Børneudvalgets spørgsmål og administrationens svar til kvalitetsrapporten 2007-08 Spørgsmål 1. Supplerende spørgsmål til tabel 23. side 9: Antal aflyste timer? Svar Princip om ikke at aflyse eller sende elever hjem i 1. 5. årgang. 6. årgang har fået aflyst 43 lektioner, 7. årgang 122 lektioner, 8. årgang 79 lektioner og 9. årgang 71 lektioner. Princip om ikke at aflyse eller sende elever hjem i 1.-4. årgang. 5. årgang har fået aflyst 34 lektioner, 6. årgang: 12 lektioner, 7. Årgang: 5, 8. Årgang: 12 lektioner, 9. årgang: 2 lektioner Munkekærskolen: Der aflyses ikke lektioner på 0. 5.årgang. Der er aflyst 496 lektioner på 6. 9. årgang svarende til 2,8 % af det totale antal lektioner på 6. 9. Årgang. 1.-4. Årgang: Ingen aflysninger 5.-6. Årgang: 50 lektioner 7.-9.årgang: 38 lektioner Timer hvor klassen sidder alene med vikarprogrammet fra fraværende lærer anses ikke for aflyste. Teamenes dækning af fravær anses ikke for aflysninger 2. Hvor mange undervisningstimer dækkes af vikarer? Der er i alt læst 3405 lektioner med vikarer. Vikarlektioner er læst af den faste lærerstab og løse vikarer, heraf nogle i faste skemaer (langtidssygdom og barsel). Der læst i alt 1710 lektioner med vikarer, heraf er 45,55 % blevet læst af 3 løse vikarer, resten af skolens faste lærere. Ingen faste skemaer læses af løse vikarer. Munkekærskolen: Der er læst 4.198 lektioner af vikarer heraf 53 % af fastansatte lærere. 47 % er læst af løse vikarer for de fleste lektioners vedkommende af lærerstuderende. Der er læst i alt 4960 lektioner med vikar. Heraf er 3570 læst af løse vikarer, resten af skolens faste lærere. Barselsvikariater indgår ikke i opgørelsen, da de ikke dækkes som dag til dag fravær.
3. Hvor mange "drop out" elever er der? (det må være elever, som ikke modtager undervisning) 4. Supplerende spørgsmål til tabel på side 16: Hvor mange elever fik ikke 9. kl. afgangsprøve? Skole Havdrup Jersie Munke Ugle Antal 0 1 1 0 Skole Havdrup Jersie Munke Ugle Antal 0 0 2 0 5. Antal læsevejledere Skole Havdrup Jersie Munke Ugle Antal 3 2 3 0 6. Antal matematikvejledere Skole Havdrup Jersie Munke Ugle Antal 0 0 0 0 7. Prøvefag til udtræk. Eksempelvis er det kun Havdrup skole, der har opgivet karakterer for tysk og fransk. Udtræk af prøvefag - gælder det for kommunens skoler som helhed? 8. Side 20 - Progression: Eksempler på progressionsplan efterlyses. Eksempler kan bruges til videndeling med andre skoler. Hvordan sker videndeling om udvikling af fag på tværs af skolerne? Er der fagnetværk? 9. Hvad er forskellen på en læreplan og en undervisningsplan? 10. Side 23 1. afsnit om Når kun Havdrup opgiver karakterer for tysk og fransk er det fordi det var de fag der blev udtrukket til Havdrup Skole. De ikke-bundne prøvefag til FSA udtrækkes klassevis. Dvs. to 9.klasser på én skole skal op i hver deres udtræksfag. Der kan også forekomme individuelle udtræk, hvis f.eks. en elev er fritaget kristendomsundervisning, skal vedkommende op i et andet fag inden for den humanistiske fagblok. (Merete Nyboe Jensen) Vidensdeling på tværs af skolerne foregår dels via konsulenternes arbejde, dels via Fællesnettet (en underafdeling af LærerIntra) og dels via andre kanaler og personlige kontakter. Der er i dette tilfælde ingen forskel de er her synonyme. Der er ikke fastlagt bestemte evalueringsformer på de enkelte skoler.
evaluering? Eksempler på evalueringsmåder efterlyses. (se BUR s afsnit 1.11.18 Evalueringspraksis). Uklart i hvilket omfang og hvordan skolerne bruger evaluering. Det er op til de enkelte team at vælge evalueringsform. Eksempel på to evalueringsformer: Valg af evalueringsmetode afhænger af målene for undervisningen. Hvis målet er at evaluere trinmålet efter 6. klasse, dansk:..eleven skal have viden om forskellige ordklassers betydning kan evaluering med fokus på disse ords anvendelse i elevens skriftlige arbejde anvendes. Hvis man ønsker at evaluere et andet trinmål, f.eks. om en elev efter 9.klasse, kristendom kan forholde sig til bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur, kunne man stille eleverne den opgave at finde eksempler på hvordan de ti bud spiller en rolle i samfund og lovgivning. (Merete Nyboe Jensen) Alle skolerne arbejder med at implementere evalueringsredskaber i alle fag. Evaluering indgår som et naturlig del af planlægningen og starter ved målsætningen for de enkelte elementer på årsplanen. Evaluering ses også som element i åbent arrangementer og udstillinger. De forskellige fagudvalg arbejder også med de relevante af de 25 evalueringsformer som er lagt ud på evalueringsportalen se evt. http://www.evaluering.uvm.dk/templates/kommune_layout.jsf (Sahra Gille) 11. Side 23 afsnit 1.5 De praktisk-musiske fag: Kun Munkekærskolen skriver noget om faget håndarbejde. Hvad sker på de andre skoler? Vi følger ministeriets vejledende timetalsplan for de praktisk musiske fag, her ud over har vi valgfag i: hjemkundskab (2 hold), sløjd, elektronik. For at styrke det praktisk/musiske indhold i undervisningen er der på skolen oprettet bemandede værksteder, hvilket betyder, at visse faglokaler holdes åbne i et antal ugentlige lektioner. Skolen har bemandede værksteder i fagene sløjd, natur- & teknik og billedkunst. Vi har de praktisk musiske fag som indsatsområde, og et udvalg er ved at udarbejde Mål og evalueringsforslag til de enkelte fag pr. klassetrin, så der kan ske glidende overgang ved lærerskift. Der henvises til fagkonsulentens svar. Alle fire skoler arbejder med de praktisk-musiske fag og metoder generelt. På alle fire skoler er fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab tildelt deletimer og afvikles over en toårig periode. Endvidere har en af skolerne valgt at lægge et tværfagligt bånd på 6. Klasse. Flere har endvidere særlige tilbud på 6-7 klasse i form af bl.a. valgfag. Flere af skolerne har det valgt at prioritere timer på særlig indsats indenfor den praktisk-musiske blok i form af arbejde med progressionsplaner og evalueringsværktøjer for disse fag. Fagudvalgene på disse skoler har en meget faglig og professionel tilgang til fagområdet. (Sahra Gille)
12. Side 23 afsnit 1.5.1: Eksempler på progressionsplaner efterlyses. Eksempel på en forbryderisk kort progressionsplan i historie, vikingetid. I 3.-4. klasse undervises i sagn, myter, dagligdag levevilkår. I 5.-6. klasse: Kongemagtens etablering, Trelleborgene, Jellinge monumentet, handelsveje. I 8.-9. klasse: Nationale symboler, eftertidens brug af vikingetiden, f.eks. nazisternes. Periodiseringsproblematik. Kulturmøde. (Merete Nyboe Jensen) Der foreligger ikke en enstemmig politik eller principbeslutninger for udarbejdelse og brug af progressionsplaner i kommunen. Som beskrevet i KVR07 er arbejdet med progressionsplaner på det praktisk-musiske område i sin opstart, men bilag med de ikke helt færdige planer kan fremsendes som bilag for idræt, musik og billedkunst såfremt dette måtte ønskes. Det er administrationens vurdering, at disse planer er med til at sætte øget fokus på fagligheden indenfor de respektive fag (her tænkes også på planerne indenfor naturfag, da det er her der er størst erfaring), og at det for flere af lærerne tjener som et godt værktøj når de i samarbejde har haft mulighed for at arbejde med indhold og pædagogik. (Sahra Gille) 13. Side 25 afsnit 1.6.1 Fysiske rammer og undervisningsmiljø i naturfag: Præcis oplistning af, hvilke af de foreslåede tiltag, der er indarbejdet i forslaget til skoleudbygningsplan 2009-2013, og hvilke der ikke er. Samtidig ønskes en markering af, hvad er lovkrav og hvad er ønsker. Hvordan prioriteres ønskerne? Lovkrav er de bestemmelser, der gælder for faglokaler og de materialer og det grej, der er nødvendige for at eleverne kan modtage en undervisning, der opfylder trin og slutmål for fagene. Det er et ønske / en vision for kommunen at have velfungerende og tidssvarende undervisningslokaler. De Skolepolitiske mål og visioner punkt 2: Skolens fysiske rammer og undervisningsmiljø skal være tilpasset målene for den pædagogiske virksomhed og udvikling. En samlet prioritering foregår på politisk niveau og på skolelederniveau. Til konsulentens indlæg kan føjes: Ombygning af skolens naturfagsafdeling har været indeholdt i skoleudbygningsplanen i mange år. Der er pladsmæssige problemer, idet det pt er nødvendigt at huse tre klasser i området. Ombygningen kommer til at dække n/t, geografi, biologi og matematik. Intentionerne er at kunne leve op til den øgede landsdækkende fokus, der ifølge undervisningsministeriet bør være på de naturfaglige fag i landets ønsker om at kunne uddanne naturfaglig arbejdskraft. Men udover eventuelle sikkerhedskrav til eksisterende enkeltlokaler er der ikke tale om lovkrav. I 2007-08 er sket en lovliggørelse af inventar i fysik/kemi. I biologi er opsat smartboard. I skoleudbygningsplanen er medtaget naturfagscenter med tilbygget drivhus (oprindelig planlagt til ibrugtagning 2010). Ikke medtaget: faglokaler til geografi og eksperimenterende matema-
tik. Med ibrugtagningen af sciencelokalerne i foråret 2007 opfyldes kravene til de fysiske rammer og undervisningsmiljø for naturfag. Lokalerne er indrettet således, at alle klassetrin kan benytte lokalerne. Den kommende udbygning og renovering af Jersie skole indeholder derfor ikke yderligere tiltag på naturfagsområdet. Munkekærskolen: Med det nye naturfagscenters ibrugtagning opfyldes alle lovkrav. Skolen har mulighed for at placere dele af natur- og teknikundervisningen i de nye faciliteter 14. Side 40 Målet: Eleverne skal udvikle samarbejdskompetencer. Eksempler på, hvordan det udføres efterlyses. 15. Side 50 Mål 5 Udvikling af faglig kultur- herunder udviklingskultur. Uddybning af status ønskes. Havdrup skole: I indskolingen og på mellemtrinnet arbejdes med Trin for trin materiale om samarbejde og om ikke at mobbe. I overbygningen har vi uddannet AIA ere (antimobbekorps). 2 elevråd med kontaktlærerordning: indskoling og mellemtrin / overbygning. Skolens specialundervisningskonsulent + AKT-lærere bruges af klasselærerne til forebyggende konfliktarbejde. Udvikling er faglige kulturer fx naturfaglige kulturer vil jeg meget gerne fortælle om. Det kan ikke beskrives fyldestgørende her. Den naturfaglige kultur er processer som alle kulturer. Processen består af mange delelementer og samspillet mellem lærere, elever, ledelse, det fysiske faglige miljø og om vi fortsat er på vej må besvares med et ja. De tiltag som er foretaget fx progressionsplaner, fagudvalgsarbejdet, den daglige dialog og netværk både internt og eksternt er en aktiv del af hverdagen. Det vil vi kalde en udviklingskultur. (Iben Dalgaard) Skolen har grupperet fagudvalgene i de tre hovedområder (i det ene indført ét formandskab) og tillagt færre fagudvalgsmedlemmer mere arbejdstid Skolen gennemfører for alle lærere særlige faglige eftermiddage, to om året indenfor hvert fagområde, hvis indhold efter ideer fra fagudvalgsformændene koordineres af et særligt udvalg i samarbejde med de faglige konsulenter Skolen har færdiggjort faglige progressionsplaner i naturfagsområdet og er i indeværende år i gang med fagene idræt, historie og musik Skolen har i skoleåret 8/9 i et fællesforløb med Munkekærskolen igangsat et udviklingsforløb for alle lærere, hvor de kommunikative processer er i fokus, hvilket vil være af afgørende betydning for
gennemførelsen af udviklings idéer i teamene og andre lærergrupperinger Alle ovenstående tiltag har medført styrket fokus på den faglige udvikling og på den generelle udviklingslyst. (Finn Løbner-Olesen)