Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?
Ledighed og langtidsledighed
Danmark og langtidsledighed Korttidsledighed Langtidsledighed Relativt set er andelen af langtidsledige behersket.
Danmark og langtidsledighed
Danmark og langtidsledighed 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Høj jobomsætning i Danmark Andel af beskæftigede, 15-64 år, der er begyndt i nyt job inden for de seneste 3 måneder, 2. kvartal 2011, pct. Finland Sverige Letland Danmark Island Estland Litauen Frankrig Spanien Østrig Cypern Ungarn Tyskland EU 27 Slovenien Holland Portugal Irland Polen Schweiz Norge Belgien Makedonien Bulgarien Kroatien Italien Tjekkiet England Luxemburg Malta Rumænien Grækenland KILDE: Eurostats Labour Force Survey og egne beregninger Kilde: Agenda, DA.
Opsummering Ledigheden er steget og der er ikke udsigt til et snarligt fald. Det samme er langtidsledigheden og selvom niveauet hverken er højt i et historisk dansk eller i et internationalt perspektiv er det vigtigt at modvirke yderligere stigninger. Langtidsledighed bekæmpes bedst ved (stabil) økonomiske vækst. men kan også holdes nede af en veludført arbejdsmarkedspolitik.
Dagpengereform Ved at reducere dagpengeperioden fra 4 til 2 år er det hensigten at ledige hurtigere finder beskæftigelse og dermed reduceres sandsynligheden for, at de bliver langtidsledige. Hvad ved vi om effekterne af reduktioner i dagpengeperidoen?
Dagpengereform
Dagpengereform
Dagpengereform
Dagpengereform Tegn på, at ledige reagerer på ophør af ydelse ved (blandt andet) at finde beskæftigelse når udløb nærmer sig. Dette bekræftes af en række internationale studier (Rothstein (2011), Schmieder m. fl. (2011), Lalive & Zweimüller (2004) m. fl.). Der er enkelte studier der finder, at de job der findes ved ophør af ydelse er mindre stabile og til lavere løn (Tatsiramos (2009), Caliendo m. fl. (2009)).
Den aktive indsats Er den aktive indsats brugbar i forhold til at bekæmpe langtidsledighed? Hvad er effekterne af de forskellige instrumenter?: Samtaler og sanktioner Virksomhedsrettede tilbud Vejledning og opkvalificering
Virker samtaler? JA!! Rosholm & Svarer (2011) gennemgår ca. 40 danske og internationale studier. Af disse finder 35 signifikant positive effekter på afgang fra ledighed og fastholdelse af efterfølgende beskæftigelse. De artikler der ikke finder positive effekter er de studier hvor samtalen primært har et rådighedsafprøvende formål.
Yderligere aspekter af samtaler Sagsbehandlerens betydning Positivt hvis sagsbehandler har et godt virksomhedsnetværk, ligner den ledige mht. alder, køn og uddannelse og påtager sig myndighedsfunktionen. Sanktioner Sanktioner (selv meget kortvarige) har en relativ stor effekt på lediges afgang til beskæftigelse. Der er en indikation af (i internationale studier), at jobkvaliteten kan være lavere.
Effekten af intensive kontaktforløb Hurtig i gang 2 Akkumuleret beskæftigelseseffekt, kvinder Akkumuleret beskæftigelseseffekt, mænd Effect on fraction employed -2-1 0 1 2 3 4 5 6 Effect on fraction employed -2-1 0 1 2 3 4 5 6 0 50 100 Time since start of experiment (weeks) Accumulated effect with confidence band 0 50 100 Time since start of experiment (weeks) Accumulated effect with confidence band Cost benefit analyse viser overskud på 35.000 pr. ledig!
Aktivering Ssh for at finde job Fastlåsningseffekt Motivationseffekt Program effekt Aktiveringsperiode Tid i ledighed
Virksomhedsrettet aktivering Private løntilskudsjob Positive effekter i 17 ud af 19 danske og internationale studier Forkorte ledighedsperioden Forlænger efterfølgende beskæftigelse Positiv effekt på lønindkomsten Ikke noget der tyder på, at brugen af private løntilskud fortrænger ordinær beskæftigelse. Tværtimod viser de få studier der findes, at nettobeskæftigelsen øges som følge af brugen af private løntilskud.
Virksomhedsrettet aktivering Offentlige løntilskudsjob Deltagelse i offentlige løntilskudsjob har i mange studier en negativ effekt på beskæftigelsessandsynligheden. Signifikant negative effekter i 10 ud af 20 danske og internationale studier. Der er en indikation af, at effekterne er bedre for svagere grupper på arbejdsmarkedet som kontanthjælpsmodtagere, indvandrere og langtidsledige.
Virksomhedsrettet aktivering Virksomhedspraktik Der er et studie af virksomhedspraktik i Danmark. For perioden 2005-2008 findes en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. Der findes ikke signifikante fastlåsningseffekter og en signifikant positiv programeffekt for de fleste ledige. Svensk studie af Forslund m. fl. (2011) viser også positive effekter af arbejdspraktik i Sverige.
Vejledning og opkvalificering Det mest anvendte instrument i Danmark og de fleste andre lande. Bred kategori der dækker tilbud fra 1-2 dages jobsøgningskurser til flerårige uddannelsesforløb. Mange effektanalyser skelner ikke mellem de forskellige vejlednings- og opkvalificeringstilbud. Jobsøgningskurser Ordinær uddannelse Kurser/projekter
Virker jobsøgningskurser? Tja! Relativt beskeden litteratur: 4 positive, 4 ingen og 2 negative effekter. Et dansk studie finder ingen effekt.
Uddannelsesaktivering Baseret på 24 studier er første konklusion, at: Alle finder signifikante fastholdelseseffekter De fleste finder positive signifikante programeffekter også i forhold til efterfølgende jobfastholdelse I 13 studier dominerer de positive programeffekter I 9 studier dominerer de negative fastlåsningseffekter
Uddannelsesaktivering Effekten af uddannelsesaktivering i Danmark Jespersen, Skipper & Munch (2008) LO analyse af CEBR (2009)
Uddannelsesaktivering i Sverige Effekten af uddannelsesaktivering i Sverige (de Luna m. fl. (2008))
Aktivering Effekten af fagrettet uddannelsesaktivering i Sverige
Opsummering på den aktive indsats Rangordning (Kluve (2010), Card m. fl. (2010), Rosholm & Svarer (2011)): 1. Samtaler og sanktioner 2. Privat løntilskud 3. Vejledning og opkvalificering 4. Offentlige løntilskud Dette er dog gennemsnitseffekter rangordenen vil formentlig variere fra person til person.