Tierens høringssvar angående placering af 10.klasse i Halsnæs kommune.



Relaterede dokumenter
Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs?

Fremtidig organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

10. klasse i Halsnæs kommune. Unge- og Kulturcentret Halsnæs.

Overbygningen. Velkommen. - til nye elever og forældre i klasse

Skolereform din og min skole

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

GLOSTRUP KOMMUNE UNGDOMSCENTERET

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR NETVÆRKSSKOLEN NETVÆRTKSSKOLEN, HELTIDSUNDERVISNINGEN, AARHUS

Hvornår skal vi i skole?

Principper for skolehjemsamarbejdet

Bilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

1 0. k l a s s e / fordi forskellen tæller

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Velkommen tilbage til et nyt skoleår. I det følgende vil jeg give lidt information og videndeling med jer om en række forskellige emner.

Folkeskolereform 2014

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

SKOLEREFORM forældreinfo

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Her kan du få et spændende, aktivt og afvekslende skoleår med faglige udfordringer, praktik og fællesskab. Et fedt ungemiljø!!

Helhedsskole på Issø-skolen.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

En skole af elever- For elever

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Hornbæk Skole Randers Kommune

Skolebestyrelsens principper

Faglighed og motivation går hånd i hånd

Fortællingen om Aarhus

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Gå i dialog med din leder om opgaveoversigten

Bilag til sagsfremstilling vedr. organisatorisk placering af de ældste tosprogede elever i Faaborg-Midtfyn Kommune

Online spørgeskema fra dec Feedback fra forældre i 10. kl

SKOLEPOLITIK

Princip for undervisningens organisering:

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

FleXklassen - indhold

Skolebestyrelsens principper

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Samlet oversigt over tidlig indsats i forbindelse med elevfravær

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Ansøgninger - indkøb af IT-devises 3

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Højere Forberedelseseksamen

Skole/afdeling/navn Ledelse Fysiske rammer Organisering

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Højere Forberedelseseksamen

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Til alle pæd. medarbejdere

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Selvevaluering af ZBC10 i Næstved

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Oversigt over høringssvarene vedr. udskolingslinjer

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

EUD 10. Norddjurs. September 2014

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

10. klasse. på Nyborg Gymnasium. et godt bindeled til ungdomsuddannelserne

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Transkript:

Tierens høringssvar angående placering af 10.klasse i Halsnæs kommune. Vi har i Halsnæs Kommune haft et fælles 10. klassecenter i over 25 år. Vi oplever i år en stor tilgang af elever på den nuværende ordning. Vi er på nuværende tidspunkt op på 62 elever, ingen af de optagne elever er endnu gået ud. Vi har 3 elever tilknyttet vores Nettier tilbud. Hovedparten af vores elever er fra 9. klasser fra vores lokale skoler. Derudover er der 2 elever fra nabokommuners 9. klasser. Vi har 2 inklusionselever og elever fra modtageklassen. Så alt i alt en meget blandet elevgruppe. Lærerteamet i Tieren består af 7 lærere. Hvoraf 2 af dem er helt nye. I 2014 blev vi rykket til gymnasiet og fik til opgave at omdefinere Halsnæs Kommunes 10.klasses tilbud. Det er på baggrund af dette tiltag og i øvrigt mange års erfaring med 10. klasse i Halsnæs kommune at vi har lavet dette høringssvar. Placering Vi oplever en stor tilfredshed ved den nuværende placering på Frederiksværk Gymnasium både blandt elever og lærere. Vi ser det som en stor fordel at være tilknyttet en ungdomsuddannelse og ungdomsmiljø. Vi mener, at det er med til at give eleverne mod på at fortsætte her på gymnasiet eller i en anden ungdomsuddannelse. Desuden mener vi, at gymnasiekulturen kan have opdragende effekt på vores elever. Vi ser samtidig, at vi har nogle mangler i forhold til faglokaler. Især i forhold til træ/metal værksted, design og sy værksted, køkken og til dels idræt. Det skal tænkes ind fremadrettet. Se endvidere afsnit 1 Økonomi og tildeling Vi er bevidste om vores særlige tildeling af ressourcer, og vil samtidig gøre opmærksom på, at vores succeshistorie, som et mere end 25 år gammelt 10. klassestilbud, bunder i flere ting. F.eks. at vi udover de forventelige opgaver, løfter nogle ofte svære opgaver, som andre instanser ofte ikke formår. Vi er et fleksibelt og rummeligt tilbud, der tilgodeser de elever, der ellers risikerer at blive tabt i systemet. Derfor er det nødvendigt at vores ressourcetildeling fortsætter uanfægtet, uanset vores fremtidige placering. Desuden har vi de sidste 2 år fået ekstra ressourcer til udvikling af et nyt 10. klassestilbud. Vi har valgt at investere i indkøb af ipads til alle elever. Det har vi gjort for at højne fagligheden generelt og for at udvikle elevernes it kompetencer. Indtil videre et meget succesfuldt tiltag, som alle elevgrupper får gavn af. Se endvidere afsnit 2 nedenfor. Lærernes organisering For lærerne i Tieren er det vigtigt, at vi fortsat er organiseret gennem Danmarks Lærerforening. Dels fordi at vi dermed sikrer vores ansættelsesforhold, samt tilknytningen til det faglige miljø i folkeskolen. I forbindelse med overflytning af 10. klasse til Unge og Kulturskolen med virkning fra den xx, tilkendegiver Halsnæs Kommune at kommunen agter at betragte lærerne ved 10. klasse som en del af Halsnæs Kommune skolevæsen og at de følger overenskomst for lærere i folkeskolen indgået mellem Lærernes Centralorganisation og KL, samt forhåndsaftale for lærere m.fl. i folkeskolen indgået mellem DLF Halsnæs Lærerkreds og Halsnæs Kommune.

Smart ledelsesstruktur I Tieren har vi valgt at have en flad struktur i forhold til ledelse. Vi er et selvstyrende lærerteam, der deler de organisatoriske opgaver ud imellem os, ud fra devisen, vi gør det vi er bedst til. Vi ser det som en smart ledelsesstruktur, da vi ikke bruger unødige ressourcer til administration, og at alle er med til at tage ansvar for beslutningerne. Vi har haft en koordinatorgruppe, der har skullet holde det administrative overblik. En anden grund til at denne model fungerer for os, er at vi ikke har personaleansvaret. Vi har fokus på, og er bevidste om den opgave der skal løftes i 10.klasse, og den skal gøres i fællesskab. Vores leder Peter Rohde, har givet os et stort råderum og vist stor tillid til, at vi kunne klare denne opgave og det har vi været utrolig glade for. Vi vil fortsat gerne køre denne model. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil vi foreslå en model, hvor lederen i 10. klasse går på skift i en turnusordning og stadig er uden personaleansvar. Se endvidere afsnit 3 nedenfor. It og kommunikation Dette område er et konstant udviklingsområde, hvor vi hele tiden bestræber os på at tænke i de bedst mulige løsninger. Derfor ser vi tildelingen af ressourcer til f.eks. ipads, som en væsentlig medvirken til den fortsatte udvikling af det bedst mulige 10. klasses tilbud. Det er altafgørende for os at kunne kommunikere hurtigst og bedst muligt med forældre og elever. Derfor har vi lavet et alternativ til skoleintra vha. Google og Facebook. Vi ønsker fortsat at være et sted, hvor vi har mulighed for at afsøge effektive og smarte måder at gøre tingene på. Herunder kan vi nævne vores udviklingsområde Nettieren, hvor vi ved hjælp af hjemmeopgaver, hjemmebesøg m.m., når ud til de elever, der af en eller anden grund ikke kan være fysisk tilstede, på lige fod med de øvrige elever. Vi vil igennem dette projekt eksperimentere med at udvide klasserummet og se hvilke muligheder, det kan have for vores elevgruppe. Se endvidere i afsnit 4 nedenfor. Arbejdet med elevgruppen Arbejdet med vores meget bredt repræsenterede elevgruppe, bygger i høj grad på en relationel, anerkendende pædagogik, samt en praksisorienteret tilgang til den enkelte elev. Hvad er der brug for, hvordan når vi målet? En høj grad af individuelle løsninger, til den enkelte elev, er en stor del af vores daglige arbejde. Her tænkes bl.a. på tilgodeseelse af de nye adgangskrav på erhvervsskolerne samt den bedst mulige UU vejledning. Vi vil fortsat gerne opretholde den tætte, gode elevkontakt. Vi tror på, at den måde vi bruger vores ressourcer og samarbejder med eleverne på, skaber flere unge, der bliver uddannelsesparate og succesfuldt fortsætter på en videregående uddannelse. Se endvidere afsnit 5. nedenfor. Udvikling Et fokusområde der fylder meget i Tieren er udvikling, vi har en bedre tildeling end folkeskolen. De ekstra ressourcer er vi bevidste om, skal bruges til videreudvikle vores 10.klassestilbud. Disse nye tiltag og ideer håber vi selvfølgelig smitter af på andre undervisningsinstitutioner i kommunen.

I Tieren sigter vi på at udvikle os både på elevniveau og lærerniveau. Vi har i de sidste to år haft fokus på, hvordan vi bedre kan integrere IT i undervisningen, hvordan vi sikrer læringsmålstyret undervisning, og hvordan vi får skabt nogle hold, hvor vi rammer eleverne på deres faglige niveau. I Tieren har flere lærere taget efteruddannelse; nogle har taget ekstra linjefag og en har taget en pæd. diplomuddannelse og er ved at færdiggøre en cand. pæd. For os er efteruddannelse et must for at sikre det faglige niveau i undervisningen og skabe motivation for os som lærere. Og ikke mindst til at undervise i de fag, vi brænder for. Det kan tilføjes, at vi ved den nuværende struktur kan dække hinanden ved fravær. Vi har konstant fokus på udviklingen af vores 10. klasses tilbud, samt på vores egen personlige og faglige opgradering målrettet mod, hvad der er brug for. Se endvidere afsnit 6 nedenfor. Fokus på fællesskab De sociale kompetencer vægter vi meget højt i Tieren. Det kræver ressourcer til det relationelle arbejde med den enkelte elev. At kunne samarbejde og fungere socialt er en væsentlig del af det at gå i Tieren, samt en vigtig forudsætning for at blive en integreret del af det fremtidige uddannelsessystem samt arbejdsmarked. Se endvidere afsnit 7 nedenfor. Andre opgaver Tieren varetager Udover undervisning, uu vejledning, afholdelse af prøver m.m. varetager vi i Tieren et bredt spekter af arbejdsopgaver. Det være sig alt fra styrkelse af selvtilliden hos den enkelte elev, til specialundervisning, integration af flygtninge samt opgaver indenfor familieafdelings området. På denne måde varetager vi en koordinerende funktion for den unge. Se endvidere afsnit 8 nedenfor. Afsnit 1. Placering Tieren blev flyttet til Frederiksværk Gymnasium og HF i skoleåret 2014/15 som følge af sammenlægningen af Kregme matriklen med Arresø Skole, afdeling Magleblik. Vi har erfaret, at det er vigtigt for vores elever at være i en ungdomskultur, og det har højnet det faglige niveau at være på gymnasiet. Det betyder noget for eleverne, og for den måde de betragter sig selv og måden vi ser dem på. Man opfører sig mere voksent i dette miljø, som også har en opdragende effekt på eleverne. Vores elever spejler sig i, at andre unge/deres kammerater stræber efter en god eksamen. ( Se følgende link fra vores lokal tv, http://webtv.tvnordsjaelland.dk/?poditemid=33391&sec=389 ) Desuden er det også vigtigt, at Tieren ligger centralt placeret i Halsnæs Kommune. Set fra vores perspektiv er vi blevet taget rigtig godt imod af Gymnasiet, og har allerede fået etableret et godt samarbejde med lærerne og ledelsen på stedet. Vi er blevet en del af miljøet og trives godt. Samtidig smitter skiftet fra folkeskole til gymnasiet også af på os, fordi vi fysisk er på gymnasiet og er væk fra folkeskolen. Vi har længe ønsket at være en selvstændig 10.klasseskole. Afsnit 2 Økonomi og tildeling

I Tieren er vi bevidste om, at vi har en særlig ressourcetildeling. Hvad får I så for pengene? For at løfte eleverne fagligt har vi valgt at have to lærer ordninger i dansk, engelsk og matematik. Hvis der ikke er to lærere i de faglige fag, laver vi mindre hold, så vi kan sikre, at alle elever kan få den hjælp, de behøver. Vi har meget gode erfaringer med to lærerordningen, dels pga. den faglige sparring er lige til at gå til, men også at vi har mulighed for at supervisere hinanden, og derfor sikrer vi en fortsat faglig udvikling både for eleverne og os selv som lærere.vi ser også, at eleverne har stor gavn af to lærertyper, så alle eleverne kan få en lærer, der taler til dem. En anden fordel er også, at eleverne ikke får nogle faglige huller, ved sygdom i lærergruppen. Der er altid en lærer, der kan fortsætte planen. Mange af vores elever har haft en ujævn skolegang, både i forhold til eget fraværmen også med skiftende lærere, skoleskift og klassesammenlægninger. Vi skaber en tryg og forudsigelig skoledag, og de har ingen ukendte vikarer. Vi bruger derfor ikke nogen penge på vikarer, idet vi dækker hinanden. I Tieren har vi mulighed for at lave forskellige holdstørrelser. F.eks. ved linje og valghold har eleverne valgt efter lyst og motivation. Vi har et valghold Bliv bedre til dansk på 6 elever og et mediefagsvalghold på 26 elever. Det der har været afgørende for os, er at skabe et læringsrum for eleverne, som sprudler af lyst til at lære inden for netop det fag, de brænder for. I Tieren har vi elevsamtaler med alle vores kontaktelever 1 gang om måneden. Her har eleven og kontaktlæreren mulighed for at hjælpe og vejlede eleven til at holde fast ved hendes mål, det være sig fagligt, socialt og afklaringsmæssigt med henblik på videreuddannelse. Det kan også være en samtale, der handler om sociale og mere personlige ting. Vi oplever, at det er en meget vigtig samtale. På denne måde sikrer vi også at få fat i den mere stille elevgruppe. Afsnit 3 Smart ledelsesstruktur Vi er stort set selvledende. Det gør, at vi effektivt arbejder med det der virker. Vi tager et fælles ansvar og har et meget tæt teamsamarbejde. Vi bakker op om hinanden med et stærkt fælles pædagogisk værdigrundlag som baggrund. Ingen står alene med et problem. Tillid og tæt samarbejde er nøgleordene. Vi fordeler selv arbejds og ansvarsområderne imellem os. Hvem tager sig f.eks. af inklusionsdelen, UU samarbejde, ipadregistrering og problemer, økonomi, koordineringer med gymnasiet, det praktiske omkring prøver mm. Vi bestemmer selv over vores økonomi. På vores ugentlige teammøder beslutter vi, hvad vi skal bruge pengene og lærerressourcer til. Det giver mulighed for en mere fleksibel og mere målrettet måde at bruge ressourcerne på. Afsnit 4 It og kommunikation

I Tieren får eleverne udleveret en ipad. Her foregår så al kommunikation, tekster i engelsk og dansk som skal læses, matematikopgaver. Eleverne afleverer deres skriftlige arbejde over nettet. Skema, ugeplan mm. er delt med eleverne, så det altid er tilgængeligt. Det betyder, at eleverne stort set ikke får papirer udleveret, hvilket igen betyder, at elevernes problemer med at papirerne ligger derhjemme jeg har ikke fået papirerne osv. ikke eksisterer, fordi det hele ligger på nettet. Desuden er det med til at spare penge på kopier og bøger. Alle eleverne opretter en Google konto, hvilket gør, at man kan dele dokumenter, powerpoint og regneark. Læreren kan sende materiale ud, som er lavet i Google, og eleverne kan arbejde videre. Læreren kan sende opgaver ud, som eleverne løser, og sender tilbage. Foruden Google platformen kommunikerer vi med eleverne på Facebook og sms er. Sms er er en hurtig måde at kommunikere med den enkelte elev på, og Facebook er en hurtig måde at få spredt et budskab til alle eleverne. Kommunikationen til forældrene foregår via deres personlige email. Her får de et månedligt nyhedsbrev, og vi har en forældregruppe på FB. Disse alternative kommunikationsstrategier er lavet i et forsøg på at nå ud til flest muligt hurtigst muligt. Afsnit 5 Arbejdet med elevgruppen Hvor det før i tiden var mere almindeligt, at et stort udsnit af eleverne havde et tænke år, er der nu en tendens til, at hver enkelt elev har nogle helt specifikke problemstillinger og har brug for hjælp til. Vi løfter eleverne # fagligt (sørger for, at de har det snit og den faglige ballast der skal til for at komme videre, og målretter undervisningen til den enkelte elev med dette for øje) # modenhedsmæssigt (konkret støtte i forbindelse med at møde til tiden, tage ansvar, holde aftaler, indgå i socialt samspil m.m.) # i en afklaringsproces (hvad skal jeg bagefter, hvad skal der til, hvordan gør jeg) # selvtillid/selvværd. (via fokus på fremlæggelser, talentudvikling og social samspil lærer eleverne at tro mere på sig selv og opleve at de bliver set/hørt) Vi samler op på dem der falder igennem systemet, og er i stand til at skabe individuelle løsninger, samtidig med at vi vægter fællesskabet. Udover hovedfagene dansk, matematik og engelsk har eleverne linjetimer samt valgfag. Her har eleverne tid til at dykke ned i de områder, de elsker at beskæftige sig med. Her er fokus på udvikling af deres talent ofte i samarbejde med lokale kunstnere og foreninger. Vores årlige teateruge, samt vores anerkendende tilgang, støtter også eleverne i at tro mere på dem selv og deres iboende ressourcer. Afsnit 6 Udvikling I skoleåret 2014/15 blev der integreret ipads til undervisningsbrug. Alle elever får tildelt en ipad ved skolestart. Dvs. at de digitalt modtager de opgaver, afleverer dem etc. via deres Googledrev.

Da Tieren flyttede på gymnasiet, havde vi muligheden for at tænke skemaet om. Vi tog det bedste med fra det vi kendte, og tilføjede nye ting. Vi ville gerne bevare en kontinuitet og samtidig en fleksibilitet. Vi lavede faste blokke i skemaet fx morgenbånd, fagtimer, linje og valgtimer. Men lavede også et 9 timers ugl. fleksibelt bånd. Hvor vi kunne ligge UU vejledning, foredrag og projektarbejde mm. ind. Pt. planlægger lærergruppen nogle uger frem, og udvikler på skemaet og indholdet. Skemaerne er fleksible og indholdet varierende. Vi forholder os til et grundskema, der forandrer sig fra uge til uge. Vi har netop udviklet et morgenbånd, der indeholder en selvstændig undervisningsform. Dvs. eleverne skal arbejde med materialer i dansk/matematik/engelsk inden for et område, der udfordrer dem. Forud for dette har alle elever lavet et dokument, hvor de har sat sig individuelle faglige læringsmål i samarbejde med deres kontaktlærer, og ud fra dette arbejder de i morgenbåndet med disse mål. Derudover målretter vi vores indsats hos den enkelte elev, hvor der er behov for det. Nogle elever har brug et break fra skolebænken, og så laver vi særlige indsatser, med fx et praktikforløb. Vi har et netværk til lokale håndværkere og erhvervsliv, som vi bruger flittigt. Et af de vigtigste mål for os er, at eleverne bliver afklarede om, hvad de skal efter 10. klasse. Afsnit 7 Fokus på fællesskab Tieren har fokus på fællesskab. Vi mener, at det er igennem processen om at styrke fællesskabet, at eleven får lyst og mod på videre uddannelse. Vi vælger derfor i løbet af året at lave en lejrtur til Prag, for at skabe et fælles udgangspunkt for resten af skoleåret. Her får eleverne mulighed for at knytte nye venskaber, og programmet er så tæt pakket, at det ikke er muligt at melde sig ud. Den fælles oplevelse er en forudsætning for, at eleverne får en Tieridentitet og er medskabende til et godt læringsmiljø. En anden fælles tradition er det årlige teaterstykke. Her skriver, iscenesætter og spiller elever og lærere et teaterstykke, der bliver opført på kommunens skoler. I den proces er det humør, samarbejde og fleksibilitet der er omdrejningspunktet. Afsnit 8 Andre opgaver Tieren varetager I Tieren varetager vi mange andre opgaver, som ikke handler om undervisning. Vores mål er at skabe et tilbud til den enkelte elev, som er så præcist og målrettet som muligt. I 10.klasse er det sidste stop før, at eleverne skal stå på egne ben. Vi forsøger at samle op på elever, der har haft det vanskeligt i deres skoleforløb af mange forskellige årsager. Fx er der de meget stille elever, der ikke har følt sig set/hørt, dem der endnu ikke har taget et personligt og socialt ansvar for, at de i skolen skal lære noget eller diagnosticerede elever etc. Det kræver, at vi går i dialog med diverse instanser såsom Familierådgivningen, psykiatrisk afdeling, misbrugscentret eller andre offentlige instanser. Vi forsøger at være det koordinerende led og holde tråden, så eleven kommer videre.

Opsamling Kort sagt ønsker vi, at 10. klasse i Halsnæs Kommune ikke forringes ved den nye placering og organisering. Vi ønsker fortsat at skabe et målrettet og fleksibelt tilbud til kommunens unge, der imødekommer deres individuelle behov, og får flest unge i uddannelse. Vi synes, vi har et godt og tidssvarende tilbud her i kommunen. Grunden til at vores tilbud virker, er at vi har fået et stort pædagogisk råderum og god portion tillid fra ledelsens side, kombineret med en fornuftig økonomisk tildeling. Lærerne i Tieren: Trine Babiel Helene Sværke Gunnar Midtiby Jakob Buhrkall Henning Svane Karsten Flodgaard Lone Larsen Koefoed