Erhvervs- og beskæftigelsesbarometer Erhvervsstatistik og andre figurer. Vækstforum Sjælland maj 009
Der præsenteres i denne publikation nogle eksempler indenfor udvalgte data, som giver en indikation af den aktuelle erhvervsudvikling i Region Sjælland. Beskæftigelses og erhvervsbarometret er udarbejdet i lyset af de erhvervsmæssige udfordringer, som regionen oplever i forbindelse med finanskrisen. De indhentede statistiske opgørelser kan give et fingerpraj om hvordan situationen er lige nu i forhold til udviklingen inden for de seneste et til to år. De indhentede data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik (www.dst.dk), jobindsats.dk og Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland (www.brhovedstadensjaelland.dk). For beskæftigelsesregionens vedkommende udkom de i april med seneste ledighedsopgørelse for regionen. En opgørelse som også viser en fremskrivning til 011. Barometret indeholder også opgørelser over beskæftigelsessituationen for udvalgte brancher i regionen. Der er udvalgt brancher, som har oplevet særlige ændringer indenfor de seneste par år. Dette gør sig også gældende på kommuneniveau, hvor der for regionens 17 kommuner ligeledes er udvalgt brancher, som angiver kommunernes brancheandele af regionens samlede beskæftigelse. Administrationen vil fremover arbejder videre på at udvikle et rapporteringsværktøj, som både kan præsentere den generelle situation i regionen, og som kan præsentere udvalgte områder der kræver særlig opmærksomhed og kan vise effekten af Vækstforums indsats. Herefter findes en samling af figurer og modeller, som på forskellig vis giver et billede af vækstforums indsatser, aktiviteter samt forholdet mellem strategi, handlingsplaner og indsatser. De er hentet fra Copenhagen Economcis analysestrategi, en implementeringssag fra vækstforum dagsorden 19. maj 009 om innovation og sundhed samt enkelte fra årsrapporten 008. Indhold Erhvervsstatistik: Beskæftigelses- og erhvervsbarometer Figur 1: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighedsprocent001-011 (prognose fra 008) Figur : Ledighedsprocenter i Region Sjælland marts 008 og marts 009 Figur 3: Ledighedsprocenter for det regionale Danmark Figur 4: Dagpengemodtagere i Region Sjælland Figur 5: Kontanthjælp og dagpengemodtagere i Region Sjælland Figur 6: Beskæftigelse fordelt på brancher: Kemisk industri og plastindustri, jern- og metalindustri og bygge og anlæg Figur 7: Beskæftigelse fordelt på brancher: Træ, papir og grafisk produktion Figur 8: Sæsonbetonede erhverv i Region Sjælland Figur 9: Beskæftigelse inden for bygge og anlæg fordelt på kommuner Figur 10: Oversigt over eksporttal for udvalgte brancher, Region Sjælland Andre figurer Figur 11: Innovation og sundhed: Trafiklys for besvarelse af spørgsmål A Figur 1: Innovation og sundhed: Projekternes vurdering af hvor og i hvor høj grad projektets indsats er med til at opfylde de oplistede vækstmål (i procent). Figur 13: Initiativer i vækstforum fordelt på erhvervsudviklingsstrategiens temaer med angivelser af størrelsen på den samlede bevilling på området Figur 14: Direkte og indirekte effekter af vækstforums arbejde. Figur 15: Model over forholdet mellem strategiens indsatsområder, handlingsplanerne, temaerne og antallet af projekter og størrelse på tilskud.
3 Figur 16: Fordeling af finansiering på regionale udviklingsmidler og strukturfondsmidler i hhv. 007 og 008. Figur 1: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighedsprocent001-011 (prognose fra 008) Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafen viser at ledigheden i Region Sjælland er faldet siden 004 fra over 5 % til starten af 009 hvor ledigheden er nede på ca. %. Samtidig viser den blå stiplede linje at der forventes en øget arbejdsløshed til over 5 % i 011. Dette skal imidlertid sammenholdes med at den samlede arbejdsstyrke i samme periode forventes at falde mærkbart, sådan at regionens totale arbejdsstyrke er på mindre end 400.000 personer i 011
4 Figur : Ledighedsprocenter i Region Sjælland marts 008 og marts 009 Ledighedsprocenter Kommunale ledighedsprocenter 5 4,5 4 3,5 3,5 1,5 1 0,5 0 008 009 Kommuneri Region Sjælland Kilde: Danmarks Statistik. Greve Solrød Køge Roskilde Lejre Holbæk Odsherred Kalundborg Slagelse Sorø Ringsted Næstved Faxe Stevns Vordingborg Guldborgsund Lolland Som det ses på figur er ledigheden steget svagt i alle regionens kommuner inden for det seneste år. De kommuner, som har oplevet den relativt største stigning er Stevns (1,9 procentpoint) og Faxe (1,7 procentpoint). De mindste stigninger er sket i Roskilde, Lejre og Odsherred, hvor ledigheden alle steder er steget med 0,9 procentpoint. Figur 3: Ledighedsprocenter for det regionale Danmark Ledighedsprocenter for det regionale Danmark Procent ledige 5 4 3 1 0 mar-08 mar-09 Hele landet Region Sjælland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Geografi Kilde: Danmarks Statistik. Ledigheden i Region Sjælland er fortsat meget lav, da kun 3,1 procent af den samlede arbejdskraft i marts i år stod uden for arbejdsmarkedet. Dette tal svarer til tallet for hele landet, hvor ledigheden er steget fra,0 procent til 3,1 procent.
5 Figur 4: Dagpengemodtagere i Region Sjælland august 008 marts 009 Kilde: jobindsats.dk
6 Figur 5: Kontanthjælp og dagpengemodtagere i Region Sjælland August 008 Kilde: jobindsats.dk
7 Marts 009 Kilde: jobindsats.dk I figur 5 gives et forholdsvist tydeligt billede af, at den stigende ledighed er foregået indenfor de seneste få måneder. Især hvad angår andelen af dagpengemodtagere. Her ses en forholdsvis markant stigning for perioden august 008 marts 009, hvor andelen af dagpengemodtagere i Region Sjælland er steget fra under procent til lige knap 4 procent. Dette er også illustreret på de to kort i figur 4. Her skal naturligvis tages et forbehold omkring generel sæsonbetonet ledighed, som betyder at tallene ikke er korrigeret for den stigning, der normalt ses for perioden sommer til vinter.
8 Beskæftigelsen fordelt på brancher I det følgende præsenteres en række forskellige opgørelser, som alle er baseret på tal på branche niveauer. Tallene er indhentet fra Danmarks Statistik og løber i perioden 1. kvartal 005 til 4. kvartal 008. For at gøre graferne mere overskuelige er der medtaget tal fra hvert andet kvartal for perioden. Figurerne viser udviklingen indenfor udvalgte brancher, som enten udmærker sig ved at dække en bestemt sektor eller ved at der foregået en særlig interessant udvikling i perioden i nogle givne brancher. Figur 6: Kemisk industri og plastindustri, jern- og metalindustri samt bygge og anlæg Beskæftigelse på udvalgte brancher, Industri 30000 5000 Antal beskæftigede 0000 15000 10000 5000 0 005 1. kvt. 006 1. kvt. 007 1. kvt. 008 1. kvt. 008 4. kvt. Kilde: Danmarks Statistik Kemisk industri og plastindustri Jern- og metalindustri Bygge og anlæg Det fremgår af figur 6 at det først og fremmest har været indenfor bygge og anlæg, at Region Sjælland har haft stor stigning i beskæftigelsen. Siden starten af 005 er tallet steget fra 16.838 til 4.451 personer, som er beskæftiget indenfor branchen. Også indenfor jern- og metalindustri er der sket en lille vækst, hvorimod at der indenfor kemisk- og plastindustri er en forholdsvis uændret beskæftigelsessituation.
9 Figur 7: Træ, papir og grafisk produktion Beskæftigelse på udvalgte brancher 3500 3000 Antal beskæftigede 500 000 1500 1000 Træ, papir- og grafisk industri Energi- og vandforsyning 500 0 005 1. kvt. 006 1. kvt. 007 1. kvt. 008 1. kvt. 008 4. kvt. Kilde: Danmarks Statistik. Kun ganske få brancher i Region Sjælland har oplevet decideret fald indenfor de seneste 4 år. I figur 7 ses et mindre fald indenfor træ, papir-, og grafisk industri og et lidt større fald indenfor energi og vandforsyning, hvor beskæftigelsen er faldet fra 748 (005) til 349 (008). Dertil kan nævnes at der også indenfor fiskeri er sket et fald fra 7 (005) til 4 (008) beskæftigede.
10 Figur 8: Sæsonbetonede erhverv i Region Sjælland Beskæftigesls indenfor fødevare- samt hotel og restaurationsbranchen 7000 6000 Antal personer 5000 4000 3000 000 1000 Føde, drikke og tobaksindustri Hoteller og restaurenter 0 005 1. kvt. 005 3. kvt. 006 1. kvt. 006 3. kvt. 007 1. kvt. 007 3. kvt. År med kvartaler 008 1. kvt. 008 3. kvt. Kilde: Danmarks Statistik. Figur 8 viser de erhverv, som oplever de største sæsonudsving på beskæftigelsen. Ikke overraskende er det indenfor hotel og restaurationsbranchen, man oplever de største udsving. Her skal det dog også bemærkes at der i perioden er sket en generel stigning indenfor hotel- og restaurationsbranchen med en vækst fra.654 (005) til 3.94 (008) beskæftigede.
Figur 9: Beskæftigelse inden for bygge og anlæg fordelt på kommuner Beskæftigelse indenfor Bygge og anlæg på Kommuner Antal personer 3000 500 000 1500 1000 500 0 007 1. kvt. 007 3. kvt. 008 1. kvt. 008 4. kvt. År og kvartal Greve Køge Roskilde Solrød Odserred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Kilde: Danmarks Statistik. I figur 6 er præsenteret en opgørelse, som viser at bygge og anlægsbranchen har oplevet en særligt stor stigning i antallet af beskæftigede. I figur 9 ses der en kommunal opgørelse på branchen. Figuren viser at beskæftigelsen inden for bygge og anlæg i sidste kvartal af 008 var klart størst i Slagelse (.69), Roskilde (.45) og Næstved (.40).
1 Figur 10: Oversigt over eksporttal for udvalgte brancher, Region Sjælland Eksport for udvalgte brancher 10000000 9000000 1.000 kr. 8000000 7000000 6000000 5000000 4000000 3000000 000000 1000000 Landbrug, Gartneri og Skovbrug Kemisk industri og plastindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Engroshandel (Ikke biler) 0 005 006 007 008 Kilde: Danmarks Statistik. Når der ses på hvilke af regionens brancher, som har oplevet den største vækst i eksport af varer, så viser figur 10, at der særligt inden for henholdsvis møbelindustri samt kemisk industri og plastindustri er sket forholdsvist stor stigning i eksporten. Således forgik der inden for møbel og anden industri en samlet vækst fra 306 mio. kr. til over 1,6 mia. kr. i perioden 005-007, hvilket betyder at branchen har oplevet mere end en femdobbelt vækst i eksport på de tre år. Også indenfor kemisk industri og plastindustri er der foregået en større stigning, her har branchen øget sin eksport fra 3,6 mia. kr. til 5,9 mia. kr. i perioden 006-008. Den største eksportbranche i Region Sjælland er dog jern- og metalindustri, som i 008 stod for en samlet eksport for lidt over 9 mia. kr.
13 Andre figurer Implementering af handlingsplan: Innovation og sundhed Bilag fra sag: Implementering af handlingsplan: Innovation og sundhed, vækstforummøde 19. maj 009. Besvarelsen af hver af de fem underspørgsmål i surveyets spørgsmål A, er på figuren nedenfor illustreret i en lodret søjle. Søjlernes fem felter markerer, oppefra og ned; Stor, God, Nogen, Mindre og Ingen. Søjlernes farver indikerer et vurderet gennemsnit, hvor et grønt felt markerer Stor / God. Et gult felt markerer Nogen, mens et rødt felt markerer Ingen. Figur 11: Trafiklys for besvarelse af spørgsmål A 1 3 1 1 3 1 7 Der skal etableres 10 nye virksomheder som resultat af offentlig-privat samspil på sundhedsområdet i perioden 007-015 (erhvervsudviklingsstrategi). Udvikle nye produkter og serviceydelser gennem offentlig-privat samarbejde på sundhedsområdet (HP07). Sundhed skal fremme virksomhedernes konkurrenceevne ift. produkter og serviceydelser, og bidrage til at tiltrække og fastholde arbejdskraft (HP08+09). Note 1. Velfærds- og sundhedsydelser udvikles i et samarbejde mellem offentlige og private aktører samt videninstitutioner (HP08+09). Region Sjælland skal være kendt for sine wellnesstilbud, herunder regionens naturoplevelser og fødevarer (HP08+09). Skala Stor God Nogen Mindre Ingen Note 1. Det skal til den midterste søjle bemærkes, at to af respondenterne ikke har svaret på dette spørgsmål, idet de ikke arbejder med emnet.
14 Figur 1: Projekternes vurdering af hvor og i hvor høj grad projektets indsats er med til at opfylde de oplistede vækstmål (i procent). Vækstmål Vidensamarb. m. forsknings- og/eller videninstitutioner Øget profilering af regionen Kompetenceløft Beskæftigelse, flere arbejdspladser Produktinnovation Bedre uddannelsesniveau Forbedre virksomhedernes konkurrenceevne Offentlige/privat samarbejde Kommercialisering af ideer Procesinnovation Nye virksomheder (inklusiv spin off virksomheder) Internationalt samarbejde Demonstrationsmuligheder Tiltrækning af nye finansieringskilder Forbedret markedsføring hos virksomheder Udvikling af nye typer uddannelser Lederudvikling Tiltrækning af arbejdspladser Tiltrækning af højtuddannede 0 4 6 8 10 1 Procent (de vandrette bjælker giver til sammen 100%) Figuren illustrerer gennemsnittet i de modtagne besvarelser af surveyets spørgsmål D. Spørgsmålet til projekterne lyder I hvor høj grad er jeres indsats med til at opfylde følgende vækstmål?. Respondenterne blev bedt om at besvare spørgsmålet således at der ud for de relevante spørgsmål anførtes en procentsats, og sådan at de sammenlagt giver 100 %.
15 Figur 13: Initiativer i vækstforum fordelt på erhvervsudviklingsstrategiens temaer med angivelser af størrelsen på den samlede bevilling på området Figur 14: Direkte og indirekte effekter af vækstforums arbejde. Vækstforums projekter vil ikke alle have en direkte effekt, men måske en indirekte. Region Sjællands 015-målsætninger Direkte og indirekte effekt Fx Vækstdriver Region Sjælland Indirekte effekt Fx Udviklingsinitiativer inden for biobrændsel og biobrændstoffer 6 ud af 10 projekter 103 projekter 96 mio. kr.* 4 ud af 10 projekter * Tal fra januar 007 til september 008, Kilde: Copenhagen Economics
16 Figur 15: Model over forholdet mellem strategiens indsatsområder, handlingsplanerne, temaerne og antallet af projekter og størrelse på tilskud. Vision Temaer 49 projekter 136 mill. Kr. Styrkepositioner og vækstområder Vækst gennem samarbejde og nytænkning 3 projekter 64 mill. Kr. Naboer, byer og landdistrikter 31 projekter 67 mill. Kr. Innovation 10 projekter 18 mill. Kr. Iværksætteri 30 projekter 109 mill. Kr. Viden, uddannelse og kompetencer Strategiens indsatsområder Energi/ miljø Medico/ sundhed/ sociale Traditio nelle erhverv Turisme og oplevelser Stærke byer Tværregionalt Samarbej. Ny teknologi Adgang til kapital Innovations fremme Innovativt samspil Udvikling i landdistrikter Iværksætter kultur Videnoverførsel Vækstiværk sættere Overlevelse Udvikling af uddannelser Kompetence niveau 10- punktsplan 007 Biobrændsel og brænd stoffer Produkter sundhedsområdet Udvikle og brande fødevarer Oplevelsesøkonomi Styrke forskningsindsatsen Brugerdreven innovation Efter- og videreuddannelse Tiltrække nye virksomheder Studerende i praktik International handel og logistik 10- punktsplan 008 Vedvarende energi Den sunde region Transport og logistik Intelligent byggeri Helårsdestination Fehmernbælt Lokale eprammer Kapital og ledelse i Smv ere : Indsatsområder i strategi 007-010 : Indsatsområder i handlingsplan 007 og 008 : Sammenfald mellem strategi og handlingsplan Vidensamarbejde Erhvervsrelevante uddannelse. Kilde: Copenhagen Economics
17 Figur 16: Fordeling af finansiering på regionale udviklingsmidler og strukturfondsmidler i hhv. 007 og 008. 90.000.000 80.000.000 70.000.000 60.000.000 50.000.000 40.000.000 007 008 30.000.000 0.000.000 10.000.000 0 Regionale udviklingsmidler Regionalfonds midler Socialfondsmidler Kilde: Årsrapport for Vækstforum Sjælland, 008