Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Relaterede dokumenter
NorFor. Normer og behov

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Foderets fordøjelse og omsætning

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

KVÆGMINERALER

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Beskrivelse af NorFor Plan

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Program Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Program 2011/12. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001

Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

FASEFODRING MED PROTEIN

Fodring efter goldkoens fysiologiske behov

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Nyt koncept for goldkofodring erfaringer fra praksis

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors

Huldændring i goldperioden og fedttræning

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

RÅDGIVNING TIL KVÆG. Besætningsbesøg. Vilomix rådgivningskoncept tilpasses dine behov

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

SEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Kvægmix. Kvalitet året rundt

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Proteinniveau til unge kvier

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Goldperiodens betydning for kalven

Highlights fra sponsorerne. Brødr. Ewers A/S. HC Handelscenter. Baggrund og historien. Baggrund og historien. Virksomheden

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:


Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Fodringsteknologier og ny DE-

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

1. hovedforløb Kvier

Transkript:

Behov og normer

Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Energibehov Behovet for energi fastsættes faktorielt Vedligehold (fys. vægt og +10% til løsgående dyr) Tilvækst (1. kalvskøer) (vægt og tilvækst) Drægtighed (vægt og dage drægtig) Mælkeproduktion (3,14 MJ NEL/kg EKM)

Energibehov Udtrykkes som et dagligt behov Vi har en fast energibalance på 100 Forsyningen skal dække behovet Huld ændring gennem laktationen er indlagt i behovsberegningen som standard

Mobilisering og deponering I NorFor regnes der med mobilisering og deponering gennem laktationen 0-28 dage efter kælv. = -0,90 kg kropsvægt/dag 29-56 dage efter kælv. = -0,39 kg kropsvægt/dag 53-63 dage efter kælv. = 0 kg >63 dage efter kælv. = +0,13 kg kropsvægt/dag 1 kg kropsvægt = 31 MJ (udnyttes med 80% ved mobilisering)

Energibehov 620 kg ko, 27,9 kg EKM/dag, 200 dage i laktation, 100 dage drægtig Vedligehold 40,0 MJ Tilvækst (1, kalvskøer) Huldændring (deponering) Drægtighed Mælkeproduktion (3,14 MJ/kg EKM) I alt 0,0 MJ 3,9 MJ 1,3 MJ 87,6 MJ 132,8 MJ Energibalance 100%

Energibehov 620 kg ko, 36,6 kg EKM/dag, 14 dage i laktation, 0 dage drægtig Vedligehold 40,0 MJ Tilvækst (1. kalvskøer) Huldændring (deponering) Drægtighed Mælkeproduktion (3,14 MJ/kg EKM) I alt 0,0 MJ -22,3 MJ 0,0 MJ 115,1 MJ 132,8 MJ Energibalance 100%

Aminosyrebehov Behovet for AAT fastsættes faktorielt Vedligehold (fast udnyttelse) Tilvækst (1. kalvskøer) (fast udnyttelse) Drægtighed (fast udnyttelse) Mælkeproduktion (g AAT/ MJ NEL til mælk) (variabel udnyttelse)

AAT til tilvækst og mobilisering hos malkekøer Relateret til energibalancen AAT til deponering 135 g AAT/31,0 MJ = 4,34 g AAT pr. MJ Udnyttelse = 0,5 AAT fra mobilisering 135 g AAT/24,8 MJ = 5,44 g AAT pr. MJ Udnyttelse = 0,8

AAT behov til mælkeproduktion AAT mælk = Mælkeproteinproduktion (g/dag) Udnyttelsen af AAT til mælkeproduktion

AAT behov til mælkeproduktion Ved beregning af AAT behovet til malkende køer tages der hensyn til den variable udnyttelse af AAT til mælkeproduktion AAT mælk = Mælkeproteinproduktion (g/dag) * 100 189,4 11,14 *AAT/MJ NEL + 0,215 *AAT/MJ NEL Ved at benytte denne ligning beregnes AAT behovet ved rationens aktuelle forhold mellem AAT og energi (AAT/MJ NEL)

Respons i mælkeproteinproduktion er bestemt af: 1. Hvor meget AAT der er til rådighed til mælkeproteinproduktion = AAT tilrådighed_mælk = AAT foder - AAT vedl. - AAT tilv. - AAT foster ± AAT dep./mob. 2. Udnyttelsen af AAT til rådighed til mælkeproteinproduktion (AAT mælk ) Som er variabel

Udnyttelse af AAT til mælkeproduktion, % 90 85 80 75 70 65 60 55 50 45 Udnyttelsen af AAT til mælkeproduktion Minimum 15,0 g AAT/MJ NEL 40 13,0 14,0 15,0 16,0 17,0 18,0 19,0 20,0 21,0 22,0 23,0 AAT til rådgihed til mælkeproduktion, g AAT/MJ NEL

Grænser for AAT/MJ NEL Minimums grænsen er: 15,0 g AAT/MJ NEL Der er ingen max-grænse for nærværende. Hvis der er behov for en max-grænse kunne det være 16,4 gram

AAT balance Til goldkøer kan der ikke beregnes en værdi for AAT/MJ NEL AAT/MJ NEL er AAT til rådighed til mælkeproduktion i forhold til energibehovet til mælkeproduktion Derfor beregnes der en AAT balance AAT balance = AAT * 100 AAT vedligehold + AAT foster

AAT balance Rationens AAT/MJ NEL kan afvige fra det som giver maksimal mælkeproteinproduktion og derfor korrigeres AAT balancen for malkende køer (R = relativ marginalrespons) AAT balance = AAT * 100 AAT basis + AAT mælk * R Den korrigeret AAT balance fortælle hvor langt man er fra den maksimale respons i mælkeproteinproduktion

10 g PBVp = 0 g PBV Recirkulering giver ca. 150 g 3.000 g råprotein * 4,6% = 138 g PBV Passagehastighed i AAT/PBV systemet er konstant 5% pr. time Passagehastigheden i NorFor er afhængig af foderrationens sammensætning og foderniveauet og er typisk på 6-7% pr. timer Det betyder mindre vomnedbrudt protein og dermed mindre PBV

min. PBVp pr kg tørstof Minimumsgrænse for PBV 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 35 40 45 50 Kg EKM pr. dag

min. fedtsyrer pr. kg tørstof Minimumsgrænse for fedtsyrer 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 35 40 45 50 kg EKM pr. dag

Vombelastningstal og tyggetid Udtryk for påvirkningen af vomomsætningen, specielt påvirkningen af nedbrydningshastigheden af NDF Max-grænse 0,6 Vombelastningstal og tyggetid bør ses i relation til hinanden Anbefalingen for tyggetid er 30-35 minutter pr. kg tørstof afhængig af foderprincip og vombelastningstal

Mineraler og vitaminer Ikke de store forandringer i forhold det seneste nye i DK Behov bestemmes faktorielt Behov angives i gram/dag eller mg/kg ts. NorFor er forberedt til at kunne anvende udnyttelseskoefficienter fra de enkelte fodermidler

Calcium behov Calcium behov (g pr. dag) Vedligehold 400 kg levende vægt 25 600 kg levende vægt 37 Mælkeproduktion 20 kg EKM 49 40 kg EKM 98 Tilvækst 0,11 kg pr. dag 2 Drægtighed 8 måneder 16 9 måneder 19

Fosfor behov Fosfor behov (g pr. dag) Vedligehold 400 kg levende vægt 19 600 kg levende vægt 28 Mælkeproduktion 20 kg EKM 28 40 kg EKM 56 Tilvækst 0,11 kg pr. dag 2 Drægtighed 8 måneder 6,7 9 måneder 7,4

Magnesium behov Magnesium behov (g pr. dag) Vedligehold 400 kg levende vægt 8 600 kg levende vægt 11 Mælkeproduktion 20 kg EKM 19 40 kg EKM 38 Tilvækst 0,11 kg pr. dag 0,3 Drægtighed 8 måneder 2 9 måneder 2

Køernes behov for mikromineraler Mg pr. kg tørstof Fe Cu Zn Mn Co Se I Norm 50 10 a 50 40 0,1 0,2 b 1,0 c a) Gælder, hvis foderrationen indeholde < 1 mg Molybdæn og < 2 gram svovl pr. kg tørstof b) Kilde: Normann, 1989 (ikke NRC) OBS! (NRC2001 anbefaler 0,30 mg pr. kg tørstof) c) Normen gælder for goitrogenfrit (strumafremkaldende) foder, mens 2,0 gram pr. kg tørstof anbefales, hvis foderet indeholder goitrogene stoffer

Kation-anion balancen Anbefalinger Mod mælkefeber - 100 til 150 meq per kg tørstof I laktationen Tidlig: 250 350 meq/kg ts. Mid: 200 250 meq/kg ts. Anvendelse af buffer bør altid ske med skelen til CAB, som aldrig må overstige 400-450 meq/kg tørstof

Anbefalinger for vitaminer i NorFor IE pr. kg kropsvægt (BW) Vitamin-A Betakaroten Vitamin-D Vitamin-E Norm 110 IU pr. kg BW 30 IU pr. kg BW 0,8 IU pr. kg BW** DK norm, daglig behov 80.000 140.000 * (150*) 12.000 400-800 * I tidlig laktation til efter ny drægtighed, kan Betakaroten anbefales som en del af A-vit. 1 mg = 400 IU vit A. (60.000 IU vitamin A erstattes af 150 mg Betakaroten. ** Normen for goldkøer og køer i tidlig laktation er 1,6 IU pr. kg BW (supplerende E-vitamin). Samlet dagligbehov = 2,6 IU pr. kg BW.