Ordforråd Oplæg på UCCs konference Når koden er knækket Onsdag d. 25. januar 2012 Jonna Bybeck Tosev og Katrine Klim Jacobsen Begge cand. mag. i audiologopædi 1 Disposition Ordforrådets organisering i det mentale leksikon Test af ordforråd Ordforråd og læsning Prædiktorer for læseudvikling Udvikling af homofontesten Afrunding 2 1
Hvad er ordforråd egentlig? Ordforrådet er det lager af ord, som man besidder. Det samlede ordforråd kaldes også det mentale leksikon Ordforrådet er på en gang konkret og abstrakt Hvor mange ord? Forstå - forståelse Bold boldene Hvordan finder vi ordene? I løbet af millisekunder finder vi det ord, vi skal bruge. Og vi laver kun fejl ca. 1/1000 gange. 1 1 Levelt et al 1999 Hvornår besidder vi et ord? Er det nok at forstå ordet i en kontekst eller skal vi kunne give en præcis definition, før det er en del af vores ordforråd? 3 Organisering af det mentale leksikon Med en tilgængelighed på 2-3 ord i sekundet, må ordforrådet nødvendigvis være nøje organiseret, men hvordan? Alfabetisk orden som på biblioteket (fonologi)? Organiseret efter emner (semantik)? Ligger de højfrekvente ord øverst i bunken? 4 2
Organisering af det mentale leksikon Associationsøvelser: MUS KAT eller MUS HUS Semantisk og fonologisk organisering 5 Netværk i det mentale leksikon blyant mus stol fersken kat bus melon løg fest kartofler hund tog kommode bord hest bog kiwi æble banan kanin ko reol kylling hus sus bøf agurk vindue 6 3
4 Frugt. blyant mus hund stol kat hest kylling bøf agurk sus ko reol bord kanin bog kommode løg fest kartofler tog bus hus vindue æble kiwi melon banan fersken 7 Ting der starter med [b] mus hund melon stol fersken kat hest kylling agurk sus ko reol æble kiwi kanin kommode løg fest kartofler tog hus vindue banan bus blyant bøf bog bord 8
Når vi producerer og forstår ord Forestillingsindhold: Dyr, der klatrer i træer og spiser bananer [ abə] Produktion Semantik og syntaks Fonologi Perception 9 Ordforrådets fire aspekter Omfang Hvor mange ord har man i sit ordforråd? Semantisk kvalitet Hvor godt kender man betydningen af ordene? Fonologisk kvalitet Hvor præcis er ordets fonologiske form lagret? Tilgængelighed Hvor hurtigt kan man forstå/producere ord? 10 5
Test af ordforråd Når man tester ordforrådet, skal man altså være opmærksom på, hvilket aspekt man gerne vil vide noget om. 11 Test af ordforrådets omfang Kan testes ved billedbenævnelse (det produktive ordforråd), fx OK-testen: Eller ved billedudpegning (det receptive ordforråd), fx Læseevaluering på Begyndertrinnet: 12 6
Test af ordforrådets semantiske kvalitet Receptivt eller produktivt, fx: Definitioner Synonymer Antonymer Semantiske relationer 13 Test af ordforrådets fonologiske kvalitet Accept af diskrete fejludtalelser: Børnebave Elepant Gulegrødder Hosgital Kyngeslativ Mest distinkte udtale: kodi -krokodille sjola -chokolade amlang ambulance hækå helikopter lotiv -lokomotiv 14 7
Test af ordforrådets tilgængelighed Benævnelseshastighed ved benævnelse af en række højfrekvente billeder 15 Hvis man har vanskeligheder Ordforråd og læsning I Ordblinde Dårlige forståere Langsomme læsere? Skriftsprog Afkodning Læseforståelse Læsehastighed Talesprog Form: fonologi Indhold: semantik Tilgængelighed: ordmobilisering 16 8
Ordforråd og læsning II Double deficit/dobbelte vanskeligheder: Upræcis og langsom benævnelse 3 Dårligere på produktive test På test af 1, 2 ordforråd(aldersmatchet) Dårligere på produktive ogreceptive test 1, 2 Langsommere benævnelse Særlige vanskeligheder med Lange, fonologisk komplekse ord, fx krokodille, bibliotek. Lavfrekvente ord, fx lodret, og betydningsrelationer, fx overkategorier Benævnelseshastighed på både høj-og lavfrekvente ord Type af læsevanskeligheder Ordblinde: Vanskeligheder med sprogets lydlige side Dårlige forståere : Vanskeligheder med sprogets indholdsside Langsomme læsere?: Vanskeligheder med ordmobilisering 1) Snowling et al. (1998) 2) Nation (2005) 3) Wolf & Bowers(1999) 17 Udvikling af læseforståelse og ordforråd Børn lærer de fleste nye ord uden for formelle læringssituationer Læsning giver mulighed for at møde langt flere nye ord end det talte sprog -og dermed for at udvikle sit ordforråd Cunningham & Stanovich1998: Whatreadingdoesfor the mind, American Education/American federation of teachers, p. 1-8 18 9
Ordforråd i talt og skrevet sprog Tekster Tale i tv Samtale Cunningham & Stanovich1998: Whatreadingdoesfor the mind, American Education/American federation of teachers, p. 1-8 50% flere sjældne ord i børnebøger end i voksen samtale! 19 Udvikling af læseforståelse og ordforråd Læsning giver mulighed for at møde langt flere nye ord end det talte sprog -og dermed for at udvikle sit ordforråd: Jo mere man læser, jo mere udvikler man sit ordforråd Jo mere man udvikler sit ordforråd, jo bedre læseforståelse (og dermed motivation) og jo sværere tekster vil man vælge Forskelle i læsemængdeog tekstvalggiver anledning til store forskelle i møder med nye ord 20 10
Forskelle i læsemængde ved selvstændig læsning Fordeling som viser tid anvendt på selvstændig læsning uden for skolen (5. kl.) Pr. år 21.000 ord 282.000 ord 1.146.000 ord Pr. dag og uge Under 1 min./ca. 5 min. Ca. 5 min./ca. 30 min. Ca. 15 min./ca. 100 min. 0 20 50 80 100 Cunningham & Stanovich1998: Whatreadingdoesfor the mind, American Education/American federation of teachers, p. 1-8 21 Prædiktorer for udvikling af læsefærdigheder HollisS. Scarborough lavede i 1998 en metaundersøgelse af 61 studier, hvor man undersøgte prædiktorer for udviklingen af senere læsefærdigheder. Alle studier testede børn på en række sproglige parametre umiddelbart før og omkring skolestart, og sammenlignede deres scorer med deres læsefærdigheder efter et, to og/eller tre års læseundervisning. Scarborough, H. (1998): Early identification of children at risk for reading disabilities. Phonological awareness and some other promising predictors. I: B.K. Shapiro & P.J. Accrado& A.J. Capute(Eds.): 22 Specific Reading Disability: A view of the spectrum(p.75-119). New York: York Press. 11
Korrelationskoefficienter Når man undersøger sammenhængen mellem to variable, udtrykkes sammenhængens styrke i en r-værdi fra 0.0 1.0 23 Prædiktorer for udvikling af læsefærdigheder Sproglige færdigheder Korrelation med (førskolealderen) senere læsefærdigheder Tidlige læsefærdigheder.57 (32%) Bogstavkendskab.52 (27%) Fonologisk opmærksomhed.46 (21%) Produktivt ordforråd (billedbenævnelse).45 (20%) Hukommelse for sætninger og historier.45 (20%) Hurtig, seriel benævnelse.38 (14%) Receptivt ordforråd (billedudpegning).33 (11%) Sproglig hukommelse (ord, cifre).33 (11%) 12
Ordforråd som prædiktor for udvikling af læsefærdigheder Sproglige færdigheder Korrelation med (førskolealderen) senere læsefærdigheder Tidlige læsefærdigheder.57 Bogstavkendskab.52 Muligt at gruppeteste Fonologisk opmærksomhed.46 Produktivt ordforråd (billedbenævnelse).45 Hukommelse for sætninger og historier.45 Hurtig, seriel benævnelse (RAN).38 Sprogperception (syntaks).37 Receptivt ordforråd (billedudpegning).33 Sproglig hukommelse (ord, cifre).33 25 Udvikling af en ny type ordforrådstest Test af produktivtordforråd med en gruppeprøve til indskolingen 26 13
Et ord består af et semantisk indhold og en lydlig form Semantisk indhold Lydlig form 27 Vi udnyttede, at visse ord har forskelligt semantisk indhold, men samme lydlige form Semantisk indhold Lydlig form Semantisk indhold Homofoner 28 14
Homofontestens design 1 2 3 4 29 Instruktion: Sæt streg mellem de to ting, der kan hedde det samme. 1 2 3 4 30 15
Hvordan løses homofontesten sammenlignet med en traditionel benævnelsestest? [ abə] [ dʁαwə] 31 Overvejelser i udformningen af testen Ordmaterialet Homofoner Passende sværhedsgrad Illustrerbare (substantiver) Distraktorer Illustrationer Professionel tegner Afprøvning af billedernes kvalitet 32 16
Er homofontesten så en test af produktivt ordforråd? Afprøvning i en 1. klasse: Homofontesten Individuel billedbenævnelse af homofonerne Korrelationsundersøgelse: Antal rigtige besvarelser på homofontesten sammenlignet med antal rigtigt benævnte billeder (de homofone ord) 33 Resultat og konklusion 26 24 Antal rigtige i homofontesten 22 20 18 16 n = 19 r = 0,94 r 2 = 0,88 14 12 30 35 40 45 Antal rigtige ved individuel benævnelse 50 Det kan godt lade sig gøre at teste omfanget af det produktive ordforråd ved at bruge homofontesten 34 17
Perspektiver for homofontesten Adgang til at teste produktivt ordforråd på gruppebasis! Mindredetaljeretinformation omelevernes ordforråd pga. gruppeformatet Screeningsværktøj, fx som del af testbatteri i børnehaveklassen sammen med bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed Kan elever i børnehaveklassen indgå i gruppetest? Kan elever i børnehaveklassen erkende, at ord har en form og et indhold og dermed at flere ord kan dele samme lydlige form? Større afprøvning standarder Langtidsundersøgelse: Giver homofontesten en bedre forudsigelse af senere læsefærdigheder end en receptiv ordforrådstest? 35 Referencer Aitchison, J. (2003): Words in the mind. An introduction to the mental lexicon. Blackwell. Cunningham & Stanovich1998: Whatreadingdoesfor the mind, American education/american federation of teachers, p. 1-8 Elbro, C. (2006): Læsning og læseundervisning, 2. udg., København: Gyldendal. Levelt, W., Roelofs, A., & Meyer, A., (1999):A theory of lexical access in speech production, Behavioral and brain sciences 22, 1-75 (side 1-8) Grønborg, A., Lund, J., Møller, S.O. & Pedersen, H. (1993): Ordkendskabstest, deltest A (børn) Herning: Specialpædagogisk Forlag Nation, K. (2005): Picture naming and developmental reading disorders, Journal of Research in Reading 28, Issue 1, 2005, pp 28 38 Petersen, D.K. & Borstrøm, I. (2006): Læseevaluering på begyndertrinnet find billedet. Alinea Scarborough, H. (1998): Early identification of children at risk for reading disabilities. Phonological awareness and some other promising predictors. I: B.K. Shapiro & P.J. Accrado& A.J. Capute(Eds.): Specific Reading Disability: A view of the spectrum(p.75-119). New York: York Press. Snowling, M., van Wagtendonk, B. & Stafford, C. (1988):Object-naming deficits in developmental dyslexia, Journal of Research in Reading 11 (2), 67 85 Wolf, M. & Bowers, J. (1999): The Double-Deficit Hypothesis for Developmental Dyslexias, Journal of Educational Psychology 91(3), 415-438 36 18
Gode kilder til viden om ordforråd Artikler: Baumann et al. (2007): Bumping Into Spicy, Tasty Words That Catch Your Tongue : A Formative Experiment on Vocabulary Instruction, The Reading Teacher, 61(2), pp. 108 122 Cunningham & Stanovich(1998): What reading does for the mind, American education/american federation of teachers, p. 1-8 http://www.adihome.org/articles/jdi_01_02_06.pdf Gellert, A. (2007): Forholdetmellemordforrådoglæseforståelse, TidskriftetVidenomLæsning2 (oktober), 1-8. http://www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/anna_steenberg_gellert.pdf Bøger: Aitchison, J. (2003): Words in the mind. An introduction to the mental lexicon. Blackwell. Graves, M. (Ed.) (2009): Essential Readings on Vocabulary Instruction. International Reading Association. 37 Tak til Malene Hald for illustrationer www.malenehald.dk & for økonomisk støtte 38 19