194
Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn gøre, når de oplever en svær situation eller en konflikt? Vennemappen får børn i gang med at tænke løsnings- og handlingsorienteret i forskellige situationer. Det er en metode, som styrker godt kammeratskab og forebygger drilleri og mobning. Metoden er primært målrettet børnehavebørn i alderen 4-6 år. Pædagogiske overvejelser Med udgangspunkt i forskellige situationer, som på en eller anden måde er svær eller konfliktfyldt, sætter vennemappen gang i tanker om, hvad den enkelte kan gøre. Børnene er selv med til at digte svære situationer, og på den måde kommer der fokus på aktuelle udfordringer i gruppen. Vennemappen er en metode, der i høj grad understøtter barnets perspektiv og som støtter barnet i at sætte ord på følelser og oplevelser. Snakken styrker børnenes empatiske evner og øger deres bevidsthed om godt kammeratskab. De får også redskaber til, hvordan en situation kan vendes, så alle bliver glade igen.» Efter tre måneder med vennemappen har vi oplevet, at børnene udviser mere empati over for hinanden, og at de har fået flere redskaber til at italesætte, når de ikke synes noget er så rart osv. Heidi Ingemann Ivarsen, pædagog Formål Vennemappen er med til at: sætte fokus på, hvordan man er en god kammerat styrke børns empatiske evner og hjælpsomhed øge børns forståelse for konfliktløsning styrke børnenes sociale relationer til hinanden. 195
METODEBESKRIVELSE Hvad er konteksten? Vennemappen er anvendelig som et miniforløb, hvor en børnegruppe samles om vennemappen en gang om ugen eller som en mere målrettet metode til at tage hånd om en særlig konfliktfyldt børnegruppe eller et barn, der ofte ender i konflikt eller har svært ved at komme ud af en konflikt. Ønsker et dagtilbud at anvende metoden målrettet en særlig gruppe eller et særligt barn, er det vigtigt at sammensætte en gruppe, hvor børn, der ofte ender i eller har svært ved at agere i en konflikt, sættes sammen med børn, som har lettere herved. Det skaber en dynamisk gruppe, hvor børnene komplementerer og lærer af hinanden.» Jeg synes, det er noget helt særligt ved metoden, at vennemappen er blevet til på opfordring af børnene selv. Det var deres helt eget forslag, at vi lavede mappen, og det giver et helt naturligt medejerskab og engagement hos hele børnegruppen. Henrik Nielsen, pædagog Konkrete elementer i metoden Vennemappen er et ringbind, der indeholder: Informationsbrev til børn og forældre hvad er formålet med vennemappen? Et A4-ark med inspirationshistorier Blanke kort i to størrelser, som børn og voksne kan bruge til at tegne figurer eller skrive centrale ord på Tusch til at skrive/tegne med Blanke A4-papir eller karton til at skrive nye historier på Plastiklommer. Inspiration Små historier til inspiration og som børnene allerede har snakket om i børnehaven. Børn og forældre kan bruge historierne til at digte videre på eller finde på nye historier. Der var engang en masse børn, der skulle i skoven og lege. Lotte ville klatre op i et træ og Dorthe kom lige efter. Pludselig ville Lotte gerne ned, men Dorthe ville ikke flytte sig. Med ét faldt Lotte ned og slog sig. Nogle andre børn leger et stykke derfra. Hvad kan de gøre? Tre børn er i gang med at lege. Den ene siger til den anden: Du må ikke lege med mig. Barnet bliver ked af det. Skal historien ende sådan, eller er der noget, børnene kan gøre? 196
Syv børn skal på en gåtur i skoven og får at vide, at de skal finde en kammerat at holde i hånden. Et barn er tilbage uden nogen at holde i hånden. Barnet er ked af det. Hvad kan de andre børn og den voksne gøre? Nogle børn leger i skoven. Et barn klatrer op i et træ og taber sin støvle. De andre børn leger videre, mens barnet kalder på hjælp. Barnet uden støvlen begynder at græde. Hvad skal der ske? Konflikthåndtering Vennemappen Et barn falder og slår sig på knæet og begynder at græde. Det bløder! Hvad skal der ske? Nogle børn leger sammen. Et barn rækker tunge ad et andet barn, det andet barn bliver ked af det og slår det første barn. Hvad kan man gøre i stedet for at slå? Kan andre hjælpe med noget? Fire piger leger sammen, mens en femte pige ser på. En gang imellem siger hun noget til de fire piger. Kan de fire piger gøre noget for den pige, som kigger på? To drenge står sammen og hvisker og peger og griner ad et tredje barn. Barnet ved ikke, hvad de vil. Kan barnet gøre noget? Kan drengene gøre noget? Fremgangsmåden trin for trin Forberedelse: En pædagog samler mappen med de nødvendige elementer. Introduktion til børnene: Gruppen, der skal arbejde med vennemappen, samles. En pædagog introducerer børnene til mappen og formålet med at arbejde med den. Pædagogen beskriver den første konfliktsituation for børnene. Det kan være en anonymiseret historie ud fra en konfliktsituation, som personalet har oplevet blandt børnene i hverdagen. Ansigtet afslører følelsen: På kort tegner personalet efter bedste evne, de personer som indgår i historien. Tegningerne på kortene fungerer som illustrationer til at understøtte den verbale fortælling. Fremhæv personernes ansigtsudtryk ved at tegne personerne med glade ansigter (da det er den grundstemning, en person helst skal være i). Tegn på et andet og mindre kort ansigter, der fx er kede af det, gale og lignende som kan sættes over det glade ansigt. På den måde kan personalet arbejde med børnenes evne til at aflæse følelsesudtryk. Åbne spørgsmål: Personalet stiller åbne spørgsmål til børnene: Hvad kan pigen gøre for at blive glad igen? Hvad kan drengen gøre, for at pigen bliver glad igen? Hvad kan den voksne gøre for at hjælpe børnene? Hvad kan børnene, der måske har set situationen gøre, for at pigen kommer med i legen igen? Børnenes løsningsforslag: Det er børnene, som sætter ord på, hvad der videre skal ske i fortællingen. Pædagogen fanger børnenes løsningsforslag og bygger videre på dem ved at stille flere åbne, uddybende spørgsmål: Hvis pigen siger undskyld, hvad sker der så med drengen? 197
På den måde arbejder personalet sig dybere ind i problemløsningssituationen og øger børnenes bevidsthed om, hvordan de kan agere i diverse situationer. Illustration undervejs: Personalet illustrerer løbende børnenes løsningsforslag og historiens gang med kort, tegninger og ord. Hold fx et ked af det -ansigt op foran figurens ansigt og spørg børnene, hvad de forskellige personer i fortællingen kan gøre for at gøre Felix glad igen, eller for at Felix kan komme med i legen igen. Børnenes konfliktforslag: Når børnene er fortrolige med konceptet, får de, som har lyst, på skift vennemappen med hjem, så de selv kan lave en historie og komme med forslag til, hvordan de synes, den skal ende. Børnene fortæller historien til deres forældre, som skriver historien ned på et af papirerne i vennemappen. Der er ingen ramme for, hvad historien skal omhandle. Det kan være en historie, hvor barnet har oplevet en konflikt, hvor det er blevet ked af det, eller hvor andre blev kede af det. Eller en situation, som man ikke synes var rar, og hvor man fik en følelse af at blive ked af det. Det kan også være en opdigtet historie, da det kan skabe distance til konflikten. Hvis barnet har lyst tegner det og skriver ord på de blanke illustrationskort i vennemappen til sin fortælling. Næste gang der bliver arbejdet med mappen, tager personalet udgangspunkt i den fortælling, barnet har skrevet. Personalet læser historien op og barnet, der har digtet historien, fortæller med hjælp fra ordkort og illustrationer. De snakker alle om forskellige løsningsforslag, der kan gøre situationen god igen. Processen bliver gentaget, indtil alle børn, som har lyst, har haft vennemappen med hjemme. AFSLUTTENDE VURDERING Fordele ved metoden Når børnene får ejerskab og selv skaber løsningerne, bliver de håndgribelige og konkrete. Det bliver lettere for børnene at omsætte refleksionerne til situationer i hverdagen. Børnene udfordrer deres intelligens, fortælleevne, kreativitet og fantasi, hvilket styrker barnets kognitive udvikling. Når der opstår en konfliktsituation, kan personalet referere til historierne i vennemappen og opfordre børnene til at bruge de løsningsforslag, som de er nået frem til i historierne. Vennemappen styrker samarbejdet mellem hjem og dagtilbud.» Jeg oplever, at børnene er blevet dygtigere til at komme med løsningsforslag, og jeg tror på, at det giver en anden slags gennemslagskraft hos børnene, når løsningerne kommer fra kammerater og ikke fra os voksne. Sara Bistow, pædagog 198
Forhold, man skal være opmærksom på Vennemappen kræver, at forældrene vil bruge lidt tid på at skrive deres barns historie ned. Alternativt kan børnene gradvist bygge mappen op gennem børnehavetiden i samarbejde med pædagogerne. Som supplement til historierne kan børnene tegne en konflikt og skrive centrale ord på blanke ordkort i mappen. Konflikthåndtering Vennemappen Børnene kan arbejde i grupper om at lave historier og på den måde få talt om konflikter og løsninger. Når vennemappen har været rundt hos gruppens børn, vil det være en god idé at lade mappen holde pause og lade børnene gøre ordene til handling og afprøve nogle af løsningsforslagene. k 199