Afrapportering arbejdsgruppe 2 - organisering (Folkeskolereformen)

Afrapportering arbejdsgruppe 2 - organisering (Folkeskolereformen) Arbejdsgruppen har afholdt 10 møder, 5 procesgruppemøder og 2 møder med følgegruppen. Arbejdsgruppen har, på baggrund af drøftelser af folkeskolereformens indhold, læsning af rapporter, oplæg fra Selsmoseskolens skoleleder og leverancen fra arbejdsgruppe 1, mht. en god og sammenhængende skoledag for eleverne, udarbejdet denne afrapportering. Afrapporteringen tager udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde med barnet (og familien) i centrum. Strukturen i afrapporteringen er sådan, at den er opdelt i 3 underoverskrifter Arbejdsgruppen anbefaler, hvor det tydeligt fremgår, hvad der er arbejdsgruppens anbefalinger side 2-5 Økonomiske konsekvenser, hvor vi i samarbejde med ØDC giver bud på, hvilke økonomiske konsekvenser forslagene har side 6-7 Forslag og uddybning, hvor vi argumenterer dybere for de enkelte forslag - for vores valg og perspektiveringer - herunder også vores inddragelse af forskningsresultater og evidens side 8-17 Leverancer beskrevet i arbejdsgruppens kommissorium: 1) beskrive mindst 3 forskellige scenarier/modeller for samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer. Beskrivelsen skal indeholde: a) hvordan ser dagen ud for læreren? b) hvordan ser dagen ud for øvrigt pædagogisk personale? c) Organisering og ansvarsplacering ifht. klasselærerrollen d) lektiehjælp 2) Beskrive økonomiske og personalemæssige konsekvenser af de forskellige scenarier 3) Belyse fordele og ulemper, set i lyset af lokale kontekster, ved forskellige måder at lave fordelingen mht. samarbejdet mellem lærere, pædagogisk personale og medarbejdere med andre relevante kompetencer (jf. mødesag i Byrådet 17. september 2013) 4) Vurdere behov for opkvalificering vedr. det nye og tættere samarbejde 5) Belyse mulighederne omkring lektiehjælp placeret i hhv. SFO og Klub (jf. mødesag i Byrådet 17. september 2013) Forskning og evidens Arbejdsgruppen har inddraget viden fra forskning i forbindelse med samarbejde mellem lærere og pædagoger samt i forbindelse med lektier og lektiers betydning for børns læring. 1

Ad.1. Scenarier/modeller for samarbejde Arbejdsgruppen anbefaler Arbejdsgruppen har indgående drøftet hvordan en skoledag kan se ud for hhv. lærere, pædagoger og øvrige pædagogiske medarbejdere. Det er arbejdsgruppens vurdering, at folkeskolereformens krav til "en ny og anderledes skoledag" samt øget samarbejde mellem lærere og pædagoger samt kultur- og fritidslivet dels kræver en stor grad af fleksibilitet, dels kræver tid og rum til samarbejde. Der er 3 typer af møder som kræver koordineret planlægning. Teammøder, møder om fælles planlægning af undervisning og understøttende undervisning samt fagteammøder. Anbefaling 1 - selvstyrende team For at understøtte mest mulig fleksibilitet og samarbejde i planlægningen af en god dag for eleverne anbefaler arbejdsgruppen i lighed med arbejdsgruppe 1 - en organisering på skolen i selvstyrende team, som også gælder for pædagoger tilknyttet klasser/årgange. Økonomiske konsekvenser muligvis Anbefaling 2 - arbejdstid efter kl. 17 og weekendarbejde Arbejdsgruppen anbefaler, at der i forbindelse med lov 409 om anvendelsen af lærernes arbejdstid, bliver truffet en politisk beslutning om, hvad forventningerne er til afholdelse af møder med forældre, arrangementer og lignende efter kl. 17. Økonomiske konsekvenser muligvis Anbefaling 3 - tid til møder mellem lærere og pædagoger m.fl. Forslag 1: Arbejdsgruppen lægger vægt på, at pædagoger og lærere har mulighed for at mødes i hverdagen. Det anbefales, at skolerne tilrettelægger en halv dag om ugen med tid til mødeaktivitet og samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter. Denne halve dag kan organiseres på en måde, så personalenormeringen i en periode er mindre, mens aktiviteterne er tilpasset den lavere normering Økonomiske konsekvenser muligvis Forslag 2: Hvis understøttende undervisning lægges som et bånd fra kl. 12.00-14.00/15.00 hver dag kan SFO/Klubpædagoger varetage det for en årgang, hvilket frigør lærere og pædagoger i årgangsteamet Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet pga. skolernes meget forskellige størrelser og organiseringsformer (årgangsteam, afdelingsteam m.m.), at der ikke laves én central model for, hvordan man organiserer tid til samarbejde mellem parterne. Status på samarbejdet mellem lærere og pædagoger bør til gengæld indgå i en evaluering/opfølgning på implementeringen af folkeskolereformen. Forslag 3: Arbejdsgruppen anbefaler, at samarbejdsparter fra rådhuset (fx BURC) koordinerer eller på anden vis organiserer sig, så det kan harmonere med skole, SFO og klubs mødestruktur. 2

Anbefaling 4 - flekstid Arbejdsgruppen foreslår, at man for lærerne anvender en form for flekstid - åbner op for, at lærere kan udnytte fleksibiliteten i tilstedeværelse i tidsrummet kl. 06-17. Konkret betyder det, at lærere godt kan lægge skolehjemsamarbejde og forberedelse m.m. før kl. 08.00 Aftalen om flekstid er ikke en ret men en mulighed, som aftales med skolens ledelse. Anbefaling 5 - overgangssamarbejde dagtilbud og indskoling Arbejdsgruppen anbefaler, i lighed med arbejdsgruppe 1, at man laver bedre overgange mellem dagtilbud, 0. og 1. kl. Vi foreslår at der indføres en form for overgangspædagoger, som følger børnene fra dagtilbud til SFO, 0.kl og videre til 1. klasse. Der skal ske udveksling omkring børns læring mellem dagtilbud og indskoling. Anbefaling 6 - samarbejde mellem pædagoger og lærere i indskolingen Arbejdsgruppen anbefaler, at man inddrager pædagoger mere i undervisningen ud fra bl.a. de erfaringer som der er henvist til i Rambøll rapporten vedr. Evaluering af forsøg med skolestart, Rambøll 2012. Rambøll rapportens konklusioner foldes ud på side 8 og der er ligeledes link til selve rapporten Arbejdsgruppen anbefaler, at pædagoger indtænkes i undervisningen som en ekstra ressource som en udvidet skolestartsmodel tovoksenordning i hele indskolingen og ikke kun i 1. kl. som nu. Udgangspunktet er 5 timer pr. klasse pr. uge. Økonomiske konsekvenser ja Anbefaling 7 - samarbejde mellem lærere og pædagoger på mellemtrin, udskoling, klub og ungdomsuddannelser Arbejdsgruppen anbefaler, at pædagoger indtænkes i undervisningen som en ekstra ressource på mellemtrinet og i udskolingen med udgangspunkt i 2 timer pr. klasse pr. uge. Dette for at sikre bedre overgange mellem undervisningsdelen, SFO og klub samt mellem skole og ungdomsuddannelserne (bl.a. for at sikre 95% målsætningen) som en delvis mentorordning. Økonomiske konsekvenser ja Anbefaling 8 fleksibel mødetid for elever i udskolingen Arbejdsgruppe 1 foreslår fleksible mødetider for elever i udskolingen. Arbejdsgruppen anbefaler, at der igangsættes forsøg med fleksible mødetider. Anbefaling 9 - mål og rammer for skolernes arbejde med "den åbne skole" Forslag 1: Arbejdsgruppen anbefaler, at Byrådet fastlægger mål og rammer for skolernes arbejde med "den åbne skole". Herunder, at man laver overordnede mål og rammer, som skolerne selv kan udfylde ud fra en lokal kontekst. Arbejdsgruppen anbefaler, at man fastsætter mål og rammer som tager udgangspunkt i, at man laver partnerskabsaftale med ungdomsuddannelser og erhvervslivet for at fremme 95% målsætningen 3

samt, at man fra 1. august indgår det lovpligtige samarbejde med den kommunale musik- og billedskole. Forslag 2: Arbejdsgruppen anbefaler, at man på skolerne forpligter sig til at gøre sig nogle erfaringer med inddragelse af foreningslivet og indsamler disse i foråret 2016 mhp. at fastlægge nye mål og rammer for det fremtidige samarbejde. Status på samarbejdet med eksterne aktører bør således indgå i en evaluering/opfølgning på implementeringen af folkeskolereformen. Anbefaling 10 - klasselærerrollen Arbejdsgruppen anbefaler at klasselærerfunktionens hovedopgaver fortsat løses af en lærer idet mange af opgavernes indhold ikke kan og bør løsrives fra koblingen mellem faglighed, klassens trivsel og den enkelte elevs sociale udvikling. Arbejdsgruppen anbefaler, at der samarbejdes om at brede ansvaret ud til en anden lærer eller pædagog tilknyttet klassen som evt. en delt klasselærerrolle eller efter kontaktlærerprincippet (hvor eleven er med til at vælge den lærer eller pædagog som der er skabt den bedste relation til). Jf. Rambøll rapportens konklusioner profiterer mange børn af, at der i forbindelse med skole hjemsamarbejdet også finder et samarbejde sted mellem lærere og pædagoger fra hhv. klub og SFO. Rambøll rapportens konklusioner foldes ud på side 8 og der er ligeledes link til selve rapporten Anbefaling 11 - lektiehjælp Forslag 1: Personalet, der bidrager til lektiehjælp, skal sammensættes så der sikres optimale vilkår for læring, refleksion, omfang og form. Lærere skal sikre koblingen til den fagfaglige undervisning og niveauet for børnenes læringsmål. Pædagoger bør indtænkes til at understøtte arbejdet. Forslag 2: Lektiehjælp kan fysisk etableres et andet sted end på skolen - f.eks. i klubben, idrætsforeningen m.m. Der er forskellige muligheder/begrænsninger for placeringer i de enkelte områder - bestemt af hvor tæt på/langt fra skolen man fysisk er placeret. Da deltagelse i lektiehjælp er frivilligt kender man ikke behovet for lokalestørrelser. Forslag 3: Arbejdsgruppen anbefaler, at den frivillige lektiehjælp etableres som et forpligtende kursusforløb, som man som forælder tilmelder sit barn i en given periode (det forpligter og giver bedre udnyttelse af personalenormering) Forslag 4: Arbejdsgruppen anbefaler, at skolerne arbejder fokuseret på at understøtte forældrenes inddragelse i lektiehjælp såvel i hjemmet som i skolen Økonomiske konsekvenser muligvis De to forskningsrapporters konklusioner vedr. effekten af lektier, uddybes på side 12 og der er også links til rapporterne. 4

Anbefaling 12 økonomiske konsekvenser i forhold til normeringsdelen som følge af folkeskolereformen i SFO og klub Med kravet om, at man skal være uddannet pædagog for at kunne varetage selvstændig undervisning og understøttende undervisning vil det have en konsekvens for pædagogmedhjælperes ansættelse i SFO og klub. Derfor vil tildelingsmodellen for SFO 60/40 og klub 80/20 ikke være retvisende - den vil, hvis den ikke laves om, bidrage til at udhule normeringerne. Derfor anbefaler arbejdsgruppen at tildelingsmodellen helt afskaffes så den i princippet hedder 100/0 Økonomiske konsekvenser ja Anbefaling 13 - behov for opkvalificering I forhold til faglig opkvalificering gør arbejdsgruppen opmærksom på, at man fra regeringens side har nedsat et partsudvalg, som skal arbejde videre med kompetenceudviklingen i forbindelse med implementeringen af reformen. Derfor er det arbejdsgruppens anbefaling, at man afventer partsudvalgets arbejde før der endeligt træffes beslutninger om yderligere kompetenceudviklingstiltag end linjefag for at opfylde kravene hertil inden 2020. Økonomiske konsekvenser ja Anbefaling 14 forankring af det tværfaglige samarbejde Arbejdsgruppen anbefaler, at der skal afsættes tid og ressourcer til at opbygge relationer på tværs af faggrupper, fokus på samarbejde mv. investering i at komme godt fra start. Økonomiske konsekvenser ja Anbefaling 15 vedr. oprettelse af juniorklub For at modvirke den forventede nedgang i medlemstallet i klubber anbefales det, at Byrådets principbeslutning fra oktober 2012 om at oprette juniorklubber med særskilt kontingentsats for 6.-8. klasses elever udmøntes, som del af folkeskolereformen for at løse den fælles opgave på 0 18 års området. Økonomiske konsekvenser Ja Anbefaling 16 personalemæssige konsekvenser i SFO og klub Arbejdsgruppen anbefaler, at administrationen udarbejder og perspektiverer de personalemæssige konsekvenser af den mindskede åbningstid, den forventede nedgang af medlems-/børnetal og konsekvenserne af reguleringerne af forældrenes egenbetaling. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den nuværende stillingsstruktur er udfordret. Økonomiske konsekvenser Ja 5

Økonomiske konsekvenser Anbefaling 1 - selvstyrende team Pr. 1.8.14 skal lærere, der arbejder i selvstyrende tema, have funktionsløn, for dette arbejde. Det fremgår af teksten i overenskomsten, at: Der skal lokalt indgås aftale om funktionsløn, når det i forbindelse med skoleårets planlægning er besluttet, at team selv tilrettelægger og løser normperiodens arbejdsopgaver i relation til de opstillede mål for teamets arbejde. Tillægget gives til alle i teamet. Det er pt. uafklaret om der foreligger en udgift for Høje Taastrup Kommune idet der pt. foregår forhandlinger om dette. Anbefaling 2 - arbejdstid efter kl. 17 og weekendarbejde Med den nye lovgivning er der øgede udgifter til mødevirksomhed aftener og weekender. Hvis der skal afholdes møder efter kl. 17 udløses der ulempetillæg for lærerne ved 1. time, svarende til 25% af de pågældende læreres nettotimeløn, og for pædagoger et tillæg ud over 99 timer pr. år (efter kl. 17) Hvis pædagoger og lærere skal arbejde i weekenden skal de kompenseres med timelønnen + 50% eller alternativt afspadsering på den konkret anvendte tid tillagt 50%. Hertil skal lægges et ulempetillæg på ca. 52,25 kr. pr. påbegyndt halve time. (40,81 kr. i 00 niveau) Hvis alle lærere i løbet af et skoleår skal afholde 10 timers mødevirksomhed efter kl. 17 vil kommunens samlede udgift til tillæg være ca. 350.000 kr. som skal tages fra skolernes normeringer. Anbefaling 3 - tid til møder mellem lærere og pædagoger m.fl. Arbejdsgruppen vurderer i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen, at der afsættes tid og midler til dels fælles møder hvor alle kan være til stede, dels til det nye udvidede teamsamarbejde. Når flere parter skal mødes og lave mere fælles planlægning, samkøre forskellige rutiner og kulturer, vil det alt andet lige kræve en investering i mere mødetid, som selvfølgelig tages fra de enkelte medarbejderes anden tid. Ingen økonomiske konsekvenser. Anbefaling 4 - flekstid Ingen økonomiske konsekvenser. Anbefaling 5 - overgangssamarbejde dagtilbud og indskoling Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. Anbefaling 6 - samarbejde mellem pædagoger og lærere i indskolingen Anslået udgift 2,7 mio. kr. årligt for indskolingen (se udregning på side 17) Den anvendte gennemsnitsløn til beregning af udgifter til ekstra pædagoger er baseret på den til det oprindelige budget 2014 anvendte for SFO-pædagoger, der indgår i skolen. Det betyder, at lønnen ikke er justeret i forhold til de indgåede aftaler i forbindelse med de netop afsluttede overenskomstforhandlinger. Anbefaling 7 - samarbejde mellem lærere og pædagoger på mellemtrin, udskoling, klub og ungdomsuddannelser 6

Anslået udgift 3,7 mio. kr. årligt for mellemtrin og udskoling (se udregning på side 17) Den anvendte gennemsnitsløn til beregning af udgifter til ekstra pædagoger er baseret på den til det oprindelige budget 2014 anvendte for SFO-pædagoger, der indgår i skolen. Det betyder, at lønnen ikke er justeret i forhold til de indgåede aftaler i forbindelse med de netop afsluttede overenskomstforhandlinger. Anbefaling 8 fleksibel mødetid for elever i udskolingen En sådan ordning kan umiddelbart lade sig gøre inden for den budgetmæssige ramme ved at arbejde med fleksible hold og grupper. Anbefaling 9 - mål og rammer for skolernes arbejde med "den åbne skole" Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. Der er beskrevet bemærkninger under forslag og uddybning Evt. mulighed for bestiller / udfører model. KL er spurgt om problemstillingen afventer svar fra KL Anbefaling 10 - klasselærerrollen Ingen økonomiske konsekvenser Anbefaling 11 - lektiehjælp Det er arbejdsgruppens vurdering, at der i forhold til fysisk placering af lektiehjælp ikke umiddelbart er nogle økonomiske konsekvenser. Arbejdsgruppen vil dog påpege, at en mulig placering uden for skolens matrikel kun kan være en kortvarig løsning, at lektiehjælp efter et folketingsvalg vil blive obligatorisk og dermed fysisk umuligt at placere andre steder end på skolen. Anbefaling 12 økonomiske konsekvenser i forhold til normeringsdelen som følge af folkeskolereformen i SFO og klub Udgiften afhænger bl.a. af det ændrede børnetal som følge af nedgang af indskrevne børn samt valg af anbefalinger som har indvirkning på økonomien. Anbefaling 13 - behov for opkvalificering Arbejdsgruppen kan ikke umiddelbart anslå udgiften til opkvalificering Anbefaling 14 forankring af det tværfaglige samarbejde Anslået beløb pr. pædagogisk medarbejder som er berørt af folkeskolereformen 2500,- pr. år i to år. Samlet beløb over en 2 årig periode 3,5 mio. kr. Anbefaling 15 vedr. oprettelse af juniorklub Udgift 2,1 mio. kr. årligt i 2012 niveau Anbefaling 16 personalemæssige konsekvenser i SFO og klub Der er akut brug for, at pædagogiske medarbejdere varsles opsagt/varslet ned i tid. Da dette for medarbejdere med ½ års opsigelse allerede er for sent i.fht. 1/8-14, og det vil påføre institutionerne ekstraordinære udgifter. 7

Forslag og uddybning Anbefaling 1 - selvstyrende team Ikke yderligere uddybet Anbefaling 2 - arbejdstid efter kl. 17 og weekendarbejde Ikke yderligere uddybet Anbefaling 3 - tid til møder mellem lærere og pædagoger m.fl. Tidspunkter for møder mellem lærere og pædagoger har altid været præget af det dilemma, at når den ene part har fri har den anden undervisning/pædagogiske aktiviteter. Reelt set har møderne skulle ligge efter SFO s åbningstid, hvilket giver lærerne ventetid/delt tjeneste. Anbefaling 4 flekstid Ikke yderligere uddybet Anbefaling 5 - overgangssamarbejde dagtilbud og indskoling Denne anbefaling er en udmøntning af målsætningen for overgange i Morgendagens Børne- og Ungeliv som søges nået gennem en tværgående indsats og samtidig styrker det muligheden for fastholdelse af kvalificerede medarbejdere. Anbefaling 6 - samarbejde mellem pædagoger og lærere i indskolingen En fleksibel dag, skabt på baggrund af et ønske om bedst muligt at kunne indfri kravene om optimale lærings- og udviklingsmiljøer, kræver at det er de pågældende personer omkring børnene (årgangen, klassen, gruppen, holdet etc.), som selv tilrettelægger dagen/skemaer. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen Evaluering af forsøg med skolestart, Rambøll 2012. Hvordan foregår samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Evalueringen viser, at den konkrete organisering af samarbejdet mellem lærere og pædagoger som regel foregår i regi af teams med begge faggrupper, mens skole- og SFO-ledelsens rolle typisk består i at skabe rammer og mulighed for samarbejdet, fx ved at muliggøre fælles møder for de to faggrupper. I forlængelse heraf viser evalueringen, at inddragelsen af pædagoger i indskolingen på samme tid har systematisk og ad hoc-præget karakter. Inddragelsen er systematisk idet pædagogen almindeligvis fast er tilknyttet enten en klasse eller en årgang, og ad hoc-præget fordi den konkrete anvendelse af pædagogens ressourcer typisk afgøres af konkrete behov inden for den enkelte klasse eller årgang. Evalueringen viser entydigt, at det er læreren, der i samarbejdet mellem lærere og pædagoger har undervisningsansvaret, herunder ansvar for at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Det er dog vurderingen, at pædagogernes ansvar og rolle varierer alt efter hvilke fag og opgaver, de deltager i. Evalueringen tyder på, at pædagogen typisk primært har en assisterende, supplerende rolle i relation til undervisning i de humanistiske og naturvidenskabelige fag. Med afsæt i lærerens instruktioner bistår pædagogen eleverne med at forstå og løse faglige opgaver, eller tager sig af de elever, der har behov for særlig støtte. Der er tilsvarende indikationer på, at pædagogerne typisk får mere ansvar og i højere grad 8

varetager (dele af) undervisningen i de praktiske/musiske fag, eller når der forekommer mere praksisorienteret undervisning, hvor eleverne bruger fagene i praksis. Evalueringen viser videre, at pædagogerne varetager en række forskelligartede opgaver i indskolingen. Nogle af opgaverne knytter sig til aktiviteter i klasserummet. Det kan være at bistå læreren i undervisningen af den samlede klasse, varetage undervisningen af enkelte eller mindre grupper af elever eller være vikar ved en lærers fravær. Evalueringen viser samtidig, at pædagogerne ikke varetager undervisningen af hele fag, og når pædagogerne varetager (dele af) undervisningen,sker det i samarbejde med den lærer, der har ansvar for faget. Hvad hæmmer og fremmer samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Evalueringen tegner et billede af, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen er forbedret som følge af forsøg med skolestart. Denne vurdering er baseret på de involveredes egne oplevelser af samarbejdet. Evalueringen peger på, at et velfungerende samarbejde er afhængigt af en række elementer. Opbakning fra ledelsen er afgørende for et velfungerende samarbejde mellem lærer og pædagog, da dette bidrager til at skabe de nødvendige rammer for samarbejdet. Klare procedurer og retningslinjer er tillige vigtigt for samarbejdet, da dette bidrager til, at begge faggrupper bliver bevidste om deres rolle og ansvar i samarbejdet. Tid til samarbejdet er væsentligt, da det velfungerende samarbejde fordrer tid til fælles møder og uformel sparring samarbejdsparterne imellem. Endelig peger evalueringen på, at lærere og pædagogers accept af hinandens faglighed samt vilje til samarbejde er afgørende for at skabe positive forandringer i samarbejdet de to faggrupper imellem. Betydningen af forsøg med skolestart... for elevernes faglige udvikling? Evalueringen viser, at forudsætningerne for læring forbedres som følge af forsøg med skolestart. Evalueringen kan ikke kvantitativt dokumentere, at skolestartsforsøgene styrker elevernes faglige udbytte, da de to undersøgelser i litteraturstudiet, der baserer deres konklusioner på egentlige test (læsetests), ikke kan dokumentere en forbedring i elevernes faglige niveau. De forbedrede forudsætninger for læring knyttes i høj grad sammen med forbedring af undervisningsmiljøet, at læreren i højere grad kan fokusere på undervisningens faglige indhold samt forbedret trivsel for eleverne, som følger af det udvidede samarbejde mellem lærere og pædagoger. for elevernes sociale og personlige udvikling, herunder trivsel? Evalueringen viser, at den ændrede skolestartspraksis bidrager positivt til elevernes sociale og personlige udvikling samt til elevernes trivsel. Ligesom for elevernes faglige udbytte findes der ikke i evalueringen kvantitativ dokumentation for, at elevernes personlige og sociale udvikling styrkes i kraft af forsøg med skolestart. Både litteraturstudie og casestudier viser dog, at de adspurgte oplever den positive udvikling i elevernes sociale og personlige udvikling samt trivsel som de områder, hvor den ændrede skolestartspraksis har størst betydning. Særligt pædagogernes deltagelse i indskolingen bidrager til at styrke elevernes sociale og personlige kompetencer. Styrkelse af elevernes kompetencer kommer især til udtryk i bedre konflikthåndtering og positive relationer eleverne imellem. Link til undersøgelsen På en 2-sporet skole svarer den samlede tid til understøttende undervisning til ca. 30 timer på en uge og samlet set på mellemtrin og udskoling ca. 37 timer. 9

På en 3-sporet skole svarer den samlede tid til understøttende undervisning til ca. 45 timer på en uge og samlet set på mellemtrin og udskoling ca. 54,5 timer. Anbefaling 7 - samarbejde mellem lærere og pædagoger på mellemtrin, udskoling, klub og ungdomsuddannelser Klubberne kan i samarbejde med skolerne lave en systematiseret indsats for de unge som er i udsatte positioner for at falde ud af uddannelsessystemet. Pædagoger tilknyttet bl.a. udskolingen skal i samarbejde med lærere, UU vejledere, forældre og andre relevante samarbejdspartnere bidrage til tværfagligt at understøtte målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere henviser vi også i dette punkt til Rambøll rapporten på side 8. Anbefaling 8 fleksibel mødetid for elever i udskolingen Arbejdsgruppe 1 forslår fleksible mødetider i udskolingen. En sådan ordning kan umiddelbart lade sig gøre inden for den budgetmæssige ramme ved at arbejde med fleksible hold og grupper. Frederiksberg Ny Skole giver eleverne mulighed for at møde på forskellige tidspunkter. Den enkelte familie har således kunnet vælge at deres skolebarn skulle møde enten kl. 8 eller kl. 9 med tilsvarende differentieret sluttidspunkt kl. 13 eller kl. 14, afhængig af familiernes og børnenes behov. Forældrene har meldt til 10 uger af gangen. 60 % af forældrene har valgt en mødetid kl. 9 til deres børn, og en evaluering viser, at forældrene udtrykker stor tilfredshed med ordningen. Morgen- og eftermiddagsholdene (fra kl. 8 9 og fra kl. 13 14) har som følge af de differentierede mødetider været organiserede i aldersblandede hold og grupper. For yderligere at kunne tilgodese det enkelte barns behov og læringsveje, samt støtte barnets udvikling af viden, kompetencer og færdigheder bedst muligt, har dele af den øvrige undervisning ligeledes været organiseret i aldersblandede grupper og hold. Anbefaling 9 - mål og rammer for skolernes arbejde med "den åbne skole" Der er tradition for samarbejde mellem fritids- og ungdomsklubber og foreninger i kommunen. Klubberne har en solid kontakt til forenings- og erhvervslivet i lokalområdet. Mellem skole og ekstern aktør kan der laves en kontrakt om varetagelsen af en bestemt opgave i et bestemt tidsrum. Det er vigtigt at præcisere, hvilken ydelse, der skal leveres. Herunder at hvis træneren/den eksterne underviser har forfald, skal en anden fra foreningen overtage forpligtelsen. En såkaldt bestiller-udfører-model. Det findes allerede i kommunen i dag. Hvis foreningen ikke leverer den aftalte ydelse, kan skolen opsige kontrakten. På samme måde som en skoleleder evaluerer en lærers arbejde. Det frivillige foreningsliv i HTK er meget mangfoldigt både hvad angår aktiviteter og størrelse på foreningerne. Det kan ikke forventes at alle foreninger vil eller kan indgå i et partnerskab med skolen om at levere idrætsundervisning. Det vil sandsynligvis være lettere for kommunens musiske skoler. Men i den udstrækning foreningerne har frivillige trænere, som kan være til rådighed på det tidspunkt på dagen, hvor undervisningen skal foregå, vil der være en interesse fra foreningslivet i at indgå aftale med skolen, da det er en direkte vej til at få nye medlemmer. 10

Skolen skal være opmærksom på, at den tid der skal sættes af, skal være af en hvis længde. Det vil nok være svært, at få en træner til at komme en halv time her og et kvarter der i løbet af skoledagen Erfaringer fra Selsmoseskolen viser, at det er sjældent, at eksterne aktører fra fritidslivet kan varetage understøttende undervisning med den samme gruppe børn som skolens øvrige personale dvs. det kræver ofte en form for tolærerordning eller støtte. Brug af frivillige Kommunen har ansvar for at varetage de opgaver, som de frivillige udfører. Kommunen kan derfor blive ansvarlig for de frivilliges handlinger på samme vis, som kommunen er ansvarlig for egne ansatte. Arbejdsgiveransvaret følger den, der har ret til at lede, instruere og føre tilsyn med arbejdets udførelse. Der hvor de frivillige er organiseret i en forening, der har instruktionsbeføjelsen, påhviler arbejdsgiveransvaret foreningen. Frivillige er IKKE ansat i kommunen og er som udgangspunkt ikke omfattet af de samme ansættelsesretlige regler som kommunens ansatte, ligesom de heller ikke er omfattet af kollektive overenskomster. Det betyder, at frivillige bl.a. ikke er omfattet af arbejdspligten, loyalitetspligten, lydighedspligten og tavshedspligten. Der er lovkrav om, at frivillige skal stille med børneattester. Der er ikke samme lovkrav ift. straffeattester, men det kan kommunen vælge at indhente på lige fod med medarbejdere. Frivillige kan være omfattet af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesloven. Anbefaling 10 - klasselærerrollen Klasselæreren har den koordinerende opgave i relation til undervisningen for klassen og den enkelte elev. Heri ligger, at klasselæreren er den centrale person i arbejdet med at få klassen som et fællesskab til at fungere, og at klasselæreren skal koordinere den samlede faglige og sociale udvikling for klassen og for den enkelte elev. Klasselæreren tager initiativ til, at skole-hjemsamarbejdet kommer i stand, og at det fungerer som en støtte for elevens alsidige udvikling Herudover har klasselæreren en vigtig rolle at spille som den centrale person i lærergruppen og/eller lærerteamet omkring en klasse. Således skal klasselæreren tage initiativ til de kollegiale samtaler, der skal danne baggrund for, at arbejdet og undervisningen i klassen kan finde sted, jf. FS 18, stk. 1. Dette kræver koordinering i forhold til skolens fælles rammer, som skal være kendte, og som drejer sig f.eks. om følgende områder: Lærersamarbejde (f.eks. teams, teamdannelse, koordinatorfunktioner) Klasselærerforløb (f.eks. klasselærerskift) Koordinering inden for skolen (til f.eks. obligatoriske emner, skolefritidsordning, PPR) socialforvaltning, UU-vejleder, SSP, lokalsamfund, anderledes skoleforløb) Elevmedbestemmelse (f.eks. klasseråd, elevråd) Skolearrangementer i bred forstand (f.eks. lejrskole, klasseture, skolefester, lokale traditioner) Kontakten til hjemmene (f.eks. omfang, form, indhold, klasseforældreråd) 11

Anbefaling 11 - lektiehjælp Der er i indskoling og udskoling 2 ugentlige klokketimer afsat til lektiehjælp og 3 ugentlige klokketimer til mellemtrinet. Arbejdsgruppen har indgående drøftet lektiebegrebet samt folkeskolelovens hensigter med faglig fordybelse, hvoraf lektiehjælp er ét element. Lektier er i folkeskoleloven ét af flere elementer under fokusområdet Faglig fordybelse. Derfor er det også arbejdsgruppens opfattelse, at man ved at løsrive begrebet lektiehjælp fra begrebet faglig fordybelse f.eks. ved at tale om fysisk placering andre steder end på skolen, ikke giver de optimale betingelser for output - elevernes læring. Vi henviser til det canadiske review, A systematic review of literature examining the impact of homework on academic achievement, Canadian Council on Learning 2009 vedr. sammenhængen mellem lektier, effekt og koblingen til lærere i punktet "forslag og uddybning" samt dansk forskningsprojekt "Lektier i den danske folkeskole 2009" Lovteksten siger følgende om faglig fordybelse - lektiehjælp Tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse skal styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Lektiehjælp er tilbud om faglig fordybelse for alle skolens børn og må og bør tænkes ind som værende på flere niveauer og i flere fysiske rum der ligeledes skal understøtte de læringsstile der må være behov for. Hvis klubberne indtænkes, vil der være nogle klubber som er væsentligt bedre egnede end andre - derfor bør man indtænke mulighed for at tilgodese lokale forhold (plads, distance fra skolen m.m.) og afsætte en given periode hvor der afprøves forskellige muligheder og derefter foretages en evaluering lokalt og resultater derefter opsamles kommunalt. Hvis lektiehjælp foregår i klubregi, kunne en positiv effekt være, at klubberne tiltrækker nye medlemmer. Arbejdsgruppen anbefaler, at man laver aftaler lokalt hvordan skoledagen organiseres så de fysiske muligheder og rammer udnyttes bedst muligt. Der skal altid være fokus på de elever der har behov for faste rammer i det fleksible. Der er en udfordring ifht. at få defineret hvordan man (på kommunalt plan eller skoleplan) vil definere og udmønte den faglige fordybelse i lektiehjælp. For at tydeliggøre kompleksiteten så kan alle nedenstående forhold rummes inden for begrebet lektiehjælp. Hovedkonklusionerne fra det canadiske review der er evidens for, at lektier, der engagerer eleverne i aktiv læring er en effektiv metode til at øge elevernes præstationer. Eleverne skal reflektere over deres egen læring, derfor handler det mere om arten af elevens indsats end mængden af tid, som anvendes til lektierne. en forøget præstation hos eleverne kan iagttages, når lærerne udøver et kvalificeret skøn over lektiernes omfang og form. Generelt peger forskningen på, at de klasser og skoler, der giver mange lektier for, får elever, der klarer sig bedre. Men denne konklusion skal tages med forbehold, for dette kan hænge sammen med, at de skoler og klasser, der giver flere lektier for også tiltrækker de dygtige elever. at give lektier for, pr. tradition er en praksis, der ikke har nogen nævneværdig effekt. Det er med andre ord de reaktioner som lektier kan give anledning til hos eleverne og ikke mængden af lektier, der øger elevens præstation. Når eleverne fokuserer på deres lektier, fordi de er motiverende, eller fordi de har udviklet gode studievaner, forøger det præstationen. 12

lektier virker ikke lige godt på alle elever. Ældre elever, for eksempel fra 8. klasse og opefter får det største udbytte. Interessant er det, at de elever, som ikke præsterer så godt som andre, kan få mest ud af lektielæsning. hvis forældre ønsker at hjælpe deres børn med lektielæsningen, så kan det hjælpe på elevernes præstationer og det skader i hvert fald ikke. Men det er der kun evidens for i de mindste klasser. De undersøgelser, der er foretaget har ikke undersøgt effekten af forældreinvolvering i de højere klasser. Link til undersøgelsen Hovedkonklusionerne fra "Lektier i den danske folkeskole 2009" Det konkluderes derfor, at lektier bør indgå som en del af lærerens overvejelser omkring undervisningens procesniveau, planlægningsniveau, analyseniveau og kritisk refleksive niveau. Den almendidaktiske analyse viser bl.a. at: Det ud fra en almendidaktisk betragtning ikke kan forsvares, at læreren tilrettelægger elevens lektiearbejde således, at det er nødvendigt, at forældrene hjælper eleven med lektiearbejdet, for at eleven kan udføre lektien. Det er læreren og ikke forældrene, der er skal undervise. læreren skal variere sine lektieformer og variere det faglige indhold i lektien, (c) eleven skal kunne se en sammenhæng mellem det faglige stof og den arbejdsproces, der foregår i klassen, og de lektier eleven efterfølgende skal lave. læreren skal differentiere lektierne således, at lektien er interessant, motiverende og giver den enkelte elev lyst til at lære. læreren skal udvikle elevens træningskompetence således, at eleven ved, hvordan han skal træne et fagligt stof i en træningslektie, så stoffet læres. læreren skal give respons/feedback på elevens lektiearbejde. lærerens autenticitet, hans relationelle kompetencer og evne til at udvikle en positiv læringskultur i klassen har afgørende indflydelse på elevens læring. I denne optik skal læreren i sit didaktiske arbejde reflektere over, hvilke dele af hans autenticitet, sociale kompetencer og ledelseskompetencer, der har indflydelse på elevens læring i lektiearbejdet. Afhandlingens kvalitative semistrukturerede interviewundersøgelse af 8 danske folkeskolelærere giver et nutidigt billede af danske lærerens anvendelse og erfaringer med anvendelse af lektier i undervisningen i den danske folkeskole. Lektieundersøgelsen viser, at størstedelen af de danske lærere anvender lektier i undervisningen ud fra følgende formål: (a) Lektien skal befæste kundskaber og træne elevens færdigheder (b) Lektier skal lære eleven at tage ansvar gennem selvstændigt arbejde, lektiearbejdet styrker elevens studievaner og forbereder eleven på et fremtidigt arbejdsliv.(c) Lektier etablerer kontakt mellem forældre og barn samt forældre og skole. (d) Lektier hjælper læreren med at nå curriculum. (e) Lektier bruges i evalueringsøjemed. Link til undersøgelsen 13

Anbefaling 12 økonomiske konsekvenser i forhold til normeringsdelen som følge af folkeskolereformen i SFO og klub Ingen øvrige kommentarer Anbefaling 13 - behov for opkvalificering Regeringen har et mål om, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Det er i sig selv en stor efter- og videreuddannelsesmæssig udfordring for kommunerne. Der vil yderligere være behov for kurser i Teamsamarbejde(tværfagligt), fælles kursus om eksempelvis forældresamarbejde og AKT. De igangværende, fælles kurser i SP er et fundament for det videre samarbejde med fælles metoder og sprog. Man kan med fordel tage afsæt i Morgendagens børne og ungeliv, der omfatter en række projekter fra 0-18 års området - om eksempelvis sprog og læsning, overgange og forældresamarbejde. Lovteksten giver mulighed for at "pædagoger i indskolingen kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver i den fagopdelte undervisning. Opgaverne skal falde inden for pædagogens kompetenceområde og det beskrives som en pædagog med særlige kompetencer." Det er altså en ledelsesmæssig beslutning/vurdering, hvorvidt en konkret pædagog har særlige pædagogiske kompetencer til at varetage afgrænsede undervisnings opgaver i den fagopdelte undervisning. Pt skelner man mellem lærere som er linjefagsuddannede og dem som har linjefagskompetence. Linjefagskompetence opnås gennem flere års erfaring med undervisning i det konkrete fag samt forskellige faglige kurser og deltagelse i fagudvalg m.m. Da ambitionen fra regeringens side er flere linjefagsuddannede lærere har arbejdsgruppen vurderet, at den ledelsesmæssige beslutning vedr. pædagogers selvstændige undervisningsopgaver må tage udgangspunkt i samme kriterier som på lærerområdet. Arbejdsgruppen gør også opmærksom på, at man fra regeringens side har nedsat et partsudvalg som skal arbejde videre med kompetenceudviklingen. Derfor er det arbejdsgruppens anbefaling, at man afventer partsudvalgets redegørelse. Et partsudvalg har udarbejdet 8 pejlemærker for kompetenceudviklingsindsatsen. Udvalget består af LC (DLF), Skolelederforeningen, BUPL, FOA, Børne- og Kulturchefforeningen, KL, Uddannelsesministeriet og Undervisningsministeriet og skal udstikke de overordnede rammer for kompetenceudviklingsindsatsen. De 8 pejlemærker er som følger: 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag 2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus 3. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner 4. Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces 5. Følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning 6. Arbejd systematisk med kompetenceudvikling 7. Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen 8. Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel 14

Anbefaling 14 forankring af det tværfaglige samarbejde Ingen yderligere kommentarer Anbefaling 15 oprettelse af juniorklub Arbejdsgruppen anbefaler et helhedsperspektiv på 0-18 års området. Den indskrænkede åbningstid for SFO og klub betyder færre medlemmer. KL skønner en nedgang på 10 %, men risikoen for en væsentlig større nedgang er absolut til stede. Navnlig hvis kontingentet fastholdes på det nuværende niveau. En større nedgang er problematisk, da lønsum og medlemstal er forbundne kar. Særligt når børnene i 6.-7. klasse kan være alene hjemme, er der bekymring for et større frafald. Et frafald som vil smitte stærkt af på medlemstallet i ungdomsklubben, hvor relationen til pædagogerne er med til at forebygge uheldig adfærd og sikrer hjælp til valg af eller fastholdelse i ungdomsuddannelse, når den unge er gået ud af folkeskolen. Klubberne har i den sammenhæng en vigtig rolle i bestræbelserne på at indfri målsætningen om at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvis læringsreformen skal lykkes i alle led, er det vigtigt at give børn og unge støtte hele vejen gennem barn og ungdom. Anbefaling 16 personalemæssige konsekvenser i SFO og klub 30 ud af 205 pædagoger er ansat på et timetal under 30 timer så der er 175 pædagoger som er ansat mere end 30 timer pr. uge. Der er en udfordring, hvis man fortsat vil kunne tilbyde pædagoger med ansættelse i SFO og klub en høj grad af fuldtidsstillinger. Det er en udfordring at kunne fastholde nuværende ansættelser, herunder fuldtidsstillinger, da visioner og mål for folkeskolereformen skal indfries af "de rigtige medarbejdere" samtidig med, at en nedsættelse af åbningstider i SFO og klubber betyder, at det bliver sværere at give rammer og vilkår for attraktive stillinger med et højt timetal. Sådan fordeler antallet af pædagoger sig i forhold til beskæftigelsesgrad i klub og SFO (den selvejende Klub Engvadgaard er ikke med i nedenstående tabel) 0-25 timer 26-30 timer 31-35 timer 37 timer Antal pædagoger 10 20 58 117 Uddannet 37 31-36 26-30 0-25 Klub timer timer timer timer I alt Borgerskolens gruppeordning (TS_S320) 12 2 1 15 Fritidsklubben 5ŸEren (TS_F325) 5 1 1 7 Fritidsklubben Basen (TS_F360) 5 5 1 11 Fritidsklubben Gadehaven (TS_F310) 3 1 1 5 Fritidsklubben Impulsen (TS_F330) 9 1 10 Fritidsklubben KlubŸInn (TS_F340) 8 1 9 Fritidsklubben Reerslev (TS_F345) 3 3 Fritidsklubben Sengeløse (TS_F300) 5 1 1 7 Fritidsklubben Ungdomscafeen (TS_F370) 4 4 Fritidsklubberne Trillinge (TS_F350) 9 9 15

ISC Møllehøj dagklub (TS_D305) 3 22 25 Taastrup Gokart Klub (TS_F320) 1 1 2 I alt 59 35 9 2 107 37 31-36 26-30 0-25 SFO timer timer timer timer I alt Sfo Borgerskolen (TS_S401) 5 2 5 1 13 Sfo Charlotteskolen (TS_S405) 3 3 6 Sfo Fløng Skole (TS_S410) 7 1 1 9 Sfo Gadehaveskolen (TS_S414) 8 3 11 Sfo Hedehusene Skole (TS_S424) 6 3 9 Sfo Mølleholmskolen (TS_S419) 6 9 2 1 18 Sfo Reerslev Skole (TS_S432) 2 4 1 7 Sfo Sengeløse Skole (TS_S446) 5 1 2 1 9 Sfo Torstorp Skole (TS_S441) 13 2 1 16 I alt 55 22 14 7 98 Ikke uddannet 37 31-36 26-30 0-25 Klub timer timer timer timer I alt Borgerskolens gruppeordning (TS_S320) 2 2 Fritidsklubben 5ŸEren (TS_F325) 1 1 2 Fritidsklubben Basen (TS_F360) 4 1 5 Fritidsklubben Gadehaven (TS_F310) 3 2 2 7 Fritidsklubben Impulsen (TS_F330) 4 4 Fritidsklubben KlubŸInn (TS_F340) 1 1 2 Fritidsklubben Reerslev (TS_F345) 1 1 2 Fritidsklubben Sengeløse (TS_F300) 1 1 Fritidsklubben Ungdomscafeen (TS_F370) 1 1 Fritidsklubberne Trillinge (TS_F350) 3 3 ISC Møllehøj dagklub (TS_D305) 1 1 1 3 Taastrup Gokart Klub (TS_F320) 1 1 I alt 17 7 3 5 33 37 31-36 26-30 0-25 SFO timer timer timer timer I alt Sfo Borgerskolen (TS_S401) 4 1 8 13 Sfo Charlotteskolen (TS_S405) 7 3 1 11 Sfo Fløng Skole (TS_S410) 5 1 6 Sfo Gadehaveskolen (TS_S414) 2 1 2 5 Sfo Hedehusene Skole (TS_S424) 2 1 3 Sfo Mølleholmskolen (TS_S419) 5 5 Sfo Reerslev Skole (TS_S432) 2 2 Sfo Sengeløse Skole (TS_S446) 3 1 1 5 Sfo Torstorp Skole (TS_S441) 4 1 2 7 I alt 22 10 18 7 57 I alt 295 16

Bilag som henviser til anbefaling 6 og 7 Beregning af udgift Indskolingen Klassetrin Antal klasser Antal timer pr. uge Antal timer pr. år Udgift 0., bh.kl. 24 0 0 0,000 0 1. 24 0 0 0,000 0 2. 24 101 4.032 3,699 1.413.042 3. 22 92 3.696 3,391 1.295.289 I alt 94 193 7.728 7,090 2.708.331 Mellemtrinnet Klassetrin Antal klasser Antal timer pr. uge Antal timer pr. år Udgift 4. 22 44 1.760 1,615 616.804 5. 24 48 1.920 1,761 672.877 6. 21 42 1.680 1,541 588.768 I alt 67 134 5.360 4,917 1.878.449 Overbygningen Klassetrin Antal klasser Antal timer pr. uge Antal timer pr. år Fuldtidspædagoger Fuldtidspædagoger Fuldtidspædagoger Udgift 7. 23 46 1.840 1,688 644.841 8. 21 42 1.680 1,541 588.768 9. 21 42 1.680 1,541 588.768 I alt 65 130 5.200 4,771 1.822.376 Ressourcetildeling Klassetrin Timer pr. klasse 0. 0 1. 0 2. 4,2 3. 4,2 4. 2 5. 2 6. 2 7. 2 8. 2 9. 2 I den nuværende skolestartsmodel tildeles hver 1. klasse 6,6 pædagogtimer ugentlig. Pædagogerne har 30,4 timer i SFO hvilket sammenlagt giver en fuldtidsstilling. Med den forkortede åbningtid vil det kun være muligt at tilbyde ca. 22 timers stillinger i SFO. Dvs. at skolestartstimerne skal hæves til 15 timer ugentlig pr. 1. klasse for at tilbyde fuldtidsstillinger her - alternativt 15 timer i alt i indskolingen. 17