Dato : 06. maj 2006 Sted Anledning : Sai Baba s ashram i Brindavan, Whitefield. : Easwaraama s dag. (Dagen der højtideligholdes til ære for Sai Baba s moder) Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. En moders kærlighed har umådelig stor kraft af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Når mennesket dukker frem fra sin moders livmoder, finder det ingen blomsterkrans rundt om sin hals. Der er ingen smykker fremstillet af perler, ej heller er der funklede guldsmykker. Der er ingen kæder besat med kostbare ædelstene så som smaragder og diamanter. Men der findes én krans om halsen. Brahma sætter konsekvenserne af menneskets tidligere handlinger sammen til en tung krans, og på fødselstidspunktet lægger Han den rundt om halsen. Legemliggørelser af kærlighed! Det, I må forstå i dag, er, at I blev født med en krans bundet af karma om jeres hals. (Karma betyder: (a) Aktivitet, handling, arbejde, pligt. (b) Skæbne; konsekvenser af de handlinger, der er udført i dette og i tidligere liv). Brahma (Skaberen) binder hver enkel af jeres handlinger sammen, det være sig de gode som de dårlige, for at frembringe denne tunge krans. Derfor er I nødt til at undersøge, om enhver handling er god eller dårlig, før I udfører den. Der vil altid være en belønning for jeres gode handlinger. Det er tilfældet, uanset om I tragter efter den eller ej. Ligeledes kan I ikke undslippe de farlige konsekvenser, der fremkommer fra alt det dårlige, som I ser, tænker, hører, siger og gør. Kender du formålet med, at du har fået øjne? Er det for at se på alt og alle, som du møder? Nej, nej. Du er udstyret med øjne, så du måske kan opnå synet af Kailasa s Herre (Siva). Kender du formålet med, at du har fået sindet? Er det for at strejfe omkring i gader og stræder? Nej, nej. Du har fået sindet for at opleve lyksalighed ved at kontemplere på Guds smukke form og navn. På denne måde er I nødt til at undersøge, hvad der er godt, og hvad der er dårligt og handle i overensstemmelse hermed. Ingen kan undslippe konsekvenserne af sine handlinger. Alle, der er blevet født ind i denne verden, er nødt til at opleve både godt og dårligt. Nogle ædle sjæle 1
forstår denne sandhed. De oplever lyksalighedens guldgrube i deres sind ved alt, hvad der er godt, og ignorerer alt, hvad der er dårligt. Engang imellem bliver jeres syn forurenet af at se dårlige ting og slette mennesker. I sådanne situationer skal I straks udvise forsigtighed og minde jer selv om, at I har fået øjnene for at kunne se ædle sjæle og ikke for at se på alle mulige mennesker omkring jer. Nogle mennesker hengiver sig til ondsindet tale og kritiserer andre. At kritisere andre er den værste af alle synder. I stedet for at kritiserer andre, kan I kritisere jeres egne dårlige kvaliteter. Hvordan kan I opnå fortjenstfuldhed, når I kritiserer andre? I vil udelukkende pådrage jer synd. Verden har fået navnet prapancha (den skabte verden; det, der er dannet af de fem elementer), eftersom den er en manifestation af pancha bhuta erne (de fem elementer: Jord, vand, ild, luft og æter). I dag behandler mennesket de fem elementer dårligt. Mennesket mener, at det er helt naturligt at udnytte verden til sin maksimale fordel. Men en sådan adfærd er yderst unaturlig og uhellig. Her og nu forekommer det muligvis at være både godt og naturligt, men senere vil mennesket stå over for uovervindelige vanskeligheder. Disse fem elementer er til stede i ethvert menneske i form af sanserne sabda (høresansen), sparsha (følesansen), rupa (synssansen), rasa (smagssansen) og gandha (lugtesansen). Først når I gør behørig brug af sanserne og elementerne, vil jeres liv blive fuldbragt. Anvend aldrig jeres sanser på en uhellig måde. Nu til dags er folk interesseret i at se de forkerte ting. De er lutter ører, når nogen forfalder til frugtesløs snak og ondsindet tale. Lyt aldrig til ondsindet tale; lad jer aldrig blive revet med af den. Gud har velsignet jer med to øjne og to ører, så I kan se Herrens smukke form og høre Hans dejlige og hellige navn. Det er udelukkende, når I holder jer til disse principper, at I kan leve et liv som et sandt menneske. Den menneskelige fødsel er yderst hellig. Jantunam nara janma durlabham (af alle levende væsener er den menneskelige fødsel den sjældneste). Den menneskelige fødsel er blevet kaldt sjælden og værdifuld, fordi I kan udføre hellige handlinger i den. Men hvis I ikke helliggør jeres fem sanser og gør behørig brug af de fem elementer, så bliver jeres liv som menneske uhelligt og meningsløst. Til hvilken gavn er et sådant liv? Rent faktisk er det en levende død. Derfor er det meget essentielt for drenge og piger, såvel som for ældre, at følge den rigtige vej og gøre korrekt brug af de fem sanser. Det menneskelige liv er yderst helligt. Hvad er betydningen af betegnelsen manava (menneske)? Ma betyder maya (illusion), na betyder uden, og va betyder varthinchuta (at opføre sig). (Maya betyder en illusion; begrebet angiver noget, der forekommer at være noget andet, end det egentlig er). Derfor består sand menneskelighed i at transcendere illusionen og følge den retskafne vej. Det enkelte menneske er ikke nyt i denne verden. Det er ældgammelt og har været her mange gange før. Det er ulyksaligt, at mennesket på trods af, at det har gennemlevet en række menneskelige fødsler, stadig mangler at forstå den sande betydning af et menneskeligt liv. Mennesket tilbringer hele sit liv med at spise, drikke, sove og nyde verdslige fornøjelser. Er det livets formål? Selv fugle og andre dyr gør det samme. Når det er tilfældet, på hvilket grundlag kan mennesket så opfatte sig selv som værende overordnet dyrene? Hvis I slås med jeres medmennesker og skader dem, så er jeres adfærd ikke bedre end de vilde dyrs adfærd. En sådan adfærd kan ikke kaldes menneskelig adfærd. Hold ikke andre ansvarlige for jeres lidelser og undlad anklagende at pege fingre ad dem. Legemliggørelser af kærlighed! På det tidspunkt, I bliver født ud af jeres moders livmoder, er i fri for vildfarelse. Men efterhånden som I vokser op, bliver I overvældet af vildfarelse. Også jeres ønsker vokser i antal. I bør udøve kontrol over jeres ønsker. Faktisk bør der være en grænse for alting her i livet. Men i dag opfører mennesket sig uden at lægge bånd på sig selv. Verden i dag har udstyret mennesket med mange moderne bekvemmeligheder. Der er ingen tvivl om, at de har gjort menneskets liv let og behageligt, men på samme tid har de selv samme ting ført mennesket på den uhellige og syndefulde vej. 2
I ved godt, at det at havde en mobiltelefon er blevet en besættelse for nutidens ungdom. Selv regeringen opmuntrer til brug af mobiltelefonen, fordi den anses for at være et yderst praktisk kommunikationsmiddel. Men ingen undersøger den negative indflydelse, den har på eleverne. Har I først en mobiltelefon, kan I tale med hvem som helst, sige hvad som helst hvor som helst og på hvilket som helst tidspunkt. Når unge får sådan en frihed, vil de helt sikkert misbruge den og ødelægge sig selv. Selv uskyldige unge bliver lokket på gale veje ved at bruge mobiltelefon. Hvis I ikke fører eleverne på den rette vej, og hvis I undlader at indprente dem gode dyder, så vil disse smarte tekniske indretninger og bekvemmeligheder helt sikkert ødelægge deres sind. De unge vil helt sikkert begå alvorlige fejltagelser. Det vil tage et godt stykke tid for dem at rette op på deres fejltagelser og gå videre ad vejen mod Gud. Nutidens elever er yderst intelligente. Deres intelligens bør blive kanaliseret ad de rigtige kanaler. De skal gøres bevidst om, hvad der er rigtigt for dem her i livet. Det er den slags uddannelse, vi skal give dem. Men på grund af den vestlige kulturs påvirkning modtager eleverne en uddannelse, der ikke har nogen relevans for deres liv. Under indflydelse af vestlig kultur udvikler de grænseløse ønsker, knytter unødvendige forbindelser og overskrider grænserne for almindelig anstændighed. Indisk kultur er yderst hellig og ædel. Den har demonstreret høje idealer til efterfølgelse for hele verden. Desværre har bharath erene (inderne) glemt deres egen kultur og er blevet slave af den vestlige kultur. Den forskel, der burde iagttages mellem mænd og kvinder med hensyn til deres adfærd, bliver fuldstændig glemt. Bharath s (Indiens) historie er fyldt med eksempler på kvinder, der har været store forbilleder. I umindelige tider har Indiens kultur stået som et lysende eksempel, idet den har vist verdens befolkning befrielsens vej. Men i dag er landets ledere selv uvidende om vores prægtige kultur. Indien er fødestedet for mænd og kvinder med storslåede dyder. Disse mænd og kvinder har bragt store ofre for at holde fast ved denne ældgamle kultur. Dette er landet, der blev regeret af den ædle kong Harishchandra, der betragtede sandheden som selve sit livsåndedrag. (Harishchandra var en konge, der ofrede alt på sandhedens alter. Hans karakter er uudslettelig præget i hinduernes sind). Dette er landet, der fødte Sita (Herren Rama s hustru), der beviste sin ærbarhed ved at komme uskadt ud af den flammende ild. I dag har folk glemt de idealer, der blev eksemplificeret af ædle og ærbare kvinder som Droupadi (Pandava-brødrenes hustru), Savitri og Damayanti. Disse kvinder beviste, at kvinder på ingen måde er ringere end mænd med hensyn til mod, målbevidsthed og styrke. Derfor bør man aldrig se ned på kvinder. De er udstyret med grænseløs, guddommelig styrke. (Savitri var en prinsesse, der ægtede sin udvalgte mand, selv om hun vidste, han kun ville leve et år mere. Efter han døde, fik hun ham bragt til live igen, fordi hendes aldrig svigtende dyder behagede Dødens Gud, Yama. Damayanti var en kvinde, der besad en ekstraordinær stor kærlighed til sin mand, kong Nala. Trods utrolige og ubegribelige vanskeligheder fastholdt hun sin kærlighed til Nala) Overbærenhed er den sande skønhed i Bharath s hellige land. Den nektaragtige følelse i dette land er følelsen af kærlighed til ens moder. I denne verden eksisterer der ingen kærlighed, der er større end en moders kærlighed. Den er besjælet at en umådelig kraft. Men i dag bliver dette hellige princip om moderens kærlighed tilsidesat. Mødre bliver behandlet som tjenere. Når forældre bliver gamle, skal de passes med kærlighed og omhu. I stedet bliver de sendt på plejehjem. Den, der behandler sine forældre dårligt, må nødvendigvis blive udsat for en tilsvarende skæbne fra sine børn. Yad bhavam tad bhavati (som følelsen, således resultatet). Uanset 3
hvilke handlinger I foretager jer, så vil de komme tilbage til jer som reaktion, refleksion og genlyd. Elsk jeres moder. Så vil I blive elsket af alle. Som frøet, så det unge træ. Derfor skal I først og fremmest udvikle hellig og uselvisk kærlighed. Når folk deler deres kærlighed med andre, vil hele verden blive fyldt med kærlighed. Men lad være med at skæmme jeres kærlighed gennem selviskhed og egennyttighed. I denne verden bliver alt, undtagen Sandheden, udsat for forandring. (Det, der er det samme i fortid, nutid og fremtid, er sathya. Det er altså det, der er uforanderligt, der er sathya. Det betyder, at intet i universet, eller selve universet som sådan, er sathya. Sai Baba siger: Sandhed er Gud; Gud er sandhed). Der er ingen i denne verden, der kan forandre Sandhed. Menneskelighed bliver understøttet og opretholdt af kærlighedens og Sandhedens tæt sammenknyttede principper. For at menneskeligheden skal kunne folde sig ud, er Sandheden og kærligheden uundværlige. Mennesket er nødt til at åbne sine øjne og erkende denne kendsgerning. Men i dag er mennesket blevet snæversynet. Det bør udvikle tolerance og stræbe efter velfærd i samfundet og i nationen generelt. Elpærer varierer muligvis i størrelse og form, men den elektriske strøm, der løber igennem dem, er én og den samme. De fysiske kroppe er som elpærer, og den guddommelige kraft er strømmen, der får dem til at lyse op. På dette sted ser I mange elpærer, der oplyser salen. Når man slukker for hovedafbryderen, går lyset ud i alle pærerne. Tilsvarende gælder, at når det guddommelige princip bliver fjernet, så bliver alle eksistenser livløse. Den samme Sandhed blev erklæret af Herren Krishna i Bhagavad Gita. Mamaivamsho jivaloke jivabhuta sanathana (den evige Atma (Den guddommelige Gnist) i alle eksistenser er en del af Min Væren). Den samme guddommelige gnist er til stede i alle. Når Gud siger, at I er en del af Hans Væren, burde I så ikke udvikle guddommelige kvaliteter? Burde I ikke opføre jer som guddommelige væsener? Alle, der er født i denne verden, er et aspekt at det guddommelige. Betragt hvert eneste væsen som guddommeligt og hils på alle. Det er der intet forkert i. Hvis I ønsker at blive respekteret af andre, så skal I først og fremmest respektere dem. I bør elske alle. Først da vil jeres liv blive et lysende eksempel til efterligning for andre. Menneskelivet er yderst helligt. Kærlighedens princip, der er iboende mennesket, er grænseløst. Ingen er i stand til at beskrive kærlighedens kraft. Det er umuligt. Men verdslig kærlighed har sine begrænsninger. Som tiden går formindskes den. Tag for eksempel tilfældet med et nygift par. I ægteskabets første uge kan manden ikke holde ud at være adskilt fra sin hustru i så meget som et øjeblik. Hvis manden skulle bemærke en torn på den vej, de går, vil han, opfyldt af bekymring, trække hende til side af frygt for, at tornen skal stikke hende i foden. En måned senere advarer han hende blot, hvis han ser en torn. Hvis en lignende situation opstår seks måneder efter brylluppet, råber han til sin hustru: Har du ingen øjne i hovedet? Kan du ikke se tornen? På denne måde undergår verdslig kærlighed forandring. På grund af den moderne tids påvirkning er situationen blevet den, at et ægtepar endog tyr til skilsmisse. Men i gamle dage var folk ikke så uberegnelige og lunefulde. Lige fra begyndelsen til enden var deres gensidige kærlighed stabil. Stabil og uforanderlig kærlighed er ægte Atma prema (guddommelig kærlighed). Verdslig kærlighed er blot deha prema (fysiske kærlighed). Den er forurenet af begær og fysisk tiltrækning. Kærlighed med begær er som en forbipasserende sky. Alene guddommelig kærlighed er evig. Hvorfor opgiver I en sådan evig kærlighed og stræber efter fysisk og forbigående kærlighed? Selv ældre mennesker og forældre er ikke i stand til at lede børnene ad den rette vej. Faktisk er de ældre selv under den moderne tids indflydelse i endnu højere grad end de unge. De ældre kan ikke opstille idealer for ungdommen, og ungdommen stræber ikke efter transformation. 4
Vedaerne siger: Matru Devo bhava, pitru Devo bhava, acharya Devo bhavo, athiti Devo bhava (ær din moder som Gud, ær din fader som Gud, ær din lærer som Gud, ær din gæst som Gud). Men nu til dags finder vi ikke, at børn har en sådan respekt og kærlighed over for deres forældre. På den måde mister de endog deres menneskelighed. Mennesket er udstyret med et rent intellekt og en skelneevne. (Begrebet skelneevne betegner evnen til at skelne mellem det varige og det flygtige; at erkende at verden er flygtig, mens Gud er varig. Ligeledes betegner skelneevnen evnen til at kunne skelne mellem, hvad der er godt eller dårlig; hvad der er rigtigt eller forkert). Det menneske, der gør behørig brug af sit intellekt, er et sandt menneskeligt væsen. At blive revet med af tidens tendenser i modernismens navn er et tegn på tåbelighed. Først når der sker en transformation på det individuelle plan, kan der ske en transformation på det nationale plan. En nations fremskridt afhænger af dens mænds og kvinders karakter. Men nu til dags har bharath erene (inderne) glemt menneskeligheden og forsøger at efterligne den vestlige kultur. Det er ikke det rigtige at gøre. I har jeres egen kultur, og de har deres. Lad være med at efterligne andres kultur. Hold fast ved jeres egen kultur og traditioner. I skal ikke ændre jeres kultur, så den passer til jeres luner og fantasier. Legemliggørelser af Den guddommelige Gnist! Legemliggørelser af kærlighed! Kærlighed er den sande menneskelige kvalitet. Betragt kærlighed som selve jeres åndedrag. En person uden kærlighed er ikke bedre end en person uden liv. Følg sandhedens vej, idet I opfatter kærligheden som grundlaget for jeres liv. Så vil I ikke blot finde tilfredshed i livet, I vil også opnå renhed og i sidste ende guddommelighed. Uanset hvor I befinder jer, uanset hvilken situation I er i, så skal I aldrig afvige fra kærlighedens og sandhedens vej. Forsøg ikke at fordreje sandheden for at få opfyldt jeres ønsker. Når I siger: Jeg ønsker det, giver I udtryk for ønsker, som I ikke kan løsrive jer fra. Hvis I accepterer, hvad end naturen byder jer, vil I opnå tilfredshed i livet. Hvis I på den anden side forsynder jer mod naturens love for at opfylde jeres egne ønsker, så vil I ødelægge jer selv. Se bort fra jeres sympatier og antipatier. I er født fra jeres moders livmoder. Derfor bør I udtrykke jeres taknemmelighed over for hende og give hende et godt omdømme. I en landsby nær Kolkata (byen Calcutta) boede der en ædel sjæl ved navn Ishwarchandra Vidyasagar. Han boede sammen med sin moder. De var meget fattige. Hans moder plejede at tage tilfældige jobs for at tjene en ussel løn. De fik end ikke ordentlig mad. Hun ville tilberede en roti (et rundt brød), give halvdelen til sin søn og selv spise den anden halvdel. Nogle gange sultede hun, idet hun gav den smule mad, hun tilberedte, til sin søn. Vidyasagar plejede at studere om aftenen under gadelamperne. For de havde end ikke råd til at have en enkel lampe i deres hjem. Dag og nat arbejdede han hårdt, og han bestod sine eksamener. I begyndelsen sikrede han sig et mindre job, og den løn, han tjente, var tilstrækkelig for dem begge, så de kunne leve et behageligt liv. En dag var hans moder ved at tage af sted til et marked. Vidyasagar var ked af at se hende iført en gammel sari. Han sagde: Moder! I dag er det en festdag; alle har nye klæder på. Hvorfor har du ikke også en ny sari på? Han gik til basaren og købte en hvid sari og bad moderen om at tage den på. Men hun fortalte ham følgende: Søn! Jeg har tre ønsker. Jeg vil først bære denne nye sari, når de er opfyldt. Lidt efter lidt blev Vidyasagar forfremmet på arbejdet, og hans løn steg tilsvarende. En dag henvendte han sig til sin moder og bad hende udtrykke sine ønsker. Hun sagde: Søn! Børnene i vores landsby tager til nabobyen for at gå i skole. Det smerter mig at se børnene gå så langt, mens de bærer et tungt læs bøger. Vær sød og opfør en lille skole i vores landsby. 5
Følgelig oprettede Vidyasagar en skole i landsbyen. Han spurgte sin moder: Moder! Er du lykkelig? Hun svarede: Søn! Jeg har to ønsker mere. Det smerter mig at se vores landsbys kvinder vandre lange afstande for at hente vand. Jeg vil blive glad, hvis du kan få gravet en brønd i vores landsby. Straks fik Vidyasagar gravet en dyb brønd og opfyldte derved sin moders ønske. Efter et stykke tid sagde hun følgende til ham: Søn! Du har tilvejebragt vand til landsbyen, og du har også opført en skole til børnene. Men det er manglen på lægelige faciliteter i vores landsby, der bekymrer mig. Vær sød og byg et lille hospital her. I henhold til hendes ønske byggede han et lille hospital. Hun var yderst tilfreds. Det var først nu, at hun iførte sig den hvide sari, som hendes søn havde købt til hende. Gradvist spredte Vidyasagar s gode omdømme sig vidt og bredt. I tusindvis plejede folk at samle sig for at lytte til hans taler. (Bhagavan berettede her om en episode, hvor Vidyasagar havde båret en I.C.S. officers taske hen til det sted, hvor officeren skulle holde forelæsning, idet han derved gav officeren er lektion i selvhjulpenhed og ydmyghed). Vidyasagar opfyldte alle sine moders tre ønsker. Sathya Sai opfyldte også Sin moders ønsker. En dag fandt Jeg Min moder, Easwaramma i et ret tungsindigt humør. Jeg spurgte hende om årsagen. Hun sagde: Swami! Det smerter mig at se små børn fra vores landsby gå hele vejen til Bukkapatnam for at komme i skole. (Bukkapatnam er en landsby beliggende ca. 4 km. Fra Puttaparthi) Vær sød og byg en lille skole i vores landsby. Idet jeg opfyldte hendes ønske, oprettede Jeg en lille skole i Puttaparthi. (Ordet Swami betyder guru eller mand af visdom og anvendes som en yderst respektfuld tiltale. Sai Baba omtaler ofte Sig Selv som Swami). Efter et stykke tid sagde hun: Swami! Folk i vores landsby er meget fattige. De kan ikke betale lægeudgifterne til lægerne i Bukkapatnam, som de er tvunget til at gå til, selv om der blot er tale om mindre sygdomme. Vær derfor sød og opfør et lille hospital i vores landsby. Følgelig fik Jeg opført et lille hospital. Hendes tredje ønske var at få tilvejebragt vand til landsbyen. Hun gjorde opmærksom på, at kvinderne var nødt til at gennemgå store prøvelser for at skaffe vand fra Chitravathi-floden, der næsten var tørret ud. For at opfylde hendes ønske sørgede Jeg for drikkevand, ikke blot til Puttapathi, men også til de omkringliggende landsbyer. Den lille hospital, som Jeg opførte, er nu blevet et Super Speciality Hospital. Moder Easwaramma græd af glæde, da hun så, at hendes ønsker var blevet opfyldt på denne prægtige måde. Hun levede et liv i lykke og tilfredshed, og fredfyldt drog hun sit sidste åndedrag. Det er børns fornemmeste pligt at opfylde deres moders ønske og gøre hende lykkelig. Tjen andre i det omfang, det kan lade sig gøre. I behøver ikke påtage jer tjenesteaktiviteter, der ligger ud over jeres evner og kapacitet. Hvis I opdager, at jeres naboer lider, så giv dem lindring og trøst. Hjælp dem i den udstrækning, det er muligt og gør dem lykkelige. Det er, hvad Jeg forventer, I lærer i dag. I anledning af Easwaramma Dag, tilskynder Jeg alle at praktisere disse tre principper: Udføre uselvisk tjeneste, opleve lyksalighed og at dele denne lyksalighed med alle. (Bhagavan sluttede Sin guddommelige tale med bhajan en (lovsangen): Hari bhajan bina sukha santhi nahin - Herre giv os fred i vor sjæl og i vort sind). Oversat af www.saibabapaadansk.dk 6