Aftagerundersøgelse 05 Katastrofe- og risikomanageruddannelsen
Evt. dato Anden tekst
Kolofon Dato 6. august 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid Finderup, studentermedhjælp Professionshøjskolen Metropol Ledelsessekretariatet Tagensvej 8A 00 København N
Indhold Indledning 5 Metode og datagrundlag 6 Læsevejledning 6 Undersøgelsens hovedresultater 7 Baggrundsdata om uddannelsens aftagere 8 Den overordnede relevans af de nyuddannedes kompetencer 0 Vigtighed og niveau ift. kompetencer fra studieordningen Andre vigtige kompetencer for nyuddannede katastrofe- og risikomanagere Afgørende i ansættelsessituationen De nyuddannedes bidrag med nytænkning og udvikling Dét bør have højere prioritet i uddannelsen 5 Dét er der brug for på arbejdspladserne om fem år 7 Appendiks 8
Indledning Aftagerundersøgelsen er en del af Metropols kvalitetsarbejde, der har til formål at sikre høj kvalitet på de enkelte uddannelser og på Professionshøjskolen Metropol som helhed. At uddanne stærke professionsudøvere kræver god kontakt til de arbejdspladser, som ansætter Metropols dimittender efter endt uddannelse. Aftagerundersøgelsen er et ud af flere redskaber i denne kontakt. Undersøgelsen giver bl.a. indblik i, om uddannelserne bliver ved med at uddanne dimittender med relevante kompetencer, og om de besidder disse kompetencer på et højt niveau. Den viden, som undersøgelsen bringer, bliver anvendt af Metropols uddannelser i det kontinuerlige arbejde med at sikre uddannelser af høj kvalitet, der er relevante for de dele af samfundet, som Metropol uddanner til. Metropols strategi 00 slår fast, at Metropol skal uddanne innovative fagprofessionelle, der har kompetencer, der matcher arbejdsmarkedets behov. Aftagerundersøgelsen giver Metropols uddannelser feedback på, om denne ambition bliver indfriet, og om de uddanner dimittender, som er klar til at medskabe og forny de dele af samfundet, som Metropol uddanner til. Resultaterne fra aftagerundersøgelsen bliver inddraget i uddannelsernes handleplansarbejde, hvor resultater fra undersøgelsen indgår i uddannelsernes analyser på lige fod med resultater fra undervisningsevaluering, strategiopfølgning, input fra uddannelsesudvalg mv. På katastrofe- og risikomanageruddannelsen er der ikke gennemført aftagerundersøgelser i 00 eller 0. Indeværende aftagerundersøgelse er derfor den første gennemført af uddannelsen. Undersøgelsen vil fremadrettet blive gennemført hvert tredje år, hvormed det fortsat bliver muligt at følge katastrofe- og risikomanageruddannelsens udvikling. 5
Metode og datagrundlag Hensigten med aftagerundersøgelsen er systematisk at undersøge aftagernes vurderinger af de nyuddannede fra Metropol. Der arbejdes løbende på at vedligeholde og udbygge kontakten til aftagerne, så Metropols uddannelser har en tæt kobling til arbejdsmarkedet. Indeværende undersøgelse er besvaret af otte aftagere, der tilsammen har ansat nyuddannede katastrofe- og risikomanagere fra Metropol. Besvarelserne i denne rapport afspejler således, hvordan en mindre gruppe aftagere vurderer de nyuddannede. For større uddybning af datagrundlaget, se appendiks. Eftersom undersøgelsen har under 50 respondenter, anvender vi antal i stedet for procent i formidlingen af undersøgelsesresultater. Læsevejledning Hvert afsnit indleder med en præsentation af resultater fra aftagerundersøgelsen i 05, da disse resultater er det primære fokusområde i denne rapport. Samtidig er resultater fra eksisterende aftager-, og dimittendundersøgelser væsentlige at inddrage undervejs, da viden fra disse undersøgelser kan indikere hhv. tidsmæssig udvikling samt forskelle og ligheder mellem aftagere og dimittender, hvad angår relevansen af dimittendernes kompetencer på arbejdsmarkedet. 6
Undersøgelsens hovedresultater Dette afsnit rummer en kort opsummering af undersøgelsens hovedresultater. Læsere, der ønsker at gå i dybden med flere af undersøgelsens resultater, opfordres til at læse hele rapporten. Undersøgelsen bygger på svar fra otte aftagere, der har ansat en eller flere nyuddannede katastrofe- og risikomanagere, der er dimitteret fra Metropol inden for de seneste to år. Opsummering af resultater fra aftagerundersøgelsen 05 Syv ud af otte aftagere vurderer, at de nyuddannede katastrofe- og risikomanageres kompetencer i høj grad eller i nogen grad er relevante, i forhold til de funktioner som de nyuddannede udfører. Størstedelen af aftagerne angiver otte ud af ni kompetencer fra studieordningen som vigtige for, at de nyuddannede kan løse opgaverne inden for deres arbejdsområde. De kompetencer, som fremgår af studieordningen, bliver derfor i stor udstrækning vurderet vigtige af de adspurgte aftagere. Størstedelen af aftagerne angiver de nyuddannede katastrofe- og risikomanageres niveau som hhv. højt eller middel inden for alle ni kompetencer fra studieordningen. Det vurderes, at der overordnet er god sammenhæng mellem vigtighed og niveau. Sammenhængen er særlig god inden for to kompetencer da mange aftagere angiver et højt niveau inden for disse Seks ud af otte aftagere angiver personlige egenskaber som afgørende ved ansættelse af nyuddannede katastrofe- og risikomanagere fra Metropol. Halvdelen af aftagerne angiver også praktisk erfaring indenfor arbejdsfeltet og faglighed inden for professionen som afgørende ved ansættelse. Aftagerne vurderer, at de nyuddannede katastrofe- og risikomanagere i højere grad bidrager med nytænkning og udvikling inden for de beredskabsfaglige opgaver samt inden for organisering af arbejdet end inden for risikoanalyse. Mellem fem og otte aftagere. Det gælder kompetence og 7 (se side 5 for beskrivelse af kompetencerne). 7
Baggrundsdata om uddannelsens aftagere Aftagerundersøgelsen i 05 bygger på svar fra otte aftagere, der tilsammen har ansat nyuddannede katastrofe- og risikomanagere, der er dimitteret fra Metropol inden for de seneste to år, jf. tabel og. De fleste aftagere havde ansat én nyuddannet katastrofe- og risikomanager. Tabel : Aftagerbesvarelser Antal udsendte mails Antal svar 05 Antal svar 05 (ansat en nyuddannet) 5 9 8 Tabel : Hvor mange antal nyuddannede katastrofe- og risikomanagere har du ansat, der er dimitteret fra Metropol inden for de seneste to år?(n=8) Antal nyuddannede katastrofe- og risikomanagere (svarkategori) Antal besvarelser (aftagere) Antal ansatte nyuddannede 6 6 Total 8 aftagere dimittender Note: Ingen aftagere har ansat fire eller flere nyuddannede katastrofe- og risikomanagere, der er dimitteret fra Metropol inden for de seneste to år. Halvdelen af aftagerne (fire ud af otte) er ansat på en statslig arbejdsplads, jf. tabel, hvorfor resultaterne i denne undersøgelse i en vis udstrækning afspejler statsansatte lederes vurderinger af nyuddannede katastrofe- og risikomanagere fra Metropol. To aftagere er ansat på en privat arbejdsplads, mens de resterende to er ansat på hhv. en kommunal arbejdsplads og i en frivillig organisation. 8
Tabel : Hvor er aftagerne ansat (n=8) Hvor er du ansat? Antal Privat arbejdsplads Statslig arbejdsplads Kommunal arbejdsplads Regional arbejdsplads 0 Frivillig organisation/ngo Andet, uddyb venligst 0 Ingen af de otte aftagere, der deltager i undersøgelsen, har selv en professionsbachelor i katastrofe- og risikomanagement, jf. tabel. Dette kan skyldes, at uddannelsen kun har været i udbud siden 00, og ledere ofte har været på arbejdsmarkedet i længere tid end fem år. Fire af aftagerne har en akademisk baggrund: to er statskundskabsuddannede, en er økonom, og en er uddannet i socioøkonomisk kulturgeografi. To af aftagerne har beredskabsstyrelsens officersuddannelse. En aftager har grund- og videreuddannelse som befalingsmand og en master fra CBS i offentlig ledelse oveni. Endelig er der en enkelt aftager, der ikke ønsker at opgive sin uddannelsesbaggrund. Tabel : Aftagernes uddannelsesbaggrund (n=8) Hvad er du uddannet som? Antal Katastrofe- og risikomanager 0 Andet 8 9
Den overordnede relevans af de nyuddannedes kompetencer Et af de centrale formål med aftagerundersøgelsen er at sikre, at de nyuddannedes kompetencer har relevans i det efterfølgende arbejde som katastrofe- og risikomanager. Aftagerne er i den henseende blevet bedt om at vurdere den overordnede relevans af de nyuddannedes kompetencer. Resultater fra aftagerundersøgelsen i 05 Den generelle vurdering blandt aftagerne i 05 er, at de nyuddannedes kompetencer, overordnet set, er relevante. Det kommer til udtryk ved, at syv ud af otte aftagere har svaret, at kompetencerne i høj grad eller i nogen grad er relevante i forhold til de funktioner, som de nyuddannede udfører, jf. figur. Figur : I hvilken grad er de nyuddannede katastrofe- og risikomangeres kompetencer overordnet set relevante, i forhold til den funktion de udfører? (n=8) 6 5 5 0 0 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 0
Vigtighed og niveau ift. kompetencer fra studieordningen Det er vigtigt, at der overensstemmelse mellem kompetencernes vigtighed og de nyuddannedes niveau inden for disse, da Metropols ambition er at uddanne dygtige professionsudøvere med relevante kompetencer for arbejdsmarkedet. Aftagerne har vurderet hhv. vigtigheden af ni kompetencer fra katastrofe- og risikomanageruddannelsens studieordning såvel som de nyuddannedes niveau inden for disse kompetencer. Sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencer og de nyuddannedes niveau Tabel 5 viser sammenhængen mellem vigtigheden af de ni kompetencer fra studieordningen og de nyuddannedes niveau. De blå felter angiver de steder, hvor størstedelen af besvarelserne samler sig ift. niveau. Flertallet af aftagerne (mellem fem og otte aftagere) vurderer alle ni kompetencer fra studieordningen meget vigtige eller vigtige for, at de nyuddannede katastrofe- og risikomanagere kan løse opgaverne inden for deres arbejdsområde. Aftagerne i denne undersøgelse giver således udtryk for, at studieordningens kompetencer er vigtige i arbejdet som katastrofe- og risikomanager. En enkelt undtagelse fra denne tendens gælder kompetence (kompetence til at vurdere forhold der vedrører sikring og sikkerhed af bygninger), som kun bliver vurderet som meget vigtig eller vigtig af tre aftagere. Det vurderes, at der er særlig god sammenhæng mellem vigtighed og niveau inden for to ud af ni kompetencer, da mange aftagere vurderer niveauet som højt inden for disse vigtige kompetencer. Det gælder kompetence og 7. For kompetence 5, 6, 8 og 9 gælder det, at flertallet af aftagerne vurderer niveauet som middel. For kompetence og har lige mange aftagere vurderet niveauet som højt og middel. Generelt er der få aftagere, som angiver et lavt niveau. Opsummerende kan det siges, at otte ud af ni kompetencer fra studieordningen vurderes vigtige for arbejdet som katastrofe- og risikomanager, og at de nyuddannedes niveau bliver vurderet som højt eller middel af aftagerne i undersøgelsen.
Tabel 5: Sammenhæng mellem kompetencernes vigtighed og niveau (n=8) Kompetence Niveau Højt Middel Lavt. Kompetencer til at gennemføre risikoidentifikation, risikoanalyse, risikovurdering og styring (7 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ). Kompetence til at vurdere forhold der vedrører sikring og sikkerhed af bygninger ( af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ). Kompetencer til at deltage i udarbejdelsen af behovs- og risikoanalyser (8 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ). Kompetencer til at planlægge og gennemføre kvantitative og kvalitative undersøgelser i forbindelse med evaluering (7 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 5. Kompetence til at varetage koordinerende funktioner i forbindelse med stabsarbejde og operativ ledelse i nationale og internationale indsatser 0 0 0 (7 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 6. Kompetencer til at udarbejde adfærdspåvirkende kampagner (5 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 7. Indgå i et tværfagligt samarbejde fx i en stab, i en forvaltning, i øvelsessammenhæng. (7 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 8. Samarbejde med myndigheder nationalt og internationalt og rådgivning af beslutningstagere eller borgere (6 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 9. Selvstændigt kunne udvælge, tilrettelægge og gennemføre en analyse inden for det nationale eller internationale beredskabsfaglige arbejdsområde 0 5 0 5 0 (5 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) Note: Indikatoren for niveau består oprindeligt af fem svarkategorier. I tabellen er svarkategorierne for niveau blevet sammenlagt til hhv. Højt (som består af meget højt og højt ) og Lavt (som består af lavt og meget lavt ). Svarkategorien middel er ikke sammenlagt med andre. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra.
Vurdering af kompetencernes vigtighed Dette afsnit går i dybden med aftagernes vurdering af kompetencernes vigtighed. Som det fremgår af både tabel 5 og figur, bliver otte ud af ni kompetencer fra studieordningen vurderet meget vigtige eller vigtige af størstedelen af aftagerne i undersøgelsen. Det indikerer, at uddannelsen overordnet set har fokus på vigtige og relevante kompetencer. Aftagernes vurderinger af kompetencernes vigtighed fremgår af figur. Generelt bliver de fleste kompetencer vurderet meget vigtige af aftagerne. Den største forskel mht. vurderingen af vigtighed ( meget vigtig vs. vigtig ) gælder ved kompetence.
Figur : Aftagernes vurdering af kompetencernes vigtighed (n=8). Kompetencer til at gennemføre risikoidentifikation, risikoanalyse, risikovurdering og styring. Kompetence til at vurdere forhold der vedrører sikring og sikkerhed af bygninger. Kompetencer til at deltage i udarbejdelsen af behovs- og risikoanalyser. Kompetencer til at planlægge og gennemføre kvantitative og kvalitative undersøgelser i forbindelse med evaluering 5. Kompetence til at varetage koordinerende funktioner i forbindelse med stabsarbejde og operativ ledelse i nationale og internationale indsatser 6. Kompetencer til at udarbejde adfærdspåvirkende kampagner 5 7. Indgå i et tværfagligt samarbejde fx i en stab, i en forvaltning, i øvelsessammenhæng. 8. Samarbejde med myndigheder nationalt og internationalt og rådgivning af beslutningstagere eller borgere 9. Selvstændigt kunne udvælge, tilrettelægge og gennemføre en analyse inden for det nationale eller internationale beredskabsfaglige arbejdsområde Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Ikke vigtig Note: Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra.
De mest vigtige kompetencer i aftagerundersøgelsen 05 Nedenfor er det mest vigtige kompetencer listet, dvs. dem som har fået de højeste gennemsnitsvurderinger. Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet -, hvor svarer til ikke vigtig, og svarer til meget vigtig. Kompetence. Kompetencer til at deltage i udarbejdelsen af behovs- og risikoanalyser (Gennemsnit =,5) Kompetence 7. Indgå i et tværfagligt samarbejde fx i en stab, i en forvaltning, i øvelsessammenhæng (Gennemsnit =,) Kompetence. Kompetencer til at gennemføre risikoidentifikation, risikoanalyse, risikovurdering og styring (Gennemsnit,) Ovenstående afspejler de tre kompetencer, som aftagerne i 05 vurderer mest vigtige, jf. den højeste gennemsnitsvurdering. Aftagerne er enige om, at de vigtigste elementer i en katastrofe- og risikomanagers jobfunktion er, at de nyuddannede kan være med til at udarbejde behovs og risikoanalyser, at de kan indgå i tværfagligt samarbejde, samt at de besidder kompetencerne til at gennemføre risikoidentifikation, risikoanalyse, risikovurdering og styring. De mindst vigtige kompetencer i aftagerundersøgelsen 05 Nedenfor er de mindst vigtige kompetencer listet, dvs. dem som har fået de laveste gennemsnitsvurderinger. Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet -, hvor svarer til ikke vigtig, og svarer til meget vigtig Kompetence 6. Kompetence til at udarbejde adfærdspåvirkende kampagner (Gennemsnit =,5) Kompetence. Kompetence til at vurdere forhold der vedrører sikring og sikkerhed af bygninger (Gennemsnit =,6) Kompetence 9. Selvstændigt kunne udvælge, tilrettelægge og gennemføre en analyse inden for det nationale eller internationale beredskabsfaglige arbejdsområde (Gennemsnit =,8) Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet -, hvor (=ikke vigtig) og (=meget vigtig). Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet -. hvor (=ikke vigtig) og (=meget vigtig). 5
Prioritering af de vigtigste kompetencer Aftagernes prioriteringer af de vigtigste kompetencer fremgår af figur. Nedenstående viser de kompetencer, som sammenlagt har fået flest første, - anden, - og tredjeprioriteter. Kompetence og kompetence 9 har fået lige mange prioriteringer. De fik hver især fire prioriteter, jf. figur. Kompetence er listet som den vigtigste kompetence, fordi den fik flere førsteprioriteter end kompetence 9. De to vigtigste kompetencer (i prioriteret rækkefølge):. Kompetence. Kompetencer til at gennemføre risikoidentifikation, risikoanalyse, risikovurdering og -styring. Kompetence 9. Selvstændigt kunne udvælge, tilrettelægge og gennemføre en analyse inden for det nationale eller internationale beredskabsfaglige arbejdsområde Tre andre kompetencer har alle modtaget tre prioriteter. Det gælder følgende: Kompetence. Kompetence til at deltage i udarbejdelsen af behovs- og risikoanalyser Kompetence 5. Kompetence til at varetage koordinerende funktioner i forbindelse med stabsarbejde og operativ ledelse i nationale og internationale indsatser Kompetence 7. Indgå i et tværfagligt samarbejde fx i en stab, en forvaltning, i øvelsessammenhæng Aftagernes prioritering af de to vigtigste kompetencer stemmer ikke fuldstændig overens med deres gennemsnitlige vurderinger af de mest vigtige (samt mindst vigtige) kompetencer (side 6-7). Kompetence 9 havde fx den tredje laveste gennemsnitsvurdering i forhold til vigtighed, men har sammen med kompetence - samlet set fået flest prioriteter. Aftagerne vurderer derfor kompetence 9 som en af de vigtigste kompetencer, når de skal prioritere, selvom dette ikke fremgår af deres gennemsnitsvurdering af vigtighed, som ift. kompetence 9 er,8. Der er således en mindre uoverensstemmelse mellem prioriteringsøvelsen og de gradmæssige vurderinger af vigtighed (jf. figur ). Det kan evt. hænge sammen med, at de mest vigtige kompetencer i prioriteringsøvelsen er dem, som har fået flest prioriteter sammenlagt (uanset om det er første, - anden, - eller tredjeprioriteter), hvorfor kompetence 9 med mange tredjeprioriteter overhaler både kompetence og 7, der havde højere gennemsnitsvurderinger ift. vigtighed (samt tre prioriteringer). 6
Figur : Prioritering af kompetencerne (n=8). Kompetencer til at gennemføre risikoidentifikation, risikoanalyse, risikovurdering og styring. Kompetence til at vurdere forhold der vedrører sikring og sikkerhed af bygninger. Kompetencer til at deltage i udarbejdelsen af behovs- og risikoanalyser. Kompetencer til at planlægge og gennemføre kvantitative og kvalitative undersøgelser i forbindelse med evaluering 5. Kompetence til at varetage koordinerende funktioner i forbindelse med stabsarbejde og operativ ledelse i nationale og internationale indsatser 6. Kompetencer til at udarbejde adfærdspåvirkende kampagner 7. Indgå i et tværfagligt samarbejde fx i en stab, i en forvaltning, i øvelsessammenhæng. 8. Samarbejde med myndigheder nationalt og internationalt og rådgivning af beslutningstagere eller borgere 9. Selvstændigt kunne udvælge, tilrettelægge og gennemføre en analyse inden for det nationale eller internationale beredskabsfaglige arbejdsområde 0 6 Prioritet Prioritet Prioritet Note: Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 7
Vurdering af de nyuddannede katastrofe- og risikomanageres niveau Udover at undersøge vigtigheden af kompetencer fra studieordningen har aftagerundersøgelsen til formål at undersøge, hvordan aftagerne vurderer de nyuddannedes niveau inden for kompetencerne. Besvarelserne fremgår af figur. Generelt bliver niveauet vurderet højt eller middel af flest aftagere, jf. figur. Der fremgår antal (n) i figuren, fordi der ved flere kompetencer kun er fire eller fem vurderinger af niveau, idet resten af aftagerne har svaret ved ikke. Der er ikke mange aftagere, der vurderer niveauet meget højt, lavt eller meget lavt. 8
Figur : Vurdering af de nyuddannedes niveau. Kompetencer til at gennemføre risikoidentifikation, risikoanalyse, risikovurdering og styring (n=7). Kompetence til at vurdere forhold der vedrører sikring og sikkerhed af bygninger (n=). Kompetencer til at deltage i udarbejdelsen af behovs- og risikoanalyser (n=7). Kompetencer til at planlægge og gennemføre kvantitative og kvalitative undersøgelser i forbindelse med evaluering (n=5) 5. Kompetence til at varetage koordinerende funktioner i forbindelse med stabsarbejde og operativ ledelse i nationale og internationale indsatser (n=5) 6. Kompetencer til at udarbejde adfærdspåvirkende kampagner (n=5) 7. Indgå i et tværfagligt samarbejde fx i en stab, i en forvaltning, i øvelsessammenhæng (n=7) 8. Samarbejde med myndigheder nationalt og internationalt og rådgivning af beslutningstagere eller borgere (n=7) 9. Selvstændigt kunne udvælge, tilrettelægge og gennemføre en analyse inden for det nationale eller internationale beredskabsfaglige arbejdsområde (n=7) 5 Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt Note: Aftagere, der har svaret ved ikke er sorteret fra. Antal fremgår for hver kompetence, da en del aftagere har afgivet ved ikke besvarelser. 9
Kompetencer med højeste niveau i aftagerundersøgelsen 05 Nedenstående kompetencer er dem, hvor niveauet vurderes højest. Gennemsnitsvurderingen 5 kan ligge inden for intervallet -5, hvor svarer til meget lavt niveau, og 5 svarer til meget højt niveau. Kompetence 7 var endvidere blandt de vigtigste kompetencer, hvorfor der er forholdsvis god sammenhæng mellem vigtighed og niveau ift. denne. Kompetence 7. Indgå i et tværfagligt samarbejde i fx en stab, i en forvaltning, i øvelsessammenhæng (Gennemsnit =,9) Kompetence. Kompetencer til at planlægge og gennemføre kvantitative og kvalitative undersøgelser i forbindelse med evaluering (Gennemsnit =,8) Kompetence. Kompetence til at vurdere forhold der vedrører sikring og sikkerhed af bygninger (Gennemsnit =,8) Kompetencer med laveste niveau i aftagerundersøgelsen 05 Nedenstående kompetencer er dem, hvor niveauet vurderes lavest. Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet -5, hvor svarer til meget lavt niveau, og 5 svarer til meget højt niveau. Alle kompetencer har en gennemsnitsvurdering over (som svarer til middel ), hvorfor dette afsnit ikke bør læses som, at dimittenderne har et lavt niveau inden for nedenstående kompetencer. Kompetence 8. Samarbejde med myndigheder nationalt og internationalt og rådgivning af beslutningstagere eller borgere (Gennemsnit =,) Kompetence. Kompetencer til at gennemføre risikoidentifikation, risikoanalyse, risikovurdering og styring (Gennemsnit =,) Kompetence. Kompetencer til at deltage i udarbejdelsen af behovs- og risikoanalyser (Gennemsnit =,) 5 Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet -5, hvor = meget lavt og 5 = meget højt. 0
Andre vigtige kompetencer for nyuddannede katastrofe- og risikomanagere For at opnå et fyldestgørende billede af, hvilke kompetencer der - ifølge aftagerne - er vigtige i arbejdet som katastrofe- og risikomanager, har aftagerne haft mulighed for at tilføje andre vigtige kompetencer end dem, de har evalueret i undersøgelsen. Tre ud af de i alt otte aftagere har valgt at skrive en kommentar hertil, hvorfor godt halvdelen har vurderet, at det ikke var nødvendigt at tilføje andre kompetencer end de, der allerede fremgår af studieordningen. Aftagerne nævner forskellige kompetencer, og derfor er der ingen generelle tendenser i deres besvarelser. Blandt det, som nævnes, er vigtigheden af: operative kompetencer og praktisk kunnen, projektstyring og planlægning, omstillingsparathed og lærevillighed hos den nyuddannede, evnen til at forstå bekendtgørelser. Endelig nævner en af de tre aftagere også, at der specifikt er mangel på kompetence inden for risikostyring af jernbaneprojekter.
Afgørende i ansættelsessituationen Aftagerne er blevet bedt om at vurdere, hvilke tre kompetencer der var afgørende ved ansættelse af nyuddannede katastrofe- og risikomanagere fra Metropol. Seks aftagere angiver personlige egenskaber som afgørende, jf. figur 5. Halvdelen af aftagerne har også vurderet hhv. praktisk erfaring indenfor arbejdsfeltet og faglighed inden for professionen som afgørende kompetencer ved ansættelsen af de nyuddannede katastrofe- og risikomanagere. To aftagere nævner også, at det var afgørende, at den nyuddannede havde været i praktik på arbejdspladsen. Dette fokus på kendskab til den specifikke arbejdsplads understreges også af en aftager, der i feltet andet har fremhævet, at det var afgørende, at ansøger var frivillig i organisationen forud for ansættelse. Figur 5: Afgørende kompetencer ved ansættelsen af nyuddannede katastrofe- og risikomanagere fra Metropol (n=8) Personlige egenskaber (fx modenhed, passer ind i afdelingen/på arbejdspladsen, har lyst til at lære nyt, har gå på mod mv.) 6 Praktisk erfaring indenfor arbejdsfeltet Faglighed indenfor professionen Tværfaglighed Har været i praktik på arbejdspladsen Andet, uddyb venligst Note: Aftagerne har haft mulighed for at angive op til tre svar. 8 angivelser afgivet af otte aftagere.
De nyuddannedes bidrag med nytænkning og udvikling En af Metropols ambitioner er at uddanne innovative dimittender, der kan være med til at videreudvikle praksis og faglighed inden for deres profession. Aftagerne er derfor blevet bedt om at vurdere de nyuddannede katastrofe- og risikomanageres bidrag til nytænkning og udvikling på arbejdspladsen, hhv. inden for det risikoanalytiske felt, beredskabsfaglige felt og inden for organiseringen af arbejdet (fx ændringer i procedurer, arbejdsgange, mv.). Figur 6 viser, hvordan aftagerne har vurderet dimittendernes innovative bidrag inden for hhv. risikoanalyse, det beredskabsfaglige felt og organisering af arbejdet. Aftagerne vurderer, at dimittenderne i højere grad bidrager med nytænkning og udvikling inden for de beredskabsfaglige opgaver samt organisering af arbejdet end inden for risikoanalyse, jf. figur 6. Der er, som tidligere nævnt, ikke gennemført aftagerundersøgelser for katastrofe- og risikomanageruddannelsen før, hvorfor det ikke er muligt at lave sammenligninger over tid.
Figur 6: I hvilken grad bidrager nyuddannede katastrofe- og risikomanagere fra Metropol med nytænkning og udvikling inden for følgende.. 5 0 0 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 0 0 Risikoanalyse (n=6) Beredskabsfaglige opgaver (n=7) Organisering af arbejdet (fx ændringer i procedurer, arbejdsgange eller lignende processer på arbejdspladsen i relation til sikkerhedsprocedure) (n=7) Note: Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra.
Dét bør have højere prioritet i uddannelsen Som led i at sikre, at katastrofe- og risikomanageruddannelsen imødekommer arbejdsmarkedets behov, er aftagerne blevet bedt om at uddybe, hvad de vurderer, der evt. bør have højere prioritet i uddannelsen. Seks ud af otte aftagere besvarede dette spørgsmål. Eftersom aftagerne arbejder inden for forskellige områder, kan der være forskel på, hvad de vurderer, der bør prioriteres højere i uddannelsen. Denne pointe bør holdes in mente ved læsning af boks. Samtidig er der få besvarelser, hvorfor man skal være kritisk over for, hvor stor vægt man tillægger disse udsagn. Boks. Dette bør, ifølge aftagerne, have højere prioritet i katastrofe- og risikomanageruddannelsen (6 besvarelser) Ledelseskompetencer o Instruktørkompetencer i fx voksenpædagogik Praktisk kunnen Humanitært arbejde Risikostyring Note: Aftagerne har haft mulighed for at angive flere emner inden for hvert svar. Opgørelserne er således et udtryk for antallet af gange et givent emne er nævnt. Ledelseskompetencer Tre aftagere nævner, at de nyuddannede katastrofe- og risikomanagere i højere grad bør få ledelsesmæssige kompetencer i løbet af uddannelsen. Dette kommer bl.a. til udtryk i følgende citat fra en aftager: [de] mangler de faglige og ledelsesmæssige kompetencer, der er obligatoriske, jævnfør Beredskabsstyrelsens Assistancebestemmelser, for at kunne indgå i vagtberedskabet. (Aftager, 05). 5
Praktisk erfaring To aftagere nævner i 05, at praktisk kunnen bør have højere prioritet i uddannelsen. Den ene aftager nævner: Praktisk business continuity og ikke teoretisk højtragende filosofiske overvejelser om noget, der er nødsaget til at være ekstremt jordnært og håndgribeligt. (Aftager, 05). Andre områder nævnt der bør have højere prioritet i uddannelsen En enkelt aftager nævner risikostyring som noget, der bør have højere prioritet i katastrofe- og risikomanageruddannelsen. En anden nævner humanitært arbejde som et område, der bør være mere fokus på. Dette er dog en meget kontekstafhængig betragtning. 6
Dét er der brug for på arbejdspladserne om fem år For at være på forkant med udviklingen inden for det katastrofe- og risikomanagementfaglige felt, er aftagerne blevet bedt om at komme med bud på, hvad der er særligt brug for om fem år på deres arbejdsplads. Der er besvarelser fra seks ud af otte aftagere. Aftagernes kommentarer fremgår af boks, hvor aftagernes åbne svar er kategoriseret i emner. Aftagerne peger bl.a. på behovet for beredskabsfaglige kompetencer, herunder en række specifikke områder. Der bliver også brug for nyuddannede med evner inden for hhv. videndeling og kommunikation (herunder samarbejde på tværs af myndigheder og dokumentation), planlægnings- og prioriteringskompetencer samt kompetencer inden for ledelse. Boks. Hvilke kompetencer er der særligt brug for om fem år, ifølge aftagerne (6 besvarelser) Beredskabsfaglighed o Risikoanalyse og -styring o Crowd Safety o Forebyggelse ift. brand og særlige arrangementer o Business Continuity I alt 7 Videndeling og kommunikation o Samarbejde på tværs af myndigheder o Dokumentation af indsatsforløb I alt Planlægning o Prioritering I alt Ledelse Note: Aftagerne har haft mulighed for at angive flere emner inden for hvert svar. Opgørelserne er således et udtryk for antallet af gange et givent emne er nævnt. 7
Appendiks Appendikset beskriver undersøgelsens datagrundlag. Målgruppen for undersøgelsen er aftagere, som har ansat nyuddannede katastrofe og risikomanagere fra Professionshøjskolen Metropol. De otte aftagere i undersøgelsen har sammenlagt ansat nyuddannede, der er dimitteret i perioden forår/sommer 0 forår/sommer 05 ud af et samlet antal dimittender på 80 i perioden. marts 0 9. februar 05 6. Ikke alle dimittender er indtrådt på arbejdsmarkedet, idet faktorer som dimittendledighed og videregående uddannelse har betydning for antal ansættelser. Fx er dimittendledigheden blandt nyuddannede i katastrofe- og risikomanagement fra Metropol ca. 8 pct. de seneste år 7. Det vides ikke, hvor mange der indskrives på en ny uddannelse efter dimission. Som ovenstående analyse viser, er det ikke hele dimittendpopulationen, der kommer i beskæftigelse efter dimission. Det vurderes, at en mindre gruppe af aftagere har besvaret denne aftagerundersøgelse, da de sammenlagt har ansat nyuddannede katastrofe og risikomanagere. Resultaterne i denne undersøgelse skal derfor læses med det forbehold, at der ikke er besvarelser fra hele målgruppen. 6 De to perioder for hhv. ansættelser og dimittendafgang er ikke fuldstændig identiske men overlapper i høj grad. 7 Dimittendledighed hentet fra: https://www.ug.dk/vaerktoej/uddannelseszoom. Nyuddannede er defineret som personer, som har været færdige i seks måneder. Ledighedsprocenten dækker perioden 0-0. 8