Udsatte unges overgang til voksenlivet. Jeanette Østergaard Seniorforsker, Ph.d. Forskningsleder Børn, Unge & Familie

Relaterede dokumenter
Den sorte boks og sommerfuglenettet: Unges fortællinger om deres veje og vildveje i overgangen til voksenlivet

Hvem er nutidens unge? Årgang 95!

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge. Antal anbragte 0-22 år. Andel anbragte i plejefamilier

Sårbare unge mellem uddannelse, arbejde og udenforskab Udfordringer for praksis i forhold til at identificere og forebygge psykisk mistrivsel

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

Gør det noget det virker?

UNGE PÅ KANTEN AF SAMFUNDET

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Ungdomskultur - Individualisme eller egoisme Kresten Schultz Jörgensen. Helsingfors - 9. oktober 2005

DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker

3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017

Unge på kanten af samfundet

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA,

KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE. Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

SUCCESS MED MODIFIKATIONER

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

Udsatte børn og unge. (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik

Danskernes reaktion påde norske retningslinjer

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Implementering. 6 gode råd og 3 metoder. Sigurd Lauridsen. Ph.d., Seniorrådgiver, Forskningsgruppeleder Statens Institut for Folkesundhed, SIF SDU

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. Sundhedsfremme blandt unge mænd

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

Unge uddannelseshjælpsmodtagere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Billedet er fra Holdninger til Socialt udsatte Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, marts 2018

Hvordan går det de unge i MST? Resultater

UNGE OG FORÆLDRES MISBRUG AF RUSMIDLER

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Skabelon 1: Forslag til forandringer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

UDFORDRENDE OG LÆRINGSPOTENTE OVERGANGE TIL VOKSENLIVET. Konference hos Center for Ungdomsforskning 22. november 2018

TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG?

Resultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd

Bedre efterværn for tidligere anbragte sammenhængende

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

NOTAT UDSATTE UNGE ET GEOGRAFISK OVERBLIK METTE LAUSTEN HELLE HANSEN

Inklusion af psykisk sårbare unge. Hvordan styrker vi overgangen og fastholder de unge i ungdomsuddannelserne?

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?

Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Medlemsundersøgelse blandt familieplejere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Hvilke life skills er vigtige i et succesfuldt fodboldmiljø? Carsten Hvid Larsen, Institut for idræt og biomekanik, Syddansk Universitet, Odense.

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv

Mobilitet på tværs af generationer

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark

VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Housing First og bostøttemetoderne

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Introduktion til det socialpolitiske område

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Udsattepolitik Nyborg Kommune

Tidlig indsats i et livsperspektiv

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Mette Meisner

Vi skal fremtidssikre børnene

Livslang læring Hvad handler det om?

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Mentorordninger. i ungeindsatsen

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5

Transkript:

Udsatte unges overgang til voksenlivet Jeanette Østergaard Seniorforsker, Ph.d. Forskningsleder Børn, Unge & Familie jea@sfi.dk

De næste 25 min Hvad er karakteristisk for unges overgang til voksenlivet i dag? Hvad er karakteristisk for anbragte unges overgang til voksenlivet en gruppe, som er særligt udsat? Against all odds: Hvorfor klarer nogen anbragte unge sig bedre (får uddannelse/arbejde)? Forklaringer med udgangspunkt i deres biografiske/livshistoriske fortælling

Transition til voksenlivet Transitions are time-dependent passages of individuals from one life sphere to another (Heinz 2009) Aftraditionalisering og individualisering Uklare sociale roller (aldersnormer/markører) Den unge konstruerer selv sin identitet/biografi Ungdom: En udstrakt fase Uden (økonomisk) forpligtigelse og (forsørger)ansvar (Emerging adulthood (Arnett 2000) vs Etablerer kontinuitet mellem to faser barndommen (afhængighed) og det at blive voksen (uafhængighed) (Galland 2009) En ikkelineær, kompleks og uforudsigelig proces Den professionelle transition Transition forbundet med at flytte hjemmefra Transition forbundet med selv at stifte familie

Udsatte unges transition til voksenlivet All of us are doomed to the life of choices, but not all of us have the means to be choosers (Bauman 1998: 86) Fast track, compressed and accelerated transitions (Bynner m.fl. 2002, Jones 2002, Stein 2001) Uafsluttet uddannelse Tidligt ud på arbejdsmarkedet Flytte tidligt hjemmefra Få børn tidligt (teenagemødre) En normativ forventing om at klare sig selv Står i modsætningen til middelklassens (elitens) slow track Lang uddannelsesvej før fast arbejde/familie (med støtte fra forældrene) Udsatte unge har færre valg og større fare for at vælge det forkerte En skæv start har en sneboldseffekt Mere sårbare over for samfundsforandringer fx ungdomsarbejdsløshed, jobusikkerhed og velfærdsreformer

De mest udsatte? Tidligere anbragte unge: Dårlige odds på en lang række parametre: Uddannelse Helbred (fysisk og mentalt) Hjemløshed Arbejdsløshed Kriminalitet og misbrug Overførselsindkomster

Antal og andel NEET* blandt 18-30-årige, som ikke har været anbragt eller er/har været anbragt. 2012 Andel i NEET, Ikke-NEET NEET I alt Pct. Ikke tidligere anbragt 912.665 140.294 1.052.959 13,3 Er/har været anbragt 27.273 22.492 49.765 45,2 I alt 939.938 162.786 1.102.724 14,8 *NEET: Betegnelse for den gruppe af unge, som både står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet (not in education, employment or training).

Projektets formål Et tvær-nationelt, mixed metode projekt (Danmark, Norge og England) med det formål at skabe mere viden om, hvad det er, der gør, at nogen anbragte og tidligere anbragte unge klarer sig godt, og hvad det at klare sig godt betyder for de unge selv At kontekstualisere overgang til vokenslivet ud fra et dobbelt transitionsperspektiv : A) transition fra barndom til voksenlivet (ungdom) i lyset af samfundsmæssige forandringer B) transition fra tidligere anbringelse til etablering af eget liv (fast track, accelerated transition) At bidrage til udviklingen af bedre og mere rettidig indsats til anbragte og tidligere anbragte unge, så de i højere grad oplever succesfuld transition til voksenlivet

Den kvalitative del: 24 forløbsinterviews med unge i alderen 16-30 år 16-17 årige: som er startet på en ungdomsuddannelse 22-24 årige: som har erfaring med uddannelse og/eller arbejde 27-29 årige: som har erfaring med uddannelse og/eller arbejde *For de to ældste målgrupper gælder det, at de skal have været anbragt i mindst 3 år, før de fyldte 18 år

Tre cases: Mads, Lærke & Liv Mod alle odds - i forhold til vejen til en uddannelse? Hvad har været kritiske/afgørende øjeblikke? Hvilke handlingsmuligheder har de haft og benyttet sig af i disse særlige kritiske øjeblikke?

Konklusion (foreløbige) Vejen til uddannelse går via mange veje og omveje for udsatte unge her eksemplificeret via 3 tidligere anbragtes fortællinger Fleksibilitet i uddannelsessystemet er afgørende for at klare sig godt perhaps the most serious problem [facing the care system] has been the low expectation of success (Aldgate 1989: 32) Udvikling af en læringsidentitet kan ske på forskellige tidspunkter i livet og sættes i gang af forskellige begivenheder: - Gode karakterer - Blive mødt af støttende sociale relationer - Spejle sig selv i ikke-anbragte unges handlinger og livsforløb

Tak for opmærksomheden!