FORLØBSBESKRIVELSE FOR REHABILITERING I SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE

FORLØBSBESKRIVELSE FOR REHABILITERING I SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE Udarbejdet af Rehabiliteringsenheden, Sundhedscenter for Kræftramte, september 2008 Revideret i marts 2009 og februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune) Sundhedscenter for Kræftramte, Ryesgade 27, 2200 København N

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Kræfttilfælde i Københavns Kommune...3 3. Sundhedscenter for Kræftramte...3 4. Rehabilitering af borgere med kræft...4 5. Sundhedspædagogisk tilgang...5 6. Væsentlige begreber i rehabilitering...6 7. Oversigt over rehabiliteringsforløbet...8 8. Kontaktperson, samtaler og handleplan...10 9. Interventioner i Rehabiliteringsenheden...11 9.1 Fysioterapeutisk intervention...11 9.2 Patientundervisning...13 9.3 Kostintervention...13 9.4 Individuel vejledning/samtale med en sygeplejerske...14 9.5 Rygeafvænning...14 10. Psykosocial støtte og omsorg...15 10.1 Tilbud ved socialrådgiver i Rehabiliteringsenheden...16 10.2 Intervention overfor pårørende...16 11. Personalets kompetencer...17 Bilag 1- Kontraindikationer i forhold til fysisk aktivitet...18 Bilag 2 - Fysisk aktivitet i Sundhedscenter for Kræftramte...19 Bilag 3 - Patientundervisning i Sundhedscenter for Kræftramte...23 Bilag 4 - Kostintervention i Sundhedscenter for Kræftramte...25 2

1. INDLEDNING Denne forløbsbeskrivelse for rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte er en generel beskrivelse af aktiviteterne i centret samt en afklaring af benyttede begreber og en beskrivelse af den anvendte sundhedspædagogik. Som et supplement til den generelle forløbsbeskrivelse udarbejdes diagnosespecifikke beskrivelser for hver af de større sygdomsgrupper. Om personer med kronisk sygdom bruges ordet borgere i relation til kommunale aktiviteter, med mindre beskrivelsen har relation til kræftsygdom, sygdomsstadie og kræftbehandling. Her bruges ordet patienter, som også anvendes i relation til hospitalets aktiviteter. 2. KRÆFTTILFÆLDE I KØBENHAVNS KOMMUNE I Københavns Kommune lever godt 20.000 københavnere med eller efter en kræftdiagnose. Hvert år nydiagnosticeres mellem 2.500 og 3.000 kræftpatienter, fordelt på lige mange mænd og kvinder. Ca. 60 % af mændene og 70 % af kvinderne er i live efter et år 1. Kræftplan II angiver, at 1/3 af alle nydiagnosticerede kræftpatienter har et kortvarigt, ofte mindre behov for rehabilitering, mens 1/3 har et længerevarende og stort behov 2. 3. SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE Sundhedscenter for Kræftramte er et samarbejde mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse. Sundhedscentret har som kerneopgave at tilbyde rehabilitering og rådgivning med det formål, at kræftramte borgere og deres pårørende oplever størst mulig tilpasning til et aktivt hverdagsliv med eller efter kræftsygdom og behandling. Rehabiliteringsenheden har tilbud, der retter sig mod kræftramte med bopæl i Københavns Kommune. Rehabiliteringstilbuddet sker i et formelt samarbejde med de hospitaler og praktiserende læger, der betjener borgere fra Københavns Kommune. Interventionerne omfatter bl.a. kostvejledning, patientundervisning, rygeafvænning, samtalegrupper, fysisk aktivitet og individuel vejledning ved socialrådgiver eller anden faglig medarbejder. Rådgivningsenheden (Kræftens Bekæmpelses rådgivning) har tilbud til alle patienter, pårørende og efterladte. Tilbuddene omfatter bl.a. afklarende rådgivningssamtaler, deltagelse i professionelt ledede grupper og selvhjælpsgrupper, kortere samtaleforløb for par og familier, træffested for mænd, foredrag, kurser og aktiviteter ledet af professionelle og ikke-professionelle frivillige. En fælles café er det centrale og uformelle mødested for centrets brugere og personale. Hver dag mellem kl.10 og 15 (fredag kl. 10-14) er caféen betjent af en frivillig medarbejder fra Kræftens Bekæmpelse. 1 Kræft i Danmark. En opslagsbog. Inge Haunstrup Clemmensen et al. Kræftens Bekæmpelse 2006 2 Kræftplan II, 2005 3

4. REHABILITERING AF BORGERE MED KRÆFT Sundhedscenter for Kræftramte arbejder med rehabilitering som patientrettet forebyggelse til borgere med erkendt sygdom. At blive diagnosticeret med en kræftsygdom medfører forskellige former for fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle følger til såvel sygdom som behandling. Følgerne afhænger af den konkrete diagnose og sygdommens udbredelse samt hvilken behandling, patienten gennemgår og effekten af denne. Herunder er følgerne til de forskellige former for kræftbehandling beskrevet: Kirurgisk behandling: De fysiske følger til en operation afhænger af, hvor meget væv der er fjernet, af patientens funktionsevne inden operationen og af længden og kompleksiteten af det post-operative forløb. En ændret krop, dannelse af arvæv, udvikling af lymfødem etc. kan være følger, patienten har svært ved at forholde sig til og acceptere. Strålebehandling: Fysiske følger til strålebehandling kan være en voldsom træthed under og efter behandlingsperioden samt vævsskader i det bestrålede felt. Afhængigt af strålefeltet ses problemer med hud, bevægelighed, smerter, lymfødem, slimhinder, spytsekretion, påvirket mave-, tarm- og blærefunktion og seksuel dysfunktion. For nogle vil stråleskaderne være midlertidige og for andre vil kroniske følger få indgribende konsekvenser for hverdags- og arbejdslivet. Kemoterapi: I modsætning til kirurgi og strålebehandling påvirker kemoterapi alle kroppens celler. Kemoterapi dækker over forskellige stoffer med varierende bivirkningsprofil. Der kan ses kvalme, opkastninger, appetitløshed, smagsændringer, diarre/forstoppelse, hårtab, tab af negle, ændring af hud, nedsat immunforsvar, øget infektions- og blødningsrisiko, blodmangel, svimmelhed, nerveforstyrrelser, ekstrem træthed og sterilitet. Behandling med kemoterapi vil ofte strække sig over flere måneder, hvorfor bivirkninger har en stor indflydelse på patientens hverdag. Efter endt behandling vil en del bivirkninger forsvinde helt eller aftage, mens andre er kroniske. Kommunal rehabilitering til kræftramte borgere er derfor karakteriseret ved at variere i kompleksitet og indhold afhængigt af diagnose, sygdomsudbredelse, behandlingsforløb, bivirkninger og senfølger, fysisk, psykisk og social funktionsevne, økonomisk situation samt borgerens individuelle ønsker og mål. Det overordnede formål med et rehabiliteringsforløb er fysisk, psykisk og social tilpasning til det hverdags- og arbejdsliv, borgeren ønsker på trods af de begrænsninger, som sygdom og/eller behandling kan medføre. Rehabiliteringsforløbet bør derfor påbegyndes, når kræftdiagnosen er stillet og fortsætte sideløbende med behandlings- og/eller kontrolfasen. Forløbet skal baseres på den enkeltes hele livssituation, herunder livsstil, livsvilkår, ressourcer og evner og have fokus på sundhedsfremmende aktiviteter og mestring af de situationer, der uvilkårligt opstår som følge af den ændrede livssituation. Aktiviteterne tilrettelægges, så borgerens egenomsorg og selvstændighed understøttes i størst muligt omfang og passes ind i et eventuelt behandlingsforløb. Længden og indholdet af et rehabiliteringsforløb vil derfor variere fra den ene til den anden borger. 4

Rehabilitering er en tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsproces, og indsatsen foregår i samarbejde med de behandlende hospitalsafdelinger og den praktiserende læge. Pårørende inddrages naturligt i sundhedscentrets tilbud. Rehabilitering af kræftramte borgere handler således om: o At fremme og bevare livskvalitet o At blive i stand til at deltage i hverdagslivet i den udstrækning det er ønskeligt og muligt o At genvinde tidligere funktionsniveau eller opnå det højest mulige i den nuværende situation o At forebygge senfølger til sygdom og behandling o At blive i stand til at leve med den eventuelt kroniske sygdom og fremme sundheden ved at kunne mestre sin hverdag Indikation for henvisning til et rehabiliteringsforløb i Sundhedscenter for Kræftramte Borgere kan henvises til Sundhedscenter for Kræftramte fra behandlende afdeling eller egen læge, såfremt han/hun opfylder følgende betingelser: o Har en kræftdiagnose o Har folkeregisteradresse i Københavns Kommune o Er selvhjulpen o Aktuelt er i et kræftbehandlingsforløb eller har afsluttet behandling inden for de seneste 2 år. Der gøres dog ind imellem undtagelser herfra, men det beror på en individuel vurdering 5. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Den sundhedsprofessionelle møder den kræftramte i situationer præget af omskiftelighed og kompleksitet og opfatter sig i den situation som en reflekterende praktiker og vejleder, der sammen med borgeren afsøger mulighederne og ikke nødvendigvis som en løsningsfokuseret ekspert. Sundhedspædagogik lægger op til overvejelser på to områder. Det første handler om sundhedsbegrebet, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme og indebærer et fokus på livsstil, livsvilkår og borgerens oplevelse af sundhed. Det andet område handler om mål for sundhedspædagogik, nemlig at skabe handlekompetente borgere, der opbygger deres ressourcer og evner til at kunne leve et for dem sundt og godt liv. En væsentlig faktor i den pædagogiske tilgang i sundhedscentret er en tværfaglig indsats omkring borgerens og de pårørendes individuelle situation og behov. Den kræftramtes personlige handleplan er det fælles arbejdsredskab, og det er borgeren, der definerer målene med støtte primært fra kontaktpersonen og ud fra sundhedscentrets muligheder. Den pædagogiske tilgang vil tage afsæt i følgende elementer og overvejelser: En nærværende, fordomsfri og ligeværdig kommunikation, hvor borgeren er ekspert på sin egen virkelighed og den fagprofessionelle er ekspert på det faglige felt Dialog med borgerne bygger på indsigt i krise - og kommunikationsteori, og der anvendes et ikke-fagligt sprog En nysgerrig og empatisk tilgang, hvor der lyttes til borgerne ud fra en fælles dagsorden som forudsætning for den kommunikative intervention; der anvendes åbne spørgsmål Et helhedssyn på borgeren og den/de pårørende med behandlingsdimensionen og fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold in mente Et sundhedsfremmende princip med fokus på den enkeltes og netværkets ressourcer og muligheder 5

Borgeren oplever kontinuitet i interventionerne. Det indebærer, at fagpersonerne har et højt indbyrdes informationsniveau, en fælles opfattelse af prioritering af interventionerne og indbyrdes taler et fælles fagligt sprog Kontakt med borgeren sker med en professionel indstilling, som den fagprofessionelle rustes til gennem: o Brug af kollegaers faglige og personlige kompetencer i forhold til svære forløb o Oplevelse af tryghed og anerkendelse i præsentation af følelser og oplevelse af situationen o Anerkendelse af sine faglige og personlige begrænsninger i kontakten til patienter i svære forløb og deres pårørende og herunder tillader sig at sige fra i konkrete situationer Samtale og øvrig intervention foregår i uforstyrrethed og med mulighed for refleksion og tid til eftertanke, hvilket vil sige uden afbrydelser af øvrigt personale, telefonopkald etc. Skriftlig dokumentation sker i overensstemmelse med den kræftramtes egne udsagn 6. VÆSENTLIGE BEGREBER I REHABILITERING Rehabilitering Definition på rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte følger Hvidbogens 3 definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Sundhed Sundhedscenter for Kræftramte arbejder ud fra WHO s definition af sundhed: en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse 4. Københavneres sundhed påvirkes af en lang række faktorer som f.eks. livsstil, socialt netværk, beskæftigelse, sundhedsvæsenets kvalitet og generelle socioøkonomiske og miljømæssige forhold i samfundet. Mange af faktorerne kan Københavns Kommune være med til at påvirke ved at indtænke sundhed i kommunens tiltag på tværs af forvaltningerne og i de enkelte kommunale institutioner 5. Sundhedsfremme Sundhedsfremme er en proces, der forbedrer borgerens sundhed og evne til at tage hånd om sig selv gennem mobilisering af ressourcer og erhvervelse af handlekompetence til at klare også de uforudsete situationer med en sygdom 6. Patientrettet forebyggelse Begrebet dækker forebyggelse af, at sygdomme og eventuelle komplikationer forværres hos den gruppe af borgere, der har en kronisk sygdom, livsstilssygdom eller lignende 7. I Københavns Kommune er patientrettet forebyggelse indeholdt i rehabilitering. 3 Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCenter. 2004 4 Health Promotion Glossary, World Health Organization 1998 5 Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2006-10 6 Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen 2005 6

Handlekompetence Handlekompetence er at kunne håndtere specifikke fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle problemer, at arbejde med livsstilsændringer og at bearbejde følelser og holdninger 7. Borgeren er den udøvende part i hverdagen sammen med familien og det øvrige netværk, mens den sundhedsprofessionelle har den rådgivende, undervisende og støttende funktion 6 7. Egenomsorg Egenomsorg kan defineres som en sundhedsaktivitet, hvor en person gør noget for at fremme sin egen sundhed og herunder forebygge sygdom eller yderligere sygdomsudvikling. Der er fokus på egne ressourcer og på at opnå den bedst mulige oplevelse af livskvalitet i den pågældende situation 8. Borgerens egenomsorg styrkes gennem de aktivitetsmuligheder, Sundhedscenter for Kræftramte tilbyder. Dette sker konkret gennem formidling af nødvendig viden, i bearbejdning af holdninger og følelser og ikke mindst i træning af forskellige færdigheder. Self-efficacy Begrebet self-efficacy (selvtillid) af Albert Bandura 9 beskrives som en væsentlig faktor i evnen til egenomsorg. Begrebet dækker lysten til at handle, en tro på og tillid til, at man kan dét, man har sat sig for, og ikke mindst, at der er en mening med det. Sundhedscentrets aktiviteter skaber grundlag og muligheder for at ændre, og oplevelse af at det kan lykkes 10. Begrebet understreger, at selvtillid også opstår i undervisningssammenhænge i samværet med andre, både medpatienter og fagprofessionelle. Samtykke En borger, der indgår i et kommunalt rehabiliteringsforløb giver ved visitationssamtalen skriftligt samtykke til, at Sundhedscenter for Kræftramte må indhente oplysninger fra - og videregive oplysninger til den hospitalsafdeling, hvor de er i behandling eller til den praktiserende læge. Der kan kun udveksles oplysninger om helbredsforhold, som har relation til borgerens kræftsygdom. Lægefaglig indsats Sundhedscenter for Kræftramte har intet lægefagligt behandlingsansvar over for patienten. Ved behov for lægelig vurdering kontaktes den behandlende afdeling eller praktiserende læge. Borgeren er selv ansvarlig for at overbringe egne bekymringer, spørgsmål eller eventuelle klager til den relevante læge eller afdeling. 7 Saugstad T og Mach-Zagal R. Sundhedspædagogik for praktikere. Gyldendals Akademiske Bogklubber, 2003 8 Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Sundhedsstyrelsen, 2005 9 Bandura A. Health Promotion from the perspective and social cognitive theory. Understanding and changing health behavior. Amsterdam: Harwood Academic, Publishers 2000: 299-342 10 Due P, Holstein B. Sundhedsadfærd. I: Kamper-Jørgensen FK, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard, 2003 7

7. OVERSIGT OVER REHABILITERINGSFORLØBET 8

Henvisning og første kontakt Visitationssamtale Individuelt tilrettelagt rehabiliterings-forløb Opfølgningssamtaler Henvisning fra behandlende afdeling: Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Herlev Sygehus eller praktiserende læge Opringning til patienten indenfor 2-5 hverdage med henblik på aftale i centret samt afklaring af behov for kørsel eller tolk. Udføres med kontaktpersonen, varighed ca. 1 time Handleplan Individuelt tilrettelagt forløb Konkrete forslag til interventioner Indeholder: - Problemer/behov - Mål - Plan for intervention - Individuelt tilrettelagt opfølgning dato for første opfølgning planlægges sammen med patienten - Oplysningsskema - EORTC-skema - Samtykkeerklæring Evt. kopi af handleplan til patienten Vejledning/samtaler med kontaktperson Fysioterapeutisk intervention: - Praktisk og teoretisk introduktion til fysisk aktivitet - Holdtræning 1-2 gange ugentligt - Hold for brystopererede - Fysisk aktivitet 1 gang ugentligt (fx træning light, Tai Chi, pilates, salsa) - Undervisningsforløb om lymfødem - Individuel træningsvejledning/ manuel behandling - Udetræning (stavgang, løbehold, naturaktiviteter) Kostundervisning /-vejledning - Holdundervisning én gang om ugen i 3 uger - Individuel kostvejledning én eller flere gange Patientundervisning - Holdundervisning én gang om ugen i 6 uger med opfølgning efter 3 måneder Socialrådgiver Individuel vejledning ved sygeplejerske Rådgivning om rygeafvænning Samtalegruppe Netværksgruppe Åben café Tilbud i Rådgivningsenhed Foregår sammen med kontaktpersonen og tager udgangspunkt i handleplanen og en justering af denne. Opnåelse af mål og delmål Behov for yderligere intervention Udslusning Tilfredshed med forløbet Afsluttende samtale Handleplan for fremtiden EORTC-skema Epikrise til egen læge 9

8. KONTAKTPERSON, SAMTALER OG HANDLEPLAN Efter modtagelse af henvisning enten via genoptræningsplan eller centrets henvisningsblanket kontaktes borgeren telefonisk indenfor 2-5 hverdage. Der aftales tid til en visitationssamtale, som tilstræbes at finde sted i den efterfølgende uge. Ved behov tilbydes tolkebistand og/eller kørsel til sundhedscentret. Der fremsendes herefter bekræftelse på den indgåede aftale samt oplysningsskema, EORTC QLQ-C30 (Livskvalitetsskema) og samtykkeerklæring. Desuden vedlægges en pjece omhandlende sundhedscentrets tilbud, hvis den ikke allerede er udleveret i henvisende afdeling. Indhold af visitationssamtale Borgeren præsenterer sit sygdomsforløb Kontaktpersonen informerer om sundhedscentrets tilbud og muligheder Identifikation af borgerens aktuelle behov for rehabilitering Afdækning af livsstilsfaktorer (KRAM) i forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger 11 Udarbejdelse af en individuelt tilrettelagt handleplan med konkrete mål for arbejds- og hverdagsliv og plan for intervention Hjælp med oplysningsskema, hvis dette ikke er udfyldt Registrering af højde, aktuel vægt samt vægt før sygdomsstart Samtalen varer ca. 1 time og bør inddrage det udfyldte oplysningsskema og EORTC-skemaet. Der er som udgangspunkt ikke behov for informationer fra henvisende instans udover de oplysninger, som fremgår af henvisningssedlen. Borgeren supplerer med de øvrige informationer. Ved behov for kontakt til den praktiserende læge eller behandlende afdeling, sker dette efter samtykke fra borgeren. Visitationssamtalen skal afklare den enkelte borgers behov for rehabilitering. Forløbet tager afsæt i borgerens umiddelbare oplevelse af egne problemer og ønsker. Det er væsentligt, at der i kontakten med borgeren bruges et dagligdagssprog, således at kommunikationen bygger på en fælles forståelsesramme. Borgerens livsstil afklares (KRAM-faktorerne: kost, rygning, alkohol og motion/fysisk aktivitet) tillige med motivation for ændringer i sundhedsfremmende retning. Prochaska og DiClementes Stages of Change 12 bruges som reference i afdækning af motivation for forandringer. Undervejs i samtalen vil psykosociale eller eksistentielle problemstillinger blive berørt Relevante data og essensen af samtalen registreres i centrets elektroniske patientjournal (sundhedsportalen). Formålet er både dokumentation af rehabiliteringsforløbet, understøttelse af sammenhæng på tværs af faggrupper og sikring af data til brug for udarbejdelse af handleplanen. Handleplan En handleplan defineres i Sundhedscenter for Kræftramte som en skriftlig, konkret, individuelt tilrettelagt interventionsplan, hvor omdrejningsaksen er borgerens mål for rehabiliteringsforløbet. Borgeren vil ofte have fokus på deltagelse i hverdags- og arbejdslivet og handleplanen skal beskrive, hvorledes interventionerne i centret og borgerens egne tiltag kan understøtte dette. Handleplanen udarbejdes af borger og kontaktperson i fællesskab og evalueres undervejs i forløbet samt ved afslutning. Borgeren kan få udleveret en kopi af sin handleplan. 11 www.sst.dk 12 J.O. Prochaska, Norcross J, DiClimente CC. Changing for good. New York Avon Books, 1994 10

Kontaktperson Under et forløb i Sundhedscenter for Kræftramte har borgeren og den tildelte kontaktperson alle de formelle kontakter, også telefonisk og pr. mail. Det er muligt at skifte kontaktperson, hvis det skønnes at være gavnligt for rehabiliteringsprocessen. Hvis pårørende har brug for kontakt, vil det være med samme kontaktperson. Opfølgning Alle opfølgningssamtaler med kontaktpersonen foretages efter en individuel vurdering og foregår ofte telefonisk. Første opfølgende samtale skal ske minimum tre måneder inde i forløbet. Når det skønnes tidsmæssigt relevant, vil borgeren blive præsenteret for tilbud i forbindelse med udslusning fra centret, og dette indarbejdes i handleplanen. Borgeren opfordres til at tage pårørende med til opfølgnings- og afslutningssamtaler. En opfølgningssamtale varer ½-1 time og har overordnet to formål: 1) Evaluering af og justering af handleplan a. Opnåelse af kortsigtede delmål og langsigtede mål b. Behov for yderligere intervention 2) Vurdering af det samlede forløb indtil nu Afsluttende evaluering Den afsluttende samtale er en samlet vurdering med udgangspunkt i handleplanen og skal indeholde forslag til fremtidige handlinger. Der udfærdiges epikrise til egen læge og evt. til den behandlende afdeling. Afsluttende evaluering foregår med kontaktpersonen: 1) Udarbejdelse af fremadrettet handleplan efter afslutning 2) Hvordan har forløbet været tilrettelagt? a. Forslag til ændringer? b. Hvad har været godt? c. Hvad kunne have været anderledes? 9. INTERVENTIONER I REHABILITERINGSENHEDEN De beskrevne interventioner er tilbud i Rehabiliteringsenheden. Nogle af undervisnings-tilbuddene foregår i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse eller eksterne undervisere. 9.1 Fysioterapeutisk intervention Fysisk træning er et vigtigt element i kræftramte borgeres rehabiliteringsforløb. Træningen tager udgangspunkt i den enkelte borgers aktuelle funktionsevne, motivation, sygdom og behandling og varetages af fysioterapeuter. I nye oversigtsartikler, der gennemgår undersøgelser om fysisk træning til kræftpatienter 13 14 15, fremlægges begyndende beviser for, at fysisk aktivitet kan forbedre fysisk kapacitet, kondition, muskelstyrke og livskvalitet hos kræftpatienter. Symptomer som træthed, kvalme, angst og 13 Conn, Vicky S. (2006): A meta-analysis of exercise interventions among people treated for cancer. Support Care Cancer (2006) 14: 699-812 14 Dimeo, Fernando m.fl. (2003): Effects of endurance training on the physical performance of patients with hematological malignancies during chemotherapy. Support Care Cancer (2003) 11: 623-628 15 Humpel, Nancy; Iverson, Donald C. (2005): Review and critique of the quality of exercise recommendations for cancer patients and survivors. Support Care Cancer (2005) 13: 493-502 11

depression, der er velkendte i forbindelse med kræftsygdom og behandling, kan påvirkes i positiv retning med fysisk aktivitet. Der findes endnu ikke nationale og internationale evidensbaserede kliniske retningslinier for træningsanbefalinger til kræftpatienter, men iflg. Sundhedsstyrelsens Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling 16 bør den fysiske træning til kræftpatienter individualiseres og superviseres og indeholde både kredsløbstræning og styrketræning. Der er i håndbogen opstillet et forslag til et træningsprogram til patienter, der har afsluttet behandling. I forhold til patienter under behandling beskrives gruppen som værende så heterogen, at der ikke kan fastsættes rigoristiske træningsforslag. Sundhedscenter for Kræftramte modtager patienter med kræft til træning uanset tidspunkt for indgift af sidste kemoterapi. Der eksisterer ikke viden af arbejdsmiljømæssig karakter, som begrunder, at patienter ikke skulle have mulighed for at deltage i træning eller modtage manuel behandling i centret i umiddelbar tilslutning til deres kemoterapi 17. Forskellige behandlingsregimer i form af operative indgreb, stråleterapi og kemoterapi kan medføre komplikationer, og der skal tages hensyn til dette i træningssammenhæng. Det kan bl.a. dreje sig om problematisk vævsopheling, svækket immunforsvar med efterfølgende øget infektionsrisiko, lavt niveau af røde og hvide blodlegemer og blodplader, forstyrrelser i metabolismen samt visse senfølger som svimmelhed, perifere sensoriske nerveudfald samt ekstrem træthed 18. Den samlede sygdoms- og behandlingsmæssige situation skal tillade fysisk træning 19 20. Projekt Krop og Kræft på Rigshospitalet har vist, at høj intensitet af styrke- og kredsløbs-træning tolereres af patienter i kemoterapibehandling 21. Da man i Sundhedscenter for Kræftramte ikke har mulighed for at kontrollere blodprøveværdier, er det vigtigt, at både fysioterapeut og den kræftramte er opmærksomme på evt. reaktioner efter behandling. Der kan være behov for at tage kontakt til behandlende afdeling for at få afklaret, om der skal pauseres med træning. (se bilag1: kontraindikationer i forhold til fysisk aktivitet) I sundhedscentret har man stor erfaring for, at borgerne via træning oplever, at deres krop fortsat fungerer under kræftbehandlingen. Via træningen opnås fornyet handlekraft og kompetence til at håndtere daglige udfordringer. Samtidigt giver træning et frirum for sygdommen, hvor netværksdannelse under og efter træning falder naturligt. En kræftpatients forløb er præget af mange udfordringer/hindringer for opretholdelse af et aktivt liv, og der vil grundet undersøgelser, ambulatoriebesøg etc. være en del aflysninger af træning. Det er derfor væsentligt, at træningstilbuddene tillader og imødekommer denne logistiske udfordring. Derfor er løbende optag på holdene, samt en indbygget buffer i form af åben træning til erstatning for tabt træning, et must. Det er af stor betydning, at den kræftramte borger til stadighed kan understøtte sin fysik med den mængde træning kroppen - og ikke behandlingskadencen - tillader. 16 Sundhedsstyrelsen (2003): Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling 17 Arbejde med cytostatika. At-vejledning D.2. 12. December 2004 18 Courneya, Kerry S; Mackey, John R.; Jones, Lee W. (2000): Coping with Cancer, Can Exercise Help? The Physician And Sports medicine Vol 28, No 5 May 2000 19 Courneya et al : Contraindications to Physical Exercise Following Cancer Diagnosis 2000 Quist et al (2005): High-intensity resistance and cardiovascular training improve physical cancer patients undergoing chemotherapy. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports 2005 20 Quist et al (2005): High-intensity resistance and cardiovascular training improve physical cancer patients undergoing chemotherapy. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports 2005 21 Quist et al (2005): High-intensity resistance and cardiovascular training improve physical cancer patients undergoing chemotherapy. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports 2005 12

Se bilag 2 for yderligere beskrivelse af indhold og metode 9.2 Patientundervisning Der er evidens for, at psykosociale interventioner til kræftpatienter bestående af undervisning i kræftsygdom og behandling, hjælp til emotionel støtte, træning af coping-mekanismer og afslapningsøvelser generelt har en gavnlig effekt på omfanget af angst og depression. Dette kan være betydningsfuldt for patientens generelle helbred, kognitive funktion, udvikling af svær depression og fatigue (patologisk træthed) 22. Der er ligeledes dokumentation for, at tro på og tillid til at kunne ændre eller håndtere forhold, der har betydning for den enkeltes oplevelse af sundhed og dermed for sundhedsfremme, opstår i undervisningssammenhænge i samværet med andre, både medpatienter og fagprofessionelle. Begrebet kaldes self-efficacy og teorien er udviklet af Albert Bandura 23 24. En dansk MTV-rapport om patientuddannelse vurderer, at gruppebaseret patientuddannelse både kan bidrage til øget self-efficacy og til mindre bekymring for eget helbred og øget brug af kognitive strategier til symptomhåndtering på kort sigt. På samme måde kan undervisning reducere ængstelse, stress og depression. På længere sigt kan antallet af indlæggelser og akutbesøg reduceres, livskvaliteten forbedres og søvnproblemer mindskes. Evidensen er moderat til svag på de undersøgte uddannelser 25. Patientundervisning i Sundhedscenter for Kræftramte er et tværfagligt tilbud på tværs af diagnosegrupper, med det formål, at kræftpatienten bliver i stand til at håndtere symptomer og følgevirkninger under og efter kræftsygdom og behandling, og at han/hun får størst mulig kontrol over sin livssituation. Undervisningen er baseret på den nyeste viden og evidens inden for generelle aspekter af kræftsygdom og behandling og er et supplement til den sygdomsspecifikke information og undervisning, der varetages af de behandlende afdelinger. Formidlingsmæssigt følges anerkendte sundhedspædagogiske læringsteorier (Se kap. 5. Sundhedspædagogisk tilgang). Undervisningen er tilrettelagt som et gruppebaseret forløb med op til 12 deltagere i et samlet forløb på 10 undervisningsgange á to timer. Indholdet består af en introduktion, relevante temaer samt en afslutning. Der er tilbud om opfølgning efter tre måneder. Pårørende deltager sammen med patienten, og er der behov for separat undervisning af pårørendegruppen, kan dette planlægges som en selvstændig aktivitet. Se bilag 3 for yderligere beskrivelse af indhold og metode. 9.3 Kostintervention En kræftsygdom i sig selv og forskellige former for behandling, bivirkninger og senfølger kan medføre appetitløshed, vægttab og evt. underernæring med øget risiko for infektioner, nedsat 22 Osborn R, Demoncada A, Feuerstein M, Psychosocial interventions for depression, anxiety and quality of life in cancer survivors: meta-analyse, Int. J. Psychiatry Med. 2006; 36(1):13-34. 23 Due P, Holstein B. Sundhedsadfærd. I: Kamper-Jørgensen FK, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard, 2003:181-191 24 Bandura A.Health Promotion from the perspective and social cognitive theory. Understanding and changing health behavior. Amsterdam: Harwood Academic, Publishers 2000: 299-342 25 Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen 2009 13

muskelkraft og forlænget rekonvalescens 26 27. Der er begrænset viden om kostens betydning for tilbagefald af en kræftsygdom, men generelt er kosten betydningsfuld i forhold til udvikling af andre kræft- og livsstilssygdomme. Det er dokumenteret, at det er betydningsfuldt at intervenere overfor livsstilsfaktorer i forbindelse med kræftbehandling. Der peges på livsstilsfaktorer som højt BMI, lavt fysisk aktivitetsniveau, højt indtag af sukkerholdige drikke, energitætte madvarer, rødt kød (okse, svin, lam, ged), forarbejdet kød (saltet, røget og konserveret), alkoholiske drikke samt lavt indtag af frugt og grønt. En ændret livsstil kan forbedre livskvaliteten og muligvis forebygge tilbagefald af kræftsygdom. Samtidigt kan en intervention forebygger udvikling eller forværring af livsstilssygdomme som diabetes, kardiovaskulær sygdom etc. I 2007 udkom det mest omfattende review, som sundhedscentrets tilbud hviler på, og som er på linje med de officielle kostanbefalinger 28 29 30. Kostinterventionen i Sundhedscenter for Kræftramte varetages af kliniske diætister og består dels af holdundervisning og dels af individuelle vejledninger. Formålet er både at bibringe borgerne viden om sammensætningen af sund kost og at give specifikke råd i forbindelse med bivirkninger og senfølger. Derved styrkes borgerens handlemuligheder, således at denne bedst muligt kan tage vare på egen situation i forhold til kostindtag. Dette gælder, hvad enten det handler om at efterleve sunde anbefalinger for kostens sammensætning til borgere med normal til øget appetit eller til borgere med nedsat appetit, vægttab eller risiko for at tabe sig. Ved visitationssamtalen vurderes borgerens ernæringstilstand ud fra vægt før sygdom, aktuel vægt i relation til højde (BMI), nuværende kostindtag og behandling 31. Kostinterventionen tilrettelægges med basis i ovenstående og ud fra de behov, patienten beskriver. Se bilag 4 for yderligere beskrivelse af indhold og metode 9.4 Individuel vejledning/samtale med en sygeplejerske Sygeplejerskerne i sundhedscentret tilbyder individuelle samtaler/vejledning til henviste borgere, der undervejs i rehabiliteringsforløbet fremkommer med komplekse problemstillinger, som indikerer et behov for sygeplejerskens specifikke viden om kræft og kræftbehandling. Det kan dreje sig om uddybning af sammenhængen mellem sygdom, behandling og symptomer eller hjælp til at finde vej i behandlingssystemet. Med sit indgående kendskab til det kræftspecifikke behandlingssystem kan sygeplejersken endvidere bidrage med viden i dialog om familiesamspil, hverdagsliv og arbejdsliv og problemer i forbindelse med kræftsygdom og behandling. 9.5 Rygeafvænning Undersøgelser viser, at tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har størst betydning for udviklingen af kræft i Danmark 32. Rygning kan give en række komplikationer i forbindelse med behandling af 26 Stratton R.J, Greem C.J., Elia M. Disease-related Malnutrition: an Evidence bases Approach to Treatment. CAB International 2003t 27 Kondrup J. Den malnutrerede patient. Ugeskr. Læger 2006; 168/49: 4320 4321 28 Doyle C, Kushi L H et al. Nutrition and Physical Activity During and After Cancer Treatment: An American Cancer Society Guide for Informed Choices. Car J Clin 2006; 56:323 353. 29 Meyerhardt JA, Niedzwiecki D, Hollis D et al. Association of dietary patterns with cancer recurrence and survival in patients with stage 111 colon cancer. JAMA, 2007 Aug 15: 298 (7): 754-64 30 Nordic Nutrition Recommendations 2004. 4 th. Edition 31 Kondrup Jens et al. ESPEN Guidelines for Nutrition Screening 2002 14

kræft, specielt i forbindelse med bedøvelse, operation, sårheling og strålebehandling. Komplikationerne er bl.a. en øget tendens til infektioner, dårligere sårheling og blodgennemstrømning samt risiko for, at immunforsvaret hæmmes. Derudover kan et rygestop forbedre det generelle helbred, styrke immunforsvaret og mindske risikoen for tilbagefald af tidligere sygdom eller opståen af ny kræftsygdom. Nye undersøgelser viser, at de fleste eksrygere oplever, at de har fået en bedre livskvalitet, efter de er ophørt med at ryge 33. En ny dansk metaanalyse viser, at rygestop hos lungekræftpatienter, der får opdaget sygdommen i et tidligt stadium, fordobler chancen for at overleve fem år, hvis de stopper med at ryge umiddelbart efter diagnosen. Generelt anbefales rygestop til kræftpatienter, da livskvaliteten bedres og risikoen for komplikationer mindskes 34. Kræftpatienter anbefales rygestop af ovenstående grunde samtidigt med, at der kan ligge en psykologisk positiv signalværdi i, at emnet bliver berørt. I Sundhedscenter for Kræftramte er det personalets opgave at informere borgerne om skadelige virkninger ved fortsat rygning og afdække deres motivation for rygestop. Det vil ofte være opfølgning af den information, vedkommende får på hospitalet. Borgerne kan ved motivation for et rygestopforsøg tilbydes et individuelt samtaleforløb med en af sundhedscentrets uddannede rygestoprådgivere. Der tilbydes ikke et fastlagt antal samtaler, da det er erfaringen, at der er store individuelle forskelle på behovet. Der kan lejlighedsvist tilbydes holdforløb i sundhedscentret, men erfaringsmæssigt er det svært at samle et hold. Såfremt en borger vurderes til at kunne indgå i et gruppebaseret tilbud, kan han/hun rådes til at kontakte STOP- linjen, som kan henvise til yderligere hjælp og gratis rygestopkurser i kommunalt regi. Derudover har mange praktiserende læger og lokale apoteker rygeafvænningstilbud. 10. PSYKOSOCIAL STØTTE OG OMSORG At få diagnosticeret en kræftsygdom medfører, at man stilles over for mange problemer af både psykisk, social og eksistentiel karakter. Fra diagnosen stilles til behandlingen afsluttes, eller der sker en overgang til et kronisk behandlingsforløb, er der mange udfordringer for både den kræftramt borger og den pårørende. Patienter med livstruende sygdom har brug for en psykosocial indsats med støtte og rådgivning indenfor psykologiske, sociale og eksistentielle områder 35. Sundhedscenter for Kræftramte får henvist patienter, som er forskellige steder i deres sygdomsforløb. Dette medfører individuelle behov for tilbud, hvor de pårørende inddrages i det omfang, patienten ønsker det. Formål Formålet med at fokusere på psykosociale forhold er at: forebygge unødvendige og langvarige psykiske og sociale følger til sygdom og behandling patienten bliver bevidst om og forstår psykiske og sociale problemstillinger og sammenhænge patienten støttes i at løse problemer ud fra de ressourcer, der er i familie og netværk 32 www.cancer.dk: Information om tobak 33 Kræftens Bekæmpelse 2008; Rygestop til kræftpatienter Et litteraturstudie af effekt og metoder 34 Parsons A, Daley A et al. Influence of smoking cessation after diagnosis of early stage lung cancer on prognosis: systematic review of observational studies with meta-analysis. BMJ 2010, Jan 21; 340:b5569 35 www.sst.dk : Notat om generelle indsatser vedrørende psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation i relation til sundhedsfaglige elementer i pakkeforløb for kræft 15

Indhold Indsatsen koordineres af kontaktpersonen og sker i et tværfagligt samarbejde i det omfang, der er behov for det. Der kan henvises til relevante fagpersoner, som afhængigt af problemstillingen kan udmønte sig i en afklarende samtale med enten Rehabiliteringsenhedens socialrådgiver eller en rådgiver i Kræftens Bekæmpelse. Sidstnævnte tager stilling til, om der er behov for yderligere psykosocial intervention i form af f.eks. et kortere forløb ved psykolog, hjælp til pårørende ved gruppesamtaler eller støtte til omsorg for børn. Derudover kan patientens praktiserende læge komme i betragtning i forbindelse med henvisning til privatpraktiserende psykolog. 10.1 Tilbud ved socialrådgiver i Rehabiliteringsenheden Socialrådgiveren er med til at dække rehabiliteringstilbuddene på det sociale område. Det drejer sig om: Individuelle samtaler, vejledning og konkret intervention til borgere, der under rehabiliteringsforløbet har problemer af psykosocial, erhvervsmæssig eller økonomisk karakter. Socialrådgiveren deltager ved patientundervisningen og tilbyder gruppesamtaler målrettet erhvervsaktive borgere. Derudover kan der tilbydes støtte til kræftramte i at navigere på tværs af kommunale sektorer. Socialrådgiveren kan desuden rådgive borgerens arbejdsplads og kan bidrage med specifik viden og konkret planlægning af borgerens tilbagevenden til arbejdspladsen. Derudover tilbydes åben rådgivning (erhvervsgruppen) om spørgsmål knyttet til erhverv og arbejdsmarked. Dette er en tværfaglig opgave med deltagelse af socialrådgiver og fysioterapeut og forgår som Gå-Hjem-møde med faglige input på baggrund af deltagernes behov og problemstillinger. Erhvervsgruppen sætter fokus på arbejdslivet og de forandringer og udfordringer, der kan opstå, når man har været ramt af en alvorlig sygdom. Der vil være mulighed for at udveksle erfaringer og få råd, vejledning og coaching til håndtering af konkrete situationer. Det hele krydres med hyggeligt samvær med andre, der er optaget af de samme emner. Erhvervsgruppen mødes hver anden uge og er for kræftramte, der er erhvervsaktive eller på vej tilbage til et arbejdsliv. Man kan deltage i ét eller flere møder, hvis man er henvist til et rehabiliteringsforløb. 10.2 Intervention overfor pårørende Når en person rammes af en alvorlig, og i mange tilfælde livstruende, sygdom som kræft, rammer sygdommen også i høj grad de pårørende (familie og/eller nære venner). Den nye situation kan virke uoverskuelig, fordi man er usikker på, hvad fremtiden vil bringe. Rapporten Kræftpatientens Verden 36 bekræfter, at mange pårørende mangler støtte til at løse opgaven. Både de og hospitalspersonalet fokuserer ofte kun på den kræftsyge, hvorfor de pårørende og deres behov kun i ringe grad tilgodeses. I ovennævnte rapport fremgår det blandt andet, at der gennem et langt sygdomsforløb konstant er et større eller mindre behov for information. Mange pårørende oplever den givne information som upersonlig, løsrevet og forvirrende, og der efterspørges en mere fyldestgørende og struktureret information. En pårørende bør af sundhedspersonalet opfattes som en person, der både er en ressourceperson i forhold til patienten og samtidig en person, der selv har brug for information og støtte. For at kunne være en ressourceperson for patienten har den pårørende brug for relevant information om kræftsygdommen og om behandlingsplanen. De meget komplekse behandlingsforløb, som mange 36 Forskningsenheden Palliativ Medicinsk Afdeling, H:S/Bispebjerg Hospital 2006 16

kræftpatienter gennemgår, medfører ofte, at patienten er i kontakt med forskellige sygehuse og/eller afdelinger. Herved får den pårørende ofte rollen som koordinator mellem de mange instanser. Ud over opgaver med at være aktivt koordinerende, informationssøgende og støttende omkring patienten i forhold til behandlingssystemet, varetager de pårørende også lignende forpligtelser i forhold til familie og netværk. Samtidigt har den pårørende i mange tilfælde brug for vejledning og støtte til sig selv i forhold til at være i en svær livssituation med belastninger af både psykisk, social og økonomisk karakter. Særlig opmærksomhed skal rettes mod enlige med mindre børn, idet de naturligt har et specielt behov. I sundhedscentret vil henviste borgere blive opfordret til at tage en pårørende med allerede til den visiterende samtale. De pårørende vil blive tilknyttet samme kontaktperson som borgeren, og hvis borger, pårørende og personale er enige herom, er der ikke hindringer for, at pårørende kan tage del i samtaler, netværk etc. De pårørende vil også blive tilbudt patientundervisning sammen med den kræftramte. Der er løbende tilbud om fyraftensmøde for pårørende. Her giver en fagperson et kort oplæg om pårørenderollen, hvorefter der er mulighed for at udveksle erfaringer med andre i tilsvarende situation. Opgaven løses tværfagligt af en fysioterapeut og en sygeplejerske i samarbejde med en psykolog fra Rådgivningsenheden. 11. PERSONALETS KOMPETENCER Rehabiliteringsenheden arbejder hen imod, at det tværfaglige personale komplementerer hinanden i de faglige og personlige kompetencer. I dokumentet Sundhedscenter for Kræftramte - personalekompetencer i Rehabiliteringsenheden er beskrevet dels specifikke faglige kompetencer for de enkelte faggrupper, dels generelle faglige og personlige kompetencer, som er gældende for alle faggrupper. Personalesammensætningen af de enkelte teams tager højde for, at der i hvert team er de fornødne både faglige og personlige kompetencer til dækning af de problemstillinger, de kræftramte frembyder. Derudover tages der højde for en videndeling på tværs af faggrupper og teams blandt andet gennem patientkonferencer og fællesfaglige møder. Sikringen af det monofaglige grundlag for at kunne arbejde tværfagligt sikres gennem monofaglig mødeaktivitet og deltagelse i eksterne faglige netværk. 17

BILAG 1 - KONTRAINDIKATIONER I FORHOLD TIL FYSISK AKTIVITET Contraindications to Physical Exercise Following Cancer Diagnosis Contraindication Comment Complete blood counts Haemoglobin level < 8.0 g/dl Avoid activities that require significant oxygen transport (ie, high intensity) Absolute neutrophil count < 0.5 x 109/microliters Avoid activities that may increase risk of bacterial infection (eg, swimming) Platelet count < 50 x 109/microliters Avoid activities that increase risk of bleeding (eg, contact sports or high-impact exercises) Fever > 38 C (100.4 F) May indicate systemic infection and should be investigated; avoid high-intensity exercise Ataxia, dizziness, or peripheral sensory neuropathy Avoid activities that require significant balance and coordination such as treadmill exercise Severe cachexia (loss of > 35% of premorbid weight) Loss of muscle mass usually limits exercise to mild intensity, depending on degree of cachexia Dyspnea Investigate cause; exercise to tolerance Bone pain Avoid activities that increase risk of fracture such as contact sports and high-impact exercises Severe nausea Investigate cause; exercise to tolerance Extreme fatigue and/or muscle weakness (Courneya et al 2000) Exercise to tolerance 18

BILAG 2 - FYSISK AKTIVITET I SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE Den fysiske aktivitet består dels af styrke- og kredsløbstræning/vedligeholdende træning baseret på funktionsniveau, og dels af en række andre aktiviteter. Derudover er der mulighed for individuel instruktion/manuel behandling. Styrke og kredsløbstræning Vedligeholdende træning Andre fysiske aktiviteter Niveau 1-3 Niveau 1-3 Træning Light Stavgangshold Løbehold Pilates Tai Chi Hold for brystopererede Naturaktiviteter Salsa Træning 2 gange ugentligt Træning1-2 gange ugentligt Foregår én gang om ugen, naturaktiviteter én gang om måneden. Kræver deltagelse på introduktionshold i alt 4 gange inden start eller individuel vejledning. Kan evt. kombineres med Andre fysiske aktiviteter Kræver ingen introduktion før start Styrke- og kredsløbstræning/vedligeholdende træning Alle borgere, der ønsker og kan deltage i styrke- og kredsløbstræning/vedligeholdende træning begynder på et introduktionshold. Sammen med fysioterapeuten opstiller borgerne undervejs mål for træningen og planlægger hvilket holdniveau, de skal fortsætte på. Niveauinddelingen giver mulighed for, at man kan allokere medarbejdere til de hold, hvor der er størst behov for støtte. Det drejer sig om hold, hvor der er flere deltagere, som er uhelbredeligt syge, har knoglemetastaser eller har mange bivirkninger under kemobehandling samt borgere med lymfødem, med meget ringe funktionsniveau og med stor komorbiditet. Løbende optag på alle hold samt en indbygget buffer i form af åben træning til erstatning for tabt træning, er afgørende for, at den kræftsyge til stadighed kan understøtte fysikken med den mængde træning kroppen tillader. Åben træning er et træningstilbud to eftermiddage om ugen i to timer målrettet borgere i arbejde og borgere, som har måttet melde afbud til deres almindelige træningshold. Alle hold indeholder følgende elementer: Opvarmning og konditionstræning på ergometercykel, løbebånd, crosstrainer og i romaskine. Individuelt tilrettelagt submaksimal styrketræning i maskiner suppleret med øvelser med træningselastikker, håndvægte etc. Mave-/rygøvelser på måtter eller træningsbolde Kropsbevidstheds-, koordinations- og balanceøvelser Udendørs træning f.eks. gang- eller løbetræning, stavgang, leg og boldspil Udspændings- og afspændingsteknikker 19

Træningsdagbog Borgeren udfylder løbende træningsdagbog med data om træningsintensitet, styrke og resultater af konditionstest, vægt, BMI, bioimpedansmåling og selvvurderet oplagthed. Dagbogen er et evalueringsredskab i rehabiliteringsforløbet og vil kunne støtte borgeren i fastholdelse af livsstilsændring efter endt forløb. Træning light Træning for borgere med særlige behov, der kræver ekstra bistand og vejledning, og der er få på holdet. Andre fysiske aktiviteter Kræver ingen introduktion og foregår én gang om ugen (naturaktiviteter dog én gang om måneden) UNDERVISNINGSPLAN FOR INTRODUKTIONSHOLD Målgruppe Alle borgere, der skal deltage i fysisk træning begynder på introduktionsholdet. Er der særlige forhold af f.eks. sproglig eller social karakter, som kan have betydning for borgerens udbytte af at deltage på et hold, kan der aftales individuel introduktion hos en af fysioterapeuterne. Ved behov kan kontaktpersonen vælge at deltage sammen med borgeren. Der gøres endvidere opmærksom på, at anbefalingerne omkring påbegyndelse af træning efter operation ofte går på 6 uger postoperativt. Formål Mål At patienten opnår tryghed omkring kroppens reaktioner i forbindelse med træning At patienten har opnået en indledningsvis forståelse af fysisk træning og kan tage forbehold for evt. begrænsninger At borgeren efter at have deltaget på introduktionsholdet kan forsætte træningen på et hold, der passer til borgerens niveau (vurderes af fysioterapeuterne på intro-holdet) At borgeren ved afslutning af introduktionsseancerne er i stand til selvstændigt at gå i gang med sit træningsprogram, f.eks. indstille maskiner og føre træningsskema Antal og varighed Max 10 deltagere pr. hold Introholdet er et forløb på 4 gange over 2 uger med 90 min. pr gang Metode Første træningsseance indledes med et oplæg (ca. 30 min.), hvor der både vil være teoretisk og praktisk introduktion til, hvad fysisk træning er. Deltagerne får desuden udleveret en pjece. Herefter vises, hvordan træningsredskaber og maskiner indstilles, og der laves en individuel træningstilpasning. For alle borgere er det under introduktionen vigtigt, at de vha. holdningskorrektion erhverver sig viden og erfaring i forhold til aktivering af den stabiliserende muskulatur omkring mave/ryg, skulder/nakke og bækkenbund. Dette er basis for den videre fysiske træning. Som udgangspunkt er interventionen tilrettelagt som en indsats for patienter med blandede diagnoser. Såfremt der er behov for det, kan holdet opdeles i to mindre hold. 20