Præsentationsteknik Tag magten over dit PowerPoint show Anders Stahlschmidt anders@lskommunikation.dk 70203106 www.lskommunikation.dk 1
PowerPointshowets bermudatrekant Tilhørere Mens Forbindelsen mellem tilhørere og dias baserer sig i høj grad på refleks: Vi kan ikke lad være med at kigge, når noget lyser og bevæger sig. Dias Forbindelsen mellem tilhørere og oplægsholder bør være mindst lige så stærk, men er ofte svagere end de to andre ben i trekanten. Oplægsholder Mens Forbindelsen mellem oplægsholder og dias er også stærk. Man kan sige den baserer sig på gensidig afhængighed.
Informationer Viden x Den emotionelle faktor Ny erkendelse Handling
Hvad er formålet? Hvad Hvem er du? Til hvem? vil du sige?
Der er ikke altid overensstemmelse mellem... Det du siger Det de hører Det de forstår Det de husker Det de handler efter Der er nogen, der siger, at vi kun hører det vi forstår, vi husker som regel kun een pointe fra en præsenation, men om vi handler efter den er så langt fra sikkert. Der skal noget helt særligt til - en erkendelse el. lign. før ord påvirker handlinger - afhængigt af hvor kompliceret eller grænseoverskridende handlingen er.
Pragmatisk Det blå Euroman Ny teknologi Globalisering er godt! Økonomi Det Individualisme Boksning Stort fladskærms TV violette Billigst er bedst! Ekstra Bladet Moderne Traditionel Kirke Det Dagbladet Information grønne Ser ikke TV Økologi Bekymret for global opvarmning Fællesskab Familien Børn og dyr Ugebladet Hjemmet Idealistisk Det rosa Minervamodellen er et kort over forskellige segmenters værdier. Den er udviklet af analyseinstituttet ACNielsen
Vores hjerner fungerer næsten ens...og med vores pandelapper er vi i stand til at forestille os ting, der ikke er der, men som vi kender. Vi er i stand til at skabe en mening, når den ikke lige fremgår. Det er styrken og svagheden ved vores hjerne.
Kanizas Trekanter Hvor mange trekanter er der?
Neckers Terning To kvadrater, hvor hjørnerne er parvis forbundne ligner en terning i perspektiv. Vi kan se den på to måder, men ikke begge perspektiver på een gang.
Slev om bgotsvarene såtr hlet og aledles frokret vil din slubime hjrene allgieevl sakbe mneing, mneing når brae frøtse og sditse bgotsav såtr korrket.
Hvor meget husker vi? Med korttidshukommelsen kan almindelige mennesker huske 7 ting plus/minus to. Plus / minus 2
1 7 1 4 5 5 4 1 3 1 1 2 9 9 9 2 1 2 3 3 42 5 36 34 53 6 4 45 64 7 8 9 1 2 3 7 8 9 8 5 4 5 9 5 3 6 Når vi ordner store informationsmængder og samler de i genkendelige mønstre og figurer, husker vi bedre og mere 2 16 2 53 61 27 3 21 72 37 4 5 6 8 8 2 8 7 7 8 6 7 8 9 4 5 6 7 8 9 8 6 6 9 1 1 2 3 7 8 9 4 5 6 7 8
Hvordan beslutter vi? Viden Hvilke rationelle argumenter har du? Logik Følelser Hvilke emotionelle argumenter har du?
De rationelle argumenter og de emotionelle argumenter kan være vanskelige at skille fra hinanden. Rationelle argumenter kan eksempelvis være medvirkende til at skabe en følelse af tryghed og tillid. Det afgørende når vi træffer beslutninger er, at beslutningen giver... mneing
Begyndelse A Midte Slutning B Historiefortælling følger nogle genkendelige mønstre. Det er den måde vi order virkelighedens hændelser på, så vi kan huske dem og forstå dem. Aristoteles beskrev lovmæsigheden i det narrative og det grundlæggende er at historier, som vi kender dem har en begyndelse, en midte og en slutning.
De tre elementer Det vi genkender og kan spejle os i Identifikation Information Det vi får at vide i mødet mellem det vi kender og det ukendte Det, der har med gudernes verden at gøre. Det sræmmende og tiltrækkende Fascination
Analyse Tilrettelæggelse
Tema...skal kunne udtrykkes med eet ord. Præmis
Aktantmodellen Giver Objekt Modtager Hvordan gør du objektet tydeligere? Hvordan gør du hjælperen mere troværdig? Hjælper Hvordan fremstiller du modstandere stærkere og større? Modstander Subjekt Hvordan gør du subjekt lettere at identificere sig med?
Præmis Vil det lykkes subjekt at nå objekt på trods af modstanderen takket være hjælperen?
Aktantmodellen metaplan Giver Objekt Dit mål Modtager Hjælper Modstander Subjekt Dig
Hvad er der galt med bulletpoints? Der er det ene i vejen Der er det andet i vejen Der er det tredje i vejen Der er det fjerde i vejen Der er det femte i vejen Der er det sjette i vejen Osv... AFSENDER- ORIENTERET
Og Hvis vi kun bruger og, når vi fortæller bliver det en historie med lag på lag. Det er bulletpoint på bulletpoint. For at skabe spænding skal der være et men. Men
Den enkleste berettermodel SIG HVAD DU VIL SIGE SIG DET SIG HVAD DU HAR SAGT
Hvordan virker det, når man stiller spørgsmål?
Suppeterningen Hvad er dit mål? Hvad er det for et spørgsmål du vil besvare? Hvordan er dit hovedspørgsmål relevant for tilhørerne? Hvilke konkrete eksempler kan du bruge?
Gyldne regler for dias 1) Fremkalde spørgsmål 2) Øjeblikkeligt aflæseligt 3) Funktion...
De tre diasfunktioner Præmis 1) Dokumentation 2) Overblik 3) Oplevelse 28
Den danske model Det danske arbejdsmarkedssystem - 'den danske model' - bygger på selvstyre. I de fleste andre lande er arbejdsmarkedet styret af lovgivning. På det danske arbejdsmarked lovgives der ikke på centrale områder som f.eks. løn og arbejdstid. Organisationerne aftaler spillereglerne i fx. overenskomster. Den danske model giver indflydelse til lønmodtagere og arbejdsgivere i stedet for politikere. Den danske model giver fleksibilitet og stabilitet.
Den danske model Selvstyre Overenskomster Lønmodtagere og arbejdsgivere Fleksibel og stabil
Hvad kendetegner den danske model?
Parlamentet Arbejdsgiverne Lønmodtagerne
OPTRÆDEN Øvelse gør dig fri Smil Fortæl Gå i dialog med forsamlingen Vær nærværende
Litteratur: Anders Stahlschmidt: Tag ordet grib forsamlingen, Børsens Forlag 2006 Anders Stahlschmidt: Præsentationsteknik, Børsens Forlag 2006 Begge bøger kan bestilles på www.borsensforlag.dk eller gennem mig.