KAN EVIDENSEN BRUGES

Relaterede dokumenter
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Kvalitetsudviklingsprojekt

Mere om at skabe evidens

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

SAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,

Evidens. Forebyggelsen

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

Metoder til evaluering og dokumentation

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Handlingsplan Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen

På vej mod forskningsbaseret praksis og praksisbaseret forskning

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Vejledning til kommunal mini-mtv

LÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år

Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability. August 2014

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Sagsnr

Kort om Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER

IMPLEMENTERINGSMODEL PROTOTYPE 2017

Når RCT ikke er vejen frem

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Organisatorisk brugerinddragelse

Fagligt symposium om praksisnær metodeudvikling og viden-deling om effekt Rammeaftale Sjælland

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Forandringsteori for Frivilligcentre

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail

Guide til succes med målinger i kommuner

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

d e t o e g d k e spør e? m s a g

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Sagsnr

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Frokostordninger i daginstitutioner

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

God planlægning, implementering og dokumentation

Resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2016 til den 31. juli 2017

Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.

Procesplan for cykelhandlingsplan

Sund kultur i Bulderby

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Transkript:

KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011

Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret effekt, kan overføres til og anvendes i en anden kontekst. Det kan fx være svært at vurdere, om en evidensbaseret sundhedsintervention kan bruges i Danmark, hvis den er udviklet i et andet land. Guiden er en hjælp til at tænke centrale spørgsmål om en intervention igennem, for at kunne vurdere, om man vil bruge den. Guidens målgruppe Sundhedskonsulenter, planlæggere og andre, der ønsker at gennemføre evidensbaserede sundhedsinterventioner. Guidens indhold Guiden består af en række spørgsmål om mulighederne for at overføre interventionenseffekt til den aktuelle kontekst. Derefter følger en række spørgsmål til interventionens anvendelighed. Til sidst giver guiden nogle råd til, hvilke skridt man kan tage efter vurderingen af overførbarhed og anvendelighed. Forberedelse Før man bruger denne guide, skal man kende til den aktuelt bedste tilgængelige viden om hvilke interventioner, der har den største effekt på den problemstilling, man skal arbejde med. Det vil sige, at man allerede har gennemgået en proces med søgning af viden og udvælgelse af den mest relevante intervention. Lav ikke vurderingen alene. Inviter en kollega og eventuelle andre relevante ressourcepersoner til at gennemgå og diskutere spørgsmålene i en arbejdsgruppe. Videnssøgeren Brug Videnssøgeren til at søge efter viden om forebyggelsesinterven tioners effekt. Find værktøjet på www.sst.dk/evidens under evidensbaseret forebyggelse 2 Kan evidensen bruges

Vurdering af overførbarhed Spørgsmålene om overførbarhed handler om resultatet af at gennemføre en evidensbaseret intervention. Det er hensigten, at man efter gennemgangen af nedenstående spørgsmål bedre kan vurdere, om interventionen vil kunne skabe den samme effekt i den aktuelle kontekst, som i den kontekst, hvor interventionen er undersøgt. Udbredelse af risikofaktoren Hvorfor er der et behov for at igangsætte interventionen? Hvor stor er forekomsten af den pågældende sygdom eller risikofaktor i den aktuelle kontekst? Er der forskel på forekomsten af risikofaktoren i den kontekst, interventionen er undersøgt i, og i den aktuelle kontekst? Målgruppen Omfatter interventionen den aktuelle målgruppe? Er der forskel på den aktuelle målgruppes karakteristika (så som etnicitet, socioøkonomisk status og uddannelsesniveau) og studiepopula tionens karakteristika (den gruppe af mennesker, som effekten er fundet i oprindeligt)? Hvis ja, lav en vurdering af, hvordan forskelle i karakteristika vil have indflydelse på effekten af interventionen, hvis den gennemføres i den aktuelle kontekst. Implementeringskapacitet Lav en vurdering af, om der er betydelige forskelle på den kontekst interventionen er undersøgt i og den aktuelle kontekst, hvad angår: det politiske miljø social accept ressourcer organisationsstruktur kompetencer hos medarbejdere der skal gennemføre interventionen Kan evidensen bruges 3

Vurdering af anvendelighed Spørgsmålene om anvendelighed handler overordnet om muligheden for at gennemføre interventionen. Målet er, at man efter gennemgangen af nedenstående spørgsmål bedre kan vurdere, om indholdet af interventionen kan anvendes i den aktuelle kontekst. Kulturel og social accept Vil befolkningen som helhed og de(n) relevante målgruppe(r) være interesserede i og acceptere interventionen? Er der forhold i interventionen, som går imod lokale sociale normer eller den lokale kultur? Har målgruppen tilstrækkelige forudsætninger for at forstå hvad interventionen går ud på? Er der dele af interventionen, der er etisk problematiske? (Se evt. materiale om etiske problemstillinger i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse på www.sst.dk/etik) Ressourcer Er de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed for at kunne implementere interventionen? Er de nødvendige personalemæssige ressourcer til rådighed for at kunne implementere interventionen? Er de forventede sundhedsforbedringer omkostningerne værd? Hvad er de samlede omkostninger til at gennemføre interventionen (udgifter til materialer, lokaler, løn, administration osv. ift. forventede besparelser eller gevinster) Har organisationen, herunder personalet, de nødvendige kompetencer til at levere interventionen? Er eventuel nødvendig kompetenceudvikling mulig? 4 Kan evidensen bruges

Organisationsstruktur Er interventionen i overensstemmelse med gældende love og regler? Passer interventionen med den udførende organisations prioriteringer og planer? Er der overlap med andre interventioner, og/eller kan den fungere sammen med andre interventioner? Er der mulige barrierer for at implementere interventionen på grund af den udførende organisations struktur? Eksisterer der imødekommenhed over for og motivation til at gennemføre interventionen i den udførende organisation? Er den udførende organisation afhængig af andre til at gennemføre (dele af) interventionen? Politisk accept Er der politiske barrierer, som kan vanskeliggøre prioritering og implementering af interventionen? Er der accept af og støtte til interventionen i det aktuelle politiske miljø? Kan interventionen bruges positivt i det aktuelle politiske arbejde? Kan interventionen forbedre den udførende organisations anseelse? Litteratur Guiden er udarbejdet på baggrund af følgende publikationer: Buffett C, Ciliska D, Thomas H. Can I use this evidence in my program decision? Assessing applicability and transferability of evidence. Hamilton, Ontario (Canada): National Collaborating Centre for Methods and Tools (NCCMT); 2007. Link til titlen: http://www.nccmt.ca/pubs/a&t_tool_-_final_english_oct_07.pdf" Wang S, Moss JR, Hiller JE. Applicability and transferability of interventions in evidence-based public health. Health Promotion International. 2006;21(1):76-83. Link titlen til: http://heapro.oxfordjournals.org/cgi/reprint/21/1/76.pdf Kan evidensen bruges 5

Resultat af vurderingen Når spørgsmålene er gennemgået, må arbejdsgruppen give deres bedste bud på, hvilken af følgende tre kategorier, den samlede vurdering falder indenfor. 1. Overførbar og anvendelig Interventionen er relevant, da der ikke er nævneværdige forskelle på den aktuelle kontekst og undersøgelseskonteksten. Det vurderes, at interventionen kan gennemføres i den aktuelle kontekst på en måde, hvorpå effekten af den overførte intervention med stor sandsynlighed bibeholdes. Næste skridt er at planlægge selve implementerings- og evalueringsprocessen. I denne proces vil det være relevant at inddrage forskellige interessenter, som fx ledelsen, repræsentanter fra målgruppen, politikere mm. Det kan også være en stor hjælp at inddrage forskere i vurderingen af, hvordan interventionen bedst gennemføres samt i evalueringen eller monitorering af, om interventionen også havde den ønskede effekt. 1. Overførbar og anvendelig 6 Kan evidensen bruges

2. Delvis overførbar og anvendelig Intervention og kontekst passer på nogle punkter godt sammen, mens der på andre er uoverensstemmelser. Næste skridt er at vurdere, om: 1. den aktuelle kontekst kan tilpasses, så det bliver muligt at gennemføre interventionen eller om 2. intervention kan tilpasses, så den passer til den aktuelle kontekst En tilpasning af konteksten er at foretrække frem for en tilpasning af interventionen, og det er derfor vigtigt at understrege, at den første valgmulighed skal være grundigt vurderet, før man vælger at gå til den anden valgmulighed. Tilpasning af kontekst Det kan være nødvendigt at kompetenceudvikle personale på forskellige fagområder, at argumentere for politisk prioritering og social accept eller at påvirke målgruppens opfattelser af og viden om interventionen eller sundhedsproblemet, før interventionen er mulig at gennemføre. Det er vigtigt at lave en realistisk vurdering af mulighederne for at tilpasse konteksten tilstrækkeligt til, at interventionen efterfølgende kan vurderes som overførbar og anvendelig. I denne proces er det helt centralt at inddrage forskellige interessenter, som fx ledelsen, repræsentanter fra målgruppen, politikere og forskere, som kan være med til at vurdere, hvordan konteksten kan tilpasses interventionen. Inspiration til evidensbaseret forebyggelse På www.sst.dk/evidens under evidensbaseret forebyggelse kan du finde værktøjer og inspiration til planlægning, videnssøgning, implementering, evaluering, samarbejde mellem forskning og praksis mm. Kan evidensen bruges 7

2. Delvis overførbar og anvendelig Tilpasning af intervention Hvis konteksten ikke kan tilpasses, så interventionen kan gennemføres tilfredsstillende, kan det være fristende at tilpasse interventionen i stedet, så den passer til den lokale kontekst. Faren derved er, at man risikerer at ændre ved centrale dele af interventionen og derved miste den ønskede effekt. Det kan være svært at gennemskue, hvilke dele af interventionen, der er centrale for at opnå effekt, og man må derfor lave en grundig vurdering af den tilgængelige viden om interventionen. Det vil være nyttigt, at der er nogen i arbejdsgruppen, som har kompetencer til at vurdere kvaliteten og indholdet af evidensen bag interventionen og forholde den til den aktuelle kontekst. I den situation, hvor man ikke kan tilpasse konteksten, men vælger at ændre på interventionen, bliver det meget vigtigt at dokumentere og evaluere både effekt og proces for at sikre sig viden om, hvorvidt det lykkedes at skabe effekt på trods af tilpasningerne. I den proces vil sparring med forskere kunne bidrage til tilrettelæggelsen af både dokumentation og evaluering. 8 Kan evidensen bruges

3. Ikke overførbar og anvendelig Der er væsentlige forskelle, som gør det irrelevant at gennemføre interventionen, da man ikke kan forvente at opnå den ønskede effekt. Næste skridt er at vurdere, om der kan findes en anden tilgang til at løse sundhedsproblemet. Her kan en yderligere søgning efter viden bidrage til at revidere de faglige målsætninger og føre til en ny målrettet søgning efter evidens. Det kan fx være, at der er evidens for at sundhedsproblemet kan påvirkes i en lidt anden målgruppe eller kontekst, med en anden metode eller i et andet livsstadie. 3. Ikke overførbar og anvendelig Sundhedsstyrelsen 2011 Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Oplag: 1.000 Foto: Colourbox Kan evidensen bruges 9

Kommunale sundhedskonsulenter og planlæggere kan bruge denne miniguide til at vurdere, om en evidensbaseret sundhedsintervention kan bruges i praksis. www.sst.dk/evidens Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Enhed for Sunde Rammer sura@sst.dk