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan Overordnede mål: De overordnede
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereViborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Bæredygtige institutionsenheder 3 2 Flygtninge 4 3 Fokus på børnene 5 4 overgange mellem
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs merePædagogisk læreplan. Dagplejen. Kolding kommune
2015 Pædagogisk læreplan Dagplejen 1 Kolding kommune Dagtilbudsloven Kapitel 2 Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk
Læs mereArbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest
Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereRetningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Tilsyn i den kommunale dagpleje ved Struer Kommune Lovgivningen Tilsynet sker i henhold til Dagtilbudslovens 5: Kommunalbestyrelsen
Læs mereTilsynsnotat Dagplejen
Tilsynsnotat Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene og den måde,
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereKolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Palmeallé 2012. Leder: Rita Majland Gravesen
Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Palmeallé 202 Leder: Rita Majland Gravesen Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 6 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod skole* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk 30-45
Læs mereKolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2012. Leder: Ragnhild Kienle
Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 212 Leder: Ragnhild Kienle Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn i specialgruppe
Læs mereKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7
MALLING INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7
MØLLEVANG INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Beskrivelse af indsatsområdet. I medfør af 8 i Lov om social service skal det enkelte dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012 Generel info om SFO Gnisten SFO Gnisten er en skolefritidsordning, der er beliggende på Kalbyrisskolen i Næstved. Vi har ca. 160 børn i alderen 5 til
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereBØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011
BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs merePædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst
Pædagogisk profil Børnehuset Kronhjortløkken Glade og trygge børn udvikler sig bedst 2015 Børnesyn- Barneperspektivet Det grundlæggende børnesyn for den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i, at barndommen
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs merePolitikområde : Børnepasning
Politikområde : Børnepasning Vision Visionen for børnepasningsområdet er, at alle børn i Jammerbugt Kommune får et sundt, trygt og godt liv. Indhold Politikområde børnepasning omfatter: kommunal dagpleje
Læs mereVuggestuen Mælkebøtten
Vuggestuen Mælkebøtten en Bevægelsesinstitution med fokus på Grundmotorikken 1 Scootertur rundt om de store bakker Tur på de små bakker 2 Vuggestuen Mælkebøtten er en Bevægelsesvuggestue med fokus på Grundmotorikken
Læs merePædagogisk læreplan for Hasle Vuggestue
Pædagogisk læreplan for Hasle Vuggestue I læringen udvikles de erkendelser, de følelser og den socialitet, der er en væsentlig del af samfundets forudsætninger og råmateriale Citat: Knud Illerris. Pædagogisk
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene
Læs merePædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier
Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier Februar Juni 2016 Nærvær engagement mangfoldighed Pædagogisk læreplan Tema Kulturelle udtryksformer og værdier Mål Børn får mulighed for at eksperimentere
Læs mereNatur og naturfænomener eget
Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes
Læs mere