Udviklingsplan for Nordstjerneskolen 2012-2018



Relaterede dokumenter
Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Helhedsskole på Issø-skolen.

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Hornbæk Skole Randers Kommune

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Skolestrategi juni 2014

Handleplan for inklusion 2014

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Skole. Politik for Herning Kommune

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Hvorfor springe ud i en ny struktur:

Ny Nordisk Skole-institution.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Tema Beskrivelse Tegn

Resultataftale for

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Delrapport 1 Fælles strategi for skoleudvikling Pædagogisk udvikling

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Nordvestskolens værdigrundlag

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Lundehusskolens Værdigrundlag

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

I skoleåret 2017/2018 har skolernes indsatsområder været Teamet omkring en varieret undervisning og Brobygning i indskolingen.

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Skolebestyrelsens principper

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategi for Sprog og Læsning

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Velkommen til Stavnsholtskolen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Transkript:

Nordstjerneskolens Udviklingsplan 20122012- Professionalisme Innovation Fællesskab Motivation Trivsel Anerkendelse Samarbejde 1

Udviklingsplan for Nordstjerneskolen 2012- Nordstjerneskolen er navnet på den skole i Gribskov Kommune, der er slået sammen af tidligere Tofteskolen, Helsinge Skole og Ramløse Skole. Den består af en skoleafdeling for 0.-9. kl som fra oktober 2012 er beliggende på Skolegade i nye bygninger samt en afdeling for 0.-6.kl beliggende i Ramløse. Med udgangspunkt i Gribskov Kommunes skolestrategi, Børne- og ungepolitik og Inklusionsstrategi følger her en Udviklingsplan for Nordstjernekolen. Vision og værdier Nordstjerneskolen vil være kendt for et højt motivationsniveau hos børn og unge og hos medarbejdere. Denne vision er baseret på, at motivation er den helt afgørende faktor for læringsudbyttet i folkeskolen. Intet andet har stærkere indflydelse. Indgangsbilletten til at lykkes i et samfund er i den vestlige verden at lykkes i skolen. På den måde er motivation samtidig garant for en senere gennemførsel af ungdomsuddannelse og evt. videregående uddannelse 1. Nordstjerneskolen vil være kendt for at have professionelt personale med anerkendende tilgang og gode samarbejdsrelationer. Det kræver en professionel tilgang at arbejde målrettet med motivation i forbindelse med læring. Relationerne mellem de voksne og børnene er afgørende for motivationen. Jo bedre relationer eleverne har til deres lærere, des bedre læring. Dette kræver professionelle voksne, der ved, hvordan man arbejder positivt med relationer gennem en anerkendende tilgang til andre mennesker. I arbejdet med og omkring elever vil skolen være kendt for konstruktive samarbejdsrelationer, der styrker det enkelte barns læring. Nordstjerneskolen vil være kendt for fællesskab med høj trivsel. Mennesker udvikles gennem inkluderende fællesskaber og trivsel. Kun når dette grundlæggende er i orden, er man i stand til at lære optimalt. Nordstjerneskolen vil være kendt for et innovativt miljø. Jo mere en kultur accepterer, at det er i orden at prøve sig frem også med lidt skæve vinkler, des større mulighed for kreativ tænkning og innovativt miljø. I det innovative ligger et arbejde med at turde, at se muligheder og at fejre forskellige succeser og engagementet. Nordstjerneskolen vil være kendt som en helhed. Når vi vil gøre en positiv forskel i børns liv skal både skole og fritidsordning tænkes sammen og samarbejde. Derfor findes der ikke i vores udviklingsplan opdeling i skole og FO. Begge dele udgør Nordstjerneskolen og personalet består af både lærere og pædagoger. Nordstjerneskolen vil være kendt. Konkret om god undervisning Det er vigtigt for Nordstjernekolen at tage udgangspunkt i den viden, som de seneste år heldigvis er opnået i forbindelse med intensiv forskning i undervisning og læringsprocesser. Følgende vides ud fra større videnskabelige undersøgelser 2 : 1 Thomas Nordahl, LP-kortlægningsundersøgelse 2011: Uligheder og variationer. 24.663 elever blev spurgt 96,8 % har svaret. 2

Faktorer, der forklarer præstationer er: Motivation og trivsel Gode relationer mellem lærer og elev Struktur via tydelig voksen med klare mål Klasseledelse Ro og orden i undervisningssituationer Tilbagemelding til elever Kognitive strategier (mål, spørgsmål, dialog, repetition m.m.) Den afgørende effekt på læringsudbyttet bliver dermed den professionelle voksne, der kan skabe anerkendende relationer og dialog med eleverne, være tydelig i mål og ledelse, samt være både fagfaglig og pædagogisk kompetent. Udgangspunkt 2012 Den nuværende Helsinge Skole er i skoleåret 2011 fysisk sammenlagt af Helsinge Skole og Tofteskolen. Der er endnu ikke en fælles kultur blandt medarbejdere eller elever, bl.a. fordi skolen i en længere periode har været uden leder, og fordi alle har set frem mod endnu en sammenlægning. Der har i Gribskov Kommune været mange gode forskellige indsatser for at styrke folkeskolen. Der har været udvikling af faglighed, udvikling af tidlig indsats m.m. I forbindelse med Inklusionsstrategien viser der sig et massivt behov for fælles systemisk sprog og fælles indsats for inklusion herunder skabelse af sociale miljøer, der fremmer læring. Dette er lærere og pædagoger ikke uddannet til. Denne massive efteruddannelse skal selvfølgelig kombineres med et fortsat fokus på fagfaglighed. Udviklingsplanens vej fra tanke til handling Udviklingsplanen har selvfølgelig været med udgangspunkt i kommunens politikker på området. Planen er behandlet grundigt i Lokaludvalget og Skolebestyrelsen i januar, i februar og igen i marts 2012. På Pædagogisk Rådsmøder i februar og marts har der været grundige debatter og mange tanker omkring selve de praktiske handlemuligheder i Udviklingsplanen. Børnene vil fra skoleåret 2012-13 blive inddraget i arbejdet med Udviklingsplanen gennem elevråd, i klasserne og FO. Overordnet udvikling via uddannelsesforløb omkring systemisk/narrativ metode til etablering af motiverende og inkluderende læringsmiljøer Nordstjerneskolen ønsker som helhed at satse på et massivt uddannelsesforløb for alle pædagogiske medarbejdere. Da udvikling tager tid, vil det være et 3 årigt udviklingsforløb, hvor der første år satses massivt på generel uddannelse indenfor systemisk/narrativ metode og skabelse af motiverende læringsmiljøer, der understøtter inklusion. År 2 vil der være opfølgning og 2 Lp-modellen kortlægningsundersøgelse 2011, Hattie 2009: "Visible learning: a synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement" (største undersøgelse på verdensplan om undervisningseffekt m.m 52.000 studier af ca. 83 mio elever.) 3

fortsat implementering, da nye arbejdsgange tager tid at systematisere. År 3 vil være det år, hvor der tilpasses efter evalueringer og der kan udvides med forskellige tiltag efter behov. Vi kan sammenligne det med LP-modellemed kursusdage samt team-læringsforløb for alt pædagogisk personale. Her er det særligt arbejdsmetoder der systematiseres og den systemiske/narrative tankegang, der introduceres. 3, der er et 3-årigt udviklingsprojekt. ingsprojekt. Det starter første år Der er evidens for at det systemiske arbejde med læringsmiljø skaber bedre motivation og læring bedre trivsel og bedre inklusion. Bygninger og pædagogik I de nye bygninger på Skolegade, vil FO og skole have fælles lokaler og dermed gode muligheder for samarbejde. De nye bygninger understøtter desuden holddannelser, forskellige læringsmiljøer og inkluderende indsatser. I Ramløse er der glimrende bygninger, hvor der, når overbygningen flytter til Helsinge afdelingen, er plads til at andre dele af Børne- ungeområdet f.eks. institutioner også kan flytte ind. Dermed kan Ramløse afdelingen have meget tæt samarbejde mellem skole og institutioner. Mediestrategi og kultur I en moderne verden med mængder af tilbud, er det vigtigt for Vores Skole at skabe en fælles kultur, og at denne kultur bliver kendt via en gennemarbejdet mediestrategi. Arbejdet med mediestrategi vil ske i den nye Skolebestyrelse, i Ledelsen og selvfølgelig sammen med medarbejdere og samarbejdspartnere på kommunalt plan. Arbejdet med at gøre skolen kendt starter i hverdagen med positiv kommunikation, med traditioner og motiverende læringsmiljøer, med oplysning i vuggestue over brobygning med børnehaver og i den fælles omtale vi alle har af skolen. Bemærkning til videre læsning Udviklingsplanen er i det følgende opdelt efter de overskrifter, som er at finde i Skolestrategien. Det vil dog være tydeligt, at virkelighedens indsatser handlinger vil flyde sammen under de forskellige overskrifter. Der er under hver overskrift en kortsigtet og langsigtet handleplan. Det kortsigtede tænkes som indsatser der starter i 2012, 2013 eller evt. 2014. Det langsigtede vil være fra 2014 frem til. Vigtigst er det dog i indsatsen, at der skabes fælles mening 4 og fælles mål via visionen og værdierne for Vores Skole, som andre delmål kan støtte op omkring. 3 LP-modellen er nordens største skoleudviklingsprojekt. Det står for læringsmiljø og pædagogisk analyse 4 Mening forstås som det meningsfulde i at gå på arbejde, det meningsfulde i at skabe udvikling for børn og unge, det meningsfulde i samarbejde osv. 4

Faglighed Nordstjerneskolen vil være kendt for en professionel tilgang til læring. Faglighed findes i fag, engagement såvel som i den relationelle tilgang til læring og i ledelsen af læringsprocesser. Faglighed i folkeskolen skal forstås i bred forstand. Der er både faglighed forstået som viden om enkelte fag, men også faglighed omkring motivation, læring og sociale relationer. Der skal være en fortsat udvikling af faglighed generelt og specifikt, så alle elever kan udfordres positivt i løbet af dagens arbejde i forhold til eget faglige niveau. Handleplan Kortsigtet: Der er fleksible skemaer. Der lægges bånd af forskellige fag, hvor elever deles på hold efter niveau og emner. Disse holddelingsforløb kan være på tværs af klasser i hele afdelingen eller på årgangen. I disse lektioner får lærerne i højere grad en vejlederrolle end traditionel underviserrolle. Eleverne arbejder ud fra individuelle planer. Både bygningerne i Ramløse og på den nybyggede skoleafdeling understøtter holddeling og arbejde på tværs eller langs af årgange For udskolingens elever 7.-9. kl. betyder holddelingerne eller periodevise linjer mulighed for hold med mere praktisk tilgang til læring, såvel som hold for elever med specifikke interesser i faglige projekter. Der kan udvikles tæt samarbejde med Uddannelsescentret (ungeområdet) med udnyttelse af både lokaler, fysisk nærhed og lærerkompetencer. Særligt satses på at motivere de unge til fortsat uddannelse. Der arbejdes med portefølje og dynamiske elevplaner frem for én gang om året. Elevplanerne er både for skole og FO, både fagligt og socialt. Elevernes alsidige udvikling skal målsættes og konkretiseres specielt omkring det sociale område 5 Start på helhedsskole betyder en skoledag for de yngste elever (0.-5.) kl. 8.00-14 i 3 dage om ugen, for øvrige elever er det afhængigt af timetal. Der findes leg og læring i kombination i løbet af dagen på forskellige tider. Stamklassen er væsentlig i forbindelse med stabilitet og forudsigelighed. Undervisning i stamklassen kombineres med undervisning på hold. Langsigtet: Der skal udvikles brug af forskellige undervisningsmetoder, bevidsthed om læring på forskellige måder, så der bl.a. tages hensyn til læringsstile og elevers styrker i forskellige læringsforløb Der skal etableres eller udbygges faglige netværk på tværs af skolens to afdelinger og på langs for at sikre den røde tråd i undervisningen fra. 0. årgang til 9. årgang 5 Se EVA-rapport eller Faghæfte 47 Elevernes alsidige udvikling 5

Kompetencer og samarbejde Nordstjerneskolen vil være kendt for professionelt samarbejde og gode faglige, sociale kompetencer. Med professionelt samarbejde hører bl.a. mødekultur, hvor der bevidst arbejdes med bl.a. professionel uenighed, konfliktforebyggelse og opløsning. Der arbejdes desuden med bevidsthed om sprogets betydning i kommunikation og skabelse af virkelighed. Handleplan Kortsigtet: Teamarbejde opprioriteres med professionelle møder, systemisk tilgang til læringsledelse, konfliktopløsning Klasselærerfunktionen deles mellem to lærere, således styrkes samarbejdet om de enkelte elever, om klassens trivsel og der kan være mulighed for færre elever tilknyttet hver lærer Der udpeges professionelle koordinatorer til afdelingerne, til specialundervisningen, til udviklingsarbejdet m.m. 6 Der etableres Forretnings Udvalg (FU), hvor ledelse og koordinatorer, TR, AMR mødes AKT opprioriteres es med supervision af lærere, Marte Meo vejledning, og en generel bemanding, så elever ikke oplever at blive sat på kontoret Skolebestyrelse etablerer underudvalg omkring specielle emner, hvor forældre med særlige interesser eller kompetencer kan deltage Brobygningsarbejdet med institutioner udvikles bl.a. med henblik på rullende skolestart og god overgang mellem daginstitution og skole. I brobygningsarbejdet kædes sammen med Mediestrategi og positiv omtale af skolen generelt Kommunikation og samarbejde med andre interessenter er generelt vigtigt i forhold til skolens samlede læring og i forhold til at skolen kan bidrage til lokalmiljøet På biblioteket skal der være it-ekspertise til rådighed Langsigtet: Der er gode it-kompetencer hos ressourcepersoner, lærere og pædagoger generelt (der etableres interne læringsforløb) Skole-hjem samarbejde udvikles. F.eks. kan skole-hjem samtaler afholdes rullende, Der arbejdes væk fra læs-årsplan-op-forældremøder hen mod dialogmøder 6 Med begrebet professionelle koordinatorer tænkes, at koordinatorer bliver uddannet til deres koordinerende funktioner 6

Læring Nordstjerneskolen vil være kendt for højt motivationsniveau og god trivsel fordi det skaber den bedste læring. Al nyere forskning viser, at læring foregår i fællesskaber, og at trivsel og motivation er afgørende for læring. 7 Handleplan Kortsigtet: Der arbejdes med rullende skolestart, så børn starter i skolen, når de er klar til det, i det år de fylder 6 år. Fra 0.-2. klasse (delvist også op til 5.kl) arbejdes med helhedsskole, således at både leg og læring støtter udviklingen af barnets individuelle og sociale kompetencer. 8 Der arbejdes med fleksibel planlægning og individuelle læringsplaner, så eleverne kan udvikle sig både fagligt og socialt og de kan udfordres i forhold til egne kompetencer. I overbygningen etableres samarbejde med ungecenter. Der etableres fra 7. Klasse mulighed for hold med mere praktisk tilgang til læring, eksperthold, kreative hold samt andre tilbud. Nordstjerneskolen deles organisatorisk i afdelingerne 0.-2. samordnet indskoling, 3.-6.samt 7.-9. 9 Formålet med de mindre afdelinger er en mere effektiv mødeafholdelse med planlægning af holddannelsesforløb og sociale indsatser i afdelingen. På den måde understøttes fleksibel planlægning indenfor afdelingerne 10 Langsigtet: Der arbejdes med fleksibel afholdelse af ferier i ugerne 5-9 samt 39-44 frem for to faste uger 7 og 42. 7 Se bl.a. LP-modellens kortlægningsundersøgelse 2010 8 Det forventes, at en aftale med BUPL kan etableres. Fritidsordningen lægger timer i skoletiden, hvor pædagoger udfordrer børn med lege. 9 Dette er en dynamisk plan, der kan justeres efter evalueringer. 10 Lærere vil have timer i mere end én afdeling, men vil i samarbejde med ledelsen finde ud af hvilken afdeling de deltager i afdelingsmøder 7

Inklusion Nordstjerneskolen vil være kendt for et positivt inkluderende miljø til gavn for alle elever og medarbejdere. Det inkluderende miljø opbygges løbende gennem arbejdet med systemisk/narrativ tilgang til læringsmiljøer, gennem en fælles anerkendende tilgang til arbejdet med mennesker. Det betyder intet barn kan være problemet. Det er nødvendigt at arbejde med læringsmiljøet, så barnet får mulighed for at blive mødt på andre måder, udfordres på eget niveau og i forskellige sociale rammer, så læringen bliver optimal. Handleplan Kortsigtet: Gennem udviklingsforløbet og gennem langsigtet arbejde udvikles teamets arbejde med inklusion Gennem uddannelsesforløb for alle pædagogiske medarbejdere udvikles systemisk tænkning og handling, samtidig oparbejdes viden om elever med særlige behov Der arbejdes i hele skoleforløbet med det sociale miljø Der er fortsat legepatruljer og venskabsklasser Kompetencecentret bliver justeret i forhold til behov Kortsigtet/Langsigtet: Der etableres en skolerådgiver (socialrådgiver på skolen) til samarbejde med lærere og pædagoger, elever, forældre, BFR, ungecenter og institutioner De specialpædagogiske tilbud (Læsecenter og 9.y) videreudvikles Der arbejdes sammen med institutioner om inklusionstankegang 8

Digitalisering Nordstjerneskolen vil være kendt for at it benyttes som naturlig del af undervisningen. Vi udvikler læring for fremtidens borgere. Vi benytter intranettet til at støtte op omkring opgaver, kommunikation og evaluering via elevernes egne handleplaner. Intranettet benyttes også til kommunikation mellem skole og hjem, selvfølgelig g samtidig med mundtlig kommunikation. Intranettet benyttes til videndeling mellem lærere og pædagoger. Handleplan Kortsigtet: Programmer som fx CD-ord stilles til rådighed som værktøj til alle elever ikke blot dyslektikere. Det samme gælder andre hjælpeprogrammer Elever og lærere benytter intranet som naturlig del af undervisningen. Dette udvides efterhånden som udstyr forefindes. Der udarbejdes plan for it-læring herunder intranetbrug for elever, revidering af it-plan Kommunikation mellem skole og hjem via intranettet dog aldrig som erstatning for dialog Langsigtet: Elever medbringer i udbredt grad egne pc er som arbejdsredskaber. Skolen stiller stadig pc ere til rådighed også Tablets introduceres fra 0.kl, så elever bliver fortrolige med it 9

Udviklingsplanen og den vigtigste indsats Opmærksomhed er en knap ressource. Lærere og pædagoger skal selvfølgelig have deres opmærksomhed rettet mod trivsel og læring, og en forandringsproces skal støtte op omkring at dette foregår på den absolut bedste måde. Samtidig er en organisation afhængig af en kultur for medarbejdere med sammenhold, humor og indsigt i andres liv. Uden dette ville organisationen hænge meget dårligt sammen, have ringe videndeling, og et dårligt arbejdsklima fastholder ikke kompetente lærere eller pædagoger. Derfor bliver det i den forandringsproces Nordstjerneskolen skal igennem vigtigt, at der skabes sammenhæng og arbejdsglæde. At der skabes mening. Mening dannes retrospektivt i relationer fx kan der i samtaler med kolleger og ledelse dannes mening med netop overstået undervisningslektion, dialog med elever, eller mening med intranet. Mening dannes også ved en fælles retning, man kan tale om med stolthed. En fælles indsats, der ikke er spredt over alt for mange skibe sat i søen. Derfor bliver der én hovedindsats, hvortil andre er naturligt koblet, så det giver mening. På Nordstjerneskolen skal vi arbejde med systemisk/narrativ tilgang til læring som vigtigste fælles prioritet. For at støtte op omkring dette arbejdes der i team. I team arbejder man med det sociale miljø og læring i klasserne og på forskellige holddannelser. Ledelse af forandringsprocesser På Nordstjerneskolen har ledelsen den meget væsentlige opgave at udstikke retning og holde tråden troværdigt fra visioner til handling. Når vi har sammenlægning af 3 skoler incl. et par flytninger og et udviklingsprojekt omkring læringsmiljø og inklusion, skal mål og rammer være tydelige. Meget vigtigt i den forbindelse er opfølgning i form af positiv kommunikation både på skrift og i helt almindelig tale i dagligdagen, hvor udfordringerne kommer. I praksis viser ledelsen anerkendelse af personalet via velforberedte møder, via faglige udfordringer og absolut via understøttelse af positive professionelle relationer. Da ledelsen også er ny sammensat og samtidig rollemodeller, er det væsentligt at ledelsesteamet også gennemgår teamudviklingsforløb. Udviklingsplan år 2012-2014: Systemisk/narrativ tilgang til motiverende læringsmiljøer introduceres og øves. Der dannes fælles sprog, arbejdes i team omkring elever Holddannelser og fleksible læringsmiljøer som understøtter elevers læring i forskellige sociale og faglige sammenhænge o Helhedsskole introduceres med leg og læring i skoletiden og holddannelser på tværs og langs af årgange i 0.-2. årgang o Forskudt skolestart starter 2013 o For 3.-6. årgang benyttes holddannelser for at fastholde udfordringer for de enkelte elever både fagligt og socialt igennem mellemtrinnet o For 7.-9. årgang benyttes holddannelser for at fastholde motivation og læring. Der eksperimenteres med forskellige tilbud i et ungdomsmiljø o For at understøtte læring arbejdes med fleksible elevplaner, hvor eleverne er aktive medspillere 10

AKT indsatsen udbygges både forebyggende som bl.a. klasse eller holdundervisning og som akutindsats ved manglende trivsel i form af bånd. Al AKT indsats støtter op om positive læringsmiljøer Delt klasselærerfunktion indføres for at støtte op om teamets arbejde med systemisk/narrativ tilgang og for at støtte op omkring et godt samarbejde Udviklingsplan år 2015-2016: Arbejdet med læringsmiljøer systemisk/narrativ tilgang konsolideres i team og i samarbejdet med elever og forældre Udvikling af fleksible skole-hjemsamarbejdsformer Rullende skoleferier en realitet Arbejde med motivation i top fortsættes Udviklingsplan år 2017- Arbejdet med systemisk/narrativ tilgang udvikles bl.a. med faglig pædagogisk sparring Samarbejde med institutioner om inklusion 11