Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. august 2008 Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg 1. Resume Hjælpemiddelområdet i Århus Kommune er under pres fra flere sider. Søren Frichs Vej 36M 8230 Åbyhøj Flere borgere har behov for hjælpemidler. Antallet af borgere med genbrugshjælpemidler er steget markant (26 %) de seneste to år. Den teknologiske udvikling betyder, at visse typer af hjælpemidler bliver markant dyrere. Samtidig prisfremskrives området ikke. Øget indkøbsaftaledækning og kompensation for teknologisk udvikling kan ikke fuldt ud modsvare dette budgetpres. Hurtigere udskrivninger fra sygehusene betyder, at borgerne i stigende grad har brug for hjælpemidler, når de kommer hjem. Arbejdstilsynet har påbudt Århus Kommune at forbedre forholdene omkring hjælpemidler til aflastning af personalet, hvilket yderligere øger efterspørgslen. Århus Kommune har en stram visitationspraksis vedrørende bl.a. el-køretøjer, men har på dette område i stigende grad tabt ankesager i Det Sociale Nævn. Det betyder, at Århus Kommune må lempe visitationen, hvilket indebærer merudgifter. Sagsnummer Sagsbehandler Anders Leth Nielsen Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 4047 Telefax 8940 6690 E-post E-post direkte alni@aarhus.dk www.aarhuskommune.dk Det er en afledt konsekvens af dette flersidede pres, at såfremt budgettet ikke hæves, så vil serviceniveauet skulle strammes yderligere for at overholde budgettet. Dette vil betyde, at Århus Kommune vil tabe flere sager i Det Sociale Nævn. Indstillingen foreslår på den baggrund at tilføre området flere midler og at hæve serviceniveauet for en række specifikke hjælpemidler. Specifikt foreslås flere ressourcer til at hæve serviceniveauet vedrørende el-køretøjer og el-kørestole, dobbelthjælpemidler og APVhjælpemidler. Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet
Indstillingen forventes at medføre højere livskvalitet for borgerne, og at flere borgere vil få mulighed for at leve et aktivt og værdigt liv med et hjælpemiddel. Samtidig vil flere ressourcer til hjælpemidler kunne imødekomme Det Sociale Nævns afgørelser, ligesom flere APVhjælpemidler vil kunne imødekomme Arbejdstilsynets påbud og medføre øget aflastning af personalet samt forbedret arbejdsmiljø. 2. Beslutningspunkter At 1) forslaget om højere serviceniveau for el-køretøjer og elkørestole, dobbelthjælpemidler og APV-hjælpemidler gennem en ændring af visitationskriterierne og de medfølgende udgifter for Sundhed og Omsorg på 13,1 mio.kr. i 2009 og herefter 6,1 mio.kr. i hvert af de følgende år henvises til budgetdrøftelserne for 2009-2012 3. Baggrund 3.1. Lovgrundlag Hjælpemidler bevilliges efter servicelovens 112, hvoraf det fremgår, at: Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udføre et erhverv. Målgruppen til et hjælpemiddel er borgere med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med at bevilge et hjælpemiddel er at give borgeren mulighed for en så normal og selvstændig tilværelse som muligt. Århus Kommune er forpligtet til at bevilge borgeren det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpemidler kan opdeles i to hovedgrupper: 1. Genbrugshjælpemidler som er fx plejesenge, toiletstole, rollatorer, almindelige og specielt tilrettede kørestole samt 2. Personlige hjælpemidler som er fx bleer, stomihjælpemidler, diabeteshjælpemidler, fodtøj, proteser og individuelt tilrettede hjælpemidler. Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet 2
3.2. Pres på hjælpemiddelområdet Der er i dag stort pres på hjælpemiddelområdet. Forbruget har været stigende de senere år, og i 2008 forventes aktuelt et merforbrug på ca. 8 mio.kr. Presset skyldes et sammenfald af flere faktorer: 3.2.1. Flere borgere får hjælpemidler Figuren herunder viser udviklingen i antallet af borgere, der er bevilget et eller flere genbrugshjælpemidler fra januar 2006 til januar 2008. 6000 Antal borgere som har genbrugshjælpemiddel, Sundhed og Omsorg 2006-2008 5500 Antal borgere 5000 4500 4000 Jan 2006 Jan 2007 Jan 2008 År Antallet af borgere med genbrugshjælpemidler er steget markant (26 %) de seneste to år. Udviklingen skyldes dels befolkningsudviklingen generelt, dels at der opleves et stigende pres som følge af borgernes ønske om at blive i eget hjem med hjælpemidler frem for fx en plejebolig, dels fokus på mulighederne med hjælpemidler samt øget brug af hjælpemidler til aflastning af personale (APV 1 -hjælpemidler). 3.2.2. Teknisk udvikling og priser Hjælpemiddelområdet er samtidig et område, der er under teknologisk udvikling. I takt med, at der udvikles bedre hjælpemidler, opleves en 1 APV = ArbejdsPladsVurdering Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet 3
stigende efterspørgsel på mere avancerede og dermed dyrere hjælpemidler. Der er løbende indgået prisaftaler for at minimere udgifterne. Skønsmæssigt 80 % af forbruget på genbrugshjælpemidler er i dag indkøbsaftaledækket. Visse hjælpemiddeltyper, som tilpasses særligt specielle behov, er det ikke muligt at indgå fordelagtige indkøbsaftaler for. For el-kørestole kan det betyde en prisdifference på op til ca. 80.000 kr. for en specialkørestol i forhold til den standardmodel, der er dækket af indkøbsaftalen. Budgettet for hjælpemidler fremskrives i rammen med 2,5 % for at kompensere for den løbende teknologiske udvikling. I perioden 1995 til 2003 har området kun modtaget halv kompensation for almindelige prisstigninger. Fra og med 2004 kompenseres ikke for prisstigninger. Der er indgået et antal prisaftaler for at kompensere herfor. Erfaringsmæssigt dækker prisreduktionerne herfra dog langtfra mængdeudviklingen i efterspørgslen. Hjælpemiddelområdet er ikke dækket af en særskilt budgetmodel, der giver flere midler i takt med befolkningsudviklingen. Hjælpemiddelområdet hører dog under øvrig udgift -delen 2 af ældrebudgetmodellen, som blev vedtaget med Budget 2003-2006. På grund af de store økonomiske udfordringer på ældreområdet særligt fritvalgsområdet og plejeboligerne har det i de seneste år ikke været muligt at tilgodese hjælpemiddelområdet med penge fra budgetmodellen. Samlet set er konsekvensen, at der sker en løbende budgetreduktion pr. modtager, når antallet af modtagere stiger. 3.2.3. Hurtigere udskrivninger fra sygehusene Borgerne udskrives tidligere fra sygehusene. I perioden 1996 til 2006 er sengedagene faldet med 28 %. I Århus Kommune er de gennemsnitlige sengedage pr. borger faldet 8 % alene i perioden fra 2005 til 2007. 2 Øvrig udgifter defineres i den forbindelse som den del af budgettet på konto 3.31, der ikke vedrører pleje- og omsorgspersonale. Øvrige udgifter fremskrives med 60 % af befolkningsudviklingen, da ikke alle udgifter er påvirket af befolkningsudviklingen. Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet 4
Gennemsnitligt antal liggedage på offentlige sygehuse, somatiske afdelinger,1996-2006 6,5 6 Liggedage i snit 5,5 5 4,5 4 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 År De hurtigere udskrivninger betyder, at borgerne i stigende grad har brug for hjælpemidler, når de kommer hjem. Det kan fx være tryksårsmadrasser, plejesenge, toiletstole mv. Det betyder således et stigende pres på hjælpemiddelbudgettet. Denne problemstilling er højaktuel, da Region Midtjylland har varslet spareforslag, der indebærer nedlæggelse af medicinske sengepladser. Konsekvensen bliver bl.a. tidligere udskrivninger og heraf yderligere afledt pres på kommunerne. 3.2.4. Krav om flere APV-hjælpemidler fra Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet har påbudt Århus Kommune at forbedre forholdene omkring hjælpemidler til aflastning af personalet de såkaldte APVhjælpemidler. Sondringen mellem hjælpemidler til afhjælpning af borger og til afhjælpning af medarbejdernes arbejdsvilkår er langt fra entydig. Sundhed og Omsorg har derfor udtaget fem APV-hjælpemidler til såkaldte rekvisitionssager 3. Det vil sige, at personalet hos leverandørerne efter udarbejdelse af en konkret APV bestiller de pågældende fem hjælpemidler via visitationen, uden at der foregår en egentlig sagsbehandling i forhold til borgers behov. Øvrige APV-hjælpemidler leveres af den enkelte leverandør. Erfaringen fra plejesenge viser, at forbruget af plejesenge er steget med ca. 40 % fra 2006 til 2007, hvilket skyldes øget opmærksomhed 3 Plejesenge, kørestole, bade- og toiletstole, badetaburetter og glidelagner. Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet 5
på aflastning af personalet. Der forventes en yderligere stigning fra 2007 til 2008. Der kan forventes et merforbrug som følge af Arbejdstilsynets påbud og arbejdet med arbejdsmiljøcertificering. 3.2.5. Kendelser i Det Sociale Nævn vedrørende elkøretøjer og kugledyner Århus Kommune har haft en stram visitationspraksis vedrørende elkøretøjer, hvor hensynet til væsentlighedskriteriet vægtes højere end hensynet til borgernes livskvalitet. Århus Kommune taber dog i stigende grad ankesager i Det Sociale Nævn vedrørende el-køretøjer og kugledyner. Begrundelsen er netop, at Det Sociale Nævn i stigende grad vejer hensynet til borgernes livskvalitet højere end hensynet til væsentlighedskriteriet. Vedrørende el-køretøjer finder nævnet bl.a. ikke, at borgerne er tilstrækkelig selvhjulpne, hvis de kun får tilbud om handicapkørsel og/eller ledsagelsesordning. Århus Kommune fik i 2007 ændret fire afgørelser og fik medhold i syv vedrørende el-køretøjer. Underkendelserne i nævnet betyder, at kommunens praksis på området må ændres, så der fremadrettet visiteres mere lempeligt i forhold til el-køretøjer. 3.3. Serviceniveauet er blevet strammet for at håndtere afdelingens økonomiske udfordringer En afledt konsekvens af det pres, der er beskrevet ovenfor, er, at afgørelserne om hjælpemidler er blevet strammet for at overholde budgettet. Det faktiske serviceniveau er dermed gradvist blevet lavere de senere år. Århus Kommunes afgørelser nærmer sig i dag lovens absolutte minimum. Som det også fremgår, er afgørelserne vedrørende el-køretøjer i dag så stramme, at de underkendes i nævnet. Et eksempel på det stramme serviceniveau for hjælpemidler knytter sig til dobbelthjælpemidler. Med dobbelthjælpemidler forstås et nyt hjælpemiddel til samme formål som et allerede bevilget hjælpemiddel. Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet 6
Der gives i dag i vidt omfang afslag på ansøgning om dobbelthjælpemidler, der tjener samme formål, som et andet hjælpemiddel, der allerede er bevilget, på trods af, at det ekstra hjælpemiddel kan medvirke til at øge borgers livskvalitet. Eksempler er: Afslag på ansøgning om el-køretøjer til borgere, der allerede er bevilget bil efter Servicelovens 114 og har en manuel kørestol. Afslag på ansøgning om dobbeltbevilling af kørestole eller andre mobilitets- eller siddehjælpemidler. Hvis en borger fx allerede har fået hjælp til en el-kørestol med diverse indstillingsmuligheder, så vil borgeren ofte få afslag på også at få en manuel kørestol, et el-køretøj, en hvilestol eller anden specialstol. Afslag på ansøgning om manuel kørestol, mens et el-køretøj repareres. Borgerne ønsker ofte en manuel kørestol, mens et elkøretøj repareres, hvilket indtil 2007 var gældende praksis. Opstramningen er blevet godkendt i Det Sociale Nævn. 4. Den forventede effekt Indstillingen gør det muligt at leve op til de overordnede budgetmål på området: Vi skal give omsorg og pleje med fokus på den enkeltes sundhed Vi vil tilbyde borgerne rammer til et sundt og aktivt liv Ændringen af serviceniveauet gør det også muligt i højere grad at imødekomme borgernes ønsker og forventninger. Forslaget giver borgerne højere livskvalitet, fordi borgerne med det rette hjælpemiddel oplever at kunne mere selv. Forslaget vil også betyde, at flere borgere vil få glæde af hjælpemidlerne og i højere grad kunne leve et aktivt og værdigt liv. Endelig vil flere ressourcer til hjælpemidler kunne imødekomme Det Sociale Nævns afgørelser, ligesom flere APV-hjælpemidler vil kunne imødekomme Arbejdstilsynets påbud og medføre forbedret arbejdsmiljø. I de følgende afsnit gives eksempler på konkrete effekter på hvert af de områder, hvor der foreslås ændringer. Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet 7
4.1. El-køretøjer og el-kørestole Mobilitet betyder meget for modtagerne af hjælp i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Dette kommer til udtryk gennem mange ansøgninger om el-køretøjer og lignende køretøjer. Det er vurderingen, at disse køretøjer giver borgerne en stor frihed og øget livskvalitet, da det bliver muligt for borgerne fx at tage på spontane besøg og ture uden for nærområdet uden at skulle bestille en handicapkørsel dagen i forvejen. Hvad angår el-kørestole er praksis, som følge af det nuværende meget lave serviceniveau, at der bevilges en model, som Århus Kommune har indgået indkøbsaftale om. Såfremt en borger ønsker en anden el-kørestole, sker det kun, hvis borgeren selv kan og vil betale prisdifferencen. Prisdifferencen ligger i gennemsnit typisk omkring 30.000 kr. Med flere ressourcer til el-kørestole, kunne flere borgere få opfyldt deres specifikke ønske til el-kørestolen, og de kunne derved opleve samme serviceniveau som tidligere. 4.2. Dobbelthjælpemidler Som nævnt er der i dag et meget stramt serviceniveau vedrørende bevilling af dobbelthjælpemidler. Med flere ressourcer til dobbelthjælpemidler, vil flere borgere kunne få en øget livskvalitet. Der modtages i dag mange ansøgninger på el-køretøjer fra borgere, der allerede er bevilget bil efter Servicelovens 114 og har en manuel kørestol. I dag bevilges el-køretøj til kørsel i nærområdet efter en individuel konkret vurdering. På baggrund af det nuværende serviceniveau er vurderingen, at borgerne i langt de fleste tilfælde er afhjulpet med bil og kørestol, og der gives derfor afslag på et el-køretøj. En ændring af serviceniveauet, så der i højere grad bevilges dobbelthjælpemidler vil fx gavne yngre familier med børn, som med et elkøretøj vil få mulighed for at "cykle" sammen med deres børn og køre ture i naturen sammen med deres familie. Forslaget vil også gavne mange ældre, som har et ønske om at komme ud i naturen udover korte gåture med rollatoren og handicapkørsel over længere strækninger. Flere dobbelthjælpemidler vil også give øget livskvalitet for de borgere, der i dag ofte får afslag på en manuel kørestol, et el-køretøj, en hvilestol eller anden specialstol, hvis der allerede er bevilget hjælp til Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet 8
en el-kørestol med indstillingsmuligheder. En manuel kørestol kan fx langt lettere tages med i biler og busser og giver også mulighed for at komme ind de steder, hvor en el-kørestol ikke kan komme ind, fx når borgeren besøger familie, restauranter/caféer og andre offentlige steder. Dobbelthjælpemidler giver her borgerne mulighed for at leve et mere aktivt liv. Dobbelthjælpemidler i form af en hvilestol eller anden specialstol kan også give borgerne større komfort, da sådanne stole giver borgeren mulighed for at skifte siddestilling. I de tilfælde, hvor en hvile- eller specialstol ikke bevilges, kan konsekvensen være, at borgerens sociale liv hæmmes, da borgeren kan være nødt til at ligge i sengen flere gange om dagen for at få mulighed for at skifte stilling. Børn og deres familier vil ofte også kunne afhjælpes markant med få ekstra hjælpemidler. Et konkret eksempel er bevilling af en stol med flere indstillingsmuligheder end den, der er standard i dag. En stol med flere indstillingsmuligheder vil gøre det muligt for barnet at komme op i højde med fx køkkenbordet og følge med i madlavningen eller at komme ned i gulvhøjde, så barnet bedre kan være med i andre børns leg. 4.3 APV-hjælpemidler Bestillerkontoret visiterer i dag som nævnt ikke til de fem hjælpemidler, der er udtaget som APV-hjælpemidler, men alene til hjælpemidler, der har til formål at afhjælpe borger. Der er et stort ønske i hjemmeplejen om at flere hjælpemidler gøres til APV-hjælpemidler for at forbedre arbejdsmiljøet: Sengebord til at sætte vaskefade på, som letter arbejdsgangen ved personlig pleje af borgerne. El-hejs til el-vendelagner vil spare personalet for mange tunge løft. Flere loftlifte frem for gulvlifte vil lette personalets arbejde betydeligt. Flere og bedre APV-hjælpemidler skal desuden ses i forhold til det faktum, at der kommer flere stærkt overvægtige borgere. En del af disse borgere er så tunge, at det er nødvendigt med ekstra brede senge og Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet 9
lifte. Flere APV-hjælpemidler vil her betyde en klar og helt nødvendig arbejdsmiljømæssig forbedring. 5. De planlagte ydelser Der ændres på serviceniveauet vedrørende el-køretøjer, dobbelthjælpemidler og APV-hjælpemidler. Flere ressourcer muliggør et højere serviceniveau som beskrevet ovenfor, så der i højere grad kan tages hensyn til kriteriet om livskvalitet frem for nødvendighed ved sagsbehandlingen, til gavn for borgere og personale. 6. Organisering af indsatsen 6.1. Ændring af serviceniveauet Serviceniveauet ændres gennem en ændring af visitationspraksis. Ændringen sker i regi af visitationen til hjælpemidler, som udføres af Bestillerkontoret i Sundhed og Omsorg. Nogle af de borgere, der tidligere har fået afslag på ansøgning om et af de konkrete hjælpemidler, som visitationspraksis ændres for, vil fremadrettet kunne opnå en bevilling. Da antallet af sager formodes at stige som konsekvens heraf, vil der være et mindre afledt behov for flere ressourcer til visitation og sagsbehandling. Behovet er mindre, idet det samtidig er forventningen, at et øget serviceniveau alt andet lige også vil betyde færre klagesager til Det Sociale Nævn. Da der i dag bruges meget tid på sådanne sager, trækker dette ressourcebehovet i den modsatte retning. 6.2. Høring Indstillingen er sendt i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Der forventes høringssvar herfra inden budgetforhandlingerne. 7. Konsekvenser for ressourcer 7.1. Økonomiske konsekvenser Der er flere ubekendte i vurderingen af udgifterne forbundet med at hæve serviceniveauet. Den stigende efterspørgsel/antal modtagere er en skønnet størrelse. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser er baseret på det kendskab, der er til det nuværende serviceniveau, og Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet 10
dermed de sager der tidligere er givet afslag på. Det er usikkert, i hvilket omfang et højere serviceniveau også vil betyde en ændring i efterspørgslen. Forslaget om at ændre serviceniveauet er en ikke-finansieret styrbar merudgift. Forslaget er derfor ikke i overensstemmelse med kommunens styringsprincipper. Finansieringen foreslås drøftet i forbindelse med budgettet for 2009-2012. 7.1.1. El-køretøjer og el-kørestole Det vurderes, at der vil være tale om en årlig merbevilling af 50 elkøretøjer i forhold til i dag. Et el-køretøj koster 11 13.000 kr. pr. stk. Forslaget om flere el-køretøjer som følge af et øget serviceniveau beløber sig dermed til ca. 0,6 mio. kr. årligt (baseret på en gennemsnitlig udgift på 12.000 kr.). Samtidig vurderes det, at der i 20 tilfælde ekstra årligt vil være ønske om en anden el-kørestol end standardmodellen. Merudgiften pr. elkørestol ift. standardmodellen ligger i gennemsnit typisk omkring 30.000 kr. Forslaget om flere individuelle el-kørestole beløber sig dermed til ca. 0,6 mio.kr. årligt (baseret på en gennemsnitlig udgift på 30.000 kr.). 7.1.2. Dobbelthjælpemidler I forhold til bevilling af dobbelthjælpemidler vurderes ændringen af serviceniveauet i alt at koste ca. 2,5 mio.kr. årligt fordelt som følger: En bedre afhjælpning af børns behov gennem flere dobbelthjælpemidler (fx indstillelige stole) vurderes at betyde merudgifter på ca. 0,6 mio. kr. pr. år. Det vurderes, at der årligt vil blive tale om bevilling af 30 ekstra manuelle kørestole til personer, der allerede har fået bevilget en el-kørestol eller et el-køretøj. Med en gennemsnitspris (med tilretninger) på omkring 20.000 kr. vil flere manuelle kørestole beløbe sig til ca. 0,6 mio. kr. årligt. Det vurderes, at der årligt vil blive tale om bevilling af 30 ekstra el-køretøjer til personer, der allerede har fået bevilget en elkørestol. Med en gennemsnitspris (med specialfunktioner) på omkring 25.000 kr. vil flere el-køretøjer beløbe sig til ca. 0,75 mio. kr. årligt. Det vurderes, at der årligt vil blive tale om bevilling af 10 ekstra hvile- eller specialstole til personer, der allerede har fået bevilget Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet 11
en el-kørestol. Med en gennemsnitspris (med tilretninger) på omkring 20.000 kr. vil flere hvile- eller specialstole beløbe sig til ca. 0,2 mio. kr. årligt. Det vurderes, at der årligt vil blive tale om bevilling af 15 ekstra løse ramper til personer, der allerede har fået bevilget en fast rampe ved boligen. Med en gennemsnitspris på omkring 3.000 kr. vil flere løse ramper kørestole beløbe sig til ca. 0,045 mio. kr. årligt. Det vurderes, at der årligt vil blive tale om bevilling af 30 ekstra transportable bad- og toiletstole til personer, der allerede har fået bevilget en sådan i hjemmet. Med en gennemsnitspris på omkring 10.000 kr. vil flere transportable bad- og toiletstole beløbe sig til ca. 0,3 mio. kr. årligt. 7.1.3. APV-hjælpemidler Erfaringerne med APV-hjælpemidler viser, at når rekvireringen af APVhjælpemidler til aflastning af personalet løsnes, så medfører det en stigning i efterspørgslen. Da plejesenge blev udtaget til APVhjælpemiddel uden sagsbehandling, skete der som nævnt en stigning i efterspørgslen på 30 %. Et forsigtigt skøn vil derfor være merudgift på 10-20 % på området svarende til skønsmæssigt 2 mio. kr. årligt. Alene på loftlifte forventes merudgiften at blive på ca. 7 mio. kr. Dette er dog primært en engangsudgift til anskaffelse af et større antal loftslifte. De øvrige tiltag i forhold til APV-hjælpemidler (sengebord, skamler og el-hejs) vurderes som nævnt at koste ca. 2. mio. kr. årligt. Forslagene omkring APV-hjælpemidler skønnes dermed, at koste ca. 9 mio.kr. i 2009 og 2 mio.kr. årligt i hvert af de følgende år. 7.1.4. Ressourcer til øget sagsbehandling Der vil udover ovenstående være et afledt behov for personaleressourcer til sagsbehandling som følge af flere ansøgninger svarende til ca. 0,4 mio. kr. årligt (1 årsværk). I beregningen af dette ressourcebehov, er der samtidig indlagt en forventning om færre sager i Det Sociale Nævn som følge af et højere serviceniveau. 7.1.5. Overblik over økonomiske konsekvenser ved at hæve serviceniveauet for udvalgte hjælpemidler (2008-priser, 1.000 kr.) 2009 2010 2011 2012 Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet 12
- Øget serviceniveau for el-køretøjer og el-kørestole 1.200 1.200 1.200 1.200 - Øget serviceniveau for dobbelthjælpemidler 2.500 2.500 2.500 2.500 - Flere APV hjælpemidler 9.000 2.000 2.000 2.000 - Øgede udgifter til sagsbehandling m.v. 400 400 400 400 I alt 13.100 6.100 6.100 6.100 Forslagene vil i alt beløbe sig til 13,1 mio.kr. i 2009 og 6,1 mio.kr. i 2010 og frem. 7.2. Konsekvenser for arbejdsmiljø Forslaget om flere APV-hjælpemidler vil virke positivt på arbejdsmiljøet. Sygefraværet har været stigende de sidste år. En forbedring af arbejdsforholdene vil formentlig på sigt begrænse stigningen i antallet af sygedage som følge af løfteskader og andre skader på bevægeapparatet hos de ansatte. Samtidig vil det imødegå den kritik af arbejdsmiljøet, som både er omtalt i Arbejdstilsynets rapport og Embedslægens rapport. Dorthe Laustsen / Hosea Dutschke Bilag Bilag 1: Ældrerådets høringssvar (kopi til alle/+elektronisk) Bilag 2: Handicaprådets høringssvar (kopi til alle/+elektronisk) Tidligere beslutninger Budget 2003-2006 Ændret serviceniveau på hjælpemiddelområdet 13