6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance i form af fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og et socialt sikkerhedsnet for dem, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv. Indkomstforskellene i -landene er øget siden midten af 199 erne. 1 Sammenhængen mellem indkomstforskelle og økonomisk vækst har længe været diskuteret, se boks 1. Indkomstforskelle Indkomstforskellene i befolkningen kan blandt andet belyses ved Gini-koefficienten, der opsummerer de samlede indkomstforskelle i ét enkelt tal mellem og 1 ( pct.). I en helt lige fordeling, hvor alle har samme indkomst, er Gini-koefficienten nul. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være. Indkomstforskellene i Danmark er små sammenlignet med andre lande, se figur 6.1. Også i 212 er Danmark således blandt de lande i med de mindste indkomstforskelle. I Danmark steg indkomstforskellene målt ved Ginikoefficienten fra ca. 2 pct. i midten af 199 erne til ca. pct. i 28 og har ligget nogenlunde stabilt siden. De stigende indkomstforskelle i perioden skyldes primært stigende forskelle i kapitalindkomster, herunder stigende boligpriser og faldende renteudgifter. Hvis der ses bort fra nettokapitalindkomsterne, er indkomstforskellene kun steget svagt siden midten af 199 erne, se figur 6.2. Figur 6.1 Indkomstforskelle i, 212 DNK 1 (4) NDL DEU KOR CAN AUS NZL ISR USA TUR MEX 2 3 4 6 Gini-koefficient, pct. Anm.: Gini-koefficient for den årlige disponible indkomst for hele befolkningen. Databrud i 212. anvender fra og med 212 revideret indkomstdefinition. Data for CAN og CHL er fra 211. Kilde:. Figurdata: http://dx.medra.org/.17424/rvk_6. 3 Figur 6.2 Indkomstforskelle hele befolkningen, 199-213 3 2 2 Ekskl. nettokapitalindkomst 9 97 99 1 3 7 9 11 13 Anm.: Gini-koefficient for den årlige disponible indkomst. Kilde: Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter (2). Figurdata: http://dx.medra.org/.17424/rvk_6. 1 Economic Policy Reforms 2, Going for Growth,. 2
Selv i velstående lande med små indkomstforskelle vil der være personer med en relativt lav disponibel indkomst i forhold til resten af befolkningen. Sammenlignet med andre lande er denne andel lille i Danmark, idet godt pct. af befolkningen er i den såkaldte lavindkomstgruppe defineret som personer med en indkomst, der ligger under pct. af medianindkomsten. -gennemsnittet ligger på godt pct., se figur 6.3. Figur 6.3 Andel i lavindkomstgruppen, 212 af befolkningen 2 2 på tre år har modtaget indkomsterstattende ydelser i mindst 8 pct. af tiden. Efter en stigning i antallet af personer i randgruppen oven på den økonomiske krise, er der i 214 sket et mindre fald. I 214 er der ca. 13. personer i randgruppen, hvilket er ca.. færre end i 213, se figur 6.4. Figur 6.4 Personer i arbejdsmarkedets randgruppe, 24-214 1. personer 2 2 2 (3) DNK NLD DEU NZL AUS KOR TUR USA ISR MEX Anm.: Personer med en disponibel indkomst under pct. af medianindkomsten. Kilde:. Figurdata: http://dx.medra.org/.17424/rvk_6. 4 6 7 8 9 11 12 13 14 Anm.: Modtagere af midlertidige indkomstrelaterede ydelser i mindst 8 pct. af tiden de seneste tre år. Kilde: Beskæftigelsesministeriet. Figurdata: http://dx.medra.org/.17424/rvk_6. Relativt lav indkomst kan fx hænge sammen med udsving i indkomsten som selvstændig, eller at en familie har truffet frivillige valg, der betyder, at deres indkomst er lavere end andre sammenlignelige familiers. I Danmark er en stor del af lavindkomstgruppen fx studerende. Relativt lav indkomst kan afspejle begrænsede muligheder i forhold til resten af befolkningen, eller at der fx er indtruffet en social begivenhed. Relativt lav indkomst kan også hænge sammen med tilknytningen til arbejdsmarkedet. Deltagelse på arbejdsmarkedet Høj deltagelse på arbejdsmarkedet er en af forudsætningerne for et velfærdssamfund som det danske. Samtidig hænger den enkeltes muligheder for at forsørge sig selv og sin familie tæt sammen med tilknytningen til arbejdsmarkedet. Personer med lav tilknytning til arbejdsmarkedet er i større risiko for at have en lav disponibel indkomst. Selvom de fleste, der bliver ledige, hurtigt kommer tilbage i arbejde, findes der en gruppe (randgruppen), der har svært ved at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer defineres som en del af arbejdsmarkedets randgruppe, hvis de i en periode Integration Integration af indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet er vigtig for samfundets sociale sammenhængskraft såvel som den enkeltes muligheder for at forsørge sig selv og sin familie. Indvandrere og efterkommere har siden 23 fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er der sket et stort fald i andelen, der indgår i randgruppen. I 23 tilhørte 22 pct. i denne gruppe arbejdsmarkedets randgruppe, mens andelen i 29 var faldet til godt pct. Niveauet har herefter været nogenlunde konstant frem til 214. Der er dog fortsat en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i randgruppen sammenlignet både med indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse. Blandt indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse er der i de senere år en tendens til, at de i mindre grad end personer med dansk oprindelse tilhører randgruppen, se figur 6.. 3
2 Figur 6. Oprindelse og arbejdsmarkedets randgruppe, 18-64-årige, 24-214 Anm.: Personer i arbejdsmarkedets randgruppe med hhv. dansk, vestlig og ikke-vestlig oprindelse i forhold til det samlede antal 18-64-årige i de nævnte befolkningsgrupper. Figuren dækker over både indvandrere og efterkommere. Kilde: Beskæftigelsesministeriet, beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik. Figurdata: http://dx.medra.org/.17424/rvk_6. Beskæftigelsesgraden blandt både indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse oplevede et fald under den økonomiske krise, men ligger fra 211 nogenlunde konstant. Der er dog forskelle i niveauerne. Mens beskæftigelsesgraden for personer med dansk oprindelse har ligget på ca. 73 pct. siden 211, ligger den på ca. 6 pct. for indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse og på ca. 49 pct. for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, se figur 6.6. 8 7 6 4 Dansk Fra ikke vestlige lande Fra vestlige lande 4 6 8 12 14 Figur 6.6 Beskæftigelsesgrad og oprindelse blandt 18-64-årige, 29-214 Dansk oprindelse Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande 9 11 12 13 14 2 8 7 6 4 Graden af integration af indvandrere kan blandt andet beskrives ved at sammenligne beskæftigelsesgraden hos et lands etniske befolkning med beskæftigelsesgraden blandt indvandrere i det pågældende land. Hvis et lands etniske befolkning i højere grad er i arbejde end indvandrere, er der et såkaldt beskæftigelsesgab. Danmark har en høj beskæftigelsesgrad blandt etniske danskere, men blandt indvandrere er beskæftigelsesgraden ikke tilsvarende høj. I 214 ligger Danmark under -gennemsnittet, når der måles på beskæftigelsesgraden blandt indvandrere fra lande uden for EU27, se figur 6.7. NLD Figur 6.7 Beskæftigelsesgrad i et givent land for indvandrere fra ikke-eu27-lande, 214 DNK 13 (14) 4 6 7 8 9 Anm.: Det bemærkes, at indvandrere fra ikke EU-lande dækker en bred vifte af personer, der både kan være personer fra vestlige og ikke-vestlige lande. Samtidig tager figuren heller ikke højde for fx uddannelsesmæssig baggrund og andre relevante faktorer i sammenligningen. Kilde: Eurostat og egne beregninger. Figurdata: http://dx.medra.org/.17424/rvk_6. Anm.: Grundet databrud går figuren kun tilbage til 29. Figuren dækker over både indvandrere og efterkommere. Kilde: Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig på baggrund af Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Figurdata: http://dx.medra.org/.17424/rvk_6. 4
Uddannelse er et af redskaberne til at fremme integration og fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden bidrager et højt uddannelsesniveau i hele befolkningen til at bevare den sociale balance og begrænse indkomstforskelle. Der har i perioden 24-2 været en stigning i andelen af 2-24-årige, der tager en videregående uddannelse. Dette gælder både for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande såvel som personer med dansk oprindelse. I skoleåret 214/2 er en større andel i gang med en videregående uddannelse blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande end for personer med dansk oprindelse. Mens andelen ligger på 36 pct. for personer med dansk oprindelse er den for efterkommere fra ikke vestlige lande på godt 39 pct. For indvandrere i samme aldersgruppe, der har en ikke-vestlig baggrund, er andelen knap 29 pct., se figur 6.8. Figur 6.8 2-24-årige i gang med en videregående uddannelse, skoleår 24/-214/2 4 3 3 2 Dansk oprindelse Efterkommere fra ikke-vestligae lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande 4 3 3 2 4/ 6/7 8/9 /11 12/13 14/ Anm.: Kun indvandrere med mere end to års ophold er medtaget. Videregående uddannelse dækker over kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Kilde: Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig på baggrund af Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Figurdata: http://dx.medra.org/.17424/rvk_6.
Boks 6.1 Indkomstforskelle og vækst I debatten om indkomstforskelle og vækst antages det traditionelt, at der kan være et trade-off mellem vækst og fordeling, i den forstand at et vist niveau af indkomstforskelle kan formodes at bidrage til at understøtte vækst ved fx at øge tilskyndelsen til arbejde og uddannelse. Nogle analyser fra blandt andet (In It Together: Why Less Inequality Benefits All, 2) og IMF (Ostry m.fl., 214, SDN/14/2) har peget på, at der også kan være en omvendt sammenhæng, dvs. at store indkomstforskelle kan virke hæmmende på væksten. Grundlæggende er empiriske analyser af sammenhængen mellem indkomstforskelle og økonomisk vækst på tværs af lande forbundet med en række udfordringer, og der kan ikke på baggrund af den økonomiske litteratur konkluderes, at der skulle være en entydig og universel sammenhæng mellem indkomstforskelle og vækst. Man kan med andre ord hverken konkludere, at større indkomstforskelle generelt øger væksten eller det modsatte. Sammenhængen er kompleks og afhænger af en række forhold. De Økonomiske Råd har i Dansk Økonomi, efterår 211 vurderet, at omfordeling op til et vist niveau kan understøtte vækst ved at fungere som en forsikringsordning ved igangsættelse af risikofyldte aktiviteter, som uddannelse og opstart af selvstændig virksomhed. De Økonomiske Råd understreger dog samtidig, at omfordeling udover dette niveau kan hæmme den økonomiske vækst, blandt andet hvis tilskyndelsen til at arbejde, investere eller spare op reduceres. Omfanget af omfordeling vil derfor være udtryk for et politisk valg. Et er forskelle i indkomst, noget andet er forskelle i muligheder. Den danske samfundsmodel er blandt andet kendetegnet ved et finmasket socialt sikkerhedsnet og fri og lige adgang til uddannelse og sundhed. Dette giver befolkningen gode forudsætninger for at bryde den sociale arv og udnytte deres fulde potentiale. Fri og lige adgang til uddannelse og sundhed understøtter ligeledes små indkomstforskelle og stor indkomstmobilitet mellem generationer, se fx, A Family Affair: Intergenerational Social Mobility across Countries, 2. Dermed kan lige muligheder både understøtte social balance såvel som økonomisk vækst. 6