Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling

Relaterede dokumenter
Befolkningsprognose, budget

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognosen, budget

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2019 og overslagsårene

NOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget Nexø CVR:

NOTAT: Demografinotat budget 2018

I denne revision af demografipuljerne til Budget 2020 er hovedkonklusionerne følgende:

NOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget Nexø CVR:

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene

Notat. Demografikorrektion til budget 2015 og overslagsårene. 29. april Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Befolkningsprognose 2014

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

Indtægtsskøn for

Befolkningsprognose 2015

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune

Befolkningsprognose 2014

NOTAT. Principper Princippet bag modellen er, at:

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose 2014

Demografisk udvikling i budgetperioden

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2014

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Befolkningsprognose

Befolkningen bliver ældre og ældre

Befolkningsprognose 2012

NOTAT. Demografiregulering med ny model

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

Befolkningsprognose 2018

Trykprøvning demografi UV

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Demografi på skole- og dagtilbudsområdet - Budget

Befolkningsprognose 2019

Notat. Demografisk økonomi på ramme området for hjemme- og sygeplejen

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen

Bilag 2. Forudsætninger

BEFOLKNINGSPROGNOSE

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027

Befolkningsprognose 2009

Befolkningsprognose 2017

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningsprognose. Grundlag for udarbejdelse af budget

Total demografitrykprøvning

Befolkningsprognose 2016

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2011

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Boligudbygningsplan & befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose

Budgetmateriale vedr. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget:

Bilag 1. Forudsætninger

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for perioden 2016 til 2028

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Emne: Befolkningsprognose bilag 1

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

Forslag til nye demografimodeller på dagtilbuds- og skoleområdet

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2016 til 2026

Befolkningsprognose & Boligudbygningsplan

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2018 til 2028

Børnetal i Støvring. Analyse og revideret prognose 17 AUGUST 2017 BØRNETAL I STØVRING

Befolkningsprognose 2018

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for årene 2017 til 2029

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2016

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for perioden 2019 til 2031

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune. 25. juni 2014

1. Indledning Status på befolkningsudvikling i Lejre Kommune Udvikling fra 2016 til

Indtægtsprognose

4. Dragørs befolknings og elevprognose

Befolkningen i Randers Kommune

Budgetnotat 2: Befolkningsprognose Budget

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Demografi giver kommuner pusterum i

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010

Transkript:

Demografisk udvikling i budgetperioden 2014-2017 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling 2014-2017. Ifølge den opdaterede befolkningsprognose fra marts i år vil kommunen i budgetårene 2013 til 2017 opleve en fortsat stigning i antallet af ældre samt et fald i gruppen af institutionsbørn og skolebørn. NOTAT Center for Økonomi og Indkøb. Marts 2013 Udviklingen indebærer at antallet af institutionsbørn (0-5 år) og antallet af skolebørn (6-16 år) fortsat - og mere end forventet ved sidste års prognose - falder stødt over budgetperioden, mens antallet af ældre (67+ år) øges kraftigt over budgetperioden. Det relativt store fald i antallet af børn i forhold til sidste års prognose, skyldes primært en større udtynding, et lavere antal fødsler og et boligudbygningsprogram med færre boliger. En nærmere beskrivelse af de tre forhold fremgår af nedenstående afsnit to. Den nye prognose betyder forskydninger i aldersklasserne, der samlet set giver mindre udgifter i forhold til det vedtagne budget 2013-16 på i alt 40,2 mio. kr. i perioden 2014-2017. Nedenfor gennemgås udviklingen på de tre serviceområder. Antallet af børn 0-5 år og 6-16 år For aldersgruppen 0-5 år forventes i årets prognose et fald på 147 børn, svarende til 5,9 pct., i perioden 2013 til 2017, mens antallet af 6-16 årige falder med 277 børn og unge, svarende til 4,5 pct. Sidste år forventedes en stigning i antallet af 0-5 årige på 2,1 pct. og et mindre fald i antallet af 6-16 årige på 2,7 pct. Det vil altså sige, at udviklingen i årets prognose, tyder på et noget større fald i børnetallet end det prognosen for sidste år skønnede. De primære årsager til den relativt store ændring i forhold til sidste års prognose er kort beskrevet i afsnit 2 nedenfor. Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon 7256 5000 fredensborg@fredensborg.dk www.fredensborg.dk

Figur 1. Udviklingen på dagtilbudsområdet, aldersgruppen 0-5 år: Fredensborg Kommune 0-5 år 2010-2023 3.500 3.000 2.500 Folketal 2.000 1.500 1.000 500 - Prognose 2012 0-5 år Prognose 2013 0-5 år Figur 2. Udviklingen i antal skolebørn Fredensborg Kommune 6-16 år 2010-2023 6.500 6.000 5.500 Folektal 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 Prognose 2012 6-16 år Prognose 2013 6-16 år Side 2 af 7

Ældre 67+ Gruppen af ældre i alderen 67-79 år forventes at vokse med 1.780 personer, svarende til 23,1 pct. i perioden 2013 til 2017. I sidste års prognose forventedes en stigning på 22,3 pct. i den samme periode. For aldersgruppen over 80 år forventes i årets prognose en stigning på 223 personer, svarende til 15,3 pct. i perioden 2013 til 2017. Dette repræsenterer en lille opjustering i forhold til sidste års prognose hvor forventningen var en stigning på 13,4 pct. Prognosen for denne aldersgruppe har ligget relativt stabilt de seneste år, dog ses en tendens til at gennemsnitslevealderen er stigende hvilket ændrer prognosen en anelse i opadgående retning. Figur 3. Udviklingen i antal unge ældre Fredensborg Kommune 67-79 år 2010-2023 7.000 6.500 6.000 Folketal 5.500 5.000 4.500 4.000 3.500 Prognose 2012 67-79 år Prognose 2013 67-79 år Side 3 af 7

Figur 4. Udviklingen i antal 80+ årige Fredensborg Kommune 80+ år 2009-2023 2.400 2.200 2.000 Folketal 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 Prognose 2012 80+ år Prognose 2013 80+ år Forsørgerbyrde Det overordnede billede i befolkningsprognosen er altså at andelen af ældre vokser kraftigt mens andelen af børn og unge aftager. Samtidig falder antallet i den erhvervsaktive alder. Denne udvikling kan illustreres ved at beregne forsørgerbyrden. Forsørgerbyrden angiver hvor mange personer der er i aldersgrupper, som typisk er uden for arbejdsstyrken sammenlignet med de aldersgrupper, som almindeligvis er erhvervsaktive. Forsørgerbyrden er her beregnet som summen af antallet i aldersgrupperne 0-19 år og 67+ år divideret med antallet i aldersgruppen 20-66 år. I årets befolkningsprognose forventes forsørgerbyrden at vokse fra 72 pct. i 2013 til 77 pct. i 2017 og 82 pct. i 2023. Det ligger på samme niveau som i sidste års prognose der forventede henholdsvis 71 pct., 76 pct. og 81 pct. Side 4 af 7

Figur 5. Udviklingen i forsørgerbyrden, 0-19 år samt 67+ år i pct. af 20-66 år Udviklingen i forsørgerbyrden, 0-19 år samt 67+ år i pct. af 20-66 år 85 80 75 Pct. 70 65 60 Prognose 2012 Prognose 2013 2. Ændrede forudsætninger i befolkningsprognosen 2013 Befolkningsprognosen hviler på en række forudsætninger, der antages at være gældende for perioden. Især tre af disse er imidlertid forbundet med en vis usikkerhed. For det første er antallet af nye boliger i prognoseperioden 2013-2024 forventet at være 951 boliger. Til sammenligning forventedes i sidste års prognose 1.263 nye boliger. At der indgår færre boliger nu skyldes først og fremmest en anden konjunkturvurdering, samtidig med at der er lagt mere vægt på, hvad der historisk har været opført pr. år i Fredensborg Kommune. Befolkningsudviklingen er tæt forbundet med boligudbygningen. En anden påvirkning er udtyndingen, der handler om at der bor færre personer i de allerede opførte boliger. Udtynding i Fredensborg har været en vanskelig forudsætning af arbejde med de sidste ti år. For det første har den svinget meget og for det andet har der skiftevis været fortætning (flere personer i boligerne) og udtynding (færre personer i boligerne) de sidste tre år. I den nye prognose er valgt et gennemsnit af udviklingen for en tiårig periode som forudsætning for udtyndingen. En tredje faktor som påvirker prognosen og som især på den korte bane påvirker forventningen til antallet af 0-5 årige, er fødselstallet. Antallet af fødsler i Fredensborg har været for nedadgående de sidste ti år. Udviklingen hænger sammen med at kvinder i dag får færre børn end tidligere og at antallet af kvinder i den fødedygtige alder er faldet. Tendensen er den samme på landsplan. Det lave niveau for fødsler er Side 5 af 7

indarbejdet i årets prognose og er med til at forklare, hvorfor der forventes færre 0-5 årige end ved sidste års prognose. De tre ting i kombination gør, at især prognosen for børnetallet er forbundet med en vis usikkerhed. For en deltaljeret gennemgang af befolkningsprognosens forudsætninger og resultater, henvises til notatet herom. 3. Udgiftsændringer som følge af ny befolkningsprognose På de store serviceområder tildeles budget efter antallet af brugere. En ændring i den forventede befolkningsudvikling giver således automatisk anledning til en tilsvarende justering af budgettet til området. Det gældende budget til skole-, dagtilbuds- og ældreområdet er beregnet ud fra sidste års befolkningsprognose. Den nye befolkningsprognose fra marts 2013 giver anledning til en fornyet beregning af udgifterne. Kommunens demografimodel anvender forskellige beregningsprincipper på hvert af de tre serviceområder som det vedrører. Hovedprincippet for demografimodellerne er, at de på hvert område skal afspejle ændringerne i de variable udgifter på området som følge af en tilgang/afgang af en person (institutionsbarn, elev, ældre): På skoleområdet beregnes 75 pct. af de samlede mer- eller mindre udgifter i forbindelse med den demografiske udvikling, svarende til den andel som udgør de variable udgifter på området. På dagtilbudsområdet udgør demografiberegningen en beregning af de ressourcer som skal tildeles institutioner pr. barn, altså ligeledes variable udgifter på børneområdet. Den anvendte model for demografifremskrivning af budgettet på plejeog omsorgområdet, tager udgangspunkt i omkostningerne til plejecentre og hjemmepleje, baseret på det nuværende serviceniveau og den nuværende befolknings plejebehov. Modellen tager udgangspunkt i, hvad udgifterne er til ældre på forskellige alderstrin. De aldersopgjorte udgifter er herpå ganget med det forventede fremtidige antal borgere i de forskellige aldersgrupper med baggrund i den nye befolkningsprognose. Modellen giver således et billede af de fremtidige omkostninger til plejeområdet såfremt det nuværende serviceniveau og plejebehov fastholdes og den demografiske udvikling forløber som forventet. Det er ikke alle driftsudgifter der er aldersfordelte data på. Det er kun på plejecentre og hjemmepleje. På de øvrige variable udgifter til hjemmesygepleje, hjælpemidler og træning, reguleres budgettet med Side 6 af 7

50 pct. af de samlede forventede mer- eller mindre udgifter som følge af ændringen i antallet af 80 årige og derover. Nedenfor er resultatet af beregningen vist som den bevillingsændring den nye demografiberegning indebærer for budgetperioden 2014-2017: Tabel 1. Ændringen i udgifter som følge af ny befolkningsprognose I 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 2014-2017 Skoleområdet -651-2.323-3.477-5.965-12.416 Dagtilbudsområdet -5.448-7.988-9.654-10.718-33.808 Pleje og Omsorg -1.234 508 921 5.821 6.016 Ændring i alt -7.333-9.803-12.210-10.862-40.208 ( - = mindreudgift/budgetreduktion, + = merudgift/budgetforøgelse) Udviklingen indebærer en større nedjustering af udgifterne til skole- og dagtilbudsområdet og en opjustering af udgifterne til Pleje og Omsorg. Samlet set nedjusteres budgettet med 40,2 mio. kr. i perioden 2014-2017. Side 7 af 7