INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Relaterede dokumenter
Danmark går glip af udenlandske investeringer

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Brug for flere digitale investeringer

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Begejstring skaber forandring

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER

Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Statistik om udlandspensionister 2011

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Danmark skal lære af vores nabolande

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

7. Internationale tabeller

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Danmark mangler investeringer

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST

Statistik om udlandspensionister 2013

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

DANMARKS NATIONALBANK 12.

Stramme rammer klare prioriteter

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

konsekvenser for erhvervslivet

Danske eksportvarer når km ud i verden

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Offentligt underskud de næste mange årtier

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

Konjunktur og Arbejdsmarked

Direkte investeringer Ultimo 2014

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

Mød virksomhederne med et håndtryk

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Dansk styrkeposition ødelægges af nye energiafgifter

Konjunktur og Arbejdsmarked

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

ENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Danmark Finland Norge Sverige

Eksport skaber optimisme

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Statistiske informationer

Tema om Løn LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN STÆRKT UNDERVURDERET. Stor forskel på lønnens betydning

Analyse 3. april 2014

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

VisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne

DANMARKS NATIONALBANK 13.

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Analyse 29. januar 2014

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

Statistiske informationer

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld




Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Transkript:

Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer i udlandet har siden 2007 givet et afkast på ti kr. for hver 100 kr., der er investeret. Afkastet på en tilsvarende investering i Danmark har blot været otte kr. Det er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor både danske og udenlandske virksomheder investerer mere i udlandet, end de gjorde tidligere. Afkastgraden på Danmarks direkte investeringer i udlandet var i perioden 2007 til 2012 højere end afkastgraden på udlandets direkte investeringer i Danmark. Det har med andre ord været mere attraktivt at investe- Størst afkast ved at investere i udlandet Direkte investeringer i udlandet giver større afkast end i Danmark Gennemsnitlig årlig afkastgrad, 2001 2012, pct. Pct. 10 Udlandets investeringer i Danmark 8 6 4 Anm. *Afkastgraden betegnes som overskuddets andel af egenkapitalen Nationalbanken 2 0 2001-2006 2007-2012

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK DI INDSIGT MARTS 14 SIDE 2 re i udlandet end i Danmark, da afkastgraden udtrykker overskuddets andel af den investerede egenkapital. Der er store branchemæssige forskelle på afkastgraden, hvor medicinalindustrien blandt andet opnår et relativt stort overskud pr. investeret krone. Det påvirker afkastgraden på danske investeringer i udlandet positivt. På den anden side har afkastgraden på udlandets investeringer i landbrug og råstofindvinding haft endnu større afkastgrader end den danske medicinalindustris direkte investeringer i udlandet. Derfor kunne man vælge at se bort fra en eller flere brancher, men man risikerer på den måde at forvride billedet endnu mere, end hvis alle brancher inkluderes i beregningen af afkastgraden. At der har været en større gevinst ved at investere i udlandet, kan være en del af forklaringen på udviklingen i de direkte investeringer ind og ud af Danmark. Således var Danmarks direkte investeringer i udlandet ved udgangen af 2013 556 mia. kr. mere værd end udlandets investeringer i Danmark. Et investeringsgab, der er vokset med 465 mia. kr. siden 2006 og dermed stort set er opstået på syv år. er en del af forklaringen på investeringsgabet De direkte investeringer kan tage mange former, men er defineret som investeringer, hvor investorer får medbestemmelse i den virksomhed, de investerer i. Direkte investeringer kan således både være opkøb, udvidelser eller opstart af virksomheder. Men det kan også dække over simpel likviditetsstyring internt i multinationale koncerner. Flere former for direkte investeringer Når de direkte investeringer finder sted i form af opkøb, har de umiddelbart ingen direkte effekt på beskæftigelsen. Til gengæld kommer udenlandske ejere med nye ideer, ny viden og ny teknologi, som kan gavne Opkøb Danmark har på få år fået et kæmpe investeringsgab Beholdning af ud- og indgående direkte investeringer, 1999 2013, mia. kr. Mia. kr. 1.400 Udlandets investeringer i Danmark 1.200 1.000 800 600 400 Anm. 2013 er beregnet ud fra strømstatistikken og er derfor ekskl. værdiregulering. Alle investeringer er ekskl. gennemløbsinvesteringer Nationalbanken 200 0 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013*

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK DI INDSIGT MARTS 14 SIDE 3 produktiviteten og dermed være med til at fastholde arbejdspladser i Danmark. Likviditetsstyring har ikke nogen realøkonomisk effekt, fordi det i princippet blot er penge, der overføres uden at de placeres i fysiske aktiver. Det er ikke muligt at rense tallene for likviditetsstyring, og det kan derfor forstyrre billedet i enkelte kvartaler eller år. Over en længere årrække som de syv år, hvor investeringsgabet i Danmark konsekvent er vokset, må det dog forventes, at opkøb, udvidelser og opstart af virksomheder eller manglen på samme har drevet en væsentlig del af udviklingen. Likviditetsstyring HØJERE AFKAST I UDLANDET SKYLDES IKKE KUN HØJERE RISIKO Jo højere risikoen er ved en investering, des højere afkast vil en investor kræve. Når afkastgraden på investeringer uden for Danmark er størst, kan det derfor hænge sammen med, at der også er en højere risiko forbundet med disse investeringer. I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at afkastgraden på de udgående investeringer har været større end på de indgående i hvert eneste år siden 2004 på trods af, at den har svinget mere. Det kan derfor forekomme, at risikoen ved at investere i udlandet er større end i Danmark, men overordnet set har investor alligevel været rimelig sikker på at opnå et højere afkast. Højere afkastgrad på udgående investeringer hvert år siden 2004 Når man ser på værdireguleringen af de ind- og udgående investeringer synes risikoen faktisk nærmere at være højst ved de indgående investeringer. Her er udlandets investeringer i Danmark nemlig faldet i værdi, mens Danmarks investeringer i udlandet er steget i værdi siden 2007. De udgående investeringer er steget mere i værdi end de ingående Værdiregulering af Danmarks direkte investeringer*, 2007 2012, mia. kr. Mia. kr. 120 100 80 60 40 20 0 Udlandets investeringer i Danmark Anm. *Ekskl. gennemløbsinvesteringer Nationalbanken -20-40 -60-80 2007 2008 2009 2010 2011

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK DI INDSIGT MARTS 14 SIDE 4 En del af værdireguleringen skyldes valutakursforskydninger eller rent tekniske justeringer af beholdningen og har derfor ikke noget at gøre med, hvordan investeringen i sig selv forløber. For eksempel steg værdien af Danmarks investeringer i Sverige med 20 mia. kr. i 2010 udelukkende som følge af en styrkelse af den svenske krone. En teknisk justering kan eksempelvis ske ved, at en investor nedbringer sin ejerandel til under 10 pct., hvormed investeringen i stedet kategoriseres som en porteføljeinvestering. I perioden 2007 til 2011 stod valutakurser og tekniske justeringer tilsammen for halvdelen af værdireguleringens bidrag til investeringsgabet. Dermed kommer halvdelen af værdireguleringen fra egentlige prisændringer, hvor virksomhedernes vurdering af værdien af deres investeringer enten stiger eller falder. Når en investering vurderes at være mere værd, må det i sidste ende skyldes, at afkastet fra denne investering har overrasket positivt. I perioden 2007 til 2011 var det prisændringer på de udgående investeringer, der bidrog til investeringsgabet. Dermed indikerer værdireguleringen, at de direkte investeringer i udlandet har overrasket positivt, mens udlandets investeringer i Danmark er gået som forventet. Alt i alt har der derfor ikke været tegn på, at det højere afkast blot kan forklares ved højere risiko. Værdireguleringen er også en væsentlig del af gevinsten ved at foretage en investering og værdiregulering af de ind- og udgående investeringer har givet en ekstra gevinst til de investorer, der har investeret i udlandet. Denne gevinst var i perioden 2007 til 2012 på næsten 200 mia. kr., hvilket skal ses i forhold til, at den samlede formueindkomst fra de udgående investeringer var 261 mia. kr. i samme periode. Selv hvis kun halvdelen kommer fra egentlige prisændringer, er der derfor fortsat tale om en væsentlig økonomisk gevinst. er steget i værdi og har givet investorerne en ekstra gevinst STØRRE AFKAST OG VÆRDISTIGNINGER PÅ DANSKE INVESTERINGER I UDLANDET KAN FORKLARE INVESTERINGSGABET Den højere økonomiske gevinst, der i perioden 2007 til 2012 har været ved at investere i udlandet frem for i Danmark, kan således være med til at forklare, hvorfor tilstrømningen af nye investeringer fra udenlandske virksomheder siden 2007 har været lavere end tidligere. Det kan ligeledes være en del af forklaringen på, hvorfor danske virksomheder har investeret mere i udlandet, end de gjorde tidligere. Investeringerne går uden om Danmark

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK DI INDSIGT MARTS 14 SIDE 5 Danmark tiltrækker færre og færre udenlandske investeringer Gennemsnitlig årlig strøm af direkte investeringer til og fra Danmark, 1995 2013, mia. kr. Mia. kr. 70 Udlandets investeringer i Danmark 60 50 40 30 Anm. Ekskl. gennemløbsinvesteringer Nationalbanken 20 10 0 1995-2000 2001-2006 2007-2013 I og med at direkte investeringer har positive effekter på økonomien, betyder det også, at Danmark er gået glip af disse gevinster, hvis vi ikke har tiltrukket nok investeringer fra udlandet. Det er der noget, der tyder på, at vi ikke har. Danmark tiltrækker ikke kun færre direkte investeringer fra udlandet end tidligere. Danmark er også et af de lande, der siden 2007 har tiltrukket færrest direkte investeringer målt som andel af BNP. Danmark er blandt de lande, der tiltrækker færrest investeringer Gennemsnitlig årlig tilstrømning af direkte investeringer fra udlandet, 2007 2012, andel af BNP Luxembourg Belgien Irland Island Chile Estland Ungarn Israel Schweiz Australien Nederlandene Storbritannien Canada Sverige Den Tjekkiske Republik Norge Polen Slovakiet Østrig Spanien Portugal Mexico Tyrkiet Frankrig New Zealand USA Slovenien Finland Danmark Tyskland Sydkorea Italien Grækenland Japan 0 5 10 15 20 25 30 Andel i pct. UNCTAD

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK DI INDSIGT MARTS 14 SIDE 6 Afkastgraden er altså en del af forklaringen på, hvorfor investeringerne synes at gå uden om Danmark. Men hvad er det, der påvirker afkastet på en investering? HØJE DANSKE OMKOSTNINGER ER ET VÆSENTLIGT MOTIV FOR AT INVESTERE I UDLANDET FREM FOR I DANMARK En tidligere undersøgelse blandt DI s medlemmer 1 har vist, at adgang til nye markeder og lavere arbejdsomkostninger er de to mest udbredte motiver for at oprette arbejdspladser i udlandet. Dermed dækker en stor del af danske virksomheders investeringer i udlandet altså over, at det ikke har kunnet betale sig at investere i Danmark på grund af de høje omkostninger. Omkostningerne herunder skatter og afgifter påvirker afkastet på en investering direkte. Når virksomhederne fravælger Danmark på grund af høje omkostninger, hænger det derfor tæt sammen med det højere afkast, der kan opnås på investeringer i udlandet frem for i Danmark. Derfor er høje danske omkostninger formentlig også en del af forklaringen på, at udenlandske virksomheder investerer så lidt i Danmark sammenlignet med tidligere og sammenlignet med andre lande. Høje danske omkostninger påvirker afkastet negativt og holder udlandet fra at investere i Danmark De høje danske omkostninger hænger sammen med den forværring af konkurrenceevnen, der skete op igennem 00 erne og har gjort det dyrere at drive virksomhed i Danmark sammenlignet med andre lande. De sene- Virksomhederne søger mod udlandet for at reducere omkostningerne Virksomhedernes vægtning af deres moriver for at oprette arbejdspladser i udlandet og ikke i Danmark Bedre adgang til nye markeder/tæt på kunden Reduktion af arbejdsomkostninger Skatter og afgifter Effektivisering af virksomhedens organisation og indre Ikke tilstrækkelig adgang til kompetent arbejdskraft i Danmark For at få bedre adgang til specialiseret viden og teknologi 0 20 40 60 80 100 Pct. Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke DI s virksomhedspanel, survey blandt 442 virksomheder, afsluttet medio juni 2011 1 DI s Virksomhedspanel, afsluttet medio juni 2011

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK DI INDSIGT MARTS 14 SIDE 7 re år er der dog påbegyndt en nødvendig genopretning af dette konkurrenceevnetab. En fortsættelse af denne kurs kan med tiden forventes at få en positiv effekt på udlandets investeringer i Danmark og dermed trække i retning af et mindre investeringsgab. FOR FÅ INVESTERINGER KOSTER ARBEJDSPLADSER OG HÆMMER PRODUKTIVITETEN Virksomhederne investerer, som vist, mere og mere uden for Danmarks grænser, og de, der har gjort det, har haft en økonomisk gevinst ved det. Det gælder både danske og udenlandske virksomheder, men især de meget få udenlandsk investeringer i Danmark har økonomiske konsekvenser. For det medfører, at Danmark på kort sigt går glip af arbejdspladser og på den lange bane de produktivitetsgevinster, som investeringerne bringer med sig. For få investeringer i Danmark er et problem At danske virksomheder investerer mere og mere i udlandet kan både være en fordel og en ulempe for Danmark. Det skyldes blandt andet, at danske virksomheder kommer ind på nye markeder og opkøber udenlandske konkurrenter, hvilket kun er godt for Danmark, da det vidner om sunde danske virksomheder. Det dækker til gengæld også over outsourcing og udvidelser, som også burde være lønsomme at foretage i Danmark, men ikke er det. Dermed placeres arbejdspladserne i stedet i udlandet. Når det er motivationen for at investere i udlandet, er det forbundet med et tab af danske arbejdspladser.

> DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD 18 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på di.dk/opinion.