Fordeling af kernevægt, protein- og ß-glucanindhold i to rækker af et Prisma vårbyg aks

Relaterede dokumenter
AARHUS UNIVERSITET Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University

Kapital 3. Kvalitet af hvede til produktion af brød og andre produkter

Kvalitetskorn fra såning til salg

Bagekvalitet i hvede Nordisk konferens om lant- og kultursorter i ekologisk odling 3-5. juli 2013

Oprindelige hvedearter

eller spiller sortsvalget ind? Plantekongressen 2019 Anders Katholm

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

"Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S

Artikel 2: Kulhydratkemi

VI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar

Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Konsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent

Rug danner store mængder af sekundære indholdsstoffer i kernen og under spiring af betydning for plantens forsvar og vores kost.

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Kvaliteten i vinterbyg til malt er den i orden? Kim Jørgensen Danish Malting Group A/S

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Projekt KORN PÅ FYN Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Foders klimapåvirkning

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Kornproduktion foder og salgsafgrøder

DanSeed den 20. marts 2007

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

FAKTORER I KORN DER FREMMER ELLER HÆMMER VÆRDIEN SOM FODER

Forædling af blandinger og populationer

KWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede

Konsulenttræf d. 23. august 2016

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning?

Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

Oversigt over Landsforsøgene 2012

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Produktion af maltbyg

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Mel fra spiret korn. Hvorfor mel fra spiret korn?

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Vårsæd Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej Aulum -Tlf

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Danske forskere tester sædskifter

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

Afgrøder til bioethanol

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Cerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND BØRSEN

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

det stærkeste svampemiddel til byg

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012

TystofteFonden: Vejen for nye sorter og udsæd

Vintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

HVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering

Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252)

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Aktuelt inden for dyrkning af majs

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

HVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Crimpning og ensilering af korn

Landmandstræf 2019 DEKALB

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

Innovationspartnerskabsmøder Fuldkornspartnerskabet Når Sundhed og business går hånd i hånd Rikke Iben Neess Kampagneleder

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder

Tanja Engen R162bak Naturfagsdokumentation Gluten og proteiner

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

Puratos bagemidler. Indholdsfortegnelse:

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Nye afgrøder fra mark til stald?

Majssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.:

Strategier for dyrkning af korn

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

Transkript:

Archived at http://orgprints.org/0000144 Variation i indholdsstoffer i korn kvalitet? Variation i indholdsstoffer i korn Den almene betydning af vendingen kvalitet er anvendelighed til specifikke formål. Workshop om Frø- og kornkvalitet Forskningscenter Flakkebjerg, 1. december, 2002 Når man taler om kvalitetshvede betyder det: Udbytte af slutproduktet (hvede, for landmanden; hvede for grovvareselskabet, mel for mølleren; brød for bageren etc.) egnethed for maskinbearbejdning, f.eks. god dejstabilitet, egenskaber ved slutproduktet: ensartethed, smag, udseende, tekstur, volumen, holdbarhed og kemisk sammensætning Johannes Ravn Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Plantebiologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Denmark. Johannes.Jorgensen@agrsci.dk Kent and Evers, 14 Hvad er en korn? Målbare indholdsstoffer i korn Aminosyrer / proteiner Cellulose Cellulose Vitaminer Enzymer Perisperm Bran Endosperm Stivelse (gluten) Lipider Enzymer Størrelse Form Udseende Ensartethed Smag og aroma Uønskede metabolitter Korn hvad måles? Kulhydrater Vitaminer Tekstur Germ Visuelle egenskaber Udseende Kemiske egenskaber Kemiske indholdsstoffer Ernæringsmæssig værdi Smag og aroma Tekstur Proces kvalitet homogenitet Hvad påvirker indholdsstofferne i korn? Genetik Ernæring Pesticider Dyrknings praksis Klima Vand Lys Temperatur 1

Proteinindhold og fordelingen i enkeltkerner af Alexis vårbyg fra to lokaliteter Fordeling af kernevægt, protein- og ß-glucanindhold i to rækker af et Prisma vårbyg aks J. Am. Soc. Brew. Chem. 55(2):47-51, 17 J. Am. Soc. Brew. Chem. 55(2):47-51, 17 Hvedeudbytte og kernekvalitet som respons på N tildeling Early N-application Udbytte og protein i vinterhvede ved stigende kvælstoftildeling 1 forsøg i landsforsøgene fra -1 Late N-application (Stone og Nicolas, 16; Jamieson et al., 2001) Knudsen, DJF Rapport nr. 53, 2001 Proteinindhold i vinterhvede målt i DLG forretninger. Udviklingen i proteinindholdet i vinterhvedehvede og vårbyg 15 16 17 1 1 Nordjylland,5,3,6,0 - Østjylland,3,5,5,1 - Sønderjylland,4,6,,0 - Sjælland Nord,,6,,5,5 Sydsj.-Møn,0,4,,4,4 Loll./Falster,4,1,,1,3 Hele landet,4,2,3, - Råprotein, pct. 7 6 1 1 10 14 15 16 17 1 1 2000 2001 Hvede Vårbyg Knudsen, DJF Rapport nr. 53, 2001 Kilde: Landskontoret for Svin

Sammenhæng mellem protein og stivelsesindholdet i 30 sorter af økologisk dyrket vinterhvede Protein Råprotein (%N x x 5.7) 5.7) Protein Råprotein (%N x x 5.7) 5.7) Råprotein Protein Stivelse kg / ha 50 N 0 N 150 N 200 N 250 N kg / ha 50 N 0 N 150 N 200 N 250 N 6 64 62 6 64 62 Starch Stivelse (%) Starch Stivelse (%) Vinterhvede (23 forsøg) Vårbyg (14 forsøg) Starch content (DM) 76 75 74 73 71 6 6 67 y = -1.1625x + 1.4 R 2 = 0.542 5 7 15 Protein content (DM) 2000 2001 Regression line Oversigt over Landsforsøgene 2001 Gluten content Sammenhæng mellem protein og glutenindholdet i 30 sorter af økologisk dyrket vinterhvede 30 25 20 15 5 y = 2.3315x - 3.15 R 2 = 0.7373 0 5 7 15 Protein content (DM) 2000 2001 Regression line Variation in Grain yield Tonnes ha -1 3.00-3.75 3.75-4.50 4.50-5.25 5.25-6.00 6.00-6.75 6.75-7.50 7.50-.25.25-.00.00-.75.75-.50.50-.25.25-.00 a. 77 6.6 5.07.75 0.4 b. High N.31.71.62 0.65 c. 4. 7.5.51 0.77 d. 76.2 7..62 0.3 Varaition in Grain protein Protein, pct. 6.0-6.5 6.5-7.0 7.0-7.5 7.5-.0.0-.5.5-.0.0-.5.5--0.0-.5.5-.0.0-.5.5-.0 : Sampling points a. 7. 6..0 0.47 b. High N 7.2..40 0.4 c. 2.52..00 0.47 d. 0.4.50. 0.46 Variation in Protein yield Protein, kg ha -1 300-375 375-450 450-525 525-0 0-675 675-750 750-25 25-00 00-75 75-50 50-25 25-00 : Sampling points a. 77 43 307 6 7 b. High N 55 74 0 6 c. 4 6 17 6 d. 76 46 6 31 77

Barley grain yield, Veddelev 1 N application (kg ha -1 ): 0, 54, 0, 6 Field size: 21 ha Barley protein content, Veddelev 1 N application (kg ha -1 ): 0, 54, 0, 6 Field size: 21 ha 0 kg N ha -1 54 kg N ha -1 0 kg N ha -1 54 kg N ha -1 0 kg N ha-1 6 kg N ha-1 0 kg N ha-1 6 kg N ha-1 Faktorer der påvirker kvaliteten af brødhvede og udvalgte kvalitetsparametre. Genetik Dyrkningspraksis tørring, transport Høst, lagring, Klima (Sortsvalg) Udbytte XXX XXX XXX XXX Proteinindhold XXX XXX XXX Hårdhed XXX XX XX Vandindhold XXX XXX Faldtal X XXX X XXX Spireevne X XXX Rumvægt XX XX X Knækkede kerner (X) XXX Fremmed art XX XX Sundt korn XXX XX XXX Antallet af krydser indikerer betydningen af de viste parametre DJF Rapport nr. 53, 2001 Sammenhæng mellem kernehårdhed og protein og anvendelsemuligheder af hvede Protein, % 16 15 Pasta 14 Franskbrød, flutes mm. Alm. husholdningsmel Kager og Kiks Blød Middel Hård Meget hård Kernehårdhed (Durum) Average chemical components of cereals (% dry matter) Protein Fat Starch Fiber Ash Wheat.2 1. 71. 1. 1.7 Rye.6 1.7 71. 1. 2.0 Barley. 2.3 73.5 4.3 2.4 Oat.3 5. 55.5. 3.2 Maize.2 4.6 7.5 2.3 1.3 Rice.1 1.2 75. 0.5 1.4 Data: (Lasztity, 16)

Carbohydrates in cereal kernels (% dry matter) 14.0 Monosaccharider Disaccharider 0ligosac Polysaccharider Glukose Sukrose Raffinose Stivelse Cellulose Fruktose Maltose Fruktan Xylan Glucan Hordeum 1 vulgare 0.02-0. 0.03-0.20 0.74-1.0 0.01-0.14 0.16-056 0.30-0.7 63-4.0-5.0 4.4-7. 3.64-6.1 Triticum 2 aestivum 0.03-0.0 0.06-0.0 0.54-1.55 0.05-0.1 0.1-0.6 0.4-1.14 76 2.71 7.62 1 Avena 3 sativa 0.05 0.0 0.64? 0.1 0.0 43-61?? 2.5-6.6 Secale 4 cereale 0.0 0. 1.6? 0.42 3.4 55-65??? Zea mays 5 0.05 0.05 0.7? 0.1 0???? Sorghum 6 bicolor 0.0-0.1 0.0-0.21 0.5-1.50 0.02 0.-0. 0.61-0.76 75? 23-4.5?? = No data. Referencences: 1 ) MacGregor og Fincher, ; 2 ) Lineback og Rasper, 1; 3 ) Wood, 16; 4+5 ) MacLeod og Preece, 154; 6 ) Murty et al., 15. %Protein.5.0 50.5 %Protein 40 Albumin.0 Globulin Gliadin 30.5 Glutenin 20.0.5.0 0 0 20 30 40 50 dage Days efter after blomstring anthesis Fraction Function Synthesis Albumin Metabolic Early Globulin Gliadin Storage Late Glutelin % total protein Protein content and composition during grain filling Winter wheat (Hildur, Sweden) Stenram et al., 10, Wollenweber, 2002