Klinisk undervisningsplan for Professionsbachelorstuderende i ernæring og sundhed Sundhedsfremme Forebyggelse og Formidling Del 2 - præsentation af det kliniske undervisningssted Sygehus Vendsyssel, Hjørring Hovedkøkkenet Sygehus Vendsyssel 2015-1 -
Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af det kliniske undervisningssted... 3 2. Det kliniske undervisningssteds organisation og struktur... 4 2.1 Hovedkøkkenets arbejdsopgaver og funktion... 4 2.2 Hovedkøkkenets personalesammensætning... 4 2.3 Hovedkøkkenets indsatsområder... 4 2.3 Hovedkøkkenets væsentligste indsatsområder... 5 2.4 Kantinernes forplejningsprofil... 5 2.5 Hovedkøkkenets interne og eksterne samarbejdsstruktur og samarbejdets fokus... 6 2.6 Hovedkøkkenets samlede undervisnings- og uddannelsesopgaver... 6 3. Ernærings- og sundhedsfaglige forhold på det kliniske undervisningssted... 7 3.1 Hovedkøkkenets mål for og syn på ernæring og sundhed... 7 3.2 Sygehus Vendsyssels ernæringspolitik... 7 3.3 Hovedkøkkenets ernærings- og sundhedsfaglige problemstillinger og dilemmaer... 7 3.4 Hovedkøkkenets arbejde med kvalitetssikring og udvikling... 7 3.5 Hovedkøkkenets ajourføring med ernæring og sundhed og tilhørende uddannelser... 7 3.6 Hovedkøkkenets ajourføring med uddannelser indenfor ernæring og sundhed... 7 4. Læringsmuligheder på undervisningsstedet... 8 4.1 Ernærings- og sundhedsfaglige og tværfaglige elementer, problemstillinger, kvalitetssikring og udviklingstiltag som den studerende kan studere i Hovedkøkkenet relateret til Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling... 8 4.2 Mulighed for benyttelse af IT/PC i Hovedkøkkenet... 8 4.3 Adgang til faglitteratur og litteratur/rapporter og lignende... 8 5. Det kliniske undervisningssteds planlægning af undervisningsforløb for den studerende... 9 5.1 Hovedkøkkenets syn på læring, læringsmiljø og studiemetoder herunder samarbejde mellem den studerende og medarbejdere i Hovedkøkkenets ledelsesforum og stabsfunktioner.... 9 5.2 Hovedkøkkenets plan for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet... 9 5.3 Regional uddannelseskoordinator og kliniske vejlederes funktion, uddannelse og kvalifikationer og strategi i forhold til dette... 10 5.3.1 Den regionale uddannelseskoordinator for Sundhedsfremme Forebyggelse og Formidling:... 10 5.3.2 Den kliniske vejleder:... 11 5.3.3 Den studerende:... 12 5.4 Hovedkøkkenets omsætning og udbytte af evalueringssamtaler fra undervisningsperioder sammen med studerende... 12 Hovedkøkkenet Sygehus Vendsyssel 2015-2 -
1. Præsentation af det kliniske undervisningssted Hovedkøkkenet Sygehus Vendsyssel, Hjørring, Bispensgade 37, 9800 Hjørring Tlf.: 97 64 13 15 E-mail: ten@rn.dk Afsnitsleder Mona Stenskrog, tlf.: 97 64 18 03 Hovedkøkkenet på Sygehus Vendsyssel i Hjørring servicerer indlagte og ambulante patienter på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn og Hjørring, Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, Skagen Gigt- og Rygcenter samt personalekantiner, spisesteder, madautomat og diverse møder/kurser. Sygehus Vendsyssel i Hjørring og Frederikshavn har i alt ca. 307 sengepladser og 182.000 ambulante besøg pr år. Brønderslev Neurorehabiliteringscenter har 40 sengepladser og Skagen Gigt- og Rygcenter 24 sengepladser. Kantiner og spisesteder servicerer ca. 700 personale og gæster pr. dag. Hertil kommer møde- og gæsteservering i Sygehusets mødelokaler. Patientkategorier: De lægelige specialer betjener regionens nordlige del med specialiseret sygehusbehandling. Af specialer kan nævnes, organkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi/obstetrik, intern medicin, lungemedicin, reumatologi, neurologi, pædiatri samt dialyseafsnit og onkologisk ambulatorium. Madtilbudet tager udgangspunkt i anbefalingerne for den danske institutionskost og omfatter hovedsagelig sygehuskost, normalkost og kost til småtspisende samt specielle diæter. Der kan læses mere om Sygehus Vendsyssel på www.sygehus-vendsyssel.rn.dk Produktions- og distribueringsform: Hovedkøkkenets produktionsform er Cook Chill og dele af produktionen udportioneres som Hot-fill. Maden produceres ugens 5 hverdage og distribueres kølet eller varmholdt fra Hovedkøkkenet til kantiner og spisesteder, hvor maden anrettes og serveres som tag selv buffeter. Færdiggørelse af maden samt opvask af service foregår decentralt i kantiner og spisesteder. Budget: Hovedkøkkenet har et årligt budget på ca. kr. 14,9 mio. Kantinernes åbningstider ligger fordelt i tidsrummet kl. 7.00 til 18.30 Køkkenets åbningstid er fra kl. 7:00 til 14:30 alle dage. Hovedkøkkenet Sygehus Vendsyssel 2015-3 -
2. Det kliniske undervisningssteds organisation og struktur Hovedkøkkenet er organiseret i serviceafdelingen med selvstændig afsnitsledelse og budgetansvar. Hovedkøkkenet baserer sin organisation, ledelsesform og samarbejde på linie-stabsprincippet og tanken om Den lærende organisation. 2.1 Hovedkøkkenets arbejdsopgaver og funktion Hovedkøkkenets idegrundlag er: - produktion og pakning af mad til patienter, personale, gæster og kursister på Sygehus Vendsyssel - service til modtageafdelinger mht. færdigtilberedning og hygiejne ved håndtering af maden - at kvalificeret personale giver relevant vejledning til personale og elever - udvikling af kostforplejningen i samarbejde med øvrigt personale på Sygehus Vendsyssel. - at tilbyde klinisk undervisning til studerende og uddanne ernæringassistent- og brødbagerelever 2.2 Hovedkøkkenets personalesammensætning Hovedkøkkenet beskæftiger ca. 40 medarbejdere med følgende fordeling: Afsnitsleder Personale og kvalitetskonsulent Indkøbs- og produktionskoordinator Kostkonsulent Teamkoordinatorer (kold og varm team) Kold team: ernæringsassistenter, husassistenter, bagere Varm team: ernæringsassistenter, husassistenter Support team: professionsbachelor, sekretær og økonomaer 2.3 Hovedkøkkenets indsatsområder Medbestemmelse under ansvar - at være en moderne arbejdsplads der arbejder for en høj grad af medarbejderindflydelse gennem kommunikation, information og tværfaglige teams. - uddelegere ansvar og kompetence gennem tværfaglige teamdannelser på udviklingsområder både m.h.t. produktion og administration. - at indflydelse og medbestemmelse sker under ansvar Personale - at personalepolitikker efterleves i praksis - gennem personaleudvikling og høj prioritering af grund- og efteruddannelse arbejde for at personalet har de optimale påkrævede kvalifikationer indenfor hygiejne, miljø og det kostfaglige område. - at der arbejdes efter de fælles leveregler - at der ved naturlig afgang ansættes relevant faguddannet personale Hovedkøkkenet Sygehus Vendsyssel 2015-4 -
2.3 Hovedkøkkenets væsentligste indsatsområder Uddannelse: - at vi er vores uddannelsesansvar bevidst og arbejder målrettet med uddannelse af professionsbachelorer i specialet LFS og SFF og ernæringsassistenter - at der udarbejdes en overordnet plan for medarbejdernes efteruddannelse på baggrund af MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS) - at medarbejderne oplever, at den nye viden, der fås via uddannelse, implementeres i det daglige arbejde Kvalitet og udvikling: - at vi udvikler og forandrer os i dialog med patienter og personale om de krav og forventninger, de har til os og vores produkt - at vi fastsætter, måler og udvikler kvaliteten af de ydelser, som vi leverer Trivsel og kompetence: - at medarbejderne oplever Hovedkøkkenet som en attraktiv arbejdsplads, hvor der er fokus på trivsel og kompetenceudvikling Teknologi: - at vi anvender de bedste teknologiske muligheder optimalt ved løsning af Hovedkøkkenets opgaver Mål og rammer: - at vi lever op til de mål, som vi selv har sat via vores lokale MED-udvalg og gør det inden for de rammer, der er til stede økonomisk og arbejdsmiljømæssigt 2.4 Kantinernes forplejningsprofil Madtilbudet i kantiner og spisesteder bygger på en 4-ugers menuplan i 2 årstidsvarianter. Højtider og andre begivenheder markeres med specielmenu. I kantiner og spisesteder, tilbydes kunderne afhængig af tidspunkt på dagen: - morgenbrød og kager - varme og kolde retter - salatbuffet - sandwich - drikkevarer Maden kan indtages i kantinelokalerne eller bringes med til egen afdeling. For personale på Sygehus Vendsyssel i Hjørring er der også mulighed for at købe mad i Det lille Spisested mellem kl. 11.15 og 13.15 samt 17.30 og 18.30. Hovedkøkkenet Sygehus Vendsyssel 2015-5 -
2.5 Hovedkøkkenets interne og eksterne samarbejdsstruktur og samarbejdets fokus Hovedkøkkenet har internt følgende samarbejdsorganer: - Supportteam - Arbejds-miljøgruppe - Lokalt MED udvalg for Servicegruppen - Personalemøder - Afdelingsmøder for Servicegruppen - Koordineringsmøder - Summemøder - Interne briefinger (tirsdag og torsdag) Hovedkøkkenets eksterne samarbejdsrelationer er: - Ernæringsudvalg - Kantineudvalg - Kostkonsulentens samarbejde med sengeafdelingerne - Ledermøder i serviceafdelingen - Sikkerhedsmøder - Diætistmøder - Budget-/dialogmøder med Sygehusledelsen og Koncernøkonomi-afdeling 2.6 Hovedkøkkenets samlede undervisnings- og uddannelsesopgaver Sundhedsfremme Forebyggelse og Formidling / Ledelse Fødevarer og Service: Der tilbydes klinisk undervisning til SFF og LFS- studerende på modul 9 og modul 12 Den kliniske undervisning gennemføres i Hovedkøkken/Kantine evt. kombineret med andet relevant køkken. Vejledning, instruktion og evaluering varetages af uddannede kliniske vejledere. Refleksionsøvelser og evaluering sker fælles med andre studerende i regionen i samarbejde med den regionale uddannelseskoordinator. Ernæringsassistentelever: I Hovedkøkkenet uddannes 2 ernæringsassistentelever om året. Der er 4-5 elever i praktik samtidig. Ernæringsassistentelever gennemfører praktikperioderne i Hovedkøkkenet, hvor de vejledes, instrueres og evalueres af praktikvejledere. Ernæringsassistenteleverne deltager i fællesundervisning med regionens øvrige elever hos den regionale uddannelseskoordinator. Efteruddannelse af personale Efter afholdelse af MUS-samtaler koordineres og prioriteres uddannelsesmulighederne i forhold til køkkenets og medarbejdernes behov og ressourcer. Hovedkøkkenet Sygehus Vendsyssel 2015-6 -
3. Ernærings- og sundhedsfaglige forhold på det kliniske undervisningssted 3.1 Hovedkøkkenets mål for og syn på ernæring og sundhed Ernæringspolitikken for personale ved Sygehus Vendsyssel tager afsæt i den regionale Ernærings- og Måltidspolitik. 3.2 Sygehus Vendsyssels ernæringspolitik Ernæringspolitikken skal sikre - at personalet oplever hospitalet som en arbejdsplads, der vil gøre det sunde måltidsvalg til det lette valg i arbejdstiden. - at sund kost til personalet er en vigtig og nødvendig del af en sundhedsfremmende arbejdsplads. - personale har mulighed for at spise sundt på arbejdspladsen - personale oplever sund mad som det lette og attraktive valg på arbejdspladsen, også ved mødeservering - der skal være et attraktivt, sundt og lettilgængeligt tilbud uanset arbejdstider - madtilbudet er baseret på årstidsvarierende retter af høj kulinarisk kvalitet - madtilbuddet er baseret på principperne for nøglehulsmærkning og der anvendes nøglehulsmærkede produkter i videst mulig omfang - spisepauser skal prioriteres i den daglige arbejdstilrettelæggelse - mulighed for at indtage måltiderne i omgivelser, der tilgodeser krav om æstetik - måltiderne skal ses som pauser i dagens gøremål - personale har lettilgængelig adgang til information om sund livsstil, herunder kost og motion 3.3 Hovedkøkkenets ernærings- og sundhedsfaglige problemstillinger og dilemmaer At tilbyde mad og service til personale og gæster på Sygehus Vendsyssel, der: - opfylder ernæringspolitikkens vision, mål og intentioner - imødekommer personale og gæsters ønsker og behov - tilrettelægges ud fra organisationens krav om økonomisk og rationel drift 3.4 Hovedkøkkenets arbejde med kvalitetssikring og udvikling I Hovedkøkkenet organiseres kvalitetsarbejdet af afsnitslederen, personale- og kvalitetskonsulenten og kostkonsulenten ad hoc inddrager relevante og interesserede medarbejdere i aktuelle udviklingsprojekter. Eksempler på udviklingsprojekter: Sensorisk/kulinarisk vurdering af maden Nye menuplaner og opskrifter Madspild Yderligere informationer om projekter i Hovedkøkkenet fås ved henvendelse til afsnitsleder Mona Stenskrog. 3.5 Hovedkøkkenets ajourføring med ernæring og sundhed og tilhørende uddannelser Hovedkøkkenet arbejder hele tiden på at følge udviklingen og tilbyde forplejning efter de seneste retningslinier og det aktuelle patientbehov gennem at: - medarbejdere deltager i virksomhedsbesøg - medarbejdere deltager i kurser og konferencer med nyeste viden og udviklingsområder indenfor ledelse, produktion og kvalitet 3.6 Hovedkøkkenets ajourføring med uddannelser indenfor ernæring og sundhed - udvikling og sikring af de ansattes faglige og personlige kompetencer indenfor ernæring og diætetik, hygiejne og arbejdsmiljø Hovedkøkkenet Sygehus Vendsyssel 2015-7 -
4. Læringsmuligheder på undervisningsstedet 4.1 Ernærings- og sundhedsfaglige og tværfaglige elementer, problemstillinger, kvalitetssikring og udviklingstiltag som den studerende kan studere i Hovedkøkkenet relateret til Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling - Sygehusets og Hovedkøkkenets måltids- og ernæringspolitik - Ernæringsudvalget - Kantineudvalget - Ernæringspolitikken for personalebespisning - Arbejdsmiljøarbejdet 4.2 Mulighed for benyttelse af IT/PC i Hovedkøkkenet Alle kliniske vejledere har adgang til PC ere opkoblet til internet og med tekstbehandlings- og regnearksprogrammer. Der er PC'ere til rådighed til elever og studerende. 4.3 Adgang til faglitteratur og litteratur/rapporter og lignende Hovedkøkkenet har adgang til lærebøger og tidssvarende abonnementer på fagblade og informationsmateriale via: - Udvalgt materiale på det kliniske undervisningssted - Sygehus Vendsyssels medicinske bibliotek - Internettet - Materiale hos diætisterne - Relevant Uddannelsesinstitutions bibliotek - Landsbiblioteket i Aalborg Hovedkøkkenet Sygehus Vendsyssel 2015-8 -
5. Det kliniske undervisningssteds planlægning af undervisningsforløb for den studerende 5.1 Hovedkøkkenets syn på læring, læringsmiljø og studiemetoder herunder samarbejde mellem den studerende og medarbejdere i Hovedkøkkenets ledelsesforum og stabsfunktioner. Den studerende skal, gennem klinisk undervisning erhverve sig viden om, forståelse for og kompetencer til at intervenere sundhedsfremmende og forebyggende på individ-, gruppe- og organisationsniveau ved brug af sundhedspædagogik, formidling, undervisning og vejledning. Målet er at den studerende i den kliniske undervisning bevæger sig fra det observerende og reflekterende til det interagerende og selvstændigt udøvende. Den individuelle kliniske undervisningsplan skal derfor tilrettelægges, så de studerende i samarbejde med den kliniske vejleder introduceres til og oplæres i at håndtere ernærings- og sundhedsfaglige problemstillinger i et tværfagligt samarbejde og med fokus på specifikke målgrupper. I praktikken kan eksempler på fokus være: - Ernæringspolitikkens intentioner i relation til praksis - Forplejningstilbud til personale og gæster - Fysiske aktivitetstilbud - Brugerundersøgelser - Formidlingsopgaver Den studerende observerer, oplæres og vejledes i udførelsen af opgaverne og sammen med den kliniske vejleder / regional uddannelseskoordinator reflekteres der over metoder, adfærd/praksis og resultater. Derved skabes sammenhæng mellem teoretisk og klinisk kundskab og sikres professionsbasering gennem praksisnærhed, så der kan udvikles professionel kompetence. 5.2 Hovedkøkkenets plan for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet Hovedkøkkenets tilgang til den kliniske undervisning fremgår Klinisk undervisningsplan for Professionsbachelorstuderende: Generelle forhold, Struktur for kliniske undervisningsforløb samt Præsentation af kliniske undervisningssted. Før den kliniske undervisning skal finde sted, drøfter den studerende og det kliniske undervisningssted muligheder og forslag til indhold og forløb af den kliniske undervisning. Ved forudsætnings- og forventningssamtalen aftaler den studerende og det kliniske undervisningssted det konkrete mål, indhold og forløb af en individuel undervisningsplan. Dette stiller krav om fleksibilitet i opbygning og struktur for den kliniske undervisningsperiode og fastsættelse af den studerendes mål i de kliniske undervisningsperioder. Struktur og beskrivelse af det kliniske undervisningssted skal ses som klodser, der kan arrangeres og tilpasses så den studerende gennem det kliniske undervisningsforløb udvikler og arbejder med relevante områder på rette niveau i forhold til sine forudsætninger og behov samt uddannelsens mål. Hovedkøkkenet Sygehus Vendsyssel 2015-9 -
5.3 Regional uddannelseskoordinator og kliniske vejlederes funktion, uddannelse og kvalifikationer og strategi i forhold til dette Ansvaret for at sikre et klinisk undervisningsforløb, der tilgodeser den studerendes mulighed for læring på det enkelte kliniske undervisningssted, er fordelt mellem klinisk vejleder, den studerende, relevant uddannelsesinstitution og regional uddannelseskoordinator for SFF samt ledelsen i afdelingen. 5.3.1 Den regionale uddannelseskoordinator for Sundhedsfremme Forebyggelse og Formidling: Kvalifikationer: videreuddannelse på diplomniveau, som rummer elementer af pædagogik praktikvejlederkursus (af 6 ugers varighed indeholdende pædagogik svarende til 1/6 årsværk af en diplomuddannelse) eller tilsvarende være i stand til at gennemføre udviklingsarbejde i forhold til SFF og i forhold til læring i praksis, eksempelvis vedrørende studiemetoder i praksis dybdegående indsigt i SFF - uddannelsen og deltagelse i udvikling af disse og SFF kendskab til andre sundhedsuddannelser Funktioner: undervise de studerende i praksisnære temaer / studiedage med refleksionsøvelser udarbejde vejledninger til indholdet i den kliniske undervisning på det godkendte kliniske undervisningssted indgå i kvalitetsudviklingsarbejde være en del af det faglige/pædagogiske netværk i og på de kliniske undervisningssteder i region Nordjylland. Ansvar: at koordinere og overordnet tilrettelægge den kliniske undervisning på de kliniske undervisningssteder i Region Nordjylland at forestå den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen således, at sammenhængen mellem teoretiske og kliniske kundskaber fremmes at sikre udarbejdelse af rammer for det kliniske undervisningsforløb for det kliniske undervisningssted og at denne ajourføres at sikre, i samarbejde med relevant uddannelsesinstitution, at den studerendes opgaver vurderes ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb at medvirke til at vedligeholde og udvikle et læringsmiljø på de kliniske undervisningssteder, der giver mulighed for de studerendes faglige og personlige udvikling og trivsel forestå og sikre gennemførelse af de obligatoriske refleksionsøvelser at vejlede kliniske vejledere i relation til funktionsområdet at styrke den faglige og pædagogiske undervisning på de kliniske undervisningssteder, herunder kontinuerligt holde undervisningsstederne ajour med uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed og specialet SFF. kontinuerligt at evaluere de kliniske undervisningssteder hvad angår: - læringsmiljø og de studerendes engagement, ansvarlighed og faglighed, - de kliniske undervisningsforløbs tilrettelæggelse, indhold og forløb, - de kliniske vejlederes funktion og kompetence Hovedkøkkenet Sygehus Vendsyssel 2015-10 -
5.3.2 Den kliniske vejleder: Kvalifikationer: praktikvejlederkursus (af 6 ugers varighed indeholdende pædagogik svarende til 1/6 årsværk af en diplomuddannelse) eller tilsvarende minimum 2 års erfaring inden for SFF-fagområde evne til at synliggøre og formidle professionens ernærings og sundhedsfaglige værdier, aktuelle begreber, teorier og metoder kendskab til uddannelsens teorier, begreber og metoder samt deltagelse i udvikling af uddannelsen og SFF-fagområde. Funktioner: i samarbejde med den studerende udvælge læresituationer og indhold i overensstemmelse med den studerendes forudsætninger og mål for uddannelseselementet, samt sikre mulighed for refleksion indgå i konkrete arbejdssituationer sammen med den studerende samt skabe mulighed for og gennemføre refleksion deltage i såvel formelle som uformelle læreprocesser sammen med den studerende udarbejde bedømmelse af de skriftlige opgaver og foretage evalueringssamtale ift. struktur for det kliniske undervisningsforløb deltage i løbende evaluering og kvalitetsudvikling være en del af det faglige/pædagogiske netværk i og uden for det kliniske undervisningssted Ansvar: - skabe rum og vilkår med henblik på at koordinere, tilrettelægge og sikre gennemførelse og udvikling af den kliniske undervisning for den enkelte studerende - medvirke til at skabe et læringsmiljø på det kliniske undervisningssted, der giver mulighed for den studerendes faglige og personlige udvikling. at være vejleder, støtteperson og rollemodel: - ved at undervise den studerende i forbindelse med aktuelle læringssituationer samt skabe mulighed for refleksion - ved at støtte den studerende i erfaringsdannelse, samt fortløbende evaluere og vurdere den studerendes faglige niveau. Dette med henblik på videre planlægning af læringssituationer i forhold til den studerendes bearbejdning af følelsesmæssige oplevelser i klinisk praksis rettet imod at synliggøre hvilken viden samt hvilke holdninger og færdigheder, der kan være kendetegnende for god SFF-praksis samt indgå i diskussioner herom - ved at strukturere læringsforløbet, herunder planlægge og sikre gennemførelse af: - introduktion - forudsætnings- og forventningssamtale - planlægningssamtaler mhp. udarbejdelse af individuelle kliniske undervisningsplaner - vejledning og supervision - midtvejs- og slutevaluering af den kliniske undervisning - slutbedømmelse i samarbejde med relevant uddannelsesinstitution - ved at delegere aktuelle undervisnings- og vejledningsopgaver til det kliniske undervisningssteds øvrige leder-, stabsfunktioner afhængig af deres viden og erfaring - ved at sikre gennemførelse af og evt. deltagelse i de obligatoriske refleksionsøvelser Hovedkøkkenet Sygehus Vendsyssel 2015-11 -
5.3.3 Den studerende: Ansvar: At have forberedt sig til det kommende kliniske undervisningsforløb i relation til: - sine faglige og personlige forudsætninger og forventninger - målene for det kliniske undervisningsforløb - det kliniske undervisningssteds tilsendte rammer for det kliniske undervisningsforløb. At vise vilje til og ansvarlighed for fortsat faglig og personlig udvikling ved: - at tage aktivt del i forudsætnings- og forventningssamtalen, planlægningssamtaler, evalueringer, individuel vejledning og gruppevejledning/undervisning - ved at indgå reflekterende i SFF relaterede opgaver og handlinger samt forholde sig til stedets normer - at være medvirkende til at vælge indhold og metode i forhold til forudsætninger og mål for det kliniske undervisningsforløb - at udarbejde og deltage i de refleksionsøvelser, der er indeholdt i det kliniske undervisningsforløb - at gøre brug af kliniske vejledere, det kliniske undervisningssteds øvrige personale, relevant uddannelsesinstitution og medstuderende som ressourcepersoner. At arbejde inden for sit ansvars- og kompetenceområde samt i overensstemmelse med de principper, der gælder på det enkelte kliniske undervisningssted. 5.4 Hovedkøkkenets omsætning og udbytte af evalueringssamtaler fra undervisningsperioder sammen med studerende Resultatet af midtvejs- og slutevalueringen sammen med de studerende indgår i uddannelsesteamets (kliniske vejledere og regional uddannelseskoordinator) fortsatte udvikling og planlægning af kommende kliniske undervisningsforløb. Hovedkøkkenet Sygehus Vendsyssel 2015-12 -