Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Relaterede dokumenter
Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Læseplan for Religion

Årsplan for kristendom 2011/2012

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendom delmål 3. kl.

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx side 1

Kristendomskundskab Fælles Mål

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Religion på Rygaards skole

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Årsplan for projekt på 9.årgang

Fra årsplan til emneudtrækning

Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er

Årsplan for kristendom i 2.a

Religionernes spiseregler

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

Årsplan for skoleåret

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Kampen om landet og byen

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

I 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.

Religion C. 1. Fagets rolle

MEDBORGERSKB 4. KLASSE

Undervisningsbeskrivelse

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør

Undervisningsbeskrivelse

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Hammerum Skole. Traditioner. Processkrivning på 7. årgang 2014

Undervisningsbeskrivelse

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

MEDBORGERSKB 3. KLASSE

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Årsplan for skoleåret

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018

ET FORSØG PÅ ET PROGRAM

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

Undervisningsbeskrivelse

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE /2014 -KENNETH HOLM

Undervisningsbeskrivelse

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Undervisningsbeskrivelse

Inspiration til fagligt indhold

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2013 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus

Undervisningsbeskrivelse

Den religiøse dimension

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab

Tro og ritualer i Folkekirken

MEDBORGERSKAB 5. KLASSE

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsforlob for 2.klasse

Kristendomskundskab Faghæfte 2019

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Relation til Fælles Mål

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Mission og dialog vejledning

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Undervisningsbeskrivelse

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Studieplan (HFE-hold) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter. Gennemgang af fagets nye læreplan. Begrebet Religion. - Herunder Smarts model

Transkript:

Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online religionfaget. Der vil være lektier til hver lektion og løbende være test/prøver. Emnerne vi arbejder med i 6-7. klasse: Fællesskaber Det gode og det onde Islam Temaer Andre religioner Overgangsritualer Temaer Etik & Filosofi Temaer Materialer: Clioonline.dk/religionsfaget/ mellemtrin Supplerende materialer: Artikler og udsendelser Underviserportal.dk Religion.dk Islam.dk Dr.dk/skole Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Ferier: Oktober: efterårsferie i uge 42 December: juleferie i uge 52 Februar: vinterferie i uge 7 April: påskeferie i uge 15 Maj: store bededag fredag d. 12. maj, Kristi himmelfartsdag torsdag d. 25. maj Juni: anden pinsedag/grundlovsdag mandag d. 5. juni 1

August-september : Fællesskaber Forløbet er tiltænkt 6-7. klasse, og det vurderes, at det vil vare 10-12 lektioner Formålet med dette forløb er, at eleverne skal reflektere over og forholde sig til begrebet fællesskab. Herunder skal de reflektere over, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab, samt hvilken betydning det har at stå udenfor et fællesskab. gøre rede for, hvad et fællesskab er, samt hvilken betydning det har for det enkelte individ at tilhøre et fællesskab. reflektere over hvilken betydning, det har at være religiøs og tilhøre et stort fællesskab. udvide deres personlige opfattelse af fællesskaber og lære at forholde sig til andre. opnå indsigt i religionernes fællesskaber. diskutere religionerne på tværs og sammenligne dem. gøre rede for forskellen mellem venskab og fjendskab. Problemstillinger Hvad er et fællesskab? Hvorfor er det vigtigt for mennesket at tilhøre et fællesskab? Ligner de religiøse fællesskaber hinanden? Hvad betyder tro for fællesskaber/samfund? Kan man være alene i et fællesskab (hvorfor/hvorfor ikke)? Oktober: Højtider (Tema) Forløbet er tiltænkt 6-7. klasse, og det vurderes, at det vil vare 6-8 lektioner Vi undersøger begrebet højtid og kommer ind på baggrunden for en højtid, det sociale aspekt og de religiøse ritualer. Derudover skal vi læse om højtider inden for islam, jødedom, buddhisme, hinduisme og kristendommen. At give eleverne indsigt i, hvorfor man i islam holdes fastebrydningsfest samt få kendskab til de traditioner, der knytter sig til fejringen af højtiden. - At eleverne lærer om højtider, man har i andre religioner, primært kristendommen og jødedom, og hvad, man fejrer der. 2

Problemstillinger Hvilken sammenhæng er der mellem forskellige religioners højtider? Hvilken betydning har højtider og de tilhørende ritualer for menneskers liv? November: Det gode og det onde Forløbet er tiltænkt 6-7. klasse, og det vurderes, at det vil vare 5-6 lektioner Formålet med dette forløb er, at eleverne skal undersøge og arbejde med begreberne det gode og det onde. Forløbet tager udgangspunkt i elevernes egen opfattelse af godt og ondt. Herefter skal eleverne diskutere og reflektere over de to begreber ud fra forskellige religiøse opfattelser og etiske tekster. forholde sig reflekteret og nuanceret til de to begreber, det god og det onde. lære at tolke begreberne i de religiøse tekster og samtale om dem. lære at forholde sig kritisk. udfolde deres kreativitet, reflektere og samarbejde frem mod en fælles forståelse af det gode og det onde perspektivere de religiøse begreber til deres egen hverdag. Problemstillinger Hvad betyder godhed? Hvad er ondskab? Hvordan forholder islam sig til det onde? Hvad vil det sige at være et godt eller ondt menneske? Hvilken rolle har ondskaben i det nye og gamle testamente? Hvorfor begår mennesket onde handlinger? Hvordan forholder hinduismen og buddhismen sig til ondskab? November - December: Islam (Forløbet er tiltænkt 6-7. klasse, og det vurderes, at det vil vare 6-8 lektioner) Formålet er, at eleverne øger deres viden, forståelse og refleksion ved at dykke yderligere ned i islams trosgrundlag, konkrete myter og specifikke etiske begreber inden for islam. Der er indlagt en række diskussionsopgaver i forløbet, for at eleverne får reflekteret, fx over brugen af myter. 3

forholde sig til vigtige elementer af islam. kende religionens grundbegreber. redegøre for forskellige ritualer og deres betydning for den enkelte muslim. Januar: Temaer (Forløbet er tiltænkt 6-7. klasse, og det vurderes, at det vil vare 8-10 lektioner) Død og begaravelse Hvordan foregår en begravelse i folkekirken? Hvad er en bisættelse? Hvordan klargør man liget i de forskellig religioner? Hvordan forgår en ligbrænding? Hvad har død, urenhed og renselse med hinanden at gøre? Hvilke forestillinger har religionerne om eksistensen efter døden? Hvordan er forholdet til den døde krop i religionerne? Hvad er en himmelbegravelse? Rent og urent Hvad anser de forskellige verdensreligioner for urent? Hvilke renselsesritualer har de forskellige religioner? Hvor finder man begrundelserne for de forskellige regler om rent og urent? Hvad har spiseforskrifter med rent og urent at gøre? Hvordan styrer reglerne for rent og urent menneskers adfærd? Har kristendommen spiseforskrifter? Hvordan opfatter religionerne blod? Febuar: Andre religioner Forløbet er tiltænkt 6-7. klasse, og det vurderes, at det vil vare 8-9 lektioner. Formålet med dette forløb om andre religioner er at give eleverne kendskab til de store religioner jødedom, kristendom, hinduisme og buddhisme. Desuden skal eleverne inddrage deres viden om islam. Viden om sammenhæng mellem jødedom, islam og kristendom. Fællestræk og forskelle i tro og historie. 4

Finde oplysninger om religiøse bygninger og udtrykke min viden i en digital præsentation. Forklare hvordan religiøse bygninger udtrykker forskellige religioners regler og værdier. Marts: Overgangsritualer Forløbet er tiltænkt 6-7. klasse, og det vurderes, at det vil vare 8-10 lektioner. I forløbet vil eleverne stifte bekendtskab med: Optagelse i et trossamfund, religiøse ritualer, overgangsritualer, religioners forhold til seksualitet og meget andet. Forløbet leder hen mod, at eleverne bliver i stand til at: gøre rede for, hvilke ritualer, der præger de forskellige religioner verden over i forbindelse med livets overgange. forklare, hvad religionens ritualer har med kultur og samfund at gøre. gøre rede for forskelle og ligheder mellem fejringer af livets overgange i de forskellige religioner. fortælle om religionens indflydelse på valget af ægtefælle. forklare tabuer omkring sex i religionerne. Problemstillinger Hvordan præger troen vores opvækst? Hvorfor har vi overgangsritualer overalt i verden? Hvad har religionens ritualer med kultur og samfund at gøre? Har religioner virkelig holdninger til alt, som har med mennesker at gøre? Kan religionen have indflydelse på valget af ægtefælle? Hvorfor er det seksuelle ofte tabubelagt i religionerne? April: Temaer Forløbet er tiltænkt 6-7. klasse, og det vurderes, at det vil vare 6-8 lektioner. Brylup Hvad er et overgangsritual? Hvorfor bliver man gift? Hvordan foregår det muslimsk bryllupsritual? Hvorfor har de fleste religioner mon et bryllupsritual? 5

Menneskerettigheder Menneskehedens enhed Universelle rettigheder Sanktioneret af Allah Retten til sikkerhed for liv og ejendom Retten til beskyttelse af ære Retten til privatlivets ukrænkelighed og sikkerhed Retten til sikkerhed for personlig frihed Retten til beskyttelse mod vilkårlig fængsling Retten til livets basale behov Retten til lighed for loven Retten til at deltage i statsanliggender Retten til selvbestemmelse som minoritet Maj: Etik & Filosofi Forløbet er tiltænkt 6-7. klasse, og det vurderes, at det vil vare 8-10 lektioner. Hvad er etik og moral? Har alle mennesker en moral? Hvorfor har mennesker forskellige syn på rigtigt og forkert? Findes der en altid gældende sandhed om, hvad det rigtige er? Hvad har religion og etik med hinanden at gøre? Hvad er et menneske? Er der forskel på krop og sjæl? Hvad vil det sige at filosofere? Hvorfor filosoferer mennesket? Hvad er frihed og lighed? Hvilken betydning har tanker og kampe, som tidligere er tænkt og udkæmpet, for dig? Juni: Temaer (Forløbet er tiltænkt 6-7. klasse, og det vurderes, at det vil vare 8-12 lektioner) Jøder og muslimer Historiske beretninger i Koranen Israels børn Jøder og kristne var muslimer Bogens folk En muslim kan ikke være antisemit Palæstina og politisk modstand 6

Maria i islam Tredje mest nævnte navn To kapitler i Koranen Marias fødsel og opvækst Jesu fødsel Marias status Rettelser i Koranen Jesus i islam Profeten Jesus Koranen om kristne Jesus i Koranen Jesu fødsel Maria i Koranen Største personligheder i islam Moses, Maria og Jesus Islam og miljø Magt og grådighed Islamisk etik Nationer som jeres Guds kærlighed Videnskab som religion Der tages forbehold for ændringer og omrokeringer i planen. 7