Kvalitetsarbejdet på SOPU

Kvalitetsarbejdet på SOPU 2016* Staben, Kvalitet * foreløbig udgave for 2016. Ny udgave ultimo maj efter vedtagelse af strategi for 2016-2020.

Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s. 6 Organisering af og inddragelse i kvalitetsarbejdet s. 7 Aktører i SOPU s kvalitetsarbejde s.8 Deltagelse i netværk s. 9 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet s. 9 Fokus for kvalitetsarbejdet 2016 s. 10 Bilag 1. Lovgrundlag s. 11 Bilag 2. Kvalitet på SOPU s. 12 Bilag 3. Kvalitet og SOPU s interessenter s. 13 Bilag 4. Årshjul for kvalitetsarbejdet s. 14 1

Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At udvikle kvaliteten af kerneydelsen hos SOPU i form af undervisning og uddannelser. At understøtte kvaliteten generelt på SOPU på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen af gode resultater, processer og procedurer i overensstemmelse med SOPU s mål, vision og værdier om at udvikle og udbyde uddannelser af høj kvalitet. At arbejde ud fra et dynamisk og systematisk kvalitetskoncept til gavn for interne og eksterne interessenter. At SOPU s tætte samarbejdspartnere har mulighed for indsigt i og indflydelse på kvalitetsarbejdet og derigennem bidrage til en øget kvalitet i uddannelserne. At fremme en evalueringskultur på SOPU. At leve op til kravene i love og bekendtgørelser vedr. området. (se bilag 1) Kvalitet på SOPU Kvalitet som begreb kan være svær at definere. Evaluering, dokumentation og vurdering er elementer der er tæt knyttet til kvalitetsbegrebet. Kvalitet kan ligeledes udtrykkes som to dele, der griber ind i hinanden: den faktiske kvalitet og den oplevede kvalitet Den faktiske kvalitet ligger i selve objektet. F.eks. er en stålbjælke hård og stærk. Den oplevede kvalitet er mere subjektiv, hvor f.eks. stålbjælken opleves som grå og lidt kedelig. Til den oplevede kvalitet er også knyttet de subjektive forventninger, der er i spil. På SOPU mener vi, at kvaliteten ligger i livet, der leves, og der hvor mennesker mødes og udretter noget sammen. Det betyder også, at kvaliteten ligger i hver enkelt medarbejder, elev og kursist og dennes lyst og evne til at udvikle egen og fælles praksis. Alle der brænder for arbejdet og gør sig umage udgør i sig selv en kvalitet. Har man blik for fællesskabet samt fokus på proces og effekt er man yderligere med til at skabe kvalitet. Alt sammen med undervisningen i fokus, der er skolens kerneydelse. Samtidig er kvalitet også at anerkende de ting, der virker godt og at evaluere, systematisere samt ændre, hvor der er behov for det. Det første centrale element i SOPU s kvalitetsarbejde, evaluering, er essentielt for at vi kan dokumentere kvaliteten i SOPU s ydelser, både internt og eksternt. Evalueringer betyder i denne sammenhæng systematiske og tilbagevendende evalueringer. Dette skal overordnet sikre, at SOPU lever op til eksterne og interne krav, både i relation til den gældende lovgivning og f.eks. indberetninger til Ministeriet for Børn og Undervisning. Det andet væsentlige element, vurdering, er sammen med evalueringer afgørende for, at vi 2

kan kvalitetsudvikle på SOPU og forbedre vores ydelser, særligt vores kerneydelse i form af undervisningen. Udvikling af kvaliteten på SOPU omfatter udover konkrete forbedringer, også kompetenceudvikling af medarbejdere og fremme af en fastforankret evalueringskultur. Kvalitet i undervisningen Kvalitet i SOPU s uddannelser betyder høj læring, udvikling og trivsel hos elever, kursister og medarbejdere samt fremme af en fastforankret evalueringskultur. Der er fokus på kærneydelsen, som er undervisning, og der er nedfældet en kompetenceudviklingsstrategi for skolens medarbejdere, der netop skal sikre en høj faglighed i SOPU s uddannelser. Undervisningen på SOPU er kendetegnet ved at teori og praksis kobles af fagligt kompetente lærere med kendskab til netop det praksisfællesskab eleverne uddannes og efteruddannes til at indgå aktivt i. Da veksling mellem teori og praksis er en styrke og en hjørnesten i de vekseluddannelser og kurser, skolen udbyder, lægger SOPU vægt på samarbejdet med praksis, rekvirenter og andre eksterne samarbejdspartnere. SOPU har en kultur baseret på forpligtende læringsfællesskaber. Fælles læring, videndeling og erfaringsudveksling styrker den enkeltes forståelse af sig selv og giver rum til udvikling og et godt læringsmiljø. For at sikre en løbende kvalitetsudvikling understøttes ovenstående bl.a. af regelmæssige elev og medarbejdertrivselsundersøgelser samt virksomhedstilfredshedsundersøgelser (VTU) I forbindelse med kursusaktiviteter arbejder konsulenter tæt sammen med rekvirenterne, og alle kurser evalueres. Når vi på SOPU præciserer kvalitet, og hvad der er medvirkende til at styrke kvaliteten, er der nogle forhold, der er særlig væsentlige. Som de vigtigste kan nævnes: Tydelige formål og rammer Systematik og kontinuitet Opfyldelse af mål Trivsel, tryghed og udfordringer Åbenhed og fleksibilitet Differentiering Forventningsafstemning Klar kommunikation Faglighed og udvikling Meningsfuldhed Fysiske rammer Ansvar og ansvarlighed Relationer Nærhed og indflydelse Aktiv deltagelse og engagement Sammenhæng med SOPU s vision og strategi 1 SOPU s vision er at være den erhvervsskole i Danmark, der giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor de får de bedste betingelser for at udfolde deres potentiale. Efter deres uddannelse skal de være en attraktiv arbejdskraft for velfærdsområdet. Denne vision arbejder vi sammen om hver dag også igennem kvalitetsarbejdet! For at sikre en fortsat sammenhæng mellem SOPU s vision og kvalitetsarbejdet vil vi løbende evaluere, dokumentere og herigennem vurdere, om vi er på rette vej. SOPU s vision kan ses i sin helhed på hjemmesiden 1 Ny strategi for 2016-2020 offentliggøres ultimo 2016 3

Kvalitet og strategi Kvalitetsarbejdet har også til hensigt at understøtte SOPU s strategi for 2012-2016 Mennesker på vej, der er et udtryk for vores fælles udviklingsretning - den vej vi prioriterer at gå sammen. Der er særligt tre udfordringer i fokus for strategien: Image Det værdifulde, faglige håndværk i SOSU- og PAU-uddannelsen skal synliggøres og SOPU s omdømme skal generelt styrkes. Det er derfor afgørende, at vi har et strategisk fokus på image. Og en væsentlig vej til at forbedre image er ved at styrke vores relation til elever og kursister, så vi dermed får flere succeshistorier frem i lyset samt får flere elever og kursister, som er stolte af deres uddannelse og af det håndværk, de kan. Dette kan kvalitetsarbejde på SOPU bidrage til igennem udvikling af en fortsat stærk faglighed hos elever og kursister. Uddannelser Arbejdsområdet ændres i disse år på både struktur og opgaver. Tendensen er bl.a., at de faglige krav øges, og at behovet for specialisering bliver mere og mere udtalt. Her kan elevtrivselsundersøgelserne være med til at dokumentere hvorvidt SOPU s uddannelser følger med arbejdsmarkedets udvikling. Et eksempel på øgede krav er anvendelsen af velfærdsteknologi flere steder. For at sikre at SOPU s uddannelser følger med udviklingen og kravene på arbejdsmarkedet, kan kvalitetsarbejdet støtte op om dette igennem afdækning af de kompetencer som elever og kursister udvikler under deres uddannelse. Derfor er der igangsat et kvalitetstiltag med et sammenhængende uddannelsesforløb med fokus på velfærdsteknologi, der efterfølgende evalueres. Kultur Som en ung institution er der krav til SOPU om, at den nye fælles kultur bliver stærk og kan virke positivt ift. at nå fælles mål, agere ansvarsbevidst, med høj kvalitet og innovation. Med andre ord må SOPU videreudvikle en fælles kultur, så den både bliver stærk og dynamisk og med en åbenhed for omverdenen. Hele strategien for 2012-2016 Mennesker på vej kan læses her. 4

Model for kvalitetsarbejdet Som overordnet model er kvalitetsarbejdet på SOPU inspireret af PDSA-cirklen, også kaldet kvalitetscirklen 2. Denne model er relevant, da den afspejler en dynamisk og systematisk proces, hvor der målrettet arbejdes med handlinger og hvilke erfaringer man kan lære af handlingerne. Det ene års kvalitetsarbejde griber altså videre ind i det næste år. Act Lever resultaterne op til målene? Hvad har vi lært? Er der noget vi skal ændre? Konklusioner. Plan Hvad skal der gøres noget ved? Fremgangsmåde Målsætning., plan for data og dokumentation Study Opfølgning og evaluering. Nåede vi målene? Hvad har vi nået? Analyse og fortolkning af data. Do Handlinger/gennemførelse af det planlagte Hvem gør hvad, hvornår? Cirklens første trin, Plan er den strategiske fase i kvalitetsarbejdet og er centreret om SOPU s mål. Målene leder videre til Do, der er kvalitetsarbejdets operationelle fase. Her bliver kvalitetsarbejdet konkretiseret, fx i form af specifikke undersøgelser og handlingsplaner. Fra Do går cirklen videre til study, hvor kvalitetssikringen foregår. Denne fase har til formål at dokumentere og gøre rede for, hvordan kvalitetsarbejdet virker i praksis på SOPU. Cirklen sluttes af med Act. Fasens særlige fokus på kvalitetsudvikling viser hvordan SOPU udvikler og optimerer kvaliteten af skolens ydelser. Kvalitetscirklen fortsættes herefter med udgangspunkt i bl.a. de resultater og erfaringer som fremkom via den forgangne cirkels faser. Udover den nævnte kvalitetscirkel, anvendes også andre modeller i kvalitetsarbejdet, bl.a. SMITTE modellen, der er karakteriseret ved man konkretiserer sine mål og fokuserer på, hvad det er, man skal sanse, se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. Det er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer. Modellen kan anvendes på alle niveauer i skolens arbejde. På hjemmeside findes desuden et inspirationskatalog til evalueringsmetoder. 2 Kvalitetscirklen også kaldet PDSA cirklen (Plan Do Study Act ) er grundlaget for Den Danske Kvalitetsmodel, som er et nationalt og tværgående kvalitetssystem for sundhedsvæsenet. 5

Organisering af og inddragelse i kvalitetsarbejdet SOPU s udviklingschef er ansvarlig for, at kvalitetsarbejdet lever op til de enhver tid gældende love og regler på området. Den daglige drift af kvalitetsarbejdet på SOPU varetages en kvalitetsmedarbejder tilknyttet en stab som referer til udviklingschefen. (se bilag 2) På SOPU skelner vi mellem det store fællesskab og det lille fællesskab. Det store fællesskab vedrører SOPU s samlede organisation, herunder forhold af relevans for ledelsen, mens det lille fællesskab omhandler initiativer i de enkelte teams, afdelinger eller grupper på SOPU. Grundtanken er, at kvalitets- og evalueringskulturen på SOPU skal spire og vokse, også uden for kvalitetsarbejdets regi. Kvalitetsmedarbejderen vil understøtte det gode kvalitetsarbejde og en positiv evalueringskultur i forhold til det store såvel som det lille fællesskab. Det store fællesskab i relation til kvalitetsarbejdet har forankring hos kvalitetsmedarbejderen, der står for at koordinere og arbejde på det overordnede niveau. Det er derfor hensigten, at teams, afdelinger og grupper på SOPU skal agere selvstændigt, ansvarligt og med handlefrihed for at sikre høj kvalitet og en god evalueringspraksis i forhold til deres emner, opgaver, processer og resultater. Det lille fællesskab har altså selv ejerskab over for de kvalitetstiltag som foregår på deres arbejdsområde, hvor kvalitetsmedarbejderen fungerer som sparingspartner igennem f.eks. inspiration, rådgivning om evalueringsmetoder og kendskab til gældende regler og love. I forhold til udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser, skal man henvende sig til kvalitetsmedarbejderen, som står for den overordnede koordinering, og som yder vejledning i forhold til metode og andre elementer vedrørende spørgeskemaundersøgelser. Desuden administrerer kvalitetsmedarbejderen det elektroniske spørgeskemaredskab SurveyXact. De mange aktører i kvalitetsarbejdet med vidt forskellige interesser i SOPU s virke fremgår af nedenstående skematiske oversigt. En grafisk oversigt over kvalitetsmedarbejderens snitflader med SOPU s interessenter kan tillige ses på hjemmesiden. (se bilag 3) 6

Aktører i SOPU s kvalitetsarbejde Aktører Ansvarsområde Aktiviteter Kvalitetsmedarbejderen Skal være den drivende kraft for SOPU s kvalitetsarbejde på det overordnede niveau, herunder at skabe overblik, mening, sammenhæng, udvikling og kontinuitet. Står for udarbejdelse og evaluering af f.eks. Handlingsplan for øget gennemførelse, elevtrivselsundersøgelser og andre undersøgelser. Igangsætter, systematiserer og understøtter evalueringskulturen og diverse udviklingsprocesser. Medarbejdere Elever og kursister Bestyrelse, ledelse og samarbejdsudvalg Tværgående fokus Lokale uddannelsesudvalg Samarbejdspartnere og andre interessenter (f.eks. kommuner og region) Skal medvirke til at sikre en god kvalitet i det daglige og dermed være omdrejningspunkt for udvikling af kvalitet. Medvirker ved elevtrivselsundersøgelser og undervisningsmiljøvurdering og i nødvendigt omfang i den årlige selvevaluering. Har det strategiske blik på kvalitetsarbejdet og dets overordnede rammer. For at sikre en dynamisk kvalitetsudvikling arbejder kvalitetsmedarbejderen via regelmæssige møder tæt sammen med Staben, Udvikling, uddannelsescheferne, og konsulenter. Medindflydelse på skolens selvevaluering. Medvirker med input til kvalitetsarbejdet, hvor dette har sammenhænge med uddannelsernes praktikdele. Inddrages, som led i den løbende informationsindsamling, i evalueringer og undersøgelser af mere overordnet karakter samt i andre relevante aktiviteter. Medarbejdere skal selv igangsætte kvalitetstiltag inden for eget arbejdsområde. Det tilstræbes at elevrepræsentanter inddrages i arbejdet med opfølgningsplaner i forhold til elevtrivselsundersøgelser og undervisningsmiljøvurdering. Eleverne er en aktiv part i den løbende evaluering af den daglige undervisning. Ledelsesgruppen udstikker de overordnede rammer og initiativer for Det store fællesskab i samarbejde med SU, som løbende holdes orienteret om kvalitetsarbejdet. Direktion og Kvalitetsleder orienterer og inddrager bestyrelsen løbende. Der er især fokus på planlægning, implementering og evaluering af diverse udviklingsprojekter og kvalitetstiltag. Skal orienteres om og inddrages i den årlige selvevaluering i nødvendigt omfang. Der afvikles virksomhedstilfredshedsundersøgelser (VTU) m.v. 7

Deltagelse i netværk SOPU er medlem af ESB-netværket (Evaluering, Samarbejde, Benchmarking), som består af ca. 74 forskellige uddannelsesinstitutioner fra hele landet. Formålet med at deltage i netværket er at få øgede muligheder for erfaringsudveksling, benchmarking, inspiration, sparring og ikke mindst den løbende opdatering inden for kvalitetsområdet, som ESB tilbyder medlemmerne. SOPU s kvalitetsmedarbejder har siden foråret 2015 været del af netværkets styregruppe. Læs nærmere på ESB-netværkets hjemmeside. Derudover indgår SOPU s kvalitetsmedarbejder i et kvalitetsnetværk for kvalitet og analyse på social- og sundhedsskoler på tværs af landet, med det formål at inspirere og sparre med hinanden om både logistiske og daglige udfordringer i kvalitetsarbejdet. For yderligere at fremme det eksterne blik på kvalitetsarbejdet, inviterer SOPU hvert år en person udefra til at komme med inspiration og kritiske input. I 2013 var der et arrangement med fokus på feedback. Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet Hvert år udarbejdes et årshjul (se bilag 4), der udover de faste årlige tiltag indeholder årets særlige indsatsområder, herunder arbejdet med Handlingsplan for øget gennemførelse. Kvalitetsmedarbejderen forholder sig løbende til årshjulet og gennemfører en opsummerende evaluering årligt. Handlingsplan for øget gennemførelse (herefter HFØG) Planen skal hvert år offentliggøres på skolens hjemmeside, i 2016 d. 11. marts. Der arbejdes med implementering af planen hele året, og elevernes frafald vurderes løbende. I løbet af efteråret påbegyndes evalueringen samt planlægning af næste års handlingsplan. Løbende informationsindsamling En del af skolens informationsindsamling er nøgletal og gennemførelsesstatistik for både elever og kursister. Da elever og kursister optages og dimitterer flere gange hen over året, er det planen, at disse informationer kvartalsvis indsamles, og analyseres. Fuldførelsesprocenter, overgang til uddannelse og beskæftigelsesprocent for nyuddannede opdateres årligt på skolens hjemmeside. Der bliver løbende fulgt op på undersøgelsesresultater og/eller opfølgningsplaner, som ligeledes opdateres på hjemmesiden. Selvevaluering Rammerne for den årlige selvevaluering kan være forskellige fra år til år, afhængig af hvilket fokus selvevalueringen har. Den kan f.eks. baseres på repræsentation fra alle medarbejdergrupper, dele af disse, specielt udvalgte fokusgrupper samt inddragelse af elever og repræsentanter fra praktikken. Hvert forår lægges en plan for selvevalueringen, som gennemføres sidst på året. Udvælgelsen af fokusområder og plan for gennemførelse foreslås af kvalitetsmedarbejderen i samarbejde med staben, drøftes i Samarbejdsudvalget og godkendes af ledelsesgruppen. 8

Centrale interessenter og fokusområder Elever/kursister: Ifølge lov om undervisningsmiljø skal der mindst hvert 3. år udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering (UMV) med efterfølgende handlingsplan. Startende fra efteråret 2012, og til og med 2014, gennemførte SOPU via ESB netværket en kombineret Elevtrivselsundersøgelse (ETU) og UMV hvert andet år. Fra efteråret 2015, er ETU obligatorisk at gennemføre hvert år. Ved kursusaktiviteter indsamles løbende dokumentation af kursisternes tilfredshed via Vis kvalitet. Resultaterne kan ses på skolens hjemmeside. Medarbejdere: Det er ligeledes lovbefalet, at der mindst hvert 3. år gennemføres arbejdspladsvurdering (APV). På nuværende tidspunkt er planen, at SOPU via ESB netværket deltager i en landsdækkende medarbejder-tilfredshedsundersøgelse (MTU) hvert andet år. Her er der mulighed for at kombinere MTU og APV. Aftagere: SOPU er optaget af det gode samarbejde med skolens aftagere, herunder kommunerne og regionen. I ESB netværket er der mulighed for at deltage i en virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU), og SOPU gennemførte undersøgelsen i foråret 2014. VTU bliver fra 2016 obligatorisk og gennemført hvert forår. Kursusaktiviteternes aftagere evaluerer jævnligt, og resultatet kan ses på hjemmesiden. Organisationen: Det er formålet, at SOPU s vision og målsætning skal være kendt og anvendt af såvel medarbejdere som interessenter. Planen er, at evaluering af dette formål skal tænkes ind i diverse tiltag som fx elevinterviews og interviews i praktikken, men også i HR-afdelingens evaluering af teamudviklingssamtaler 9

Fokus for kvalitetsarbejdet i 2016 Evaluering af reformens fremdrift og udvikling på SOPU Staben har designet en evalueringsproces omkring implementeringen af reformen på SOPU. I den forbindelse, som evalueringsprocessens første skridt, har Staben udpeget to fokusområder i evalueringen, hvor vil arbejdes med: Elever, der kommer til SOPU direkte fra folkeskolen - med særligt fokus på GF1-eleverne. Talentspor hvorfor og hvor mange elever har valgt dette eller valgt fag på højere niveau. Udvalgte medarbejder på skolen er inddraget i evalueringsprocessen, og elever og praksis bliver også inddraget i det omfang, det er muligt og relevant. Der bliver bl.a. interviewet og afholdt fokusgrupper om de to udvalgte evalueringsemner: GF1-elever, der netop har afsluttet deres første grundforløb og startet på GF2, bliver interviewet om deres oplevelse af uddannelsesforløbet. I den sammenhæng bliver også skolens uddannelsesvejledere interviewet om rekruttering og optagelsessamtaler. Den efterfølgende evalueringsproces vil blandt andet have fokus på at inddrage evaluering af uddannelsesog undervisningsforløb. Handlingsplan for øget gennemførelse I Handlingsplan for øget gennemførelse for 2016 arbejder SOPU med de obligatoriske indsatsområder: 1. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag 2. Styrket differentiering i undervisningen 3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Nøgletal Vedr. nøgletal for bl.a. elevers gennemførelse på EUD uddannelserne er planen, at få informations- og analysearbejdet yderligere systematiseret i løbet af 2016. Selvevaluering Ifølge Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser betyder selvevaluering, at man årligt skal sørge for at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen mhp. at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse. Fokus for den årlige selvevaluering bliver bestemt ultimo året før, med udgangspunkt i skolens informationer, evalueringer og resultater. 10

Bilag 1 Lovgrundlag Kvalitetsarbejdet på SOPU hviler på grundlaget af følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 612 af 04/05/2015 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1290 af 05/12/2014 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1050 af 07/09/2015 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1806 af 22/12/2015 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 171 af 02/03/2011 Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. nr. 880 af 19/9/2005 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. nr. 671 af 21/6/2010 Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø nr. 166 af 14/3/2001 Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. nr. 381 af 26/3/2001 Bekendtgørelse om elevråd ved institutioner for almengymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse eller erhvervsrettet uddannelse m.v. nr. 84 af 30/01/2013 11

Bilag 2 Kvalitet på SOPU Kvalitetsarbejdet på SOPU er organiseret i staben med Helle Olesen som leder og overordnet ansvarlig med Peter Madsen som kvalitetsmedarbejder. Staben, Kvalitet er i tæt samarbejde med alle SOPU s afdelinger, men især de pædagogiske koordinatorer og uddannelsesafdelingerne. Ved kursusaktiviteter tager kommunikationsmedarbejder Malene Dalgaard sig af kvalitetsarbejdet. Helle Olesen Mail: hol@sopu.dk Peter Madsen Mail: pem@sopu.dk Malene Dalgaard Mail: mda@sopu.dk 12

Bilag 3 Kvalitet og SOPU s interessenter 13

Bilag 4 Årshjul for kvalitetsarbejdet 2016 3 Emner til selvevaluering 2017 Handlingsplan for øget gennemførelse for 2017 Januar Evaluering af kvalitetsarbejdet 2015 Opfølgning på evalueringskultur (løbende) Selvevaluering 2016 Evaluering af EUDreform : Løbende Elevtrivselsundersøgelse 2016 Opfølgning på ETU 2015 Oktober Årshjul for kvalitetsarbejdet 2016 Marts Handlingsplan for øget gennemførelse for 2016. Løbende opfølgning hele året. Detalgelse i udbudsrunden 2017 Evaluering af EUD-reform : Løbende Fraværsundersøgelse i samarbejde med Københavns Kommune August Juni 3 Ikke alle aktiviteter er fastlagt for årshjulet 2016 14