LANGELAND KOMMUNE Motorik - en handlingsvejledning for sundhedsplejen November 2008 1
Handlingsvejledning Motorik som forebyggende indsats Introduktion og vejledning Baggrund Det er velkendt at motorik er en meget væsentlig del af et barns udvikling. Veludviklet motorisk sans er én af forudsætningerne for barnets mulighed for videre udvikling indenfor andre områder også som f.eks. sprog og det sociale område. Derfor arbejder institutionerne i Langeland Kommune også med dette. Indsatsen i er imidlertid karakteriseret ved at være varierende p.g.a. forskellig praksis i de tre tidligere kommuner på Langeland, forskelle m.h.t. vægtning, tilgang m.v. På baggrund af ovenstående har Langeland Kommune udviklet denne handlingsvejledning for at harmonisere indsatsen på et højt niveau. Vejledningen er med til at skabe kontinuitet og sammenhæng i det faglige samt tværfaglige samarbejde for fagpersonalet, der arbejder med børn 0-6 år i institutionerne, og dermed forebyggge motoriske problemer endnu tidligere. Nærværende handlingsvejledning med bilag er udarbejdet af daginstitutionsleder Aase Rosenfeldt, Lindelse Børnehave; dagplejeleder Lene Ottesen, Sundhedsplejerske Anne Katrine Sørensen, dagplejepædagog Mona Urup, pædagog Irmgard Busk, Børnehuset Mælkebøtten, pædagog Gunda Gisselmann og Deniza B. Hansen, begge Tranehuset, motorikpædagog Christina Davidsen Kirk, PPR, og projektmedarbejder Mette Walentini, Forebyggelsescentret. Indhold Handlingsvejledning om forebyggende motorikindsats Evaluering Bilag 1: Skema xx til observation (sundhedsplejerske) Bilag 2: Skema ØØ til observation (motorikkonsulent) Ibrugtagning 2
Handlingsvejledningen tages i anvendelse pr. 1. februar 2009. Alle børn fra 0 6 år, bosiddende i Langeland Kommune, er herefter omfattet af den forebyggende motorikindsats som beskrevet i denne handlingsvejledning. Arbejdsgang Forebyggende motorikindsats begynder med observation og en undren over det, man ser. Fagpersonen observerer egentlig barnets bevægelsesmønster, og om det svarer til alderen. Vi taler her om observationer, der giver anledning til overvejelser og ikke om en egentlig bekymring i første omgang. Det er de tre sanser; labyrint-, føle- og stillingssansen, fagpersonerne iagttager hos barnet og lægger mærke til, om de er understimulerede. Fagpersonale Indsatsen varetages af sundhedsplejersker, dagplejere, børnehavepersonale og motorikpædagoger, og det er derfor muligt at iagttage hele aldersgruppen fra 0-6 år og give dem en god, faglig støtte ved behov. Faglig viden og udvikling Observation baseres på faglig viden. Det tilstræbes at alle fagpersoner, der arbejder med børn 0 6 år, har den grundlæggende viden fra materialet Tidligere Indsats opnået på kursus. Det er institutionsledernes ansvar at udbrede og fastholde fokus på børns motorik, som en naturlig del af arbejdet med børnene, samt holde fagpersonerne opdateret med nyeste viden indenfor området, bl.a. via den oprettede arbejdsgruppe om forebyggende motorikindsats.1 Forankring og udvikling af indsatsen sker dels ved, at emnet motorik jævnligt tages op på arbejdspladsen i relevante sammenhænge, dels ved evaluering af indsatsen mindst én gang årligt. Handlingsvejledning ved forebyggende motorikindsats 1 Der er oprettet en motorik-faggruppe, der agerer som vidensbank og udveksler informationer om motorik med personalet i institutionerne. 3
Struktur -rammerne for indsatsen Målgruppe Børn fra 0 3 år, der endnu ikke er begyndt i daginstitution. Udførende personalegrupper Sundhedsplejen udfører handlinger vedrørende motorik i overensstemmelse med denne handlingsvejledning eller dokumenterer skriftligt, på hvilke punkter og hvorfor handlingsvejledningen er fraveget. Observation Proces -hvad der skal gøres og hvornår Sundhedsplejersken observerer og vurderer kvaliteten af de primære sanser under inddragelse af materiale om motorik2. Registrering Anvender skema XX. Hvis barnet skønnes at have brug for at få ekstra stimulering indenfor én eller flere af de tre sanser, inddrages forældrene. Forældreinddragelse 2 Materialet, der anvendes af alle faggrupper, er Tidligere Indsats af Anne Brodersen og Bente Pedersen. Der er fire hæfter; hhv. Træning/Stimulation i 8 ugers alderen, 7 og 19 måneders alderen samt 3,7 års alderen. Faggrupperne inddrager relevante hæfter til den aldersgruppe børn, de arbejder med. 4
Sundhedsplejersken samtaler med og rådgiver forældrene om konkrete muligheder for indsats og opfordrer dem til at inddrage dette i hverdagen. Indsatsen følges op ved næste besøg i hjemmet. Børn med ikke alderssvarende motorik Hvis sundhedsplejersken mener, at der skal en yderligere indsats til for at støtte barnet, så henvender vedkommende sig i første omgang til sine kollegaer og leder, for at få deres vurdering af barnets motoriske formåen ud fra registreringen i skema x. Hvis dette bestyrker fornemmelsen henvender vedkommende sig til motorikkonsulenten og laver en aftale, så hun kan komme og observere barnet. Motorikpædagogen Observation Der skal observeres ud fra samtlige hæfter om Tidligere Indsats Registrering Skema ØØ anvendes Vurdering Om en yderligere indsats, her benævnt støtte, skal iværksættes, enten af barnets forældre og/eller af motorikkonsulenten selv. Støtte Hvad denne støtte skal bestå af. planlægning Udføre planlægning af støtten med angivelse af indsatspersoner samt datoer for milepæle samt målopnåelse. 5
Udførelse og opfølgning af plan Igangsætte støtten og være ansvarlig for dens udførelse, både proces og mål. Resultat Hvad denne proces skal føre til Sundhedsplejersken ser signaler på mangelfuldt udviklet motorik. Handler professionelt allerede ved en undren over dette under inddragelse af egnede faglige redskaber og relevante samarbejdspartnere. Informerer og samarbejder med barnets forældre om nødvendigheden af indsats. Planlægger og iværksætter indsats til afhjælpning af barnets problemer. Følger op på indsatsen og tager initiativ til, om nødvendigt, at inddrage motorikkonsulenten. Alt i alt sikres at alle børn får et fagligt blik på deres motoriske udvikling samt mulighed for hjælp og støtte til styrkelse af motorikken. Problemer afhjælpes mens de er små, og dermed forebygges senere, sværere problemer. Dermed sikres også grundlaget for barnets fortsatte udviklingsmuligheder indenfor andre områder, f.eks. sprog. 6
Evaluering Herunder anfører I hvilke positive og negative elementer vejledningen har ifølge jeres vurdering. I er velkomne til at tilføje elementer, der ikke er medtaget i skemaet. Svarene sendes til Inger Stenstrøm, Forebyggelsescentret, der vil forestå arbejdet med evalueringen sammen med arbejdsgrupperne i november 2009. Dette for at tilrette vejledningerne, så de bliver gode og brugbare retningslinier for jeres arbejde med egne handlingsplaner fremover. Isra@langelandkommune.dk Motorikvejledningen Besvarelse fra: Hvordan fungerer vejledningen som rettesnor for arbejdet med egen handlingsplan? Er vejledningen let forståelig, svær, andet? Er den inspirerende, støttende, andet? Er der overflødige elementer? Hvilke? Kunne I tænke jer yderligere elementer i vejledningen? Hvilke? Gerne konkrete eks. 7