ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE En stærk dansk samfundsøkonomi forudsætter et sundt erhvervsliv. Med fortsat anæmisk vækst og manglende vilje til at gennemføre større reformer er det afgørende, at de økonomiske reformer, der trods alt gennemføres for at styrke vækst og erhvervsliv, bygger på en korrekt analyse og forståelse af situationen. Imidlertid høres det gang på gang i den erhvervspolitiske debat, at politikerne bør udpege én sektor, som skal have særligt gunstige vilkår for at vokse. Erfaringerne fra sådanne strategier med sektorspecifikke statssubsidier af forskellig karakter er ikke gode, og bygger under alle omstændigheder bygger det på en samfundsøkonomisk misforståelse: vores velstand er baseret på, at vi har et højt produktivitetsniveau, der tillader os at opretholde et højt velstandsniveau. Vi skal ikke bruge kræfterne på at skabe industrijobs, eller landbrugsjobs, eller andre særligt udvalgte og særligt privilegerede sektorer, men generelt skabe gode rammer for erhvervslivet, og vi skal fastholde og udbygge vores produktivitetsniveau. I alt 72 pct. af de privatbeskæftigede var i 2015 ansat i en servicevirksomhed. Det er således slående, at servicesektoren er afgørende for beskæftigelse og samfundsøkonomien mere generelt. De traditionelt store private sektorer, den såkaldt primære sektor med landbrug og fiskeri, og den såkaldt sekundære sektor industri, har ikke mistet deres betydning; 4 pct. af de privatansatte var i 2015 beskæftiget i landbrug, skovbrug eller fiskeri, og 14 pct. i industrien. Vi skal ikke indrette erhvervspolitikken efter at skabe arbejdspladser i industrien, eller i landbruget eller i andre særligt udpegede sektorer men at skabe fundamentalt for højproduktive arbejdspladser generelt Figur 1 Privatansatte fordelt på sektorer, 2015 4% 14% Landbrug, skovbrug og fiskeri 9% 1% Industri Bygge og anlæg 72% Forsyningsvirksomhed Privat service Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 25 / 2016
1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 DANMARK ER ET SERVICESAMFUND DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT# 25 JUNI 2016 Vi er blevet et service-land Samtidig har industrien i Danmark ændret karakter. Virksomheder som er baseret på et forholdsvis lavt videns- og specialiseringsniveau og en høj grad af manuelt arbejde er i stor stil flyttet til lavtlønslande i udlandet. Den danske industri bliver derfor i stigende grad fokuseret på videnstung produktion, forskning og udvikling og minder derfor i stigende grad om de videnstunge servicevirksomheder i forhold til funktionsmåde, behov for specialiseret arbejdskraft mv. Eksempelvis er en stor medicinalvirksomhed en industrivirksomhed i traditionel forstand, men værdiskabelsen og fokusområdet sker i forsknings- og udviklingsarbejdet, mens selve fremstillingen er outsourcet til udlandet og fremstår som er en mindre væsentlig del af værdiskabelsen. Tendensen i store dele af industrien går i retning af servicification / serviceliggørelse : et eksempel der ofte gives er Rolls Royce, der har ændret deres forretningsmodel fra at levere en flymotor til at levere flyvning, dvs. varetager alle funktioner i forhold til flymotoren gående fra vedligeholdelse og service, udskiftning mv. i hele produktets levetid. Derved bliver selve det at udvikle og fremstille et produkt én del af industriens palette af ydelser. Industrien har ændret karakter fra klassisk fremstilling til at have større fokus på viden, forskning og udvikling og servicification Denne nyere udvikling ligger i forlængelse af den generelle tendens, som har kendetegnet samfundsøkonomien siden industriens storhedstid i tresserne og halvfjerdserne. Lavtlønsjobs i fremstillingserhvervet og landbruget er blevet automatiserede med maskin- og robotteknologi eller er flyttet til lavtlønslande i udlandet. I takt hermed er der opstået nye jobs i den blomstrende servicesektor. Figur 2 Privatansatte fordelt på sektorer, 1966 2015 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Privat service Forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Industri Landbrug, skovbrug og fiskeri 10% 0% Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistiks Nationalregnskab Anm.: i modsætning til figur 1 er figuren ikke lavet på arbejdstidsregnskabet, som bl.a. tillader en mere detaljeret afgrænsning af den private sektor. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige og mindre præcise end i figur 1, men til gengæld går tidsserien helt tilbage til 1966
Dette afspejler en naturlig følge af globaliseringen og en international arbejdsdeling, hvor lavtlønsjobs placeres i lavtlønslande med lav produktivitetsniveau i erhvervslivet og højtlønsjobs i højtlønslande med et højere produktivitetsnievau. Det afspejler også en udvikling i erhvervslivet, hvor der traditionelt har været meget store forskelle mellem brancher og stærke branchetraditioner og fællesskaber, men hvor det i stigende grad er vidensniveauet snarere end branchen, der er kendetegnende for en virksomhed. Eksempelvis har en high-tech industrivirksomhed ofte mere til fælles med en videnstung rådgivningsvirksomhed end med en low-tech industrivirksomhed, fordi begge har fokus rettet mod værdiskabelsen via vidensarbejdet, forskning og udvikling mv. mens selve fremstillingsdelen er mindre central. Udviklingen frem mod flere servicearbejdspladser har derfor ikke været til ugunst for dansk økonomi, men afspejler at vi er blevet rigere og at lavtlønsjobs i væsentligt omfang er flyttet til udlandet. Vi er langt rigere som samfund og målt i velstandsniveau per indbygger end i tresserne og halvfjerdserne, og ligeledes er vores velstandsniveau langt højere end i de lavt- og middelindkomstlande, hvor industrien udgør en større komponent af erhvervslivet. Ser man eksempelvis på tværs af EU-landene jf. figur 3 er det tydeligt, at servicesektoren er størst i de rige højproduktive lande og mindst i de mindre velstående lande med en mindre produktiv arbejdsstyrke. Det er til gavn for dansk økonomi og en naturlig følge af globaliseringen, at vi har tabt lavtlønsjob til lavtlønslande Figur 3 Servicesektorens andel af beskæftigelsen i EU. Pct. 2014 Storbritannien Holland Belgien Danmark Frankrig Luxembourg Malta Spanien Sverige Norge Irland Grækenland Tyskland Finland EU-28 Østrig Italien Cypern Letland Estland Litauen Portugal Ungarn Slovakiet Kroatien Slovenien Tjekkiet Polen Bulgarien Rumænien 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Kilde: Dansk Erhverv pba. Eurostats opgørelse (lfsi_grt_a) Anm.: i modsætning til figur 1 er figuren ikke lavet på arbejdstidsregnskabet, men for hele økonomien, og er en lidt grovere kategorisering, men til gengæld kan data sammenlignes på tværs af EU-landene
Service løfter integrationsopgaven En anden og nogle gange overset gevinst ved denne udvikling i retning af flere servicearbejdspladser er, at servicesektoren har vist sig at være særligt god til at integrere og sikre arbejdspladser til indvandrere fra ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere. Som opsummeret i den nedenstående figur er det således hele 7,5 pct. af de beskæftigede i den private del af servicesektoren, der er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere, mod eksempelvis 4,6 pct. i industrien og 1,7 pct. i byggesektoren. Private serviceerhverv har Figur 4 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere som andel af beskæftigelsen i de viste dele af den private sektor 7,5% særligt mange indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande ansat 5,1% 4,6% 1,7% Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvinding og forsyning Byggeri Service Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik RAS Anm.: i modsætning til figur 1 er figuren ikke lavet på arbejdstidsregnskabet, som bl.a. tillader en mere detaljeret afgrænsning af den private sektor. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige og mindre præcise end i figur 1, men til gengæld er det muligt at opgøre de beskæftigedes herkomst Alle brancher er vigtige Hver branche har sin eksistensberettigelse og rolle i erhvervsstrukturen; det gælder for service som med andre dele af den private sektor. Der er ikke behov for eller anledning til at foretage sig noget særligt for at understøtte den videre opblomstring af servicesektoren. Det er dér, jobskabelsen og væksten sker, men selvom Danmarks økonomiske fremtid i høj grad dikteres af servicesektoren, eftersom det er dér langt de fleste private arbejdspladser befinder sig, skal man ikke af den grund negligere andre dele af erhvervslivet. I stedet må fokus i en sund erhvervspolitik være på at sikre helheden, snarere end kun at prioritere væksterhvervene - som altså historisk set har været service eller udvælge bestemte brancher, man af ideologiske årsager gerne vil understøtte. Omvendt må man selvfølgelig heller ikke glemme, at servicesektoren er klart den største private sektor, og hvis ikke vi formår at sikre sektoren gode vækstvilkår vil det have særligt store negative konsekvenser i kraft af, at det vil berøre næsten ¾ af de privatbeskæftigede. Det er derfor vigtigt at der i lighed med andre sektorer er politisk fokus på at sikre gode rammevilkår for landets tusinde servicevirksomheder.
OM DETTE NOTAT Danmark er et servicesamfund er Dansk Erhvervs analysenotat nummer 25 i 2016. Redaktionen er afsluttet den 5. juni. OM DANSK ERHVERVS ANALYSENOTATER Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Malthe Munkøe på mmm@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6510. NOTER