Bedre brug af flygtninge og indvandreres
Oplag: 1.000 Rekvireres hos: Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K. Tlf.nr.: 33 92 33 50 E-mail: em@em.dk ISBN 87-601-8526-0 Elektroniske udgave: ISBN 87-601-8527-9 Design: Ole Jensen - Grafisk tegnestue Tryk: DanPost Grafik
Erhvervsministeriet har bedt CASA undersøge, hvorledes en bedre udnyttelse af flygtninge og indvandreres faglige ressourcer kan gennemføres og koordineres. Undersøgelsen skulle fokusere på mulighederne for at gennemføre en fleksibel integrationsproces, hvor flygtninge og indvandrere på et tidligt tidspunkt får en tilknytning til erhvervslivet i job, hvor de kan udnytte og videreudvikle deres faglige kompetencer. 1.1 Baggrund for undersøgelsen Udgangspunktet for undersøgelsen er, at indvandrere og flygtninge, som kommer til Danmark med faglige kompetencer i form af uddannelser og
sygeplejerske, metalarbejder og pædagog, for at anskueliggøre hvilke særlige problematikker, der knytter sig til målgruppen set fra de forskellige aktørers synsvinkel.
at udarbejde og distribuere information om, hvordan afklaringen for forskellige uddannelser foregår, at holde kontakten til de vurderende uddannelsesinstitutioner, eventuelt indgå i sagsbehandlingen som led i fremsendelse af papirer og fastholdelse af kontakten til institutionerne med mulighed for at forkorte ekspeditionstiden. Endelig bør det overvejes fra centralt hold, hvorvidt dette center skal kunne støtte en landsdækkende kommunikation og koordinering mellem kommunerne og på tværs af målgruppens organisatoriske tilhørsforhold (kommuner, AF, a-kasser), om forhold som: hvor i landet findes flygtninge og indvandrere med samme uddannelsesmæssige baggrund? samt hvilke muligheder er der for på landsplan at lave særligt tilrettelagte forløb målrettet på specielle faggrupper? 2.4 Hensynet til både sprogkrav og faglige ressourcer I forbindelse med tilrettelæggelse af aktiveringer, bør det overvejes, hvordan målgruppens ressourcer inddrages optimalt i forhold til sprogkrav og krav om kulturel kompetence. Disse overvejelser kan ses som et dilemma med afvejning af tre faktorer, som alle er vigtige i forbindelse med dette; de dansksproglige og danskkulturelle kompetencer, de
Modellen er ikke gennemprøvet i praksis, men kan inspirere til udvikling af metoder til kombinationsforløb. Dette
Det anbefales, at informationerne til
Målgruppen for undersøgelsen er bred: flygtninge og indvandrere i den erhvervsaktive alder, som har medbragte faglige kompetencer i form af gennemførte eller påbegyndte kompetencegi-
En anden del af denne gruppe er de personer, som er blevet familiesammenført under betingelse af familieforsørgelse, det vil sige et krav om, at familiesammenførte skal forsørges af deres ægtefælle, eller den familie som de er blevet sammenført med, og dermed har
ækvivaleres (sidestilles med en dansk uddannelse), eller at uddannelsen kan give merit (erstatte dele af en dansk uddannelse), hvis denne fuldføres. Dette gælder også i tilfælde, hvor uddannelsen ikke er færdiggjort i hjemlandet. Endelig kan afklaringen konkret hjælpe til formidling af et arbejde, hvor
nationalitet. Dette betyder, at det kan være vanskeligt at danne sig et overblik internt og mellem kommuner, over
og kvalificering på et langt lavere for-
Virksomhederne er ligeledes primære aktører på mindst to niveauer. For det første er virksomhederne det egentlige mål for integrationen på arbejdsmarkedet, men for det andet deltager virksomhederne i integrationsarbejdet ved
flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt kan være problematisk i forhold til målgruppen. Argumentet er, at det ikke altid er den hurtigste vej til selvforsørgelse, som bygger på målgruppens faglige kvalifikationer. Ligeledes er det heller ikke altid sikkert, at den hurtigste vej til selvforsørgelse er den vej, der på sigt giver stabil selvforsørgelse. På den måde er vejen til hurtig selvforsørgelse en afvejning af en række forhold, som mange sagsbehandlere oplever sig ene om at skulle foretage. Et typisk
planen, der vedrører danskundervisningen og dens samspil med den øvrige integrationsproces. Undersøgelsen viser, at begge kommuner tager højde for dette ved at samarbejde med sprogcentret. I Aalborg er inddragelsen af sprogcentret i Integrationscenteret netop et forsøg på at få de to universer ind i et forpligtende samarbejde. Organisatorisk kommer denne strategi til udtryk i Aalborg Kommunes formaliserede firkantssamtaler, hvor flygtning, sproglærer, aktiveringsmedarbejder og hovedvejleder (den koordinerende sagsbehandler) deltager. I Helsingør opstiller sagsbehandleren i Integrationsenheden handlingsplanen i 39
For det første er den tidlige faglige afklaring væsentlig i forhold til at give den enkelte et bevis at søge videre med. I kapitel 6 diskuteres nærmere de problemstillinger, der knytter sig til denne del af den faglige afklaring. For det andet indgår den faglige afklaring som del af en psykologisk proces, der betinger det videre integrationsforløbs succes. Der har været erfaringer fra den tidligere integrationsindsats med langstrakte
har været muligt at indhente officielle oplysninger om studiet. Jeg har nogle gange med held sat dem selv til at beskrive (uddannelsesindholdet)... Jeg siger, de skal gøre det på deres eget sprog, og så får vi det oversat. Nogle kan beskrive fra semester til semester, hvad de har lavet, og hvad de har læst, hvilke fag de har haft og hvor mange timer. Så er der noget at bygge på. Især for faglige uddannelser er der erfaring med, at der i nogle lande ikke
Ingeniøruddannelsen, Aalborg Universitet 45
Dansksproglige kvalifikationer som forudsætning for vurdering? En problemstilling i forhold til det sidste eksempel (tekstboks 6.4.) er muligheden for og prioriteringen af at bruge tolke som led i vurderingen. Det er her væsentligt at bemærke, at den faglige vurdering bør være af faglig og ikke af sproglig karakter. Netop fordi den faglige vurdering også har en psykologisk funktion i forhold til den videre integrationsproces, er det ikke hensigtsmæssigt at vente med en kompetencevurdering, indtil den pågældende har erhvervet sig de dansksproglige kvalifikationer, den pågældende uddannelsesinstitution mener er tilstrækkelige. Derfor bør kommunerne prioritere brugen af tolke i den faglige kompetencevurdering. 6.2 Hvordan kan vurderingen bruges?(og ikke)tj-10-2.3333 TD0.025 Tw[(R)12.1(esultate
ind på studiet, får vi betaling ad den vej. Så hører det med til arbejdet. Men hvis det er en helt ny service, vi skal yde, hvor vi skal vurdere en hel masse, som vi ikke selv får ind som studerende, vil vi sige, at vi ikke kan, eller at vi må have ekstra ressourcer til det. (studievejleder) Behov for ressourcebeskrivelse Et problem i forbindelse med at vurderingen på uddannelsesinstitutionerne sker med henblik på indskrivning på
kræver afklaringen et samarbejde mellem flere forskellige institutioner, dels de institutioner, som sammen med udlændingen ønsker en afklaring, dels de uddannelsesinstitutioner, som har den faglige kompetence til at afklare. Undersøgelsen viser dog, at der kan være forskellige interesser for, hvad en sådan afklaring bør indeholde. Sags-
At kunne tale dansk er et nødvendigt
en klar forståelse af, at et tilstrækkeligt danskniveau skal være til stede, før flygtningene kommer ud på arbejds-
ringer fra begge kommuner med, at det kan være værdifuldt for den enkelte elev at komme i forskellige former for praktikker. 7.3 Et dilemma Flygtninges behov for erhvervelsen af såvel dansksproglige og kulturelle kompetencer som behovet for at få anerkendt samt brugt de medbragte faglige kvalifikationer er udtryk for et grundliggende dilemma, der er forbundet med at integrere flygtninges faglige kvalifikationer på det danske arbejdsmarked. Dilemmaet kan formuleres som behovet for, at den enkelte flygtning erhverver sig basale kommunikative kompetencer uden, at dette sker på bekostning af medbragte faglige kvalifikationer i form af forældelse og dekvalificering samt tab af arbejdsidentitet. I dilemmaet ligger således både det bagudrettede: de medbragte ressourcer, og det fremadrettede: fagligt relevante aktiviteter. Dilemmaet kan grafisk fremstilles i følgende model:
her, at man ikke kan tillære sig viden om dansk arbejdspladskultur på skolebænken. Det betyder ikke, at de interviewede negligerer betydningen af sprog og kulturundervisning. Man anerkender samstemmende, at undervisning i danske kultur og samfundsforhold kan støtte op om en bredere kultur- og sprogtilegnelsesproces. Derfor peger flere sproglærere og kommunalt ansatte på praktikker som et vigtigt led i integrationsindsatsen, fordi det giver mulighed for bredt at tilegne sig viden om dansk kultur og sprog gennem egen iagttagelse og deltagelse. Modellen ovenfor viser, at de individuelt tilrettelagte forløb, der tager højde for den enkeltes medbragte faglige kvalifikationer, er særdeles relevant for netop denne undersøgelses målgruppe. Det skyldes det faktum, at jo mere man som flygtning har med i bagagen i form af faglige kvalifikationer, både erhvervserfaring og uddannelse, jo mere individuelle forløb er påkrævet i forhold til maksimalt at udnytte netop disse faglige kvalifikationer. Behovet for de individuelle forløb udgør en barriere i forhold til de kollektive former, som sprogundervisning og anden faglig opkvalificering ofte foregår under. Barrieren er dels i forhold til
måske kommet ind hos en automekaniker, har gået der og fået et indhold i deres
tutioner som AMU og Teknisk Skole, og om kommunen har mulighed for at etablere de fagligt relevante virksomhedspraktikker, som er en forudsætning for pindsvinemodellens relevans for målgruppen. 7.6 Behov for gennemsigtighed Som nævnt er samarbejdet mellem
Flere interviewede sagsbehandlere og sprogcentervejledere har udtrykt behov for, at medarbejdere ved sprogcentre og kommuner, der har erfaring med at arbejde med flygtninge og indvandrere, i samråd med uddannelsesinstitutionerne gennemgår de dansksproglige adgangskrav, der er nødvendige inden for de forskellige uddannelser. En erhvervsog studievejleder udtrykker bekymring
Praktikkens formål og funktion afhæn-
om at kvalificere dialogen i forbindelse med praktikforløb, f.eks. i form af en forventningsafstemning mellem kommune, virksomhed og praktikant. De interviewede på virksomhederne er ikke særligt optagede af, om praktikanterne kommer fra AF eller kommunen. Derimod hæfter man sig ved graden af
samarbejdet med virksomhederne om praktik for flygtninge. Som nævnt ovenfor er der dog meget forskellige tilgange til arbejdet med at finde praktiksteder, og derfor er erfaringsgrundlaget
71
72
det er to meget forskellige arbejdsområder. Sagsbehandlerne arbejder bredt og helhedsorienteret og skal forholde sig til den enkelte flygtnings familie, bolig og erhvervssituation, derimod arbejder jobkonsulenterne målrettet på at formidle job og tilskudsordninger, og de skal principielt kun forholde sig til erhvervs- og uddannelsessiden. En jobkonsulent fortæller: Rådgiverne sidder jo med hele sagen, og så kan der jo være andre elementer end
Manglende kompetencer i forhold til de mest veluddannede I forhold til undersøgelsens målgruppe er det desuden en særlig problemstilling, at sagsbehandlere og jobkonsulenter ikke besidder den nødvendige viden til at kunne formidle fagligt relevante praktikker. Flere interviewede taler om, at man som kommunalt ansat har en ærefrygt over for det private erhvervs-
Ipsen, Sanne (1997): Dansk Flygtningehjælps arbejde med repatriering af bosniske flygtninge, Ekstern evaluering, Rekvirent: Dansk Flygtningehjælp. Ipsen, Sanne (1997): Den gode cirkel. Evaluering af et rotationsprojekt for indvandrere i Frederiksborg Amt, Rekvirent: AD, KAD og SiD i Frederiksborg Amt. Ipsen, Sanne og Shahin Laghaei (1996): Utraditionelle uddannelses- og beskæftigelsesprojekter for indvandrere og flygtninge, rapport udarbejdet for