Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Relaterede dokumenter
Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Præsentation KAPITEL

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 6-9. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende.

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Teamsamarbejde. Gitte Daugaard

BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER

Informationsteknologiløsninger

IBCkurser.dk. Velkommen til PROJEKTLEDER - træningsforløb

Trojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012

Trojka. Multiple choice opgaver Version 2. Organisation, 5. udgave, 2012

Trojka. Multiple choice opgaver Version 3. Organisation, 5. udgave, 2012

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Faglig Projektleder. i spændingsfeltet mellem faglighed og projektledelse

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

Kommunikation at gøre fælles

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

Konfl ikthåndtering KAPITEL

Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

ORGANISATION C - JYSK

IDA Personlig gennemslagskraft

PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE

Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

Skema til samtale på afdelingen med erfarne TR

SALGSLEDELSE I PRAKSIS

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Metoden - kort fortalt Self Assessment Min personlige læring er en skriftlig, kvantitativ metode, der anvendes på uddannelsen.

Du er budskabet - præsentationsteknik

Medarbejder og leder i nærværs organisationen

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

CERTIFICERET SALGSLEDELSE I PRAKSIS (CSP)

Ofte stillede spørgsmål

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune

Uddannelse som virtuel projektleder

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç

Mannaz Lederuddannelse

Kommunal Entreprenørledelse

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Skab engagement som coach

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund

Samlet oversigt over godkendte mål FKB 2623 Ledelse

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune

Effektiv eksekvering og implementering af strategi

Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Din uddannelsespartner

Ledelse af frivillige

Ledelseskommunikationens

DISTANCELEDELSE for dig, der ikke møder dine medarbejdere dagligt

Kodeks for god ledelse

Ledelsesgrundlag. Maj 2016

PERFORMANCES KULTUR 17. APRIL Anders Nørgaard, Hildebrandt & Brandi A/S Tegninger: Sketches ved Ivan L. Kristensen

Har I allerede søgt midler til kompetenceudvikling af jeres skoleledere?

Hvorledes skabes det højtydende miljø?

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

DGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013)

Ledelse af frivillige

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Antimobbestrategi 2013

LØFT TEAMET TIL NÆSTE NIVEAU Styrk jeres trivsel, engagement og produktivitet

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

Værdi/leveregel: faglighed

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Evaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015

Ideerne bag projektet

ESDH. Specialisten. Produkter og priser specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel info esdh specialiaten.

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Læring, metakognition & metamotivation

Ny skole Nye skoledage

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Konsulent: Metoder og værktøjer til udvikling

Cases om logbogen som pædagogisk værktøj. Baggrund og erfaringer med brug af logbog i fagene: Proceskonsultation og Teambuilding.

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Tlf:

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Transkript:

Opgave nr. 1 Lederens konfliktfokus Lederen bør i sin konflikthåndtering have fokus på: a Hvem af konfliktens parter der fagligt har ret b Om det er en konflikt, der skader produktiviteten c Uoverensstemmelser og spændinger mellem parterne d Parternes uformelle status i organisationen Opgave nr. 2 Konfliktopfattelser Jens er formand på byggepladsen, og han vælger at se konflikter ud fra et analytisk perspektiv. Det betyder, han tror på, at: a Udvikling fremmes af konflikter b Konflikter er negative og forstyrrende for driften c Konflikter afdækker medarbejdernes argumentationskompetencer d Konflikter kan altid afgøres af nærmeste leder Opgave nr. 3 Individuelle konflikter Lederen bør være en aktiv medspiller, når der opstår individuelle konflikter hos medarbejderne. Det kan lederen være ved at: a Henvende sig til hver enkelt medarbejder hver dag b Forsøge at skabe et fælles tredje med medarbejderen c Sørge for at alle fokuserer på sig selv og deres egen udvikling d Opsøge konflikter i organisationen Opgave nr. 4 Gruppekonflikter Gustav er projektleder, og han forsøger at være opmærksom på de konflikter, der kan opstå internt i hans projektgrupper. Han mener, at konflikter nemmest opstår i: a) Norming fasen b) Forming fasen c) Performing fasen d) Storming fasen Opgave nr. 5 Konfliktfaserne Konfliktfaserne kan groft opdeles i følgende 4 faser: a Latent, erkendt, åben og lukket b Latent, erkendt, følt og åben c Lukket, norming, erkendt og følt d Indledning, storming, følt og afslutningsfase 1

Opgave nr. 6 Konfliktopløsning I en konfliktopløsning drejer det sig om, at få konflikten til at gå i opløsning, eller man kan sige, at få konflikten til at: a Forsvinde ved at fokusere på noget andet b Fortsætte på et lavere niveau c Forsvinde ved at finde en win-win situation d Opbygge et billede af en fælles fjende Opgave nr. 7 Lederens læringsfokus Lederens læringsfokus bør rettes mod: a Lederens egen individuelle læring, den individuelle læring hos teamets medlemmer og den organisatoriske læring b Hverdagens aktiviteter, resultater og læringsteorier c Fejl, sladder og konflikter d Situationsbestemt ledelse, assertion og aktørperspektivet Opgave nr. 8 Lærings- og udviklingsprocesser Lederen skal primært arbejde med lærings- og udviklingsprocesser fordi: a Det højner lederens status b Det får lederen væk fra hverdagens driftsopgaver og retter fokus på den enkelte medarbejder c Det øger medarbejdernes motivation og engagement d Det sikrer virksomhedens konkurrenceevne og den enkelte medarbejders kompetencer Opgave nr. 9 Læringssituationer Lederen kan proaktivt etablere udbyttegivende læringssituationer gennem fokus på: a) Arbejdsopgaven, den enkelte medarbejders læringstype og situationsbestemt ledelse b) Direktionens strategiske intention, mellemledernes taktiske forståelse og medarbejdernes operationelle kompetencer c) Individuelle læringsprocesser, organisationens læringsmiljø og det sociale læringssamspil d) Ledernes ledelsesforståelse, medarbejdernes kreative ideer og kundernes kvalitetsmæssige forventninger Opgave nr. 10 Organisatorisk læring Lederen kan styrke den organisatoriske læringsproces ved: a På teammøderne at kontrollere, hvad teamets medlemmer har lært b At opsætte konkrete læringsmål for teamet c At initiere, strukturere og understøtte medarbejdernes refleksive læringsprocesser d Gennem feedback at kommentere ændringer i teamets adfærd 2

Opgave nr. 11 Individets læringsproces Lederen kan styrke medarbejderens læringsproces ved: a Løbende at påpege medarbejderens fejl b At lederen er bevidst om, hvad der læringsmæssigt ser ud til at matche den enkelte medarbejder i den enkelte situation c Løbende at fortælle, hvordan lederen selv vil løse opgaven d At synliggøre overfor medarbejderen, hvordan denne hænger fast i gamle sædvaner Opgave nr. 12 Læringspræferencer Den foretrukne læringspræference fortæller noget om: a Hvilke lederstile lederen skal bruge i læringssituationer b Medarbejderens foretrukne måde at anvende sine sanser på i forbindelse med læring c Den enkelte medarbejders tolkning og erkendelse i forbindelse med læring d En effektiv måde for alle at lære på Opgave nr. 13 Elementer i en succesfuld præsentation Følgende elementer kan være med til at sikre en succesfuld præsentation: a At du sørger for at motivere dig selv b At du undgår gentagelser c At du sikrer, at tilhørerne forholder sig i ro d At du sørger for at tjekke, at budskabet bliver forstået Opgave nr. 14 Hoved-krop-hale-teknikken Hoved-krop-hale-teknikken bygger på: a At du skal gå lige til sagens kerne b At præsentationens primære indhold skal udfylde det meste af tiden c At du starter med at præsentere en handlingsplan d At du skal forsøge at slutte din præsentation af med en overraskende og/eller vittig kommentar Opgave nr. 15 I går i dag i morgen - teknikken I går i dag i morgen teknikken egner sig til: a At præsentere et budskab, hvor der med fordel kan tages udgangspunkt i virksomhedens hidtidige situation. b En præsentation hvor der lægges ud med et fremtidsscenarie c At inddele forsamlingen i tre grupper som skal stille spørgsmål til henholdsvis i går i dag og i morgen d En præsentation hvor en disponering efter et kronologisk flow ikke vil give mening 3

Opgave nr. 16 Seks punkts - præsentationsteknikken Ideen med Seks punkts præsentationsteknikken er: a) Der skal være seks faser i en præsentation, men rækkefølgen er ikke afgørende b) De seks punkter bør uddeles på seks forskellige personer c) At den gennemtænkte disponering sikrer, at man undgår at komme ind på kontroversielle emner d) En præsentations velgennemtænkte disponering kan være med til at sikre ejerskab til en beslutning og dermed bidrage til at støtte den senere implementering Opgave nr. 17 Seks punkts - præsentationsteknikken Seks punkts præsentationsteknikken egner sig bedst til: a En præsentation af virksomhedens årsrapport b En præsentation af et nyt udviklingstiltag, som forventes at kunne udløse modstand mod forandring c At disponere en tale til fx en jubilar d Først at udlevere på skrift, sådan at alle tilhørerne på forhånd er bekendt med indholdet Opgave nr. 18 Gennemfør en præsentation Der er mange forskellige veje til at blive god til at præsentere, men generelt er det dog en god ide: a At den udføres spontant b At ingen har set eller hørt den før c At der benyttes visuelle hjælpemidler d At der altid benyttes powerpoint-slides Opgave nr. 19 Styring og ledelse Vælg det rigtige svar om forholdet mellem styring og ledelse a Ledelse er det vigtigste, det at træffe beslutninger er toppen b Styring er en forudsætning for ledelse og derfor vigtigst c Man skal altid have lige meget af både styring og ledelse d Styring og ledelse optræder altid sammen i varierende grad Opgave nr. 20 Bevidstheden om valget Vælg det rigtige svar om forholdet mellem ledelsesperspektiver a Ledelsesperspektiver er komplementære, man må derfor vælge b Man kan kombinere ledelsesperspektiverne i situationen c Man kan plukke de bedste fra hver af dem og skabe sit eget d Ledelsesperspektiver en meget ens, så de bruges sammen 4

Opgave nr. 21 Ledelse af selvledelse Hvordan kan du bedst lære selvledelse? a Du skal lære selvledelse inden du selv kan bruge det b Selvledelse lærer du ved at iagttage situationer og handle c Selvledelse kan ikke læres, det er noget man er født med d At lære selvledelse er et stort projekt, der kræver ledelse Opgave nr. 22 Ledelse af selvledelse Hvordan kan du bedst lede selvledelse? a) Du kan lede selvledelse ved at sætte rammer for ledelsesrummet b) Ledelse af selvledelse regulerer sig selv gennem erfaringer c) At lede selvledelse kræver ydrestyring af selvevalueringerne d) At lede selvledelse kræver stor administrativ konsensusstyring Opgave nr. 23 Iagttagelse og refleksion Udvikling af eget ledelserum kan ses som et resultat af a At ledelse er villig til at give mig mulighed for at gøre det b At jeg har gode relationer med mine medarbejder og vi er enige c At jeg kan få sparring på alle mine handlinger og lærer af det d At kunne reflektere over egne iagttagelser og handle aktivt Opgave nr. 24 Muligheder for selvudvikling Vælg det rigtige svar for begrænsninger af ledelsesudvikling a Kan man kun opnå som leder i generel forstand b Kan kun opnås hvis man både er specialist og generalist c Ledelse kan man kun lære på kurser ikke af sig selv i praksis d Der er ingen begrænsninger for ledelseudvikling kun situationen 5