Samarbejdets ånd skal åbne døre Vi er i Rådet meget optaget af at etablere et øget samarbejde mellem erhverv, uddannelse og beskæftigelse. Læs artiklen side 2-3 Skive-succes: Strategi og hårdt arbejde I Skive Kommune tog man fat på at nedbringe antallet af langtidsledige dagpengemodtagere for to år siden via ekstra midler og en særlig task force i jobcentret. Læs artiklen side 4-5 Et boost til selvtilliden Medarbejderen Maren får en ny uddannelse, langtidsledige Anette får et job, og butikschefen Henrik får medarbejderkabalen til at gå op. Læs artiklen side 6-7 Jobrotation virker i produktionsvirksomhed En medarbejder bliver videreuddannet, en vikar bliver fastansat, og maskinerne skal ikke stå stille. Læs artiklen side 8-9 Brug for alle Initiativet Brug for alle skal hjælpe kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed videre hen mod job eller uddannelse. Læs artiklen side 10-11 Tendens er et nyhedsbrev, som Beskæftigelsesregion Midtjylland udsender hver anden måned. Tendens fokuserer på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesituationen i det midtjyske område. Nyhedsbrevet rummer en bred vifte af artikler om tendenser på arbejdsmarkedet, nye tiltag, jobcentrenes praksis, virkeligheden på virksomhederne og uddannelsesstederne, og hvordan beskæftigelsessystemet fungerer. Tendens tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om på arbejdsmarkedet. Tendens udkommer på Beskæftigelsesregion Midtjyllands regionale hjemmeside www.brmidtjylland.dk. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder, reportager og brugbare oplysninger om arbejdsmarkedet direkte i mailboksen hver anden måned. Design: Beth Grafik. Journalistik: Martin Blom Hansen.
Samarbejdets ånd skal åbne døre Vi er i Rådet meget optaget af at etablere et øget samarbejde mellem erhverv, uddannelse og beskæftigelse. Vores bidrag må gerne have et langtrækkende perspektiv for eksempel netværk, der styrker virksomhedskontakten, siger John Hermansen, formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd. Illustrationsfoto: Colourbox.dk En voldsom snestorm kan skabe sammenhold og fælles vilje. Det er lidt det samme med akutpakkerne og den virkelighed, hvor mange tusinde ledige dagpengemodtagere lige nu er i knibe. Jeg kan huske en vinter, da vi nærmest sneede inde her i Aarhus med to meter sne. Vi stod sammen, for her var en opgave at løse. Det har vi også nu, og Rådet har fået en rolle i løsningen af denne opgave. Akutpakke 1 er blevet til i en aftale mellem beskæftigelsesministeren og LO, DA, FTF, AC, KL og A-kassernes Samvirke. Den ånd er flyttet med ud i Rådet, siger John Hermansen, formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd. Rådets primære opgaver John Hermansen understreger, at der i Rådet er en stærk tradition for at nå til enighed om konkrete tiltag i beskæftigelsesindsatsen. I den aktuelle situation ser han to vigtige opgaver for Rådet. For det første skal vi bidrage til at danne netværk, som kan være med til at styrke virksomhedskontakten. Det kan være 2
netværk mellem jobcentre, erhvervscentre og uddannelsessteder og kan også inkludere virksomheder. Netværk til at åbne døre, vil jeg kalde det. Vi har ikke lang tid, så vi er nødt til at bygge på de ressourcer og aktører, der er i markedet i forvejen. Virksomhedskontakten er vigtig, da den både kan være med til at synliggøre jobåbninger og de relevante kompetencer for at få job. For det andet har vi en formidlingsopgave i forhold til offentligheden. Vi skal medvirke til at skabe medieopmærksomhed om problemstillingen og blandt andet pege på, at vi har en situation, hvor virksomhederne også må gå med ind og være med til at løse problemerne. Vores bidrag må gerne have et perspektiv ud over de aktuelle akutpakker. For eksempel virksomhedskontakten, som også er et ministermål. Derudover er der den vigtige grundpille, som Beskæftigelsesregionen står for, nemlig formidling af viden og fakta om arbejdsmarkedet og udvikling af beskæftigelsesindsatsen siger John Hermansen. Jobrotation som redskab John Hermansen peger på jobrotation som et af de brugbare redskaber. Opgraderingen i beskæftigelsesregionen med tre jobrotationskoordinatorer er efter hans mening et glimrende eksempel på en aktivitet, der understøtter jobcentrenes arbejde med jobrotation. Jobrotationskoordinatorerne kan også tage med ud i virksomhederne og på den måde understøtte jobcentrenes konsulenter i deres arbejde med øget virksomhedskontakt. Se fremad Det handler om værdidannelse ude i virksomheden, pointerer John Hermansen. Den aktuelle situation med at gøre akutpakken til konkret hjælp til ledige dagpengemodtagere kræver noget af alle fra jobcenter til virksomhed. Men det er efter John Hermansens mening også vigtigt at se fremad og få beskæftigelsespolitikken til at spille mere sammen med erhvervsudvikling, uddannelse, vækst og innovation. Vi er i Rådet meget optaget af at etablere et øget samarbejde mellem erhverv, uddannelse og beskæftigelse. Konkret har vi taget initiativ til et styrket samarbejde med Vækstforum i Midtjylland. I forvejen sidder vi med i Det Midtjyske Kompetenceråd, der netop har fokus på indsatsen på erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelse er et element i den samlede værdidannelse i virksomheden. Virksomheden hyrer, men de vil gerne hyre kvalificeret arbejdskraft, der er gearet til at løse den problemstilling, man har i dag og i morgen. Akutpakkerne skal medvirke til at løse et akut problem. Men vi er også nødt til at tænke på, hvordan vi skal tumle problemerne i fremtiden med arbejdsmarked, erhverv og arbejdspladser og dermed fremtidens beskæftigelsespolitik, siger John Hermansen. Jobrotation er historisk set - et redskab til at kompetenceudvikle medarbejdere, der er i job. Går man ud til de mindre private virksomheder, som man gør for eksempel i Skive, og spørger, hvad de har brug for, tager de godt imod jobrotation. Enkeltmandsrotation er meget anvendeligt her. Vi skal blive ved med at udvikle modellerne, så de passer til de små og mellemstore virksomheder, siger John Hermansen. 3
Nr. 5- Novenber 2012 Skive-succes: Strategi og hårdt arbejde I Skive Kommune tog man fat på at nedbringe antallet af langtidsledige dagpengemodtagere for to år siden via ekstra midler og en særlig task force i jobcentret. Det har virket og givet genlyd. Lars Harder, arbejdsmarkedschef i Skive Kommune, understreger vigtigheden af samarbejdet med a-kasserne, som er et vigtigt element i forhold til resultaterne i Skive. Jobcentret holder jævnlige møder med for eksempel 3F om de ledige, der er i risikozonen for at ryge ud af systemet. I løbet af et år er det lykkedes omtrent at halvere antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i Skive. På landsplan er der sket et fald på ti procent. Hvilken mirakelmikstur har de opfundet i Skive for at opnå det resultat? Der er ikke tale om hverken trylledrik eller hokus pokus, forsikrer arbejdsmarkedschef Lars Harder. Derimod et sejt træk på små to år med ingredienserne: En særlig task force i jobcentret, tidlig kontakt til de ledige, høj aktiveringsgrad, ihærdig virksomhedskontakt og et tæt samarbejde med a-kasserne. Samt ikke mindst en særlig kommunal bevilling på fire mio. kroner til formålet i 2011 og 2012. Den kommunale bevilling har givet os de nødvendige res- 4
sourcer, og vi har ikke fået dem fem minutter i lukketid. Så man kan sige, at vi har haft en akutpakke i lang tid. Fordi vi i den kommunale beskæftigelsesplan har sat os det mål, at nul personer skal falde ud af dagpengesystemet. Når politikere sætter det mål, kræver det også ressourcer, siger Lars Harder. Tilgangen til køen bliver mindre Den særlige task force består af ti jobkonsulenter, som har tid til at tage sig af de dagpengemodtagere i Skive, Skive, der risikerer at miste dagpengeretten i øjeblikket omkring 200 personer. Det handler i høj grad også om at sørge for, at tilgangen til langtidsledighedskøen bliver mindre. Vi tager fat i vores ledige i uge fem. Vi holder gryden i kog med aktivering, opkvalificering og virksomhedspraktik. Vi har en meget aktiv linje og mange virksomhedsrettede offentlige og private tilbud, inden de ledige når at blive langtidsledige. Det forklarer, at vi ikke står med en kæmpe klump, der er ved at falde ud af systemet, siger Lars Harder. Virksomhedskontakten er vigtig Jobcenter Skive er tilsyneladende med held kommet igennem det kulturclash, som mødet mellem en traditionel kommunal sagsbehandlingskultur og en mere hardlinerresultatkultur har medført. For et par år siden arbejdede man bevidst med en metode, hvor man koblede jobcentrets traditionelle know how med en arbejdskultur inspireret af private virksomheders resultatopfølgning. Det kan for eksempel være at holde møde hver fredag og følge op på, om vi har nået de mål, vi har sat os, forklarer Lars Harder, eller det med at ringe ud til en virksomhed for at få en åbning. Så lader man ikke den første modstand afgøre det, men prøver at snakke sig ind til en samtale ude på arbejdspladsen. Det bedste fra to verdener Han understreger, at det ikke er nok blot at sende en god sælger af sted og lave en aftale med en virksomhed. For virksomheden bliver skuffet, hvis ikke konsulenten har hele den faglige kuffert med. Jobkonsulenten skal vide, hvad jobcentret sælger. Samtidig skal hun eller han vide, hvad det vil sige at sætte en fod i døren. Vi har medarbejdere, som har det bedste med fra to verdener. Og det har virket, fremhæver Lars Harder. Han sætter også en tyk streg under samarbejdet med a- kasserne, som er et vigtigt element i forhold til resultaterne i Skive. Jobcentret holder jævnlige møder med for eksempel 3F om de ledige, der er i risikozonen for at ryge ud af systemet. Desuden spiller satsningen på jobrotation en vigtig rolle. Her har Jobcentret haft held med det intensive projekt Oprotér din virksomhed (se Tendens juni 2012), hvor de private virksomheder er kommet i gang med at bruge jobrotation. Lars Harder fortæller, at omkring halvdelen af de ledige, der kommer ud som vikarer i jobrotation i øjeblikket, er langtidsledige. 5
Et boost til selvtilliden Medarbejderen Maren får en ny uddannelse, langtidsledige Anette får et job, og butikschefen Henrik får medarbejderkabalen til at gå op. Rapport fra et jobrotationsprojekt, der virker. Jobrotation i privat virksomhed: Anette Høiberg (tv) er kommet ind som vikar i Kvickly i Skive, fordi medarbejder Maren Strunck er gået i gang med en uddannelse. Solen skinner over Kvickly i Skive denne efterårsformiddag. Ude foran indgangen sidder en smilende harmonikaspiller og lader lystige toner akkompagnere indkøbsvognenes raslen på vej ind mod dagens indkøb. Indenfor er der også smil på. Det første store smil tilhører 28-årige Maren Strunck. Hun har siden 6. august i år været i gang med en uddannelse som administrationsøkonom på Viborg Erhvervsakademi Dania. Maren har arbejdet i Kvickly i fire år. De senere år har hun været plaget voldsomt af dårlig ryg, og det gik ud over både helbred, humør og arbejdsevne. Hendes rygproblemer var dog ikke så alvorlige, at hun kunne få et fleksjob. Til gengæld dukkede der en ny mulighed op. 6
En ny chance Jeg snakkede rigtig meget med Henrik, butikschefen i Kvickly, om hvad jeg kunne gøre, og han ville gerne hjælpe mig. På et tidspunkt fik jeg tilbud fra Henrik om uddannelse, og han bad mig kigge nøje på det. Først tænkte jeg, nej, jeg skal absolut ikke tilbage på skolebænken. Jeg havde fået den uddannelse, jeg skulle bruge. Jeg er uddannet salgsassistent i 2006, fortæller Maren. Men jeg kunne godt se, at jeg nok ikke ville få denne mulighed igen. Det endte med, at jeg begyndte på uddannelsen som administrationsøkonom, og det er alle tiders løsning. Jeg har fået en ny chance, og det er jeg meget taknemmelig for, siger hun. Noget at stå op til Marens uddannelse er en del af et jobrotationsprojekt, som har givet plads til en vikar hos Kvickly. Så smilet er også stort hos Anette Høiberg, 28 år, der efter en lang ledighedsperiode nu sidder ved kassen i Kvickly. Jeg synes simpelthen, det er så fedt. Jeg har også fået en chance. Et år måske mere, det må tiden vise. Jeg har noget at stå op til, og glæden ved at gå på arbejde, selvtilliden ved at have et arbejde og have kolleger, betyder virkelig meget for mig. Også økonomisk. Det er jo helt vildt at gå fra kontanthjælp til en almindelig løn, siger Anette og kalder vikarjobbet for et ego-boost. Anette har faktisk arbejdet i Kvickly for mange år siden, mens hun tog sin uddannelse som handelsassistent. De sidste cirka fem år har hun været ledig. Først på dagpenge, hvor hun har været i adskillige løntilskudsjob. Det seneste år har Anette været på kontanthjælp og deltaget i flere aktiveringsforløb. Når man har været ledig så længe, som jeg har, mister man håbet om, at der vil være et ordinært job, siger hun. Jeg har ikke kendt noget til jobrotation før. Og jeg synes, jobcentret skal sprede budskabet til flere private virksomheder, så de ved, hvilke muligheder de har, mener Anette. Aha-oplevelse med jobrotation Det er Henrik Christensen, butikschef i Kvickly, helt enig i. Hvis man som virksomhed kan se, at man skal have omskolet medarbejdere på den lange eller korte bane, er jobrotation alle tiders mulighed. I det konkrete tilfælde her får Maren chancen for at videreuddanne sig. Samtidig får vi Anette ind, som kan varetage Marens job. Og økonomisk ser det fornuftigt ud, siger Henrik Christensen. Vi har ikke brugt jobrotation tidligere. Da jeg hørte om det, satte det tanker i gang om, hvordan vi kunne bruge ordningen. Fordelen ved jobrotation er ud over at vi kan give en medarbejder uddannelse at en vikar er inde i en længere periode. Vi får et bedre billede af, hvordan det fungerer med den pågældende medarbejder. Og vikaren har en god mulighed for at bide sig fast og være en del af huset, siger Henrik Christensen. 7
Jobrotation virker i produktionsvirksomhed En medarbejder bliver videreuddannet, en vikar bliver fastansat, og maskinerne skal ikke stå stille. Industrivirksomheden RK Plast i Skive har med succes brugt jobrotation. Susanna Mølgaard kom ind som jobrotationsvikar og er i dag fastansat på produktionsvirksomheden RK Plast. Virksomheden har derudover ansat endnu en person som jobrotationsvikar samt en plastmagerelev som voksenlærling. RK Plast ligger lidt uden for Skive og har meget passende adresse på en vej ved navn Fabriksvej. Her sørger omkring 40 medarbejdere for at holde liv i det, direktør Morten Primdal kalder et vigtigt område af Industridanmark. Det skal forstås både geografisk og branchemæssigt. RK Plast er en del af den danske plastindustri og en af landets mindre produktionsvirksomheder. Og så ligger virksomheden på den vestlige side af den jyske højderyg. Der, hvor små og mellemstore fabrikker i årevis har været garanter for arbejdspladser. Ind som rotationsvikar Inde i produktionshallerne kører 44 avancerede maskiner døgnet rundt og spytter plastelementer ud i alverdens forskellige størrelser og former. Morten Primdal fortæller, at det faktisk går bedre nu, end det har gjort de senere år. Før krisen var der omkring 60 medarbejdere. I dag kan tallet på de knap 40 godt vokse, for virksomhedens kunder er begyndt at købe mere. Ved en af maskinerne skal Susanna Mølgaard i gang med dagens arbejde. Eller rettere aftenens arbejde, for Susanna er mødt ind kl. 14.30 og skal have aftentjansen. Maskinerne kører 24 timer i døgnet. Susanna Mølgaard er i dag fastansat. Hun er et eksempel på, at jobrotation virker ude i en privat virksomhed. Susanna 8
kom ind som jobrotationsvikar i januar i år efter seks måneders ledighed. Hun sendte en uopfordret ansøgning til RK Plast, det førte til en samtale i virksomheden, og via Skive Jobcenter kom en vikaraftale i stand. Repræsentant for en arbejdsstyrke Jeg var heldig og fik søgt herud lige på det tidspunkt, de skulle bruge en. Og så kunne det passe ind i en jobrotationsordning, siger 51-årige Susanna Mølgaard, der har arbejdet i produktionsvirksomheder de sidste 20 år. Jeg blev afskediget fra elektronikvirksomheden Flextronics i 2011. Jeg havde arbejdet der i seks år. Tidligere har jeg arbejdet 14 år på højttalerfabrikken JAMO. Både JAMO og Flextronics er som produktionsvirksomheder historie i Danmark. Susanna Mølgaard er en af de mange 3F ere i Vest- og Midtjylland, der er blevet ramt af den globale krise og udflytningen af produktionsvirksomheder. Jeg kunne jo ikke gøre noget. Men jeg vil hellere se frem end tilbage. Jeg er glad for mit job hos RK Plast nu, det er en spændende arbejdsplads med mange forskellige opgaver hver dag. Men også med mange udfordringer de kræver noget af deres folk, siger Susanna Mølgaard. Medarbejder efteruddannet Det kan direktør Morten Primdal godt bekræfte. Vi har over 1.000 varenumre, og hvert nummer er unikt. Så Susanna har ret i, at der er meget at lære. Vi er nødt til at have folk, der kan arbejde rimeligt selvstændigt. Den gamle værkførerkultur er væk for længe siden, siger Morten Primdal. Jobrotationsordningen kom i spil, fordi en af RK Plasts medarbejdere skulle på uddannelse. 28-årige Daniel Johannes Dalsgaard, der er uddannet plastmager i virksomheden, har taget videreuddannelsen som plastspecialist og er nu tilbage i produktionen. Uddannelsen fokuserer meget på projektstyring, og det kan jeg bruge i hverdagen her. Med de tider vi har, er det en form for jobsikring at få en overbygning på uddannelsen. Og det sender også et signal om, at man har lyst til at tage et ansvar, siger Daniel Johannes Dalsgaard. Han mener, det giver god mening generelt at hæve uddannelsesniveauet. Udviklingen går hurtigt ude i produktionsvirksomhederne. Vi er meget langt fra en virkelighed, hvor man bare skal trykke på start på maskinen. Der bliver stillet store krav, og man kan ikke bare hive folk ind fra gaden. Så der er helt klart et behov for at opgradere medarbejderne. Det gælder på hele skalaen i virksomhederne, siger Daniel Johannes Dalsgaard. 9
Brug for alle Initiativet Brug for alle skal hjælpe kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed videre hen mod job eller uddannelse. Intensive samtaler og tværfaglige team er nogle af værktøjerne. Illustrationsfoto: Colourbox.dk Det langsigtede mål med Brug for alle er at få den ledige kontanthjælpsmodtager i arbejde eller i gang med en uddannelse. Målgruppen er match 3 det vil sige borgere, der typisk har andre problemer end ledighed. For eksempel sociale, misbrugs- eller helbredsproblemer. Det er ledige, der ikke er i stand til at være med i et almindeligt beskæftigelsesrettet tilbud. Og som for manges vedkommende risikerer at ende med en førtidspension og en permanent tilværelse uden for arbejdsmarkedet. Krævende indsats Ifølge en undersøgelse fra analyse- og rådgivningsfirmaet DISCUS stiger antallet af ledige borgere i match 3 kraftigt. Det gælder også i den midtjyske region. I 2009 var der 5.500, og i 2011 var det tal steget til 8.300. Heraf var 2.400 fra ikke-vestlige lande, og et lignende antal var under 30 år. Med det landsdækkende initiativ fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er håbet at kunne forhindre en fortsat stigning og hjælpe de ledige videre. Et af redskaberne er at etablere tværfaglige team i den enkelte kommuner, hvor forskellige fageksperter inden for beskæftigelse, uddannelsesvejledning, sundhed, sociale forhold, psykiatri med mere er repræsenteret. Brug for alle bliver en form for træningsbane i forhold til den nye førtidspensionsreform. Det tværfaglige team tager sig af den ledige borger og vur- 10
Dette er en overskrift derer, hvilken hjælp der kan være den rette. Efterfølgende er det jobcentermedarbejderne, der får ansvaret for at følge op på de planer og aktiviteter, den enkelte ledige skal følge. Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik Odense har erfaringer Ole Rugaard Madsen, projektleder Brug for alle i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Odense Kommune, har været med på kommunens KVIK-projekt (Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere). Vi inddrager selvfølgelig de erfaringer i Brug for alle, vi har gjort os fra KVIK-projektet. Selvom målgruppen er en lidt anden. Men vi har etableret nogle samarbejder på tværs med regional-psykiatrien og privatpraktiserende psykiatere, vores egne sociallæger og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Så ja, vi samarbejder allerede på tværs, siger Ole Rugaard Madsen. En konkret erfaring er, at når vi vil sætte noget i gang for en borger, kan vi sætte det i værk meget hurtigere. Fordi de forskellige fagpersoner bringer kendskab til et bestemt område med ind i team et. Man skal tænke sig grundigt om Ole Rugaard Madsen mener, at den største udfordring i Brug for alle er at gennemføre de tværfaglige teamsamtaler med en målgruppe, som for manges vedkommende vil have det svært med at være i centrum over for en flok eksperter. Vi skal bruge vores regionale overblik for at understøtte jobcentrenes indsats, siger Ole Jepsen, formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd Beskæftigelsesregion Midtjylland. Mange i denne gruppe vil have svært ved at møde op. Nogle lever på gaden, og nogle er i gang med behandling for stoffer og alkohol. Og så er der de psykisk syge. Og man skal tænke sig grundigt om, før man sætter en psykisk syg ind foran et ekspertpanel, siger han. Se mere om Brug for alle: www.brmidtjylland.dk/regionalt-prioriteret-indsats/udvikling-af-indsats/brug-for-alle.aspx 11