VVM Vasevej Referat for borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Indkaldelse af ideer og forslag Mødet afholdes torsdag den 10. juni kl. 19 i Birkerød Idrætscenter. Teknik og miljø Vej Tlf. 4611 2315 MBT@rudersdal.dk Program Kl. 19.00: Kl. 19.10: Kl. 19.30: Kl. 19.50: Kl. 20.00: Kl. 20:50: Kl. 20:55: Velkomst ved formand for Teknik- og Miljøudvalget Jens Ive. Gennemgang af projektet ved områdechef Allan Carstensen. - Forudsætninger for projektet - Tidsplan - Rammer for aftenens debat VVM processen ved planleder Morten Siversen. - Hvad er en VVM? - Gennemgang af eksisterende fredninger, beskyttelseslinjer mv. Pause (Der serveres sodavand og frugt) Debat og spørgsmål. Opsamling ved Allan Carstensen. Afslutning og den videre proces ved Jens Ive. Introduktion Velkomst ved Jens Ive med generel information om projektet, Vasevejs historie og baggrunden for projektet. Deltagere: Morten Siversen,, Dorrit Gundstrup, Allan Carstensen, Einar Jonasson, Thomas Bredahl Madsen (Rambøll), Maja Knudsen (Rambøll). Mødet Allan Carstensen - Projektet Vasevejs historie - vejen har ikke udviklet sig trafikalt i samme grad som det øvrige vejnet. Derimod har der været mange uheld, hvilket er en del af baggrunden for projektet.
Dernæst er det afgørende at der indarbejdes hensyn til de rekreative interesser i området, herunder stiforbindelser på tværs af Vaserne og Dumpedalen. Det er undersøgt at lægge en helt ny linjeføring, men dette har ikke været muligt af flere årsager. Et af fokusområderne er trafiksikkerhed særligt for de bløde trafikanter. Således er der arbejdet meget med krydsningerne, hvor der bl.a. er indbygget løsninger med krydsninger af vejen i form af heller, opsætning af intelligent hastighedsbegrænsning mv. Der er arbejdet med andre alternativer, f.eks. lukning af Vasevej på midten, ensretning på udvalgte tidspunkter af døgnet mv. Disse løsninger løser imidlertid ikke de trafikale problemer. Morten Siversen - VVM Introduktion til VVM-begrebet hvorfor skal der udføres VVM og hvilken betydning har det. Ifølge VVM bekendtgørelsen udpeges en række anlæg, der altid udløser VVM. Herunder er bl.a. overordnede veje (VVM bekendtgørelsens Bilag 1 pkt. 7 e) Overordnede veje med en påtænkt linieføring gennem naturområder.) I Rudersdal Kommuneplan er der foretaget udpegninger i nærheden af Vasevej, der bl.a. omfatter landskabelige værdier, kulturværdier og biogiske værdier. Derudover findes en række beskyttede områder i relation til naturbeskyttelseslovens 3 samt fredningen af Dumpedalen. Gennemgang af det videre forløb for projektet: Anmeldelse (afsluttet) Screening (afsluttet) Idefase og høring (igang) Scoping VVM redegørelse og Kommuneplantillæg VVM tilladelse og andre tilladelser Debatten Panel: Morten siversen Iben Koch Allan Carstensen Thomas Bredahl 2
GENERELLE SPØRGSMÅL Efterfølgende opsummeres hovedtræk af debat og spørgsmål. Alle indlæg og spørgsmål vil blive behandlet af Rudersdal Kommune i forbindelse med det videre projektforløb. Asger Kroll Vedr. broen: man overvejer at gøre mere plads til bilerne hvad vil dette betyde i forhold til lastbiler? Brotykkelsen skal øges grundet sikkerhedskrav fra Banedanmark. Det medfører at vejen sænkes så brofrihøjden kan bevares som den er nu. Det betyder ikke øget trafik med tunge køretøjer. Lillian Skjernå Generelt positiv, men foreslår at man lægger lyddæmpende asfalt på, da beboerne er meget generet af støjniveauet. Mener at de største gener er støj og trafikhastigheden. Foreslår at det kunne være en løsning at begrænse hastigheden, frem for at lave udretninger. Kommunen forsøger generelt at lægge støjdæmpende asfalt i byområderne. Der skal ikke lægges nyt asfalt foreløbigt, men næste gang der skal nyt slidlag på vil det formentlig blive med støjdæmpende asfalt, da det er almindelig praksis for de fleste veje i kommunen. Der opsættes ikke fotofælder idet dette ikke er lovligt endnu. Søren Knudsen Strækning 2 her er problemerne ikke løst i tilstrækkelig grad. Hastigheden er høj, og der er mange blinde vinkler. Problemet gælder også ved sidevejene. Kunne man lave en midterrabat? Skolebørn kører ofte på fortovet i den modsatte retning. Støjen betyder generelt at områderne omkring vejen ikke er så naturskønne som de kunne være. Ønsker støjdæmpende asfalt udlagt. Krydsningerne er i dag som de vil være fremover, og i dag skal man derfor også krydse de pågældende veje. Hans Bonnesen Foreslår at man lukker Vasevej for al tung trafik, undtagen busser. Er det ikke muligt at lægge stien ind i skoven det er foretaget andre steder i kommunen? Vi vil undersøge om det er muligt at give advarsler om for høje køretøjer. Det er umiddelbart ikke fordelagtigt at lukke for al tung trafik, da det også vil hindre mindre lastbiler. 3
Skove: muligheden for at etablere stier i skoven er undersøgt, og der er kun mulighed for at etablere stien her, under forudsætning af at der ikke asfalteres, sættes lys op eller saltes. Kommunen har til hensigt at etablere en sti, der er tryg at køre på, og som kan anvendes hele året rundt derfor er det ikke fordelagtigt at etablere stien igennem skoven. Christina Rønne Har en indkørsel der ligger 1,40 meter under terræn (strækning 1) På den anden side af vejen er der i lokalplanen retningslinjer om at indkørslerne skal være i niveau kan dette ændres, så terrænforskellen udlignes bedre? Kommunen er klar over at det er en problematisk strækning og vil undersøge sagen. Ib Kledal - Lindebakken 6 Er positiv over for projektet generelt, men mener at det indeholder to dødsfælder i form af stikrydsninger på nogle meget problematiske strækninger. Et sted er der et meget hældende terræn, hvilket kan skabe problemer når det er isglat, og man måske ikke kan bremse. Det andet sted er der et for skarpt sving hvor oversigtsforholdene er dårlige. Kan man ikke lægge stien ind i skoven det kan ikke være rigtigt at man ikke kan lave en sti med asfalt, saltning og belysning. Vi vil respektere Skov og Naturstyrelsens afgørelse. Det er deres opgave at bevare naturværdierne. Samtidig er det kommunens erfaring at stierne i skoven ikke bruges fordi de ikke er oplyste. Hvis man skal have en dobbeltrettet cykelsti vil det kræve at der tages arealer fra en stor del af grundene der støder op til vejen, og det er kommunens vurdering af det ikke vil være hensigtsmæssigt. Østrupgårdsvej 16 Bistruphegn kunne man lave skrå ramper foran jernbanebroen? Asger Kroll Kommenterede hastigheden på vejen og de ulykker der er stor risiko for. Det er ikke endeligt behandlet hvordan man vil forsøge at sænke hastigheden. Det har stor fokus i projektet at holde hastigheden nede på 50 km/t. Bill Arthy (DN) Er det besluttet at stendiget skal flyttes? Det er ikke behandlet endnu, og der er endnu ikke givet tilladelse til det. 4
Kan man arbejde med forskelle i bredden af vejen og lægge stien kun på sydsiden? INDLÆG Christian Mathiesen, Birkebakken Sondringen af projektet er lagt forkert da det er i anlægsfaser. Burde i stedet inddele det efter stiforbindelsen. Synes ikke det er en god idé at rette Vasevej ud og ændre terræn. Det vil kun kunne øge trafikken og hastigheden. Kan det være rigtigt at man ikke kan vurdere den trafikale effekt af de forslag man har fremsat? Er utilfreds med de alternativer der er fremlagt, da det er kendt at man ikke kan føre vejen igennem Dumpedalen f.eks. Man burde have stillet et alternativ op, der KUN går på begrænsning af hastigheden, for at øge sikkerheden. Det tager statistisk set fem år at finde ud af hvad det betyder sikkerhedsmæssigt derfor har det ikke været muligt at undersøge alle alternativerne til bunds. Statistikker for vejen viser hvor der er hyppige uheld. Det er tydeligt, at uheldene sker ved de strækninger hvor der er skarpe kurver. Det er ikke hensigten at rette vejen ud, for at kunne køre stærkt, men at gøre vejen sikker. Trafikanter skal ikke køre på en vej og komme til skade. Vejen bliver 6,5 meter bred. Det er en smal vej, og det er minimumskravet hvis man også vil have kollektiv trafik. Christina Rønne Har haft repræsentanter fra det gamle Frederiksborg Amt ude og tjekke hendes indkørsel. Her blev det vurderet at det ikke var sikkert på denne strækning, mens kommunen har vurderet at der ikke var problemer? Vi vil se nærmere på det, for det er et problem der kan og skal løses. Christian Mathiesen, Birkebakken Mener at der altid vil være mange der kører stærkt i svingene. Hvis der rettes mere op vil nogle blot køre stærkere. Vil gerne have, at der laves en undersøgelse af hvad der ellers kan gøres af hastighedsbegrænsninger, hvis man har et projekt der medfører mindre udretninger af vejen. Claus Langer, Vasevej 1 Synes generelt det er positivt at der arbejdes med nye løsninger. Mener dog at der er taget for lidt hensyn til de bløde trafikanter. I rapporten står der, at de nuværende forhold gør at der er naturlige begrænsninger i trafikken. Kan man ikke lade Vasevej være en vej i et naturskønt område, hvor man etablerer cykelstier, men bibeholder vejens forløb og karakter? Det er ikke det scenarie der er for vejen. Det er nødvendigt at opretholde kapaciteten på vejen, da det er en overordnet vej. Der er indarbejdet hensyn til de bløde trafikanter i projektet, og der er fokuseret på sikkerheden. 5
I en idéfase kan alt fremlægges, og det kan derfor undersøges i VVM undersøgelsen, om der kan udarbejdes et alternativ med færre udretninger. Peter Målgård (DN) Mener at der ikke skal mere trafik på Vasevej. Ønsker ikke at der foretages udretninger eller at vejen flyttes ind i det fredede område, hvor der også er beskyttet natur. Mener i stedet at en forbedret vej medfører mere natur. Hvis Vasevej laves bedre kommer der mere trafik. Jette Eeg, Vasevej 51 Hvad indikerer den screening af VVM-undersøgelsen der er foretaget? Kunne man nedsætte hastigheden til 40 km/t det nedsætter CO2 udslippet til gavn for klimaet. Nedsættelsen signalerer desuden at man kører igennem et naturskønt område. Screeningen er en forundersøgelse, der afgrænser hvad der er vigtigt at gennemgå, men er altså ikke en uddybende undersøgelse. Støj er eksempelvis et emne, der skal indgå i VVM undersøgelsen. Vasevej er en overordnet vej, hvor man som minimum skal kunne køre 50 km/t, og den skal kunne bære den trafikmængde der er i dag. Asger Kroll Man lægger op til relativt store ændringer af vejens kurver kurveudretninger kan ikke undgå at medføre hastighedsøgninger. Kan det være rigtigt at alternativerne er forkastet pga. for kraftige stigninger? Kan nogle af disse alternativer ikke bringes op igen? Det bliver et meget stort projekt (hovedforslaget), og alligevel løser det ikke de væsentligste problematikker. Stigningerne, der er op til 12 % er for voldsomme. Hvis det alligevel skulle etableres ville det medføre store dæmninger, der øger vejprofilet væsentligt. Knud Andersen Trafikken er blevet øget gennem de sidste år. Der er kommet flere bump osv., men det har ikke hjulpet. Ejer nogle fredede grunde, hvor man ikke har kunnet gøre noget før, men pludselig er det muligt at etablere en vej. Peter Bent Thomsen, Vasevej 27 Mener at der i forslaget skal tages hensyn til de hjorte der krydser området. Ved fældning af træer bør man plante nye. Beboer Der har været mange uheld. Mener at det er forkert at udrette en smuk vej. Sæt hellere hastigheden ned med flere advarselsskilte. Det kunne også modvirke at folk glider når der er isglat. Annette Palm Petersen (DN) 6
Har fokus på sikkerheden for cyklisterne. Foreslår en dobbeltrettet cykelsti, så man undgår overkørsler. Det ser for øvrigt ud som om overførslen er flyttet? Udretning ved 1 og 2 er en god idé, men det burde ikke gennemføres ved 3. Claus Langer, Vasevej 1 Kommunen lægger meget vægt på at det er en overordnet vej. Alligevel er det overordnede fokus hastigheden. Der er et dilemma imellem det at ønske en reduktion i hastighed og samtidig fastholde en stor mængde trafik. Kan man ikke BÅDE få hastighedsreduktioner og fastholde trafikken, uden at lave store kurveudretninger? Der er et dilemma i projektet imellem fremkommeligheden og hastigheden. Det er ikke muligt at nedsætte trafikmængden, da man i stedet vil flytte trafikken til andre veje i området. En hastighedsgrænse på 40 km/t vil ikke være hensigtsmæssigt for en overordnet vej. Der søges mod en langsigtet helhedsorienteret løsning, der indarbejder hensyn til de mange interesser der er knyttet til vejen. Selvom der foretages udretninger, vil vejen fortsat være en smuk vej med et interessant forløb. Det ligger ikke endeligt fast i dag, hvordan vejen kommer til at se ud. Birte Rasmussen, Vasevej 18 Mener at der er et stort problem i at der kører mange i beruset tilstand. Bill Arthy (DN) Problemet er ikke vejen i sig selv, men nærmere at folk skal lære at køre bil. Kan man i d. 2. høringsfase stadig komme input til VVM en? Ved borgermødet og i forbindelse med høringsfasen vil der være mulighed for at komme med sine bemærkninger til projektet. VVM en omfatter ikke hele strækningen - kan det være rigtigt? Der er lavet en screening af hele strækningen. Det er VVM bekendtgørelsen der afgør hvad der er VVM pligtigt. Der laves ikke VVM hver gang der laves mindre anlægsprojekter i byzone. Birte Rasmussen Vasevej 18 Hvorfor er der ikke lavet trafiktællinger? Kan det tænkes at trafikken er faldende frem for stigende. Man kunne etablere flere bump, til reduktion af hastigheden. 7
Mener ikke at det er hensigtsmæssigt at bruge en masse penge på udretningerne, da det er tilstrækkeligt at lave en cykelsti. Mette Scheefmann Birkebakken Hvor skal de store lastbiler ledes til? Mange biler fra Farum kører allerede ad Birkebakken, og det er ikke rimeligt at skulle belastes yderligere pga. aflastning af Vasevej. Der udarbejdes planer for afvikling af trafikken, så de ikke ledes ud af de små veje. Hvordan løser man problematikken for biltrafikken? Hvorfor kan man ikke sætte hastigheden ned det har man gjort i Gentofte Kommune? Vi løser det, og ønsket om hastighedsnedsættelse tages til efterretning. Afrunding ved Jens Ive Aftenens forløb blev opsummeret, mens det videre forløb i projektet blev fremlagt. Der var bred enighed om at det var en god ide med cykelstier. Derudover var der en god debat om ønsket om en høj grad af sikkerhed, samtidig med at der ønskes god fremkommelighed og overholdelse af hastigheden. Sidst kan vi fornemme at der er et højt ønske om ikke at rette vejen ud. Fremmødet på dette 1. borgermøde var høj, og der var derfor ønske om at se lige så mange til 2. borgermøde. 8