Udviklingskontrakt 2016 for Højboskolen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2016 virkeliggøres og koordineres i hele organisationen. Direktionen varetager den overordnede ledelse af organisationen og af kontraktholder. Direktionen delegerer ledelses-, styrings- og udviklingsopgaver i forhold til den daglige drift til kontraktholder. Kontraktholder har dermed fuld kompetence til at træffe faglige, økonomiske og administrative beslutninger inden for eget kontraktområde. Det er dermed kontraktholders ledelsesopgave at sikre, at indsatser og aktiviteter i det lille fællesskab (arbejdspladsen) og i det store fællesskab (Skanderborg Kommune) bidrager til virkeliggørelse af Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2016. I forhold til varetagelse af den nævnte ledelsesopgave refererer kontraktholder Lone G. M. Jørgensen til direktionen ved direktør Lars Clement. I denne relation gælder det samtidigt, at direktionen delegerer kompetence til at varetage en række af de overordnede og tværgående ledelsesopgaver til fagchefen på børn- og ungeområdet. Det gælder f.eks.: Lederudvikling og ledelsestilsyn, herunder medarbejderudviklingssamtale samt ansættelse og afskedigelse af kontraktholder, koordinering af drifts- og udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, igangsættelse af tværgående udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, facilitering af videndeling og inspiration til gavn for det store fællesskab, dialog med kontraktholder i forbindelse med udarbejdelse af kontraktmål, udkast til kontrakt med direktionen og opfølgning på kontraktmål. I relationen mellem kontraktholder og direktionen gælder videre, at direktionen har delegeret kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende økonomistyring til økonomichefen samt kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende sygefravær og udmøntning af overenskomster til HR/løn- og personalechefen. Kontraktholders budget og budgetforudsætninger fremgår af den administrative budgethåndbog. Fagchefen, økonomichefen og HR/løn- og personalechefen er forpligtede til at koordinere varetagelsen af deres respektive tilsynsopgaver. 2. Udviklingskontraktens mål for 2016 Udviklingskontrakten skal overordnet afspejle Byrådets politikker og de politisk besluttede forandringer. Kontraktholder skal især være opmærksom på, om der er konkrete forandringer, som fordrer formulering af et kontraktmål f.eks. fordi det ikke er omfattet af direktionens Idé- og Arbejdsgrundlag (DIA). Direktionen har i sit Idé- og Arbejdsgrundlag udpeget de indsatsområder, som aftale- og kontraktholdere skal omsætte til udviklingsmål i de relevante faglige fællesskaber. Indsatsområderne sætter retningen for kontraktmålene i forhold til de af Byrådets politikker og politisk besluttede forandringer, hvor direktionen vurderer, at det har strategisk betydning, at der formuleres udviklingsmål i de relevante faglige fællesskaber. Derudover sætter indsatsområderne tilsvarende retning for kontraktmålene i forhold til direktionens egne fokuspunkter i udviklingen af organisationen mv. 1
Ud over disse mål skal kontrakten også synliggøre kontraktholders egne mål på højt prioriterede udviklingsområder. Udviklingskontrakten viser på denne måde kontraktholders samlede udviklingsindsats i 2016. 3. Aktiviteter Det er kontraktholder, der ofte i samspil med de relevante faglige fællesskaber tilrettelægger de aktiviteter, der skal sikre, at udviklingsmålene realiseres. Aktiviteterne tilrettelægges og igangsættes løbende, men i det omfang aktiviteterne tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan disse med fordel synliggøres i kontrakten. 4. Opfølgning Opfølgning på kontraktmål, der omsætter politisk besluttede forandringer, sker via den politikkontrol, som udvalgene varetager på vegne af Byrådet. Opfølgningen på de politisk besluttede forandringer afrapporteres til Byrådet i forbindelse med de tre årlige budgetopfølgninger. Afrapporteringen i forbindelse med budgetopfølgningerne koordineres af det relevante fagsekretariat / den relevante stab. Opfølgning på øvrige udviklingsmål i kontrakten sker løbende, og varetages grundlæggende af de relevante fag- og stabschefer i henhold til den ledelseskompetence, som er delegeret til fag- og stabschefer fra direktionen. Herudover tilrettelægger direktionen i foråret 2017 en dialog med den enkelte kontraktholder om det samlede resultat af indsatsen i forhold til kontraktmålene. Opfølgning på øvrige udviklingsmål formidles til de politiske udvalg i det omfang, hvor det kan understøtte udvalgenes politikkontrollerende arbejde i forhold til politikker og politisk besluttede forandringer. I det omfang opfølgningen tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan denne med fordel synliggøres i kontrakten. Kontrakten er gældende for 2016. 5. Kontraktholders mål A. Understøttelse af det nye ledelsesgrundlag A1: Udvikling af kernefagligheden hos medarbejderne i overensstemmelse med Kommune n 3.0-tænkningen A2: Medarbejderudviklingssamtale (MUS) til alle Medarbejderne forstår Kommunen 3.0- tænkningen og omsætter tænkningen i det daglige arbejde. Optimering af MUS/LUS Skoleleder og sekretær deltager i Skanderborg kommunes kursus Praktikeren med henblik på at møde forældre, elever og medarbejder ud fra 3.0 - tænkningen. Skolens kontor er ansigtet ud ad til og ind ad til. Temaaftner for skolens trivselsagenter (de gamle forældrerødder), så de også i deres funktion kan agere Kommune 3.0 - tænkning. Pilotprojekt i modtagerklassen i samarbejde med VIA: Det demokratiske skolesystem i praksis. Optimering af MUS/LUS via ny ledelsesstruktur Forsætte alle de tiltag, som vi de sidste to år har arbejdet med og for. Dilemmaspil med eleverne På kurset Praktikeren besluttes et konkret forløb og opfølgning. Den årlige trivselsmåling for eleverne Evaluering på pilotprojektet ved interview af modtagerklasseelever. Kommune 3.0 på MED.RÅD, LPU og ledelsesmøder med henblik på at sikre at det leves. De gode fortællingers eksempel. 2
B. Nedbringelse af sygefravær B1 Dialog og videndeling Anvendelse af fraværs- og trivselsdata skal gøres til en fast indarbejdet rutine med henblik på at identificere de nødvendige og tilstrækkelige indsatser for at nedbringe sygefraværet og højne trivslen på arbejdspladsen. TARGIT vil fremover være et fast punkt på LMU og på ledermødet, så det får funktion som et redskab til at analysere og forstå medarbejderes fravær og trivsel. Der udarbejdes et årshjul til LMU vedr. sygefravær og trivsel med konkrete forbyggende tiltag. Mindst et årligt socialt trivselsarrangement ud over de faste fire årlige fester. Etablering af personaleforening. Fælles ansvar at alle trives - derfor fokus på hinanden som individer og som fællesskaber. Mentorordning for nye medarbejdere. Fastholdelse af kantineordningen. Sikre gode arbejdspladser og forberedelsesmuligheder. Tæt samarbejde på tværs af årgange, så fælles forberedelse og vidensdeling gøres muligt. TARGITS resultater analyseres, forstås og følges op på - der skal ses en forbedring. Følges op på trivsel og fravær ved mus, tus og lus. Sikre robuste og faglig brede teams ved fagfordeling. Trivselsmåling 2017 C. Effektivisering i fælleskab C1 Strategisk fokus på effektivisering Effektiviseringsarbejdet sker på baggrund af en analyse af organisationen, hvor relevante effektiviseringspakker/indsatsområder udpeges. Der udarbejdes en analyse på baggrund af de udvalgte effektiviseringspakker/indsatsområder et strategisk grundlag og en lokal plan for effektiviseringerne. Fortsættelse af den effektivisering fra processen blev i gang sat og til dags dato. Fokus på LEAN-tiltag Opmærksomhed og klare procedurer for hvem, der deltager i hvilke møder, herunder ts-møder etc. Effektiv formidling vedr. elever og faglige bæredygtige overgange. Effektivisering og opkvalificering af hele faglige og inklusionsområde. Analysen behandles af ledelsen i LMU og skolebestyrelse. Strategi og plan evalueres og tilpasses i efterår 2016 af ledelsen i LMU og skolebestyrelse Evaluering i LMU, med læringsvejledere og inklusionscenter vedr. overgange, LEAN og mødevirksomheder ved kvalitative evalueringer i efterår 2016. Evaluering af større tilfredshed ved trivselsundersøgelse sommer 2016 D. Robusthed og livsmestring D1 Vores faglighed og adfærd i forhold til i det daglige arbejde at sikre en understøttelse af borgernes robusthed og mestringsevne. D2 Indsatser, der kan understøtte borgerne i mestring af eget liv. Sundhedsplan 2016 kobles til ovennævnte udviklingsmål. Der professionelle miljø omkring børnene skal have fælles viden om og kompetencer i forhold til hvordan robusthed og livsmestring bedst muligt understøttes og udvikles. Denne viden skal forældrene delagtiggøres i og være aktive medspillere i. 3
Fælles oplæg for hele personalegruppen ved Poul Lundgaard Bak Forældrefidusen - oplæg til forældre i 0. og 1. klasse ved skoleleder og efterfølgende øvelser for forældrene af forpligtigende karakter fremadrettet for klasserne. KomNu - projekt for ensomme unge (andre skoler kan også købe sig til den ydelse) Dannelsesfag i 0. klasse MOT - antimobning og mod til at gå efter sine drømme. Trivselsagenternes funktion - for alle klassens elever. Overgange for kommende skolestarter, overgange fra en fase til en anden, fra små enheder til store enheder. AKT-kurser, forebyggende og indgribende. Se vores sidste kontraktmål Inklusion og Trivsel Elevtrivselsundersøgelse i 2016 og 2017 med handleplan for øget trivsel (se kontraktmål Inklusion og Trivsel ) Mindst to forældreaftner om året, hvor ledelsen går i dialog med forældrene. Klassekonference efter trivselsmålinger. E. Visible Learning E1: Formidling af forskningsbaseret viden om undervisning og børns læring i skolen E2: Øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring i skolen E3: Udvikling og prioritering af elev- og læringscentreret ledelse i skolen Medarbejdere, vejledere og ledere skal have opdateret, konkret og forskningsbaseret viden om, hvordan børns læring og trivsel bedst mulig understøttes. Ledelsen understøtter øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring, herunder prioriteringer og praksisændringer i skolen. Den faglige ledelse af skolerne tilpasses og udvikles, så den praksisnære ledelse af skolens kerneydelse styrkes. Deltagelse i Inside Series for det pædagogiske personale Forsættelse af projekt med Lene Heckmann ved oplæg og efterfølgende vejledning af alle team med særlig fokus på den synlige lærende elev, klasserumsledelse og målstyret undervisning. Kompetenceudvikling for hele ledelsesgruppen Særlig fokus på VL til MUS og TUS Videreudvikling af ledelsesstukturen med synlig og nærværende ledelse med klarhed over opgavefordelingen Opfølgning ved den årlige MUS og ved TUS Interviews af elever ved læringsvejledere og ledere VL omdrejningspunkt på ledelsesmøderne: Er ledelsen tydelige læringsvejledere og lever VL på Højboskolen - kan det ses, høres og opleves. F. Inklusion og Trivsel På baggrund af trivselsmålingen for eleverne og det fortsatte arbejde med inklusion ovenstående indsats. Inklusion og trivsel definerer vi som havende fire områder både for den enkelte elev og for hele elevgruppen. 1. Fysisk, man har et sted at være - et værested (her må man gerne være) 2. Socialt, man hører til et sted - et tilhørsforhold (her hører man til) 3. Psykisk, man hører sammen med andre - samhørighed (psykisk forbundenhed) 4. Fagligt, man er i læring og indgår i det faglige læringsmiljø (synligt lærende elev) Vi vil have fokus på, hvordan vi kan øge elevernes trivsel, og at alle skal føle sig som en del af et meningsfuldt fællesskab. Vores elever skal være i trivsel, føle sig trygge og have lyst til at lære og komme i skole. Vores afsæt er vores inklusionsplan/princip og VL med særlig fokus på den synlige lærende elev, læringsmål og klasserumsledelse. Fremadrettet arbejdes der målrettet med den forebyggende indsats frem for den indgribende. Inklusionsteamet bliver den bærende kraft i dette arbejde med fokus på AKT, særlige faglige tilrettelagte kurser differentiering i stoffet, metoder og elevgrupper i tæt samarbejde med lærere og pædagoger. 4
personales kompetence i arbejdet med udsatte børn (fortsættelse) Skjulte skatte - bruge observationerne målrettet og systematisk (ny) Obs på overgange fra fordybelsestid Pædagogiske ledere afholder hvert år TUS på baggrund af årlige trivselsmåling(ny) Trivselsuge for alle skolens elever(ny) MOT - 8. årgang, kærlig talt - KomNu (fortsættelse) Venskabsklasser(ny) Et dagligt bånd fra 10.00 til 12.00 med kursus/støtte i at gå i skole, for de børn som er i vanskeligheder(ny) Legepatrulje(fortsættelse) Drama, BigBand, kulturcrew, kor, fællessamlinger(fortsættelse) Start på dagen med helt faste rutiner - særligt i indskolingen(ny) Klassetrivsel.dk(fortsættelse) Genopfinde klassens tid og elevsamtale dage(genindførelse) Udarbejde katalog med alle tiltagene - både forbyggende og indgribende (ny) Støtteundervisningen/faglige kurser så vidt muligt i den understøttende undervisning(fordybelsestiden)(ny) Fordybelsestiden som stationer (ny) Fokus på forældredelen: Fælles møder på årgangen med oplæg, forældrefidusen, trivselsagenter i arbejde med at få de sidste med til forældremøderne. Særlig opmærksomhed på de sårbare familier (ny og fortsættelse) Opgradering af til SFO-tid (ny) Faste legegrupper/spisegrupper - også i frikvarterer - rammesætning af legene af voksne, når det er nødvendigt(ny) Trivselsmålingen Evaluering på tiltagene med fokus på sikring af trivsel og inklusion for alle vores elever - de forbyggende og indgribende tiltag. Elevråd Følge helt konkret op på de klasser, hvor målingen viser grund til bekymring på trivslen på alle fire ovennævnte parameter. Udvikling af kataloget med tiltagene og fortælling om best practice 6. Underskrifter Skanderborg, den 14. december 2015. Lars Clement Direktør Lone G. M. Jørgensen Leder af Højboskolen 5