Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet

Transkript

1 Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet Ung og sund Fremdriftsmøde 18. marts 2009 Lene Nedergård. Socialrådgiver, cand.scient.soc. Den Sociale Højskole i København

2 Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet Hvad kendetegner disse unge? Barrierer i forhold til arbejdsmarkedet (og uddannelsessystemet) Faglige kvalifikationer - boglige færdigheder Sociale kompetencer Helbred - fysisk, psykisk, misbrug Familie Lene Nedergård. DSH-K. 2

3 Restgruppen Undervisningsministeriets definition af "restgruppen": Restgruppe 1: Er fem år efter afsluttet grundskole, ikke påbegyndt uddannelse Restgruppe 2: Er i de første 5 år efter afsluttet grundskole påbegyndt en eller flere uddannelser, men har senere afbrudt disse igen Lene Nedergård. DSH-K. 3

4 Matchkategorisering 1. Umiddelbar match: Borgeren har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. 2. Høj grad af match: Borgeren har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart i væsentlig grad matcher arbejdsmarkedets krav. 3. Delvis match: Borgeren har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart kun delvis matcher arbejdsmarkedets krav. 4. Lav grad af match: Borgeren har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at borgeren ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. 5. Ingen match: Borgeren har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at borgeren aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Lene Nedergård. DSH-K. 4

5 Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns kommune Undersøgelse af New Insight, dec Unge mellem 18 og 29 Kontanthjælp/starthjælp/for-revalidering Matchkategori 4 og 5 Kvalitativ og kvantitativ dataindsamlingsmetode Antal i målgruppen (sept. 08): unge (ca. 1/3 af alle unge ledige) 9 ud af 10: match 4 Lene Nedergård. DSH-K. 5

6 Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns kommune Varighed på kontanthjælp alle aldersgrupper (18-29 år): Over 6 år: 20% Over 3 år: 61% Over 1 år: mere end 90% Blandt de årige: Mere end 6 års ledighed: 37% Lene Nedergård. DSH-K. 6

7 Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns kommune Udannelse, unge i Match 4+5, år: 60 % har ikke uddannelse ud over folkeskole 15 % har ungdomsuddannelse 54 % har afbrudt én eller flere uddannelser Årsag til ophør: 50 % angiver helbred Lene Nedergård. DSH-K. 7

8 Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns kommune Årsager til ledighed (interviews + sagsgennemgang) Helbred: match 4: 91% match 5: 100 % Problemer med økonomi og netværk: knap 40 % Lene Nedergård. DSH-K. 8

9 Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns kommune Årsager til ledighed (interviews + sagsgennemgang) Faglige kvalifikationer: Match 4: 51 % Match 5: 70 % Personlige kompetencer: Match 4: 43 % Match 5: 64 % Lene Nedergård. DSH-K. 9

10 Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns kommune Fysisk helbred: I 16% af sagerne er anført fysiske helbredsproblemer. Mest udbredte: Problemer med ryg og led. Både diagnosticerede og selvrapporterede. Psykisk Helbred: I 59% af sagerne anført psykiske helbredsproblemer. Bl.a.: Personlighedsforstyrrelser, angst/fobi, ADHD, aspergers, depression, PTSD, spiseforstyrrelser Lene Nedergård. DSH-K. 10

11 Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns kommune Misbrug af alkohol, hash, hårde stoffer 17% har aktuelt et misbrug Blandt mændene: 28%, Blandt disse: 1/3 hårde stoffer Lene Nedergård. DSH-K. 11

12 Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns kommune Etnicitet: I den samlede målgruppe: Ikke-vestlige indvandrere udgør 18 % Efterkommere udgør 6 % I match 5: Ikke-vestlige indvandrere udgør 28 % Efterkommere udgør 10 % Barrierer: Unge uden dansk statsborgerskab er overrepræsenterede i alle kategorier Lene Nedergård. DSH-K. 12

13 Andre undersøgelser af unge på kontanthjælp Rosdahl et al., SFI 2006: tal for under 30-årige kontanthjælpsmodtagere: 79 % vurderes at have problemer ud over ledighed 46 % vurderes at være "socialt utilpassede" 31 % har "familiemæssige problemer" 27 % har gældsproblemer 27 % psykiske problemer 26 % misbrugsproblemer 24 % har "andre helbredsproblemer" 22 % har boligproblemer 22 % har sprogproblemer Lene Nedergård. DSH-K. 13

14 Andre undersøgelser af unge på kontanthjælp Henning Bach, SFI 2002 kontanthjælpsmodtagere under 30 der af kommunerne vurderes at have problemer ud over ledighed: 72% i % i % har ikke uddannelse ud over grundskoleniveau Lene Nedergård. DSH-K. 14

15 Uddannelsesmæssige barrierer Restgruppen. Forløbsdatabasen af unge født i 1984, PISA-Longitudinal. Dines Andersen 2005 De unge fra "restgruppen" kendetegnes ved: En lavere gennemsnitlig score med hensyn til læsefærdigheder end alle andre grupper En lavere faglig selvtillid i 9. klasse Lavere forventninger til eget potentiale Ringere faglig selvvurdering Mindre konkurrenceorienterede i skolen Mindre læselyst og interesse for læsning i fritiden Lene Nedergård. DSH-K. 15

16 Uddannelsesmæssige barrierer Restgruppen. Vedr. familiemæssig baggrund er gruppen kendetegnet ved: Forældre rangerede lavere med hensyn til erhvervsuddannelse og socioøkonomisk placering Andelen der kom fra en kernefamilie var markant mindre I hjemmene var mindre samtale om skolegang, og om politik og kultur Lene Nedergård. DSH-K. 16

17 Uddannelsesmæssige barrierer Læsefærdigheder (Dines Andersen 2005) Skala fra = laveste niveau. Svarer til: "at have vanskeligheder ved at kunne anvende læsning til at tilegne sig ny viden" - "funktionel analfabetisme" Blandt "restgruppen": 17% på niveau 1 24% under niveau 1 4% på niveau 5 Lene Nedergård. DSH-K. 17

18 Personlige kompetencer Undersøgelse af New Insight, dec Personlige kompetencer - to primære tendenser: Indadvendte (f.x. undgår andre, ensomme, social fobi, depressive) Udadvendte: (f.x. impulsstyrede, aggressive, voldelige) Desuden: udviklingshæmmede, alkoholsyndrom, autister, fobier, depressive, indlæringsvanskeligheder Lene Nedergård. DSH-K. 18

19 Unges forestillinger om arbejdet Undersøgelse af unge i aktivering. Simonsen og Katznelson 2000 På den ene side: Traditionel lønarbejderbevidsthed På den anden side: Mangel på "basale arbejdslivskvalifikationer" Udholdenhed Autoritetsforhold Lene Nedergård. DSH-K. 19

20 Unges forestillinger om arbejdet Ziehe & Stubenrauch: Ny ungdom Kulturel frisættelse Mulighedssansen Overophedning - afkøling Simonsen og Katznelson 2000: "på trods af uhyre store forskelle i ressourcer, baggrund og muligheder er der en gennemskærende (hjerteskærende) lighed i ønsker, orienteringer og forventninger til arbejdslivet" Lene Nedergård. DSH-K. 20

21 Unges forestillinger om arbejdet Pless og Katznelson 2007 På tværs af køn, geografi og faglig formåen, er der udstrakt enighed blandt de unge om, hvilke jobs, der betragtes som uattraktive Jo lavere karaktergennemsnit, jo højere vægtes et fremtidigt arbejdes status og prestige Særligt blandt: Unge med nydanske forældre Unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler Unge der ikke er under uddannelse Lene Nedergård. DSH-K. 21

22 Arbejdsmarkedets krav Faglige kvalifikationer: Teoretisk viden: Grund-, videre- og efteruddannelse Erfaring Personlige kvalifikationer Samarbejdsevne - Fleksibilitet - Omstillingsevne - Selvstændighed - Kreativitet Traditionelle lønarbejderkvalifikationer Udholdenhed Villighed til at indordne sig autoritetsforhold og arbejdspladsregler Tempo Lene Nedergård. DSH-K. 22

23 Strategier - og konsekvenser Angsten for nederlag - større end modet til at turde satse på en forandring Rønnebærrene er sure Andre orienteringer: Aktivering Sygdom Børn Misbrug Årsag og virkning - nedadgående spiral Kriminalitet - straffeattester Lene Nedergård. DSH-K. 23

24 Ønsker og barrierer Ønsker: "det gode liv", "det normale liv" Barrierer: Bogligt svage Manglende sociale kompetencer Psykisk skrøbelige Helbred - misbrug Straffeattester Bolig Netværk Sprog Lene Nedergård. DSH-K. 24

25 Anbefalinger Jespersen og Sivertsen. SFI 2005: Forskningsoversigt : Undersøgelser af effekter af behandling og forebyggelse. Forhold der kendetegner en succesfuld indsats: God dialog og et ligeværdigt forhold til den unge Den unge får nære relationer til mindst én (pædagogisk) medarbejder Indsatsen er handlingsorienteret. Uddannelse og arbejde i centrum fra starten Familie eller nære venner inddrages i den forebyggende eller behandlende indsats Lene Nedergård. DSH-K. 25

26 Anbefalinger Indsatsen har som formål at tilføre den unges hverdag strukturerede aktiviteter I forbindelse med den unges udfasning af en foranstaltning iværksættes brobyggende indsatser f.eks. efterværn eller udslusningsordninger Lene Nedergård. DSH-K. 26

27 Anbefalinger New Insight 2008: Længerevarende forløb med fleksibelt fremmøde Kombinationsforløb med tæt individuel kontakt Støttekontaktperson Efterværn Job- og uddannelsespakker Mere samlet indsats Dialog med virksomhederne Lene Nedergård. DSH-K. 27