Induktionsbevis og sum af række side 1/7



Relaterede dokumenter
Hvorfor n-1 i stikprøvevariansen?

Kvalitet af indsendte måledata

Videregående Algoritmik. David Pisinger, DIKU. Reeksamen, April 2005

Men tilbage til regression og Chi-i-anden. test. Begge begreber refererer til normalfordelingen med middelværdi μ og spredning σ.

FACITLISTE TIL KOMPLEKSE TAL

Elementær Matematik. Sandsynlighedsregning

IKKE-KONTINUERTE (DISKRETE) STOKASTISKE VARIABLE MIDDELVÆRDI, VARIANS, SPREDNING FORDELINGER: HYPERGEOMETRISK, BINOMIAL, POISSON

BEVISER TIL KAPITEL 7

Vi ønsker også at teste hypoteser om parametrene. F.eks: Kan µ tænkes at være 0 (eller anden fast, kendt værdi)? Eksempel: dollarkurser

FORDELINGER: HYPERGEOMETRISK FORDELING, BINOMIALFORDELING MIDDELVÆRDI DEFINITION. X er en stokastisk variabel på et endeligt sandsynlighedsfelt ( )

Scorer FCK "for mange" mål i det sidste kvarter?

Pearsons formel for χ 2 test. Den teoretiske forklaring

Kombinatorik. 1 Kombinationer. Indhold

Løsningsforslag til skriftlig eksamen i Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)

x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

Kontrol af udledninger ved produktion af ørred til havbrugsfisk

Repetition. Forårets højdepunkter

Økonometri 1. For mange variable i modellen. For få variable. Dagens program. Den multiple regressionsmodel 21. september 2004

Økonometri 1. Funktionel form. Funktionel form (fortsat) Dagens program. Den simple regressionsmodel 14. september 2005

Pension PO1 PO2 FO1 FO2 GRL 7) Arbejds markeds pension 5) ATPbidrag

Økonometri 1. Instrumentvariabelestimation 26. november Plan for IV gennemgang. Exogenitetsantagelsen. Exogenitetsantagelsen for OLS

1.0 FORSIKRINGSFORMER

Statistik Lektion 14 Simpel Lineær Regression. Simpel lineær regression Mindste kvadraters metode Kovarians og Korrelation

Eksempel: PEFR. Epidemiologi og biostatistik. Uge 1, tirsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik.

Supplement til sandsynlighedsregning og matematisk statistik

Elementær Matematik. Polynomier

Statistisk analyse. Vurdering af usikkerhed i forbindelse med statistiske opgørelser forudsætter:

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. O p t i k. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 3. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder

Kvantitative metoder 2

Variansanalyse. på normalfordelte observationer af Jens Friis

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i

Simpel Lineær Regression - repetition

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

Renteformlen. Erik Vestergaard

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

Binomialfordelingen: april 09 GJ

Kombinatoriknoter 2012, Kirsten Rosenkilde 1

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

vejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6.

Økonometri 1. Definition og motivation. Definition og motivation. Dagens program. Den multiple regressionsmodel 21. september 2005

Uge 37 opgaver. Opgave 1. Svar : Starter med at definere sup (M) og inf (M) :

Meningsmålinger KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017

ORDEN OG UDVALG: KUNSTEN AT TÆLLE KOMBINATORIK N H

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

Betænkning om kommunernes udgiftsbehov. Bilag (med metodediskussion af professor Anders Milhøj)

Rettevejledning til Økonomisk Kandidateksamen 2006I, Økonometri 1

Kogebog: 5. Beregn F d

De reelle tal. Morten Grud Rasmussen 5. november Se Sætning 3.6 og 3.7 for forskellige formuleringer af egenskaben og dens negation.

Brugen af R 2 i gymnasiet

Motivation. En tegning

Projekt 3.2 Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen. Indhold. Hvad er matematik? 1 ISBN

Projekt 9.1 Regneregler for stokastiske variable middelværdi, varians og spredning

Kombinatorik. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Kombinationer 2

Inertimoment for arealer

9. Binomialfordelingen

Finanskalkulationer Side 1/19 Steen Toft Jørgensen. Finanskalkulationer. avanceret rentesregning. matematiske modeller i økonomi

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

Spørgsmål 1 (5 %) Bestem sandsynligheden for at batteriet kan anvendes i mere end 5 timer.

Tankegangskompetence. Kapitel 9 Algebraiske strukturer i skolen 353

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

Økonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1

1 Løsning og mindste kvadraters løsninger af lineære ligningssystemer

Kvadratisk 0-1 programmering. David Pisinger

Kombinatorik. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Kombinationer 2

Maja Tarp AARHUS UNIVERSITET

og Fermats lille sætning

Projekt 1.3 Brydningsloven

Analyse 1, Prøve maj 2009

24. januar Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 1 Uge 1, tirsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik.

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

bestemmes. kendes ( ) A i Subjektiv information + objektiv information Bayesiansk statistik (gang 10) Bayes sætning

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter

Statistik Lektion 7. Hypotesetest og kritiske værdier Type I og Type II fejl Styrken af en test Sammenligning af to populationer

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

Overlappende stationsoplande: Bestemmelse af passagerpotentialer

Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.

13. februar Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat ˆ θ med en tilhørende se( ˆ θ )

30. august Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 3 Uge 2, torsdag d. 8. september 2005 Michael Væth, Afdeling for Biostatistik.

Notato: k grupper observeret tl tdspuktere (logartmerede) t1;t2;:::;t k. Tl tdspukt observeres et atal ( ) ph-vρrder, 1 ; 2 ;:::;. V opfatter dem som

Noter om Kombinatorik 2, Kirsten Rosenkilde, februar

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

Regressions modeller Hvad regresserer vi på og hvorfor? Anders Stockmarr Axelborg statistikgruppe 6/

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504)

2. Sandsynlighedsregning

Lys og gitterligningen

FRIE ABELSKE GRUPPER. Hvis X er delmængde af en abelsk gruppe, har vi idet vi som sædvanligt i en abelsk gruppe bruger additiv notation at:

Sandsynlighedsregning i biologi

Løsningsformel til Tredjegradsligningen

Talfølger og -rækker

Situationen er illustreret på figuren nedenfor. Her er også afsat nogle eksempler: Punktet på α giver anledning til punktet Q

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9

Kvantitative metoder 2

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

Lineære Normale Modeller

SUPPLEMENT til Anvendt statistik

Transkript:

Iduktosbevs og sum af række sde /7 Skrver ma,,,...,,..., =, 2, 3,... 2 3 taler ma om e talfølge, eller blot e følge. Adre eksempler på følger er, -,, -,, -,..., (-) +,..., =, 2, 3,..., 2, 3, 4,...,,..., =, 2, 3,... + ( ),,,,...,,..., =, 2, 3,... 2 4 9 6 De almee form af e følge er a, a 2, a 3,..., a,... og ma ka opfatte e talfølge som e fukto af de aturlge tal d de reelle tal. De almdelge fuktoedtor TI-89, ka kke tege grafe for e følge. Tl det formål skal ma gå d MODE, fg., fg. og vælge SEQUENCE, fg.2 fg.2 Ma ka opfatte e talfølge som e fukto af de aturlge tal d de reelle tal. E gag mellem reges 0 tl de aturlge tal, tl tder kke. V vl kke her gå d e lægere overvejelse om dette, me tllade 0 at være med år det passer os, og kke med år det kke passer os. I tvvlstlfælde æves det udtrykkelgt om 0 er med eller ej

Iduktosbevs og sum af række sde 2/7 Når ma så går d y= -edtore ser skærme ud som på fg.3 fg.3 I eksemplet på fg.3 er følge a = dtastet, med begydelsesbetgelse a = Ma ser at Texas Istrumets har valgt betegelse u, u2, u3, osv. Tallee, 2, 3, osv. efter u betyder at det er første følge, ade følge, trede følge, osv., lgesom skrvemåde for fuktoer (y, y2, osv.). Nedeuder u står u: et står for tal altså begydelses-. På fg.3 er u=. Det betyder at begydelsesværde for følge er sat tl og er altså det samme som a = Øsker ma at se grafe følger ma blot de ormale procedure: Gå d F2 og sæt parametree som vst på fg.4 (eller vælg zoomft) fg.4 Resultatet ses på fg.5: fg.5 I forbdelse med rækker er ma ofte teresseret at fde ud af om ma ka fde summe af des elemeter, altså at fde e uedelg sum. Ma skrver da a + a 2 + a 3 +... + a +... Skal ma fx fde summe af de seks første tal + 2 + 3 + 4 + 5 + 6

Iduktosbevs og sum af række sde 3/7 ka ma aturlgvs blot lægge dem samme hovedet, eller bruge e lommereger. Aderledes forholder det sg hvs det er summe af de 600 eller 6000 første tal som skal fdes. Det er gaske vst mulgt at lægge tallee samme hovedet eller ved at bruge e lommereger, me det vl tage et pæt stykke td. Så derfor vl v se på om kke der skulle være e gevej. Ved at skrve +2+3+4+5+6 på e aderledes måde ses, at det er der: + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 = ( + 6) + (2 + 5) + (3 + 4) = 7 + 7 + 7 = 3 7 = 2 Fduse er altså at parre talee, så det første og det sdste kommer samme, det adet og det æstsdste kommer samme, osv. Ved dee metode får v samme sum for hvert par af tal, og v får halvt så mage summer som v har tal tl at begyde med. Hvs der er et lge atal tal. V ka på dee måde skrve summe af de seks første tal som ½ 6 (6 + ) Me hvad u hvs det er summe af de syv første tal? Som ovefor skrver v + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 = ( + 2 + 3 + 4 + 5 + 6) + 7 = ½ 6 (6 + ) + 7 = ½ 6 (6 + ) + (6 + ) = (6 + ) (½ 6 + ) = 7 ½(6 + 2) = ½ 7 8 = ½ 7 (7 + ) dvs. e formel af samme form som der gjaldt for 6. Det lader tl at det er lgegyldgt om der er et lge eller et ulge atal. I begge tlfælde tør v tro på at summe af de første tal s ka fdes således: s = ½ ( + ) V ka bevse påstade ved et argumet mage tl ovefor 2, me v vl hellere bruge e ade fremgagsmåde, kaldet et duktosbevs. 2 Formles gyldghed drekte: s = +2+3+...+ s + s = (+2+3+...+) + ( +...+3+2+) 2 s = (+)+(2+-)+... alt led 2 s = (+) s = ½(+)

Iduktosbevs og sum af række sde 4/7 For = er det ldt kustgt at tale om e sum, me v vl allgevel tllade os at gøre det, og rege med at summe er. Bruges formle tlfældet =, fås ½ (+) = ½ 2 =. Formle og drekte regg gver altså det samme, og formle er derfor rgtg tlfældet =. For = 2 har v + 2 = 3, og formle gver ½ 2 (2 + ) = 3, så formle er også rgtg her. Opgave Vs at formle gver det rgtge tlfældee = 4 og = 5. Opgave 2 Vs, ved at efterlge argumetet ovefor, at hvs formle er rgtg for = 7, så er de det også for = 8. Me hvad med = 9, 0,,...? Hvs v skal rege efter hvert tlfælde, er der kke meget fdus at have e formel. Så v ser på tlfældet +, det v atager at formle er gyldg for. V atager altså at der gælder s = + 2 + 3 +...+ = ½ ( + ) og vl gere fde et udtryk for s + : s + = + 2 + 3 +...+ + ( + ) = ( + 2 + 3 +...+ )+( + ) = s + ( + ) I dette udtryk ka v bruge vores formel for s da v jo har ataget at de gælder. Derfor får v s + = ½ ( + ) + ( + ) og sættes + udefor paretes, har v s + = ( + )(½ + ) = ( + )½ ( + 2) = ½( + )(( + ) + ) Formle har altså samme udseede for og +. Dvs. at de gælder for + år de gælder for. Me u ved v at de gælder for =. Derfor gælder de også for = + = 2. Me så gælder de også for = 2 + = 3, hvorefter de gælder for = 3 + = 4, osv. Der udløses e kædereakto eller e lave om ma vl, og v kokluderer at formle gælder for et hvlketsomhelst aturlgt tal, og dermed for alle aturlge tal. Et bevs af de type som v lge har geemført, kaldes for et duktosbevs, og at bevse e sætg ved hjælp af et duktosbevs, kaldes at bevse ved dukto. De almee stuato er, at ma har e påstad som afhæger af, p():. Først vser ma at påstade er sad for =, dvs. at p() er sad. 2. Derefter vser ma, at hvs påstade er sad for, så er de det også for +, eller, hvad der kommer ud på det samme, at p() er sad medfører at p(+) er sad. 3. Af og 2 slutter ma at påstade gælder for alle!.

Iduktosbevs og sum af række sde 5/7 (Ma ser ofte at! også omfatter 0; det er som regel kke oget problem. I vores eksempel er det på de ade sde ok ldt kustgt at tale om summe af de ul første tal; me tllægger ma dee sum værde 0, så passer formle). Opgave 3 Vs, at +..., 2 =! {} 4 9 6 2 Opgave 4 Der fdes et tal k, således at formle 3 + 5 2 + 7 2 2 + 9 2 3 +... + (2+) 2 - = (2-k) 2 + k gælder for alle hele postve tal. Bestem k og bevs formle. På TI-89 er der e fukto som ka berege summer 3. De befder sg F3, 4 og har symbolet Σ, fg.6. Fg.6 Sytakse er, fg.7: Σ(udtryk, varabel, edre græse, øvre græse). Fg.7 3 På TI s hjemmesde ka ma dowloade e maual tl TI-89/92+/Voyage. Adresse er http://educato.t.com/us/product/tech/89/gude/89gudedk.html

Iduktosbevs og sum af række sde 6/7 Vl ma fx fde summe af de første 0 tal, skrver ma Σ(,,, 0) trykker på ENTER, og straks har ma svaret 55. Opgave 5 Prøv at skrve j stedet for, altså Σ (j, j,, 0), og bemærk hvad der sker. Eller k stedet for j. Er det afgørede om ma bruger, j eller k? I matematkke bruges øvrgt e otato som mder meget om TI-89'eres: = = + 2 + 3 + 4 +... + 2 2 2 2 2 2 Opgave 6 Fd summe af de første tal vha. TI-89. Opgave 7 Brug TI-89 tl at fde summe af kvadratet på de første hele tal, altså + 4 + 9 + 6 +... + 2. Bevs ved dukto, at det er rgtgt at dee sum er ( + )( 2+ ) 6 Forsøg også her at udskfte med j eller k. Og prøv så med. Hvad sker? Hvorda opfatter TI-89 symbolet Σ( 2,,, )? Opgave 8 Ma kalder a + aq + aq 2 + aq 3 +... + aq - for e (edelg) kvotetrække. Årsage tl dette av er, at forholdet, kvotete, mellem to på hade følgede led er kostat: a a + aq = = q aq Fd summe vha. TI-89, og vs ved dukto at det er rgtgt. Opgave 9 a og q har samme betydg som opg.8. Hvs ma ku ser på værder af q som (umersk) er mdre ed, og lader vokse, hvlke græseværd får ma så for gåede mod?

Iduktosbevs og sum af række sde 7/7 Opgave 0 Fd et udtryk for = 3 og bevs at det er rgtgt. V har tdlgere vst, at dfferetalkvotete af et produkt er ( f f ) = ( f ) f + f ( f ) 2 2 2 Opgave Vs ved dukto, at ( f f f... f ) = ( f ) f f... f + f ( f ) f... f +... + f f f...( f ) 2 3 2 3 2 3 2 3 I specaltlfældet f (x) = f 2 (x) = f 3 (x) =... = f (x) = x, har v ( x ) = x x... x + x x... x + x x... x + x x x... = x Opgave 2 Vs dee formel drekte vha. et duktosbevs. Vk. For = står der (x) = x - = x 0 = ; her er formle altså ok. For = 2 står der (x 2 ) = 2x 2- = 2x = 2x; så også dette tlfælde passer formle. Vs u, at formle gælder for + år det atages at de gælder for. Opgave 3 Vs, at vkelsumme e -kat, 3, er ( 2) 80 Opgave 4 Vs, at summe af de første ulge tal er 2, altså at + 3 + 5 + 7 + 9 +...+ (2 ) = 2 Opgave 5 Vs, at 2 +, =, 2, 3,...