Når ledelse gør frskellen - evaluering af tilgang g ledelse i Børneinstitutin Hunderup I Børneinstitutin Hunderup har man længe plevet, at der sker nget usædvanligt g særligt i de tilknyttede institutiner. Man plever begejstring blandt både ledelse g persnale, g man ser tydeligt, at det smitter af på både børn g frældre. I en tid hvr der er meget fkus på frringelse af pasningstilbuddet fr børn g et strt ønske m flere hænder, klarer Børneinstitutin Hunderup sig alligevel særdeles gdt. Det viser sig blandt andet i tilsyn, hvr både persnale g frældre giver udtryk fr str tilfredshed g en plevelse af, at der er tid til det enkelte barn. Spørgsmålet er, hvrdan det lykkes at kmme frem til det fltte resultat. Hvrdan skabes en institutin med succes på alle niveauer, både børn, frældre, persnale g ledelse? Det ønskede Tina Bue Frandsen g hendes 6 daglige ledere at få sat fkus på, g efter 2 gange 4 timers interviews med Tina er denne rapprt resultatet. Derudver er der skrevet en krtere artikel, hvr rapprtens vigtigste pinter bliver fremhævet. Rapprten har til frmål at skabe fkus på, hvrdan ledelse kan gøre hele frskellen, g hvrdan daglig refleksin g udvikling skaber gde resultater. Rapprten skrives både fr at man internt i Børneinstitutin Hunderup kan få verblik g indblik i, hvad g hvr meget der bliver gjrt g med hvilken effekt. Derudver ønskes det at skabe måske frundring g frhåbentlig inspiratin både i resten af Odense Kmmunes Børn g Unge afdeling g i resten af landet. Børneinstitutin Hunderup består af 6 børnehuse, hvraf de tre er selvejende. Husene har børn i alderen 0-6 år g hedder Engvej, Galaksen, Glbehuset, Hunderup, OUH g Ådalen. Rapprten er pbygget med fire hvedverskrifter: Resultater der kan ses g mærkes. I dette afsnit vil der være fkus på, på hvilke mråder, at Børneinstitutin Hunderup klarer sig gdt. Hvr ser man effekten af den ledelsesindsats, der gøres både at Tina Bue Frandsen g af de 6 daglige ledere. Ledelsesgrundlag en fusin af mange tilgange. I dette afsnit vil der være fkus på, hvrdan ledelsen arbejder i Børneinstitutin Hunderup. Den daglige ledelsestilgang er en fusin af frskellige tilgange af Appreciative Inquiry, Systemisk ledelse, Den Lærende rganisatin, Værdibaseret ledelse g Teri U. I afsnittet vil der beskrives hvrdan de frskellige perspektiver spiller ind g hvilken helt særlig ledelsestilgang det skaber. Uddannelse g dagligdag. Der har været strt fkus på uddannelse g udvikling i dagligdagen, hvilket vil blive udfldet i dette afsnit. Metder g tilgang til inspiratin. Rapprtens sidste afsnit er dels en dkumentatin af hvrdan de førnævnte Side 1
ledelsestilgange kmmer i spil g hvilken effekt det har. Derudver er afsnittet skrevet sm inspiratin til ledere, der ønsker at kaste sig ver en anerkendende g udviklende ledelsesstil, g ønsker metder g måder at kmmer i gang. Resultater der kan ses g mærkes Når Tina Bue Frandsen frtæller m de 6 børnehuse i Børneinstitutin Hunderup, er det histrier m en ledelsesindsats, der gør en str frskel g skaber kvalitet i børnepasningen. I de t interviews, der skaber grundlag fr denne rapprt, skinner Tina Bue Frandsens stre entusiasme, engagement g ikke mindst stlthed igennem. Samtidig er hun helt igennem persnligt ydmyg ver fr de stre resultater, sm hun kan ske der pnås i børnehusene. Fr det er ikke hende, der skaber de stre resultater. Hun er efter egne rd bare utrlig heldig at have ngle fantastisk dygtige daglige ledere ansat, g i fællesskab pnår de resultaterne. Essensen af indsatsen kan ifølge Tina Bue Frandsen skæres ned til, at det handler m at sikre at børnene bliver den bedste udgave af sig selv. Børnene er ifølge Tina Bue Frandsen Danmarks største aktiv, g de skal have de bedst mulige rammer fr at udvikle sig til at blive de bedst mulige brgere senere i livet. Og ifølge hende, starter det blandt andet med at blive anerkendt i de første år af livet. Når ledelsen udvikler sig i fællesskab g anerkender medarbejderne, bliver medarbejderne den bedste versin af sig selv. Det at blive anerkendt i sin faglighed g være invlveret i en knstant udvikling md at blive endnu bedre, sikrer at medarbejderne føler sig set g hørt. Børneinstitutin Hunderup har slsikken sm lg, g det er valgt på baggrund af det Helitrpiske princip, der bygger på en antagelse m, Side 2
at mennsker g systemer fra naturens hånd udvikler sig hen imd de mest lvende fremtidsfrestillinger g udviklingsmuligheder. Det vil sige, at når mennesker føler sig set, hørt g anerkendt vkser de sig g flder sig ud, ligesm slsikken flder ud md slen. Ifølge Tina Bue Frandsen vkser medarbejderne, når de bliver anerkendt både af deres leder g af hinanden. Det skaber glæder, energi g verskud, sm børnene får direkte glæde af. Der bliver ikke skældt ret meget ud i Børneinstitutin Hunderup. Både frdi kulturen ikke er en skæld-ud-kultur g frdi det er besluttet, at det er ikke den tilgang til børn, der skal arbejdes ud fra. Derfr bliver der gså reageret hurtigt, hvis en medarbejder alligevel taler med fr stre bgstaver. Ikke fr at skælde medarbejden ud, hvilket ville underminere tilgangen, men fr på en anerkendende g fremadrettet måde at undersøge alternative løsninger, der kan give større effekt hs børnene. Medarbejderne frtæller heller aldrig eller højst meget meget sjældent, at børnene gør nget frkert. I stedet frsøger de at finde frem til, hvad der er barnets intentin med en eventuelt uhensigtsmæssig handling. Det kunne eksempelvis være et barn, der fte slår andre børn. Frem fr at sige, at det må man ikke, spørger man i Børneinstitutin Hunderup eksempelvis: Slår du frdi du gerne vil lege med Emil?. På den måde bliver barnet mødt g set, g får sat rd på en intentin g udvikler sig i en psitiv retning. Børnene får lv til at kpiere g efterligne hinanden gså at lave bbler i mælken g lignende ting. Ved at lade dem undersøge g prøve det af, de andre har fundet ud af, lærer børnene at det er kay at efterligne, frdi det kan skabe gd læring. Frem fr at lære, at hvis man kpiere de spændende ting, de andre har fundet på, så får man ballade. Også frældrene bliver anerkendt i deres udfrdringer g behv. Og Børneinstitutin Hunderup har en meget tilfreds frældregruppe, hvilket eksempelvis var tydeligt i den sidste tilsynsrapprt, hvr særligt ét børnehus skiller sig ud, idet frældrene plever at der er tid til det enkelte barn. Dette er særligt interessant frdi netp dette børnehus ikke har flere hænder end andre steder, hvilket ville være en nærliggende antagelse. Der må derfr være en alternativ årsag til plevelsen end sammenhængen mellem tid g hænder. Ovenstående var et lille udpluk af den stre frskel sm ledelsestilgangen g værdigrundlaget i Børneinstitutin Hunderup gør. Der er strt ønske i institutinen m at lave yderligere undersøgelser, der inddrager både medarbejdere, frældre g børn fr at blive endnu klgere på hvrdan frskellen pleves på alle niveauer. Ledelsesgrundlag en fusin af mange tilgange Ledelse ses i det systemiske perspektiv sm kulturskabere g kulturbærere, g dette er i høj grad tilfældet i Børneinstitutin Hunderup. Ledelsen, både Tina Bue Frandsen g de 6 daglige ledere, arbejder bevidst g målrettet på hele tiden at udvikle deres tilgang g metder fr at skabe bedst mulig praksis g vilkår fr både børn g persnale. Side 3
Ledelsestilgangen er en fusin af en række tilgange, der tilsammen skaber en særlig måde at tilgå alle aspekter i ledelsespgaven. Primært står tilgangen på 5 tilgange, der tilsammen bliver et slidt fundament i dagligdagen. Fundamentet står slidt g derpå bliver huset af metder g daglig drift bygget, fr at skabe 6 slide g sunde børnehuse. Før vi går ind i tilgangene, skal der peges på nget, der ligger endnu dybere i fundamentet end det. Nemlig det at tr. Tina Bue Frandsen understregede flere gange i interviewene, at det på ingen måde er religiøst. Der er skarpt fkus på et rganisatrisk afsæt, g det er ud fra dette, at tren kmmer ind i billedet. Det er nemlig afgørende, at man trr på, at det anerkendende virker. At det at starte cyklussen af pstiv udvikling, der er vist venfr, gør en frskel. Hvis man ikke trr, gør ledelsesgrundlag, værdier g metder ingen frskel. Det skal kmme fra maven, sm Tina Bue Frandsen siger. Sm leder skal man have en helt grundlæggende tr på, at det at bringe det anerkendende, det systemiske g den værdibaserede ledelse i spil, skaber resultater. Det at tr betyder gså, at man skal turde bevæge sig ind i et felt, hvr man ikke kender svarene. At man stiller sig bevidst åben ver fr, hvilken vej tingene udvikler sig, i verbevisning m, at man ikke sm leder har svaret. Der findes nemlig ikke kun ét men mange svar på samme spørgsmål. Fr Tina Bue Frandsen betyder det, at hun aldrig beslutter på frhånd, hvad der skal kmme ud af et møde. Hun har taget beslutning m, at mødet skal være afsæt fr den bedst mulige løsning fr de implicerede, men m det er løsning A eller løsning B er på frhånd ikke defineret. Fr ngen lyder det både skræmmende g underligt. Men ifølge Tina Bue Frandsen betyder det, at 99,9 % af de møder hun deltager i får gde udfald. Frdi flk er blevet set, mødt g anerkendt, g frdi udfaldet af mødet er skabt i fællesskab. Tina Bue Frandsens bud på, hvad der skal til fr at andre kan lade sig inspirere af tilgangen er: De skal ville tr på, at det virker. Det skal turde sige, at selvm jeg ikke kan dkumentere det, så har jeg paratheden til at kaste mig ud i det. Og så skal man have ngle metder til at sætte det i gang. Det kan ikke hjælpe nget, at man stiller sig p g siger det er det her jeg vil have fr så har man allerede brudt systemet. Det duer ikke at kntrllere vksne mennesker, det virker ikke! Det kan gdt være, at det her er svært, men det virker. Det virker så hurtigt! De 5 tilgange Det er skrevet tidligere i rapprten, at fundamentet i ledelsestilgangen i Børneinstitutin Hunderup bygger på 5 tilgange. Den 5. er ny, g derfr et ikke så beskrevet blad i institutinen sm de andre fire. Ikke dest mindre frtæller Tina Bue Frandsen m en str genkendelse i at læse m Teri U, sm er sidste nye inspiratinskilde. I det følgende vil alle 5 Side 4
tilgange blive beskrevet, sådan sm de er frtlket i Tina Bue Frandsens ledelsestilgang. Appreciative Inquiry Appreciative Inquiry (AI) er altafgørende fr ledelse g kultur i Børneinstitutin Hunderup. I AI er den grundlæggende antagelse, at der er udviklingsptentiale i drømmen m en psitiv fremtid. Det hænger tæt sammen med det Helitrpiske princip, sm er beskrevet tidligere. Ifølge Tina Bue Frandsen er det vigtige fra AI den virkelige, virkelige anerkendelse. Ikke kun den, der kmmer fra frstanden, frdi man har lært, at det er en gd idé, men den der kmmer fra maven, frdi man tr på, at det virker. Den frm fr anerkendelse kmmer, når man har givet slip på frdmmene g er åbne g nysgerrige ver fr mange frskellige perspektiver. Derudver er nysgerrigheden et vigtigt bidrag fra AI. At tr på, at det er kay ikke at vide, hvad der skal ske. At man sm leder gså har ret g mulighed fr at sige, at man ikke ved hvrdan verden hænger sammen i dag, g være tryg ved at udfrske det sammen med sit lederteam eller sine medarbejdere. Værdibaseret ledelse Også i frhld til den værdibaserede ledelse, er det afgørende at det kmmer fra maven g ikke fra hvedet. I Børneinstitutin Hunderup har man en række værdier, sm er bærende i dagligdagen. De er skabt på baggrund af en prces, hvr frældre g medarbejdere blev inviteret til at skrive den gde histrie. På baggrund af det, blev der valgt en række værdier, hvr én af dem er tid. Ifølge Tina Bue Frandsen ville denne værdi aldrig være blevet valgt, hvis prcessen var blevet gennemført mere traditinelt i ledelsesteamet eller i diskussin i medarbejdergruppen. Alligevel har det fået str betydning at netp den værdi, g de andre, blev valgt. Værdierne er medskaber af, at der er en meget klar retning i institutinen. De ved hvilken vej de gerne vil, g alle i Børneinstitutin Hunderup ved hvilke værdier der er de har selv været med det at skabe dem. Værdien tid betyder dg ikke det samme fr alle g det er der str accept g anerkendelse. Og netp derfr bliver der brugt meget tid på at diskutere hvad værdierne betyder fr medarbejdere g ledere. Tina Bue Frandsen siger: Vi var nødt til at acceptere, at hvis tid var en værdi, skulle den være meget mere rummelig, hvis den skulle rumme alle sandheder. Det er den måde, vi arbejder på. Den lærende rganisatin Grundlæggende i tilgangen inspireret af Den lærende rganisatin er, ifølge Tina Bue Frandsen, verbevisningen m, at der ikke kun findes én sandhed, men rigtig mange sandheder. Denne erkendelse betyder, at man i Børneinstitutin Hunderup bruger hinanden rigtig meget til udvikling, frdi der altid kan bidrages med et andet perspektiv fra en Side 5
kllega. Det handler m at få spredt en masse frø, g så give dem tilstrækkelig næring g vand til at kunne vkse sig stre g stærke. Eksempelvis mødes t medarbejdere fra hvert hus hver 8. uge g frtæller den gde histrie til deres kllegaer fra de andre børnehuse. De t har ansvar fr at frtælle histrierne videre i eget hus, g på den måde bliver frtællingerne spredt til hele institutinen g bliver til dels viden g udvikling. Systemisk ledelse Inspiratinen fra Systemisk Ledelse er mangesidet. Det handler dels m relatiner, dels m krdineret frståelse g dels m accepten af de mange sandheder. I den systemiske tilgang er det afgørende, at tingene pstår i relatinerne. At alle er relatinelt frbundet, men at graden af frbundethed kan være frskellig alt afhængig af udfrdring g situatin. Det betyder, at relatiner bliver nget andet end følelser g at kunne eller ikke kunne lide hinanden. Det bliver i højere grad skabt på baggrund af faglighed g hvrdan man bedst kan bruge hinanden i frhld til pgaveløsningen. Det betyder i praksis, at man sm medarbejder eller leder den ene dag tager fat i den ene kllega fr et gdt råd, en samarbejdspgave eller et kursus g den anden dag en anden kllega. Den krdinerede frståelse er en knstant refleksin af, at der ikke findes en sandhed, g at det hørte kan frstås på mange frskellige måder. Derfr er der grund til hele tiden at krdinere g afstemme frståelser g gå på pdagelse i hinandens frestiller g tlkninger, frtæller Tina Bue Frandsen. Endnu et systemisk perspektiv er det cirkulære. At tingene aldrig stpper g at de bevæger sig ind i hinanden g skabes i relatinerne. Derfr stpper refleksinen g udviklingen af pgaverne heller aldrig i de 6 børnehuse, hvilket fte resulterer i, at når der er givet en fælles pgave til et ledelsesteammøde, så kmmer der 6 frskellige løsninger tilbage. Frdi alle har bragt det tilbage til deres kntekst g tilrettet, så det gav mest mulig mening der. Det kræver str tryghed fr persnale g ledelse at kaste sig ud i videreudvikling g tilrettelse. Tryghed i at vide, at deres leder ikke har det rigtige svar g at der derfr er en facitliste at gå ud fra. Daglige ledere g persnale i Børneinstitutin Hunderup er ifølge Tina Bue Frandsen trygge ved, at deres leder helt ned i maven ved, at de gør det bedste de kan fr deres rganisatin. Denne tryghed kan skabes frdi ledelsen er verbeviste m, at alle gør alt hvad de kan, g at når nget ikke lykkes til tiden eller efter frhåbningerne, så er der en rigtig gd grund. Man bliver aldrig dunket i hvedet af sin leder, g det betyder at der er udviklingsrum g kreativitet. Teri U Sidste skud på fusinen af ledelsestilgange, der danner praksis i Børneinsitutin Hunderup er Teri U. Den nye tilbygning til fundamentet viser, hvrdan ledelsesteamet g Tina Bue Frandsen altid er på udkig Side 6
efter g åbne ver fr nye retninger, der kan berige g inspirere. Derfr har det skabt str begejstring fr Tina Bue Frandsen at læse m Teri U, ligesm næste skridt blive at tage på kurser g udfrske mrådet endnu mere. Tina Bue Frandsen frtæller, at Teri U er det, der binder tingene sammen. I Teri U bringer man stilheden g nærværet i spil, g det giver mening i Børneinstitutin Hunderup. Det er i tavsheden g i det ekstra lag af refleksin at udviklingen når de stre højder, frdi det er der, hvr anerkendelse g værdierne kmmer ned i maven. Det betyder, at ledelsesteamet plever, at de arbejder med nget der er større end dem selv. De plever, at der sker nget på ledelsesteammøderne, der gør at de løfter sig p ver den enkelte g skaber en fælles bevidsthed, der gør det muligt at flytte bjerge i børnehusene. Uddannelse g dagligdag Den meget bevidste g sammensatte ledelsestilgang i Børneinstitutin Hunderup er ikke kmmet af sig selv. Det har krævet målrettethed g md. Og det kræver daglig g knstant åbenhed g udfrskning af nye muligheder g metder. Tina Bue Frandsen siger: Jeg har turde lade mig uddanne sammen med mit team. Jeg har læst nget systemisk ledelse, g taget en cachuddannelse, g nu læser Teri U, men i alt det, der har jeg været sammen med 6 fantastisk dygtige ledere. Og jeg har tyvstjålet alt guldet fra hver en af dem. Det er paratheden til at stjæle g en accept af, at det ikke bare er mig, der er dygtigt. Man har pririteret uddannelse højt i Børneinstitutin Hunderup. Dels har alle daglige ledere været på MacMann Bergs systemiske uddannelse, sm en del af en fælles uddannelse i hele Odense Kmmunes daginstitutinsmråde. Uddannelsen har ved strt held faldet perfekt i tråd med det øvrige arbejde. Tina Bue Frandsen har derudver taget en cachuddannelse, sm hun bringer i spil både i frhld til ledelsesteamet g medarbejderne. Derudver tager ledelsesteamet på kurser af interesse, ligesm der har været et kursusfrløb fr alle medarbejdere. Frløbet har centreret sig m AI, hvrmed alle er blevet intrduceret til tankerne bag, g har arbejdet med frskellige udfrdringer i praksis i et AI perspektiv. Næste stre indsats i frhld til uddannelse er, at de daglige ledere i fællesskab med Tina Bue Frandsen skal undervise medarbejderne på et internt kursusfrløb. Derudver er det i støbeskeen at lave krte kurser fr nye medarbejdere, der skal have indføring i tankegangen g eventuelt fr andre interesserede uden fr institutinen. Tanken er, at det at få et krt 1 times kursus kan gøre en kæmpe frskel fr den, der kmmer med åbne øre g hjerte. Mdsat kan man snakke i dagevis uden at der sker ngen udvikling, hvis ikke man trr g ønsker at udvikle sig. Side 7
Fra tilgang til metde Ledelsestilgangen i Børneinstitutin Hunderup er ikke blt en tilgang. Der bliver brugt både mange metder g meget struktur fr at skabe de mtalte resultater. I det følgende vil ngle af metderne bliver skitseret både med frmål m dkumentatin g inspiratin fr andre. Det er i den sammenhæng afgørende at understrege, at metderne ikke gør det alene. Hvis man ikke tr, g hvis man ikke har det i maven, vil det ikke virke. Men hvis man er villig til at kaste sig ud g slippe sin egen dagsrden, så vil der skabes stre resultater selv af små indsatser, g hvis man er sm Tina Bue Frandsen, sætter det gang i mere vil have mere. Tina Bue Frandsen har ikke altid arbejdet på den mtalte måde. Hun har i mange år, efter eget udsagn, arbejdet ud fra kntrl g styring. Det skabte bare ikke de resultater hun ønskede, g efter mange snakke g mange timer vervejelser, kastede hun sig ud på det dybe vand, g har siden plevet mange succeser. Tina Bue Frandsen bruger systemer til at sikre, at hun ikke skal bruge daglig energi på pfølgning af daglige driftspgaver. Hun laver en årskalender, hvr budgetpølgningsmøder, kntraktpfølgningsmøder, bestyrelsesmøder g lignende bliver lagt ind, fr så er hun fritaget fr at frhlde sig til det knstant. Samtidig er hun meget bevidst m, at daglig drift ligger hs de daglige ledere. Tina Bue Frandsen frtæller, at hvis man spørger hendes daglige ledere, vil de frtælle at de er rigtig glade fr, at hun aldrig blander sig. Det kan virke paradksalt, når hun samtidig frtæller m en række af frskellige slags møder g krav eksempelvis at lade sig cache. Men de daglige, praktiske ting i husene har Tina Bue Frandsen ikke nget med at gøre. Hun frtæller: Jeg trr måske at det jeg gør, det er at jeg laver ledelse. Men alt det daglige, det rører jeg verhvedet ikke. Det at være i stand til at slippe kntrllen g lave ledelse kræver, at være i stand til at have prigtig tillid til sit ledelsesteam. Og det har Tina Bue Frandsen. Hun er verbevist m, at de gør alt hvad de kan fr at nå den fælles skabte visin. Samtidig træder hun til, når det bliver tydeligt at pgaverne bliver fr mange, g har dermed eksempelvis gennemført Børnemiljøvurdering i alle huse i 2008. Tina Bue Frandsen g de daglige ledere har en værktøjskasse sm de trækker på g knstant udvikler. I den ligger der tilgange g metder til at skabe refleksin g udvikling. En del af kassens indhld er: Interview. Der bliver på ledelsesteammødet lavet interviews, hvr én daglig leder interviewer en anden m en udfrdring eller særlig plevelse. Målet med interviewet er at lade fkuspersnen udflde sin histrie, g dermed pnå nye handlemuligheder g ideer. Erfaringen er, at det skaber langt mere udvikling selv at skabe svarene end at få dem sm gde råd fra andre. Der bliver gså lavet interviews mellem medarbejderne. Reflekterende team. Når man arbejder med reflekterende team, gør man det fte i frbindelse med interviews. På et tidspunkt stpper man interviewet g Side 8
tilskuerne, det reflekterende team, snakker indbyrdes m, hvad de hører g tænker m interviewet. På baggrund af denne snak genptages interviewet, g fkuspersnen får mulighed fr at reflektere videre g svare på teamets spørgsmål. Vende 180 grader rundt. Tina Bue Frandsen betragter denne metde sm en mulighed fr at vende tingene på hvedet, g på den måde pnå nye erkendelser. I praksis kan det gøre når sm helst blt ved at sige hvrdan kan vi betragte det her fra et helt andet sted?. Caching. I Børneinstitutin Hunderup bliver der lagt str vægt på caching, g Tina Bue Frandsen stiller sig til rådighed sm cach fr sine daglige ledere. Teammøder. På alle teammøder, er der et punkt, der hedder intern læring. Der er fkus på skabelsen af drømmeinstitutinen g udvikling har høj priritet på møderne. Netværksmøder. Ud ver teammøderne mødes de daglige ledere hver 14. dag i et netværksmøde. Der har de mulighed fr at drøfte praktiske ting, g bruge hinanden sm sparringspartnere. Den gde histrie. Sm før nævnt er der fast hver 8. uge et møde med 2 medarbejdere fra hvert hus. Det går på skift, hvem der kmmer af sted. Hver medarbejder frtæller en gd histrie, sm bliver sendt ud i alle husene. På den måde bliver begejstringen ver det gde spredt, g der skabes læring på baggrund af succeserne, g ikke på baggrund af fiaskerne. Backcasting. Backcasting er en metde, hvr man frestiller sig, at man har nået et ønsket mål. Det kunne eksempelvis være at have skabt drømmeinstitutinen. Man taler derfra i nutid, sm m det er nået g ser tilbage på, hvrdan man nåede det. Metden skaber fte begejstring g det bagudrettede perspektiv gør at frhindringerne synes meget mere verkmmelige frdi man nu har verkmmet dem. Gør det der nytter. Dette vil muligvis ikke almindeligvis blive betragtet sm en metde, men ikke dest mindre inddrages det i listen, frdi det, ifølge Tina Bue Frandsen, er en vigtig pmærksmhed sm leder. Energien skal bruges der, hvr den kan gøre en frskel. Lad det ligge, der alligevel ikke rykker nget g skab i stedet større resultater, der hvr tren g viljen er til stede. Det betyder ikke, at ansvaret slippes. Det gør det på ingen måde, men ledelsespgaven bliver en anden. Uddannelse. Pririter g fkuser på udvikling på af ledelse g medarbejdere, g gør det sammen. Stjæl g lav m. Tina Bue Frandsen finder efter eget udsagn mange gde metder g øvelser på nettet g på frskellige øvelsesprtaler. Hun søger på en udfrdring, eksempelvis i Ggle g finder inspiratin g laver m, så det passer ind i Børneinstitutin Hunderups praksis. Side 9
Afsluttende kmmentar Rapprtens afsæt var at skabe indsigt i g inspiratin m ledelsestilgange i Børneinstitutin Hunderup. Ledelsestilgangen er beskrevet sm en fusin af frskellige tilgange, hvr udvikling g refleksin har strt fkus. Der bliver trukket på mindst 5 frskellige ledelsestilgange, g sammen bliver de til en ganske særlig ledelsesstil. Ifølge Tina Bue Frandsen er det afgørende fr succesen, at man trr på at det virker, altså at intentinerne fr at arbejde på denne måde er ægte. At man sm leder ikke bare siger, at man har tillid til sine medarbejder, men at man har det, helt ned i maven. Og at man accepterer g kan se mulighederne ved, at man ikke sm leder har svaret på alle spørgsmål at der kan være mange svar g mange rigtige perspektiver. Samtidig kræver det str tryghed fra ledelsesteam g medarbejdere i at vide, at når man vælger at udvikle videre på tingene g dreje dem, så de skaber bedst mulig mening, at så bliver det anerkendt g værdsat af ledelse g kllegaer. Alt dette er lykkes med str succes i Børneinstitutin Hunderup, g det har skabt 6 børnehuse, hvr udviklingen aldrig står stille, g hvr der i fællesskabet bliver skabt nget, der er større end den enkelte daglige leder g den enkelte medarbejder. Det viser sig på ledernes begejstring, på medarbejdernes verskud til børnene, på børnenes udvikling g på frældrenes tilfredshed. Tina Bue Frandsen er ikke i tvivl m, at de i Børneinstitutin Hunderup er med til at understøtte at børnene bliver den bedste versin af sig selv. Side 10