Mental robusthed At blive rustet til hverdagens udfordringer / Bliv rustet til forandringer Center for socialpsykiatri og neuropædagogik Videnscenter for specialpædagogik Den 27. maj 2015 Anders Myszak Center for Mental Robusthed (2014 -) Chefkonsulent Anders Myszak Cand. psych. Vestergade 1, 2.sal 1456 København K Mobil: 2233 0522 Mail: anders@mentalrobusthed.dk Forskning (2011-) Ekstern lektor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Videnskabelig medarbejder, CBS (2013-) Ekstern lektor, Master uddannelse i positiv psykologi, Aarhus Universitet (2013-) Udvikling af ledere og organisationer (2008-2010) Konsulent, CEB Talent Measurement Solutions (Tidl. SHL) Strategiske forskningsprojekter (2007-2008) Konsulent i ReD Associates Formål Formålet med oplægget er At introducere jer Pl begrebet mental robusthed At give jer en smagsprøve på, hvordan man kan arbejde med mentale robusthedsfaktorer, der styrker trivsel, engagement og arbejdsglæden 1
Program Trivsel og arbejdsglæden - under pres Mental robusthed hvad vil det sige En smagsprøve på træning af mental robusthed Mental Robusthedstræning i Næstved Kommune Trivsel og arbejdsglæde under pres 2
Baggrund Psykisk belastende arbejdsmiljø er årligt årsag Pl: 30.000 hospitalsindlæggelser En halv million kontakter Pl prakpserende læge En million fraværsdage på arbejdet på grund af sygdom Knap 3000 helbredsbepngede førpdspensioner årligt MerudgiX på ca. 855 millioner kr. i sundhedsvæsenet som følge af psykisk arbejdsbelastning Kilde: Sundhedsstyrelsen Faktorer der sæ[er trivsel under pres Fokus på individet og arbejdet som livsprojekt Selvledelse Det grænseløse arbejdsliv Always- on problemapkker Kravet om omspllingsparathed 3
Vi er forskellige Behov for struktur Lavt spmulaponsbehov Lav forandrings-, nyheds- og flertydighedstolerance Lav risikovillighed Højt strukturbehov Behov for frihed Højt spmulaponsbehov Højt forandrings-, nyheds- og flertydighedstolerance Risikovillighed Lavt strukturbehov (Høgh- Olesen, H. 2007) ForandringshasPgheden i top Danske virksomheder og insptuponer gennemfører langt flere organisatoriske forandringer end gennemsni[et for alle europæiske lande 60 % af de danske arbejdspladser hax organisatoriske forandringer siden 2010 Gennemsni[et for EU er 32 % I undersøgelsen indgik 30.000 ledere og 9.000 medarbejderrepræsentanter fra både private virksomheder og offentlige insptuponer fordelt på 32 lande (Kilde: The European FoundaPon for the Improvement of Living and Working CondiPons 2013) Nyere forskning om forandringer Ne$erstrøm et al. (2010): Organisa8onsændringer, stress og helbred Strukturreformen: 2.026 ansa[e i 5 kommuner og 2 amter fra 2004 Pl 08 Halvdelen er droppet ud i perioden Øget sygefravær, dårligere psykisk arbejdsmiljø, større arbejdsbyrde Stresssymptomer begyndte et år inden reformen gik i gang Ingen har fået det bedre Dahl, M. S. (2011) Organiza8onal Change and Employee Stress 92.860 ansa[e i 1.517 større, danske virksomheder (registerstudie) Større organisaponsforandringer: JobskiX geografisk, nye arbejdsopgaver og større arbejdsbyrde Signifikant øget forbrug af stress relateret receptpligpg medicin (blodtrykssænkede, sovemedicin, anpdepressiv, angstdæmpende) Jo større forandringer - desto større medicin forbrug 4
Fakta om organisatoriske forandringer 1. Organisatoriske forandringer er følelsesladede begivenheder, der påvirker alle i organisaponen 2. De skaber øget sammenhold omkring det bestående 3. Den (nye) ledelse er konsekvent overoppmispsk 4. De medfører ikke- planlagt personaleafgang 5. De medfører stress reakponer Basale processer i understrømmen Indestængt aggression Distancering fra opgaven Idealisering af Guldalderen Depressiv grundstemning Reduceret arbejdsglæde og effekpvitet Basale processer i understrømmen - fortsat Mærkbar utryghed Stærkt pres for løsninger Angst, usikkerhed og frustrapon Håb og forventninger Polarisering og konflikter Bebrejdelser og aggression Selvbebrejdelser og depression 5
Summeøvelse Kan I genkende nogle af de beskrevne reakponer hos jer selv eller blandt jeres kollegaer? Giv konkrete eksempler.. Hvad gør I allerede, som medvirker Pl at modvirke pres og eventuel stress? Mental robusthed - hvad vil det sige Mental robusthed DefiniPon: Mental robusthed er en psykologiske færdighed, der hjælper individet Pl at håndtere stress, udfordringer, svære hændelser. Resiliens - modstandskrax - mental robusthed 6
FIX WHAT S WRONG vs. BUILD WHAT S STRONG Robusthedsfaktorer Posi8ve følelser Tænkning & problemløsning Mental robusthed Rela8oner og kommunika8on Styrker Selvregulering Robusthedsfaktorer Posi8ve følelser Tænkning & problemløsning Mental robusthed Rela8oner og kommunika8on Styrker Selvregulering 7
TILLÆRT OPTIMISME - En smagsprøve på træning af mental robusthed Robusthedsfaktorer Posi8ve følelser Tænkning & problemløsning Mental robusthed Rela8oner Styrker Selvregulering "A pessimist sees the difficulty in every opportunity; an oppmist sees the opportunity in every difficulty. (Winston Churchill 1874-1965) 8
De 3 vigpge budskaber OpPmisme er en måde at tænke på OpPmisme er en færdighed OpPmisme kan læres Kilder Charles S. Carver, Michael F. Scheier (2001) On the Self- RegulaPon of Behavior.Cambridge University Pres Seligman, M.E.P. (1990). Learned OpPmism. New York: Knopf. Seligman, M.E.P. (1996). The OpPmisPc Child: Proven Program to Safeguard Children from Depression & Build Lifelong Resilience. New York: Houghton Mifflin. Seligman, M.E.P. (2002). AuthenPc Happiness: Using the New PosiPve Psychology to Realize Your PotenPal for LasPng Fulfillment. New York: Free Press. OpPmisme har betydning I forhold Pl pessimister, gælder det generelt for oppmister, at de: Lever længere Er mere lykkelige og har færre depressioner Er sundere (sjældnere syge hurpgere recovery) Klarer sig bedre i konkurrencer i sport og i skolen generelt Er dygpge sælgere Er mere Plfredse i deres ægteskaber Vurderes som bedre ledere OpPmister er kendetegnet ved I forhold Pl pessimister, er oppmister kendetegnet ved, at de: Fokuserer på løsninger Har et stærkt socialt netværk og bruger det Har et stærkere immunforsvar Udviser handlekrax Fornægter eller undgår ikke problemer Passer bedre på sig selv 9
OpPmister vs. pessimister GODE HÆNDELSER DÅRLIGE HÆNDELSER OPTIMISTER TID Vedvarende Isoleret RUM Omsiggribende Forbigående PESSIMISTER TID Isoleret Vedvarende RUM Forbigående Omsiggribende Kan man være for oppmispsk? JA!!! UrealisPske oppmister Bruger ikke kondom Kører motorcykel uden hjelm Spørger aldrig om hjælp UrealisPske oppmister undervurderer risici Fokus på oppmisme = fokus på, hvad man KAN kontrollere Lær dig selv at tænke oppmispsk Når du oplever modgang: F= find alternapve Forklaringer Måske skyldes det i virkeligheden at A= Argumentér imod tanken kan du nu være rig;gt at P= Se det store PerspekPv 10
OpPmisme træning Eksempel på situa8on: Jeg er Pl personalemøde med resten af afdelingen. Jeg er meget uenig i det fremførte forslag om at indføre en ny procedure. Der opstår en lang diskussion... Skriv eksempler på tanker i selve situa8onen 1. Er det mig, der ikke har hørt ordentligt exer og forstået det? 2. Hvorfor skærer vores leder ikke bare igennem og bestemmer hvad vi skal? 3. Mødet kommer Pl at vare hele axenen, og nu når jeg ikke det, jeg ellers skulle 4. Hvorfor kan vi ikke bare blive ved med at gøre det, vi i forvejen er gode Pl? OpPmisme træning Eksempel på situa8on: Jeg er Pl personalemøde med resten af afdelingen. Jeg er meget uenig i det fremførte forslag om at indføre en ny procedure. Der opstår en lang diskussion... Skriv eksempler på tanker i selve situa8onen 1. Er det mig, der ikke har hørt ordentligt exer og forstået det? 2. Hvorfor skærer vores leder ikke bare igennem og bestemmer hvad vi skal? 3. Mødet kommer Pl at vare hele axenen, og nu når jeg ikke det, jeg ellers skulle 4. Hvorfor kan vi ikke bare blive ved med at gøre det, vi i forvejen er gode Pl? Hvilke andre tanker kunne du have Jeg plejer at være stærk netop indenfor de[e felt og har gode forslag Vi finder den bedste løsning gennem gode faglige diskussioner Vi bliver nok færdige senest kl. 20.00 Der foreligger flere rapporter der indikere at den nye procedure vil gavne os OpPmisme træning Eksempel på situa8on: Jeg er Pl personalemøde med resten af afdelingen. Jeg er meget uenig i det fremførte forslag om at indføre en ny procedure. Der opstår en lang diskussion... Skriv eksempler på tanker i selve situa8onen Hvilke andre tanker kunne du have F A P 1. Er det mig, der ikke har hørt ordentligt exer og forstået det? 2. Hvorfor skærer vores leder ikke bare igennem og bestemmer hvad vi skal? 3. Mødet kommer Pl at vare hele axenen, og nu når jeg ikke det, jeg ellers skulle 4. Hvorfor kan vi ikke bare blive ved med at gøre det, vi i forvejen er gode Pl? Jeg plejer at være stærk netop indenfor de[e felt og har gode forslag Vi finder den bedste løsning gennem gode faglige diskussioner Vi bliver nok færdige senest kl. 20.00 Der foreligger flere rapporter der indikere at den nye procedure vil gavne os x x x Faldgruber: Bagatellisering Ansvarsfralæggelse UrealisPsk oppmisme Benægtelse Sæt kryds i skemaet F = Finder alternapve Forklaringer A = Argumenterer imod tanken P = Ser det store PerspekPv 11
Summeøvelse to- og- to Giv arbejdsrelaterede eksempler på hvornår I mener, at det vil være konstrukpvt eller hensigtsmæssigt at forstå/fortolke begivenheder mere oppmispsk? Hvordan ser I på sammenhængen mellem oppmisme og trivsel? (OpPmisPske kolleger og kultur) Hvornår bliver oppmisme overdreven eller overfladisk? MRT i Næstved Kommune 16.- 18.juni 6.- 8.oktober MRT kurser 2015 Undervisning fra 9.00-16.00 dag 1 og 2 og 9.00-15.00 dag 3 Sted: Kursus- og konferencecenter Smålandshavet Tilmelding: ERNA - > Planbook 12
iphone Tak for Jeres opmærksomhed! Kontakt: Eva Hertz E- mail: Eva@mentalrobusthed.dk Mobil: 4040 3853 Web: www.mentalrobusthed.dk 13