Dcr r.. Jotlvdlko Ltr', 'otel Aabosrel ADOPTION OG SAMFUND I,ANDSTORENINGEN AT ADOPTANTER ARGANG 4, DECEMBER 1980, NR. B.
Adopton Samfund. Landsforenng for adoptanter. Medlemskab kr. 140,- årlgt. Abonnement på medlemsbladet kr. 85,- årlgt. Gro 2 f 4 31 35. HOVEOBESTYRELSEN: Formsnd: Erk Hene Nyfeldt Lergra:vsvej 15,4.1v., 23O0 KObenhavn S. Tlf. 01-58 29 97. Næstformand: Jens Pedersen Tokkerbakken 22, 8240 Ttf. 06-21 11 39. R sskov. Adopton Samfuhd: U_dkommer 10. januar, 0. mans., 10.-aprl, 10. jun, 10 september, 1 O. oktober, 1 0. november I 0. december. Dead'lne for rneddererser d. 20. måneden forud for udgversesdatoen. Redakton: Ndr. Rngvej g.8b5o Bjerrngbro. Redaktonsmedlemmer: lnger Nelsen, Engparken ls, g362 Hørnng, Eln Vejs-Pedersen. Tngvej ZA,A21O earhu NV. Ansvarsh. redaktør: Gerda Skovmand Madsen. Kasserer: Sven Bengtson Bakkegårdsvej 59, 9830 Tårs. Trf. 08-96 15 49. RedaktOr: Gerda Skovmand Madsen Ndr. Rngve 9,8850 Bjerrngbro. Trf.06-æ2761. Sagsbehandlere: Margt Rberholdt Byagervej 237, 8330 Beder. Trf. 06-93 69 43. Karsten Hjelt Ved Åbredden 13,2970 HOrsholm. Tf. 02-46 1228. Sekretær: lb Jakobsen Guldøjevænget 81, 5260 Odense S, Ttf. 09-15 00 46. Bastyrelsesmod lem : Hennng Beck Bondehavevej 46, 2880 Bagwærd. Ttf. 02-44 10 23. Suppleanter: Jørgen A. Smonsen Kløvervej 1, 6500 Vojens. Ttf. 04-5421 42. lngolf Chrstansen Kongebrovej 1 6. 4320 Lejre. Tlf. 02-38 02 16. Jurdsk konsulent: Poul Gudberg Sankelmarkwej 40, 8600 Slkeborg. LOKALFORENINGER: Århus Veto amter: lngo Kandborg Bragesvej 8, 8230 Abyhø. Trf. 06-15 32 55. Fyns amt: Ole Dyrvg Egernvænget 43, 5800 Nyborg. Trf. 09-31 44 38. Østrallard: BjOrn Skat-Pedersen Vngetoften 26, 2730 Herlev. Tlf. 02-91 81 50. Vborg amt: Barne Hansen Ulrksdalsvej 1 3, 8800 Vborg. Trf. 06-62 81 77. Nordjyllands amt: Arne Chrstansen Jasmnvej 18. 9870 Sndal. Trf. 08-93 59 41. SOnderyllands Rbe amt: Poul Madsen Søndergade 33, 6500 Vojens. Trf. 04 - s 30 65. Kontaktfamlo Vole amt : Lotte Flemmng Hjelt Gawej 4.87O0 Horsens. 2 PROBLEMER OG PROBLEMERS STøRRELSE. Problemer er åbenbart blevet et aktuelt emne for Adopton Samfunds læsere. Hvs v kke t problemerne op, ved jeg kke, hvad v skulle bruge bladet tl. Naturlgvs tl nformato om forenngens aktvtet, da den er begrænset, er det be_ grænset, hvor meget spalteplads, v kan fylde. Sammenlgne os med Att Adoptera, som er vort store forbllede, kan v jo kke, for v har kke de aktvteter slet kke formdlngen kon_ takten med udlandet, som naturlgvs gver et meget bredere spektrum større varaton emnerne. Så v må ngjeg,med at snadre vores egen llle andegård fnde det, der nu engang kan være at "snadre om". Jeg mener, at problemer har det som td. Et problems størrel_ se en tds længde er faktsk umålelg. Den tme, v anvender om morgenen tl vort morgentolette, flyver afsted, mens det kvarter v venter på en banegård eller ved et busstoppested er frygtelg lang. At vurdere en koncerts længde f.eks. kan være svær. De tre-fre mnutter den tager, opleves måske som 40 mnutter. Når v sætter os hen nyder et smukt landskab afslappet tlstand, synes v, at v har tlbragt et helt lv fordybet dette bllede det prenter sg vor bevdsthed tl vore dages ende, mens den række af daglgdags gøremå1, som v bruger halvdelen af vort lv tl, knapt nok opleves. Et barns ntense oplevelse opfattes af barnet som langvarg, mens børnenes besøg hos den gamle opleves som kortvargt af den gamle. Således så med problemer. Hvad vl du helst, være blnd eller døv, spørger v ofte hnanden. Der er problemer ved begge handcap, de er kke ens, men problemets sværhedsgrad kan kke måles. Problemet, at ens barn kommer centrum, ford det er yndgt, brunt delg fremmedartet, er et problem for den, der oplever det som et problem, kan få konsekvenser, der på lang sgt kan få lgeså katastrofale vrknnger som en psykose. Nu ved jeg, mange vl sge, at.eg overdrver groft, men allgevell Konsekvenserne af for megen opmærksomhed omkrng udsgendet kan jo ukyndge omgvetser gve alvorlge problemer senerehen: Egosme, optagethed af det ydre kke af menneskets vrkelge egenskaber, o.m.m. Problemer må formuleres for at de kan løses! Og det være sg store som små. Her har v et debatblad dermed en mulghed for at få problemerne belyst vurderet - på godt ondt. Når de så er endevendt tlstrækkelg mange gange, har de forhåbentlg fået netop den proporton, som er den rgtge for den pågældende famle. Psykotske børn har store problemer, famlen tl det psyko- tske barn kke mndre. Det er værdfuldt at få at vde, at der blandt de sunde raske adoptvbørn så fndes nle børn, der kke er helt så raske. Jeg tror, efter årsarbejde med nteresse for adopton, at det drejer sg om 1 - 'l 1/2 procent af de forventet raske børn, der kommer her tl landet bortadopteres, der har en alvorlgere ldelse, såsom psykose, tdlge psykske skader uopdagede handcap. Og det må vel s. ges at v.pre et llle antal set sammenlgnng med antallet af børn, født det danske samfund, der har lgnende skader. Der er en rsko ved alt, så ved at adoptere. Det gælder her om at
være velforberedt, så man kan søge den nødvendge hjælp, når NYT FRA LOKALFORENINGERNE: problemet opdages. AOF Kjellerup har for tden en foredragsrække for adoptvforældre adoptonsspgende, det er mt ndtryk, at det er et led retnng af det, v skal nå tl: Forberedelseskurser,så for adoptvforældre. I Børnekommssonens rapport om tdls ndsats er kursuwrksomhed for forældre før fødslen prorteret højt, uden at man d ( den llle udgave) har nævnt net om adoptvforældre. Små store problemer, alt er relatvt. De daglgdags problemer kan godt gå hen blve temmelg store, mens de store problemer måske har en mulghed for at blve små. Det kom- Årsmødet lokalforenngen for Sønderjyllands Rbe amter blev år holdt den 28. oktober på Bregnbjergskolen Vojens. Formanden orenterede om aktvteterne det forløbne år, bl.a. et adoptonsemnar et sommermøde for adoptvfamler med børn. Sommermødet, der var offentlgt, havde stor tlslutnng. Der har været udsendt orenterngsbrev med sporgeskema tl medlemmerne angående nye ntatver. Af 35 mulge svar mer hele tden an på, hvorledes man anskuer tngene. Gerda Skovmand Madsen Loule fr V kom kun 3. Formanden har været på besøg hos sagsbehandlerne både Rbe SØnderjyllands amter blev postvt modtaget begge amter. Formanden orenterede om det lge afholdte "Nyborgmøde". Kassereren fremlagde regnskabet, der vste et underskud på 72,75 kr. Det er første gang, der er underskud, hvlket bl.a. skyldes, at en del af sdste års porto m.v. er udbetalt efter skærngsdatoen. Der har år kke været store ndtægter ved m6der. Regnskabet godkendtes. Love for lokalforenngerne var fremlagt blev godkendt. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer: Poul Madsgn,,, formand, Greta Jepsen, sekretær. Forslag tl aktvteter: Enten semnar eller oplysnngsmøde samt et møde sdst på året, sommermødet bør absolut gentages. Der var forslag om, at årsmødet holdes en søndag eftermddag, lgesom der var bred enghed om, at de fleste arrangementer skal holdes, så børnene kan være med. Hvor var der mange, der ved vores generalforsamlng gk glp af en nteresant aften, hvor Dtlev Reventlow meget oplagt gav vrkelg nteressante beskrvelser af Terre.des Hommes' hjælpearbejde vste lysblleder fra sne mange rejser. Lsbeth Madsen + Lokalforenngen for Stork6benhavn, Rosklde, Fre- derksberg Bornholms amter. Efter generalforsamlngen har hovedbestyrelsen fået følgende Lokalforenngens ordnære generalforsamlng efterårsmøde Adventskrkens mødelokaler. tl drgent gav ordet tl formanden Erk Nyfeldt, der aflagde bestyrelsens beretnng som følger: På den den 29.10.1979 afholdte generalforsamlng blev følgende bestyrelse for lokalforenngen valgt, på et efterfølgende bestyrelsesmøde konsttuerede de valgte sg som følger: Jeg selv som formand, Ls Sørensen som kaserer Krsten Bsgaard Pedersen som sekretær. Suppleanter: Jonna Vestergaard Chrstansen Bjørn Skat Petersen. Bevsor Anne Petersen. Det er en selvfølge, at suppleanter ægtefæller del- sammensætnng: tager Formand: Erk Hene Nyfeldt. årets løb. Som det var tlfældet sdste år, har lokalforenngens adresse så år stået hos kassereren. I begyndelsen af dette kalenderår blev skrvelsen tl hosptalernes gynækolske afdelnger færdg udsendt. Den er så vdt v kan bedømme blevet godt modtaget, har resulteret henvendelser tl vor forenng. Også forenngens øvrge oplysende materale er blevet godt modtaget rundt omkrns, jes tænker her på "Anonym Adopton - Hvordan?" vor ntroduktonsskrvelse - begge forelgger forøvrgt nye revderede udgaver - som selv de amtskommunale centre er begyndt at rekvrere. De på sdste års generalforsamlng uddelte senere udsendte spørgeskemaer blev ret så pænt modtaget af medlemmerne har ndtl nu resulteret oprettelse af en "snakkegruppe", som blev påbegyndt september måned. NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN. Efter veloverstået generalforsamlng vl jeg gerne udtrykke bestyrelsens tak for det store veludførte arbejde, som de udtrædende medlemmer af hovedbestyrelsen har udført den perode, som nu er gået. Det I har gjort, er kke kun tak værd men guld, havde kke kunnet lade sg gøre uden famlernes medvrken, sammenhold kammeratskab. Et sammenhold kammeratskab, som efter mn menng kun kan fndes en forenng, der ledes på demokratsk vs. TAKI Næstformand : Jens Pedersen. Kasserer: Sven Bengtson. Sekretær: lb Jacobsen. HedaktØr: Gerda Skovmand Madsen. Sagsbehandler: Karsten Hjelt. Sagsbehandler: Margt R berholt. Bestyrelsesmedlem : Hennng Beck. Suppleant : Jørgen S monsen. Su ppleant : I ngolf Vestergaard Chrstansen. De nye medlemmer bydes hjertelg velkommen tl arbejdet hovedbestyrelsen med håb om et godt frugtbart samarbejde tl gavn for adoptonsdeen. Erk Hene Nyfeldt blev afholdt den 14.10.1980 B.ørn Skat Pedersen blev valgt bestyrelsesmøderne, som der har været holdt 10 af
v årlgt arrangerer Det lgger nu så ret så faste rammer, at jul' efterår sommer, forår, + **l"nf.omster, sdste år havde v gen Vta Pruzan som V"å glæde os over' "tt"rarsmødet g.pst, gen - som ved forårsmodet ' kunne v tal' frem stort åt meotåmmerne mødte gang at holde famlesorn noso nyt prøvede v så for første blev afholdt på et tdspunkt hvor både den om selv rf"t"rt, ;y,å, var vel overstået - v kom nemlg nd januar må' r "g nø -- Ut"u den en succes, en succes som v vl prøve at gentage december. 14. den gen år - søndag n, nået frem tl forårsmødet - maj 1980 - hvorforgæsterne sg bevar".aase Schmdt Hans Rosenqust, som hver os grad kommer allerhøjeste skæftger sg med emner, som hvor opleve at fornøjelse det en var ved. Får o. to, tlhørere godt dsse to mennesker supplerede hnanden det, skønt de kke anede hnandens eksstens, før v bragte dem sammen' Det yderst pæne fremmøde så denne gang vl bestyrelsen tlgang havde lade sg at tage tl ndtægt for, at v så denne at sge net har som foredragsholdere, frem tl kunnefnde vore medlemmer, men da det blver sværere sværere at fnde egnede foredragsholdere, modtager bestyrelsen forslag med taknemmelghed. I august var v gen "Kuben", hvor børn voksne mødes tl ganske uforplgtende samvær, bager snobrød o.s'v' eg skal kke her komme nd på vor lokalforenngs 0konom' net vor kassemester vl komme nd på senere' da det er af en men det skal nævnes, at vor Okonomske stuaton er møde' rolgt fremtden se kan v at sådan Oeskaffenhed, fremover har råd tl at betale vore foredragsholdere et - at hvert r'r-melgt vederlag. V har tlstræbt - det er lykkedes ganforøvrgt er Det enkelarrangement skulle hvle sg selv. at gen' så medf@rer dette forenngspoltk, ske normal åg sund arbejdskaptal' som tlskud v har landsforenngens Ls forelagde det revderede regnskab, som blev enstemmgt åg åt, godkendt. En del medlemmer ytrede utlfredshed med at regnskabet kke var udsendt sammen med ndkaldelsen tl generalforsamlngen. Bestyrelsen t sg dette tl efterretnng. Lokalforenngens love blev bragt overensstemmelse med Hovedbestyrelsens nye love. Flere medlemmer havde Ønsket lovene udsendt tl gennemsyn nden generalforsamlngen' Bestyrelsen t sg så dette tl efterretnng. Samtlge bestyrelsesmedlemmer suppleanter var på valg' Den nye bestyrelse har konsttueret sg således: Formand: Bjørn Skat-Petersen, Vngetoften 26, 2730 Herlev. Sekretær: Jonna Vestergaard, Kongebrovej 16, 4320 Lejre' Kasserer: Solveg Rump, Estersvej 43, 2.lv-,2900 Hellerup' Suppleanter: Erk Hene Nyfeldt, Lergravsvej 15, 4.tv', 2300 København S. Jørgen Bsgaard Pedersen, Tårnhøjgård 34, 3500 VærlØse. Ny revsor blev: Ls Sørensen, Ejbydalsvej 49,2600 Glostrup' Revsorsuppleant: lngolf Chrstansen, Kongebrovej 16, 4320 Lejre. Margt Bberholdt fra Hovedbestyrelsen, havde gort os den glæde at komme tl København forbndelse med vor generalorsamlng. Margt fortalte om sn afhandlng om børn fra Bangla Dåsh, der blev lejlghed tl at stlle sp0rgsmål' Det rrar glædelgt at høre, at det stort set gk alle de børn, som var,"j Na.tgts undersøgelser godt, trods underernærng, nsttutonsophold kulturskft - så de børn der ved ankomsten var "store" eller havde været "problembørn"' Erk Hene Nyfeldt Lokalforenngen for Århus Vejle Amter' Det var med bankende hjerte v kom tl det store lokale, v havde lånt den 22.11. tl en hyggeeftermddag med vore børn' Snakken gk blandt lokalbestyrelsens medlemmer "ved I om der kommer nle", "nej men måske?" o.s.v' Jeg havde en lste med ca. 13 voksne 13 børn, som jeg vdstevlle møde frem. V begyndte at fnde legetøj frem, lave kaffe stlle borde stole op, alt mens v tænkte: "Bare det kke blver en fåsko". V er jo kke lgefrem forvænt med den helt store tlslutnng tl vore arrangementer. Chang Ahn skulle komme fortæle vse flm fra Korea. Mon han hans famle kunne fnde vej herned? Det var svært. Vores beskrvelse af stedet var kke særlg god, men det har v lært tl næste arrangement. Da klokken nærmede sg 14, begyndte de første at ndfnde sg, v måtte hente flere borde stole' Tl alle jer der mødte op: Tak ford I kom, det var en enorm glæde for os bestyrelsen at se så mange bakke vores ntatv op. Vores bekymrng andres påstande om en manglende nteresse for at samles med vores børn, blev gjort tl samme. Jeg forsøgte at tælle børnene, men det måtte jeg opgve. De var alle vegne. V var nok 30-32 vokne ca' 25 børn fra ca. 10 mdr. tl 12 år. Desværre havde Chang svært ved at overdøve børnene, men han vl komme en aften december så kan v nok bedre snakke sammen rolgere omgvelser. Han hans kone vl gerne fortsat hjælpe os den rdstræknng de kan. De forærede lokalforenngen en stor tyk blledb om Korea, v vl lægge den frem ved fremtdge arrangementer så I alle kan se den. Fra båndoptageren lød koreanske børnesange så dem var der stor nteresse for' Hvor køber man dem? Hvor har I fået dem fra? V vl gerne skrve mere bladet om koreansk musk, deref- ter fan de, der er enngen. V er allerede nteresserede, så henvende sg tl lokalfor- gang med at arrangere et lgnende arrange- ment januar-februar, v vl gerne høre fra jer hvs I har mulghed for at fnde et godt sted, hvor v kan være, hvor v måske så må medbrnge kaffe sodavand' V vl helst fnde et ståd omkrng Vejle eller ldt længere sydpå, så har Sønderjylland Fyn så en chance for at være med' I Århus kom der så medlemmer helt fra Flanders, Grenå, Vejle Odense. Oerfor tror v på endnu en succes, hvs v blot kan fnde det helt rgtge sted. Hjælp os med det, hvs I kan' lnga Kandborg
Tl dem, der sp6rger: Hvad kan det nyfte? Adoptonscentrums medlemsblad: Att Adoptera, nr. 5/1 g8o refererer en artkel, skrevet af Lalta Ramdas New Delh om Brune Børns Fremtd. Hun har besøgt svenske adoptvfamler, er slået af den velstand, de lever. Alle ejer egen bolg, har end båd, bl eller sommerhusl Begge forældre deltager pasnngen af børnene med lge stort engagement. 0g Att Adoptera cterer: "Dette handler om børn, hvs forældre hjemland kke kunne fnde en l6snng. Trods det optmstske bllede et sådant bespg kan gve, trods de utvetydge fordele som adopton ndebærer for tusnder af børn fra den trede verden, fndes der stadgvæk spørgsmå1. Man kan føle tvvl ængstelse, når det gælder den fremtd, som møder dsse sorte brune børn, når de vokser op skal ud på arbejdsmarkedet, f.eks. Europa. Vst fndes der mange velmenehde, oprgtge mennesker, som med kærlghed dealsme arbejder for deres fremtd, men hvorledes kommer samfundet tl at reagere, når de som dag er hjælpel6se børn, morgen blver veluddannede voksne med udtalte økonomske socale krav tl samfunddt? Og hvorledes kommer børnene de unge tl at klare sg, når de skal fnde deres denttet? Hvorledes reagerer de da på vsheden om, at de engang blev afvste, bortstødt? Hvlke grunde havde moderen, faderen, langt, langt borte et sted? En første generaton af adoptvbørn har allerede gennemgået denttetskrser. De har afsluttet den meget forskellgt. Undertden med afstandtagen tl landet, de er født, andre tlfælde med et dybt engagement landet dets folk. Glædelgt er det denne sammenhæng, at mange adoptvforældre er opmærksomme på problemet dskuterer studerer dem hele tden både ndenfor famlen, men så med andre samme stuaton. BI.a. derfor er jeg optmstsk tror, at de sammen kommer tl at klare så de problemer, som kan dukke op på længere sgt. Og børnene, som det handler om, kommer skkert tl at skabe sg en god fremtd takket være dette takket være den kærlghed, de modtager, selvfølelsen af at opleve, at de er Ønskede. Derfor - så længe mange udvklngslande den trede verden kke kan skabe økonomske socale kår, så alle kan overleve, så længe børn, sær pger, kastes ud på affaldspladserne - spørger jeg mg selv, om der overhovedet fndes nen anden l6snng end adopton". Oversat af Gerda Skovmand Madsen BREVE FRA LÆSERNE: ]KKE FLERE INDLÆG FRA KLYNKENDE. TAK. ADOPTIV- MøDRE Hver gang Adopton Samfund udkommer, læser jeg det med nteresse. Der kunp jo stå net, som jeg kunne have glæde af at vde. De sdste numre har v tlfældgvs fået samtdg med et andet forenngsblad, der hedder Psykotske børns vel. I begge blade skrver mødre om deres børn de problemer, der er, men forskellen er så stor, at det gør ondt, bagefter sdder man har lyst tl at tvnge dsse klynkende adoptvmødre tl at læse om vrkelge børneproblemer. Krsten V. bruger ord som "belastende stuaton" fortæller om turen, der var "et marerdt". lnger Margrethe C. taler om "pnlge stuatoner" om voksnes reaktoner, der gør, at hun må se afusende ud. Jamen. kære m@dre, hvad havde I ventet? Var I så nave, at lslet kke havde forudset dsse stuatoner? Er I så heldge, at I kke har større problemer? En mor skrver Psykotske børns vel bl.a. følgende: "Klare det skal man jo, så må man samtdg prøve at få det bedste ud af tlværelsen for st andet barn tg,6elv så". "lnd mellem gver man op sætter sg tl at vræle en kr". "Jeg vl kke fnde mg at leve hele mt lv kun med nødblusset tændt. Jeg vl have ret tl at have mt psykotske barn hjemmeboende samtdg på rmelg vs være stand tl at føre en så normal tlværelse som mulgt". AdoptvmØdrenes ndlæg det ene blad ctaterne fra det andet blad - der er en verden tl forskel. Kære Adopton Samfund. Gv os reelle oplysnnger, om de problemer der kan opstå, men bld os kke nd, at anderledes udseende sg selv er et handcap. Det er en hån mod de forældre, der kæmper med et psyksk eller fyssk uhelbredelgt handcap. Mn mand jeg adopterede '1970 Pa, som dag er 11 år. Hun er en glad udadvendt pge med mange nteresser. I 1973 fk v lna, som dag er 9 år. Hunerpragtfuld psyko- tsk. Begge pger er født Korea. lna var httebarn kom hertl som toårg. lngen ved, hvorfor eller hvornår hun blev psykotsk. V anede næsten fra den første dag, at der var net galt, v havde jo Pa at sammenlgne med. Men lna blev 4 år, f ør lægerne vlle gå med tl større undersøgelser. Hun var jo bare llle genert, hun skulle såmænd nok få lært at tale, nden hun skulle skole. I dag kan lna stadg kke tale, men hun har været så heldgat komme den allerbedste skole for psykotske børn. Den hedder "Sofeskolen" lgger Bagwærd. Skolens forstander Else Hansen er et vdunderlgt menneske. Hun kan det kunststykke, både at trøste, når man som forældre er ved at tabe modet, samtdg sge lge ud: "Hvad blder du dg nd, se så at gøre dn del af arbejdet". For det er et daglgt sld for både skole hjem, resultaterne er bttesmå. Men det går fremad. lna forstår alt, hvad der blver sagt, hun bruger enkelte ord. Hun er renlg spser selv, hendes handcap er normalt kke Øjnefaldende, men hun kan pludselg blve så bange, at hun skrger uafbrudt, uden at v kan trøste hende eller fnde årsagen. Så er det bare om at fnde blen komme hjem en fart, uanset om v er på ndkob eller Tvol. I dsse stuatoner hører v bemærknnger som "forkælede unge" "sådan nle forældre, der slæber afsted med det stakkels barn". V plejer at bære hende, man vænner sg tl at lade som ngentng, men det gør ondt allgevel. Derfor vl jeg gerne sge tl Jer, der har så let ved at være afvsende, tl Jer, der lærer Jeres børn at srare gen: 5
Tænk ldt på alle os, der kæmper for vore handcappede børn Jeres holdnng kan skade os, det var vel kke menngen' Karen Mare Hansen 2990 Nvå. ADOPTIONSNÆVNET. Nedenstående artkel er skrevet på bass af en telefonsamtale med cand.jur. Jørgen Remar, Adoptonsnævnet, det jeg havde kontaktet Adoptonsnævnet forespurgt om v kunne få en artkel tl bladet. Jeg blev rnget op af Jørgen Remar, som oplyste, at man hav- Tl slut kan nævnes, hvem de nuværende medlemmer af Adop- tonsnævnet er: Formand: Mens Hornslet, jurst, suppl. Maranne Lews, jurst. Specalst ntern medcn: Overlæge Bo Jacobsen, suppl. overlæge Per From Hansen. Børnelægb: Låge Peter Kraslnkoff, suppl. overlæge lngrd Thorn. Voksen-psykatr: Psykater lnger Barslund, suppl. overlæge Henrk Hoffmeyer. Børnepsykatr: Overlæge Morten Tange, suppl. overlæge Brthe HØegh-Brask. Psykol: Psykol Esther Grund6n, suppl. chefpsykol Annelse Chrstensen. Eln Vejs-Pedersen de drøftet mn forespørgsel Adoptonsnævnet. Man mente kke, der var ressourcer tl at skrve en artkel, men tlbød stedet for at fortælle mg om Adoptonsnævnets funkton. opgaver, hvem der er medlem m.m. lovgrundlaget herfor pr. telefon, således at jeg kunne formulere en artkel på baggrund heraf. Lovgrundlaget 3.76. for Adoptonsnævnet er adoptonsloven af 24. er om adoptonssagers beha ndansøgnnger, om adopton, tl adopton. Samme Justtsaf samtykke om afgvelse m.v. Justtsm n steret fastsætter regl lng, herunder om ndholdet af mnsterum opretter ved hvert amtskommunalt socalcenter ( København på Frederksberg henholdsvs ved magstraten det socale udvalg) et eller flere samråd, der efter undersøgelse foretaget af socalcentret afgør om en ansøger kan godkendes som adoptant. Et samråds afslag på en ansøgnng om godkendelse som adoptant kan ndbrnges for Adoptonsnævnet, som er oprettet af Justtsmnsteret. Nævnets medlemmer stedfortrædere beskkkes af Justtsmnsteret tor 4 år ad gangen. Der har netop fundet nybeskkkelse sted 9.4.80. Valgt blev flere tdlgere medlemmer. Nævnet består af en formand et antal medlemmer. Formanden skal være jurst. I behandlngen af hver klagesag, deltager mndst 5 medlemmer, herunder formanden eller et med' lem, der opfylder betngelserne for at kunne være formand for nævnet. Nævnets afgørelser træffes ved flertal. Justtsmnsteren fastsætter f orretn ngsordenen f or nævnet. Adoptonsnævnet fører tlsyn med samrådene udfaerdger generelle regler for samrådenes centrenes vrksomhed forbndelse med behandlngen afgørelsen af adoptonssager. Nævnet påser navnlg, at samrådene så vdt mulgt fører en ensartet praks. Adoptonsnævnet bstår endvdere samrådene ved vurderngen af oplysnnger om udenlandske børn, der er bragt forslag tl anbrngelse hos danske adoptonssøgende. NEvnet kan bl.a. pålægge samrådene at ndsende sager tl gennemsyn nævnet enten løbende eller nærmere angvne sager. Lgeledes kan nævnet afholde møder med samrådsmedlemmerne, når det skønnes formålstjenlgt. Afgørelser almndelg nteresse meddeles samtlge samråd. Adoptonsnævnet fører kartotek over de adoptonsform dlendes organsatoners kontakter udlandet for at skre, at de udøver lovlg vrksomhed. Det er Adoptonsnævnets opgave at "matche" danske børn adoptvforældre. Adoptonsnævnet er 1980 påbæyndt udarbejdelse af statstsk materale med henblk på undersøgelse af, hvor mange ansognnger, der er om adopton, hvor mange der heraf får afslag. 6 OM DET ANDET BARNS ANKOMST. Jeg har tdlgere fortalt om Nandas ankomst, hendes første td Danmark, for at begge børnene kan få deres "hstore", vl jeg nu så fortælle om Chetanas ankomst. Chetana kom forslag nytår 1976. Advokaterne Bertram Colleen Sheno vlle kke nøjes med at lade nyheden gå ad de vanlge kanaler, men sendte mg et brev herom. Hun var da lge fyldt 4 år. I den følgende td ventede Nanda jeg spændt på, at hun skulle komme. Jeg frygtede, at hun vlle komme den travle perode nden sommerferen, men så at hun kke kom tl sommerferens start; det vlle være heldgst for alle parter, at hun kom tl feren. Uventede forhndrnger ndtraf mdlertd. En myndghed lnden var kke begejstret for at sende to pger tl een famle, en anden myndghed vlle kke tllade en enlg at adoptere to b0rn. Heldgvs havde jeg venner bekendte, der var vllge tl at skrve anbefalngsbreve tl de respektve myndgheder. Da meddelelsen kom, at man helst så, jeg fk en dreng, begyndte jeg straks at drømme sode drømme om, hvorledes denne dreng nu var, men jeg kunne kke glemme blledet af Chetana, som allerede sad mt album. Jeg skrev derfor flere sder med gode argumenter for, hvorfor jeg netop skulle have endnu en pge, selv om jeg vdste, at det kke var hele sandheden. En af begrundelserne var, at to søstre vlle have mere glæde af hnanden end en søster en bror, en anden, at det var lettere for en enlg kvnde at have to pger fremfor et barn af hvert køn. Begrundelserne blev skrevet, ford jeg gerne vlle have Chetana. Det er Øvrgt mn erfarng, at adoptvforældre hænger meget ved blleder af børn, de har haft forslag, men kke har fået. Og jeg er glad for, at jeg fabrkerede brevet.
Men Chetana kom fortsat kke. Jeg vdste, paprerne var orden. Men ntet skete. Feren kom, der var kke tegn på, at Chetana vlle komme. I jul måned kom forstanderen fra børnehjemmet på besø9 Danmark, ved den lejlghed forhørte jeg mg nærmere om ankomsttdspunktet. Han blev meget forbavset over, at hun endnu kke var her, da pas paprer var parat tl afrejsen allerede nden han rejste fra lnden. Der blev sendt ny besked tl lnden, så hjalp det. Den 26. jul om morgenen gjorde Nanda, mn søster Bente hendes søn Jakob, jeg selv os klar tl at tage tl Århus nyde en feredag "Frheden" spse mddag på en knessk restaurant. Jeg havde længe rnget daglgt tl Adopton Center, uden at jeg egentlg forventede net nyt, faktsk skammede jeg mg ldt over det. Denne dag var jeg fast besluttet på kke at rnge, ford v jo forvejen havde net at glæde os tl kunne være tlfredse, som v havde det. Allgevel gk jeg mumlede net om, hvornår det barn vlle komme. Jeg havde børnehaveplads fra 1. august, jeg sagde net om, at jeg ve sagtens skulle betale fra den 1. august måske lgetl barnet skulle konfrmeres, for det blev vel aldrg tl net. Så lge nden jeg t mn kjole på, greb jeg forbfarten telefonen rngede. Der blev omgående svaret, at "nu kom hun jo". Jeg troede, at de talte om en af medarbejderne, der skulle tale om adopton på et adoptonskursus den følgende uge. Så jeg skød det hurtgt fra mg svarede, at det skulle hun endelg kke gøre, for det var kke førend om en uge. "Nej, kke det. - hende Chetana eller hvad du nu kalder hende". "Kommer hun?" Mn søster havde allerede opfanget stuatonen hoppede af fryd foran mg. "Ja, de er ved at få fat på dg på den anden telefon. Der lå et telex, da v kom morges, om at hun var rejst fra lnden går med et hold børn tl Sverge. Hun er faktsk København kl. 12. Kan du være derovre da7" Jeg blev godt nok net "rundt på gulvet". Men de lede mg tl hjælp: "Jo, kan du tage med et fly fra Karup ved 12-tden være Kastrup kl. 13.00, så vl Ar France tage sg af hende, ndtl du kommer". Og så kom der ellers fart på. Jeg stoppede en taske fuld af uldent børnetøj fløl ud blen. Nanda vlle med. Jeg havde lovet hende det, men tøvede. Dette blev jo blot en tur/retur Karup/Kastrup, så mn søster foresl hastgt, at Nanda Jakob hun selv kunne gå svømmebadet, mens jeg hentede lllesøster. "Så må du love mg at have mn lllesøster med hjem", ndvllgede Nanda. Jeg fandt et par gamle sandaler frem, for skyndngen kom jeg tl at tænke på, at jeg nok kom tl at gå en del, nden jeg var hjemme gen. Og så dr jeg afsted. Aldrg har jæ løbet så hurtgt. Jeg var først ude af flyet Kastrup løb over tl Udenrgsgården, hvor jeg hastede nd Ar Frances llle blletkontor. Uden at ænse spærrngen, løftede jeg skrankelågen op gk selv nd bag skranken overbe- vst om, at der vlle hun sdde. En net forskrækket kontormand dukkede op så forbavset på mg. Jeg sagde: "Er det kke Ar France". "Nej", svarede han. "det er BEA. Ar Fran- ce er på den anden sde". "Ja, men her er jo ngen", svarede jeg. "Nej. de er tl frokost, men jeg kan da kalde dem over højttaleren!" De blev kaldt over højttaleren mndst en halv tme gk, hvor ntet skete. Jeg travede frem tlbage, men jeg var strålende humør, det overbevste mg om, at alt måtte være orden. Endelg kom manden fra Ar France. Han kendte ntet tl sagen var meget undrende. Tl sdst fandt han da ud af, at han kunne kalde en dame fra afdelngen over højttaleren. Hun var så tl frokost. Tden gk gen. Alt mens jeg løb frem tlbage, kggede jeg ms omkrng for at se, om der skulle sdde en llle forskræmt pge på en bænk, forladt af alt alle. Endelg kom damen da. Hun var lgeså forundret. "Et barn fra nden? - Ja, det er rgtg nok, der skulle komme 5 børn fra lnden dag, men.eg har ntet hørt tl dem. Hvad mon der er blevet af dem?" Efter nen overvejelse foresl hun, at v forhørte os SAS-oplysnng. De var ganske uvdende lgeglade. De havde skf3et crew (som det hedder luftfartsspret) kl. 13.00 vdste ntet. Hun stod ldt spekulerede, foresl så, at v forhørte hos poltet. Da v l5om derhen, pegede en mut poltmand hen på en mand, der sad fordybet net læsestof langt borte nde bag afspærrngen. I et par meters afstand stod en llle pge, der kvkt greb vores blk, sl smut med øjnene gk nærmere hen tl den læsende mand, alt mens hun holdt godt op de alt for store bukser, hun havde på. V fk hans opmærksomhed henledt på os, han greb sn taske nærmede sg os hurtgt. Han var straks klar over hvem jeg var. Sagde hastgt st navn: "Perre - jeg er talener, men bosat Sverge, jeg er selv adoptvfar tl ndske børn. Chetana jes har først fået rgtg kontakt med hnanden her, hvor v har ventet 2 tmer. De andre børn blev hentet kl. 12 af forældre fra Sverge Norge. Kun Chetana er tlbage. Har du god td?" Det bekræftede jeg. Han pegede på mg sagde henvendt tl Chetana, der stadg stod smuttede med øjnene tlfreds med mn nteresse: 'Ths s mama" så gk han. Jeg prøvede at få fat Chetana, men'det lykkedes kke. Hun satte efter ham. Selv kunne jeg knap følge ham med pjnene, mens jeg løb efter hende. Merf så,blev jeg klar over, at hun kun fulgte ham gk efterdem hentl kuffertudleverngen, hvor han fk sn kuffert sammen gk v så ud gennem toldkontrollen. Her sagde Perre efter at have afleveret Chetanas personlge paprer en dåse carry fra Shenos: "Jeg går nu, jeg skal fnde en flyvebåd tl Sverge vdere tl Lund, det er bedst jeg går, ellers blver hun bare ked af det. Men hende får du megen glæde af, hun er et meget levende barn, der er nem at komme kontakt med". Og væk var han. Jeg havde ventet, v havde kunnet sdde ldt snakke, så Chetana gradvs havde vænnet sg tl mg, så hun kke blev overladt tl en vld fremmed. Men væk var han. Jeg måtte grbe Chetana tage hende på armen. Hun skreg vldt ubehersket. Jeg slæbte hende med magt over Afgangshallen satte mg på en bænk med hende. Hun skreg sparkede fk tl sdst lov tl at lægge sg på gulvet. Det var bagende hedt. Jeg t de lange bukser af hende, hun sparkede nu et par små rbstrkkede babybenklæder en llle bomuldsbluse. Hun fortsatte helt ubehersket. En medarbejder fra et af luftfartsselskaberne så stuatonen var åbenbart klar over, hvad det drejede sg om, kom med en llle træhund, som han forsøgte at formlde hende med. Men den havde nu ngen nteresse, men er et stadgt mnde om den svære stund. Jæ lod hende fortsat lgge på jorden, kontaktede hende jævnlgt forsøgte at få hende op på skødet, men først efter en tmes td kunne hun holde op med at skrge fandt sg at få ldt pæremos fra en dåse. Hun hkstede af, alt mens hun spste uden at forsøge atfå kontakt med mg. Da v var færdge, t v hnanden hånden gk langsomt over lndenrgsgården. Da v kom herover var der endnu lang td nden vort fly gk, v satte os rolgt på en stol. Så begyndte tårerne at løbe. Fuldstændg tavs opgvende sad hun der på mt skød lod tårerne lydløst få frt løb. På et tdspunkt måtte jeg have købt en bllet tl hende, jeg fk mange medfølende ord om, hvor synd det var for hende, et mere ulykkelgt barn havde man da aldrg set. Flere rejsende kom så småsnakkede gav os ldt chocolade, hvad man ellers mente kunne hjælpe en llle ulykkelg pge. Mndst en tme gav hun sg helt hen sorgen, men så lvede hun allgevel op. Pludselg gk hun ned fra mt sk@d, begyndte at spadsere rundt, sang legede - så med eet stak hunaf fra mg. Legen var begyndt. Nu skulle hun se, om det var een, der vlle "beholde hende" eller hvad. Og jeg måtte løbe. Dørene stod jo på vd gab sådan en solhed dag, jeg fk nu nok at gøre med at løbe efter hende tl alle sder. De forskellge, der havde vst deres sympat, kom nu gen udtrykte deres glæ11
de over, at humøret havde vendt sg. Senere kælede hun med mg madede mg med en kks. Endelg afgk vort fly da, jeg husker faktsk ntetfra flyturen hjem. På veen hjem blen måtte v holde tsse en grøftekant, da følte jeg faktsk, v var gode venner. Så snart v kom nd garagen kom Nanda gav sn lllesøster et knus, Bente Jakob. Nu skete der jo så det, som jeg altd fraråder folk. Gæster hjemmet. Husnoderen tager sg af de huslge plgter, mn søster gk rundt med Chetana, så da mn søster nle dage efter skulle rejse, fk Chetana endnu en stor skuffelse. For det var faktsk hende, hun havde knyttet sg tl. Mens Chetana var lnden, fk jeg en psykolerklærng, der oplyste, at hun havde en depreson. Den mærkede jeg nu kke net tl. Men jeg havde heller kke td tl at være agttagende. Et nyt barn huset medfører lægebesøg o.m.m. Og der er nok at tage fat på. Hun var knap 5 år gammel, men på størrelse med en dansk 2årg, 12 kg 94 cm. Hun var kke egentlg underernæret, men kunne kke løfte armene op over hovedet ved egen hjælp. Hun var meget lys tl Nandas store skuffelse, da hun havde håbet på en "brun lllesøster". Det lyse forsvandt efter adskllge måneder. Hendes blodprocent var meget lav,65, den blev kke højere, selv om v gav hende jerntlskud alle mulge former. Men pludselg var den der. Det vste sg, at blodprocenten kke stger, så længe barnet er underernæret, da stofferne jerntlskuddet kke kan udnyttes. Hun fk lov at sove sn egen seng de første nætter, mens Nanda fortsat sov hos mg, net hun var begyndt på ndenfor det sdste år før Chetanas ankomst. Men så en dag, da v var på højskolen, hvor jeg ledede et adoptonskursus, fandt jeg hende lggende sovende en llle weekcndkuffert, v har. Hun var faldet ud af sengen, sov vdere kufferten. Da jeg t hende op, opdagede jeg, hvor kold hun var. Underernærede børn har en meget lav legemstemperatur! Og efter den dag t jeg hende nd mn seng, hvorledes det lykkedes mg, at få Nanda tl at sove alene, ved jeg kke, men jeg gjorde det hvert fald. Længe efter fandt v ud af at sætte to senge sammen, så v alle tre kunne sove sammen, det var bedre. Ja, hvorfor vlle jeg have to børn? Rent egostsk var det, ford oplevelsen af det første barns ankomst var så stor, at jeg vlle opleve det gen. Det var en ekstase. lnden, hvor jeg var så senstv overfor alt, alle ndtryk gennem sanserne var forstærkede, tl den første perode, hvor jeg kke sansede om det var dag eller nat. Jeg græd af glæde om natten, skrev dagb lange baner, var helt opslugt af at regstrere mne egne reaktoner. Men ekstasen kom slet kke denne gang. Jeg tror, Chetana hørte tl huset allerede dagen efter. Kun gæster kunne få mg tl at nteressere mg specelt for hende dette, at jeg havde fået et nyt barn. Hun gled smpelthen nd hele menagen, som hun skulle. Men det, der så skete denne gang, var, at jeg kunne koncentrere mg om hende hendes reaktoner, men slet kke anvendte td eller tanker på at regstrere mne egne. F.eks. var det skønt - for at sge det på den måde - at kunne sdde afslappet på en stol, når hun t en skrgetur over alt det nye uforståelge over savnet af det, der engang havde været, afvente, at hun fk raset ud,vente være parat tl at tage hende op, så snart hun havde afreageret. Da Nanda var llle forsøgte jeg alt mellem hmmel jord tl sdst at bremse hendæ udbrud med et klask enden. Denne gang satte jeg mg afventende, hvor som helst. F.eks. sad jeg skolegården hos hende, mens Nanda var tl sn første skoletme, få dage efter hendes ankomst. Hun skreg hver gang v kom et nyt sted. Forståelgt. Men helt holde os hjemme kunne v jo kke. Børnehavepladsen fra 1. august havde v, v t den brug. V gk derover en tmestd hver dag efterhånden ldt flere 12 tmer alt eftersom tden gk. Hun hægtede sg på en af medhjælperne, der den dag dag undrer sg over, hvorledes de egentlg kommunkerede. Men hvert fald fandt de hurrgt ud af, at venner var de, når hun fk et stykke franskbrød. Sulten var hun jo altd. Spret gk det let med. Hun snakkede uafbrudt, modsat Nanda, der nærrnest fk medldenhed med mg, der ntet forstod, pegede lærte sg at drgere rundt med mg på den måde. Chetana snakkede uafbrudt. Når jeg havde hende bag på cyklen hjem fra børnehaven, måtte jeg trække cyklen for at kunne se på hende, når hun berettede. lnden hun havde været her 3 måneder, kunne hun svare telefonen kommunkere forståelgt med vllge fremmede. Nen famlen påstod, at kun v selv forstod hende. Men der var så andre, der forstod hende- Hun havde så en anden egenskab, som jeg kke havde kendt hos børn før. Et meget llle søvnbehov! Hun sov sjældent før kl. 1 om natten. Ofte var klokken mere. Når Nanda sov trygt fredelgt, snakkede hun l@s. Hun fortalte om oplevelser lnden massevs. Hun fortalte om sn mor, der havde en llle baby, der fk bryst. Senere havde moderen to babyer. Jeg ved jo kke hvor meget, der er sandt, af det hun fortalte, men enkelte tldragelser er skkert helt rgtge, f.eks. at de små børn tssede på gulvet legede med fngrene 'det,bagefter. Også at hun havde et tæppe, der var så llle, at når hun trak det op mod skuldrene, stak benene ud, når hun havde benene under det, var kroppen udenfor. v en dag havde børnehaven på spurgte et begavet "Jo", svarede Chetana, "han er stor har et stort hår så har han ur på". Aret efter på vor vej tl adoptonskursus Sverge, kom jeg tl at fortælle, at hendes "store mand" boede Lund. Ved denne oplysnng forlangte hun at træffe ham, men da jeg kke kunne Da besøg, hovede straks: "Chetana, har du ngen tar?" huske hans navn, derfor kke kunneslå ham op en telefonb, måtte jeg afvse hende. Hendes gråd fortvvlelse var så denne gang langvarg ægte. Da det værste var ovre, sagde hun: "Mor, det er kke, ford jeg er ked af at bo hos dg, men jeg vl gerne spørge ham, om han er mn far, hvs han er det, vl jeg have at vde, om han vl have, jeg skal bo hos dg eller jeg skal bo hos ham". Så længe efter, efter at adoptonen var orden, var hun fortsat selv tvvl om, hvor hun skulle være. Da v kom hjem opt v en korrespondance med ham, som hun har været tlfreds med. Nu er det et årstd sden, v har været forbndelse med ham, men hun har heller kke net behov for det for tden. Men Chetana vokede hurtgt. 5 år gammel (14.10.76) 97 cm 13 kg, 6 år gammel, 107 cm 1 5,5 kg. Fra mn dagb ser jeg så, at først september 77 var blodprocenten 95 v ophørte med jerntabletter, 14 måneder efter ankomsten. Chetana er nu en stor I års pge, der går 2. klasse, et år bagefter på grund af alderen ved ankomsten. Hun har vst sg at svare tl Perres observaton. En dejlg åben pge, som jeg vlle få megen glæde af. Hun er en meget kvk, lvlg, ntellgent kontaktstærk pge. Hun kan formulere sne følelser, er formdlende mæglende blandt kammerater, mere moden end svarende tl alderen. På den anden sde er hun fortsat meget afhængg af mg, kalder hver eneste nat på mg. Hun trænger fortsat tl mellemmåltder, kan kun rumme små portoner af gangen. Men hun må sges at være et meget nemt barn. Gerda Skovmand Madsen
GITA påbegyndt den l'l' jul 1974' Uddrag af dagbsoptegnelser, 90 cm lang' kom tl os' Hun gaåmel,12kg O, Ct-r, 5 år kunne en llle btte, btte smule engelsk' Hun lå sov un. rr. På Arlanda. Først så jeg hende kke' for at vække henhende å" Lt t*ppu. Stewardessen ruskede begyndte at tårerne vågnede, Hun Je, aet va forskrækkelgt. "Don't sagde: tårer tørrede sad bare Jeg øue lyotøst. fn' var så llle.?v". "g vdste kke om hun forstod. Hun Verdens mndste hænder. "Nce" Hjemme om aftenen... Gta kggede på st t0l. Sagde forsden lgge' det lod fnt sammen det lagde altng, om søgte jeg at lægge hende. Hun lå nydelgt sn seng sagde ngentng. Jeg gk ud. Hun kom straks efter ud' ført det fnestå blomstrede skørt under natkjolen. Efter en stund forsøgte v at lægge hende gen. Hun var jo dødtræt' Men så begyndte tårerne at løbe, først lydløst sagte, men sden mere mere, højere højere. Hun græd græd. Hun sagde: "Want go Leena". (Hun vlle hjem tl Leena, moderen plejefamlen, hror nun havde været et halvt år). 09 hun græd' Stakkels unge, så ensom verden. Hun vlle absolut kke sove' Hun var spåndt, man kunne kke nå nd tl hende trøste hende' Hun forsøgte at tage sko på gå. Tl sdst fk hun lov at være oppe. f Z. ;utl. Hun faldt tl sdst søvn mellem os vore senge' Jeg vågnede mange gange løbet af natten så hende lgge der' endelg hos os, så llle brun. Da hun vågnede, sendte hun os et stort sml, var glad' V t tl by"n k@bte sko- Hun går så dårlgt, hendes sandaler er nok for små. "Gta Det er helt utrolgt. Hun kan lde os. Sagde det spontant: Johan' lke Gta Adam' Gta lke Pappa. lke Mamma. Gta lke Gta lke house". Badet blev utrolgt. Adam badede først vste hende' hvorledes man vasker håret. Senere var det Gtas tur' Hun t selv Lo vldt' shampo gned det nd over hele kroppen håret' sg' så over det hældte vand, Senee t hun et krus med blot' Hun lo munden' vand øjnene hun fk shampo v roste hende. Sært, at det kke sved hendes Ojne' Hun spste tl hun kastede op. 13. jul. Hun går dårlgt. Det hjælper kke-med nye sko' Man på knæ+ må bære hende det meste af tden. Hun må støtte sg selv' blen nd stge kke Hun kan gå af trappen. op ne for at ple' Jeg havde-ventet, at hun vlle være stærkere efter 112år jehjemmet. frn Utu, skrækslagen dag, da Johan kom hen mod hende med et træsværd: "Beatng. Don't lke t' Stck comng"' Aftenerne er rædsomme. Jeg må holde hende sengen med burmagt. Hun vl kke sove, skønt hun er vanvttg træt' Hun jeg kamp den orker eller hun de ove tl mddag, men hverken mere end en gang døgnet. Hun har grmme at på,rrne ben. Og store ar på kroppen' Hun ser fygtelg ud- Først vovede jeg knapt nok at røre dem' vdstekkeomdetvarsår.mavenerhårdstor.menhuner grl' utrolgt fn. Sger, at hun kan lde os: "Mamma good pappa good grl". 16. jul. Hun spser ustandselgt. Ofte ser hun ulykkelg ud' Det er spørger jeg om, hvad der er vejen, svarer hun kke' kan Man det' af ked er håblåst åt få hende tl at svare, når hun man' Sp6rger selv' sg kke nå hende, hun trækker sg nd hun svarer hun flere gange: "Bread". Jeg spekulerer på' om dete.r at er tydelgt' Det for mg. å fred for at det kke sger belastende for hende med alle mne spørgsmål' Får hun brod' blver hun glad. Tl gør mddaj spser hun enormt. Kaster senere op' Hvad man? Hun er urolg gnaven mellem måltderne. Går om' krng mugger er kke tl at få kontakt med. V hr nok spurgt hende for tt, om hun vlle have mad' Det vrker vældgt belastende for hende overhovedet at tage stl' lng tl det, hun blver spurgt om. Måske forstår hun kke? Hun er hdg - på defensven, hvs andre børn blver for nærgående. Hvæser da: "Don't touch" som en gal kat. Mod mg er hun meget kælen myg' Om dagen har hun en hård gennemtrængende røst. Skrgende. Men om natten, når jeg tager hende op for at tsse, taler hun blødt ldt hæst' 18. jul. Jublæum! Hun har været her en uge. "Uforklarlge grådånfald", som v er blevet advaret om, her har v dem. Uorklarlge forresten? De er vel nok så torklarlge. Bortset fra, at man jo kke ved, hvorfor ungen græder lge øjeblkket. Rædsel. Længsel. Efter hvemt Ensomhedsfølelse? Det lyder, som om hun græder. Men tårer kommer der kke' Hun er urolg, kaster med hovedet, mumler, sdder ldt på skødet, glder ned gen, stller sg hen med ansgtet mod en væg eller så. Man får ngen kontakt. Hun undvger. Det slutter oftest med, at hun begynder at plle ved net, sden blver hun pludselg glad gen. På en måde er det skønt, at hun begynder at hlv,e, en smule ked af det. Det er jo mere normalt end den bestandge glatte facade. Men arbejdsomt er det. Jeg er vant tl at kunne trøste en unge' men her kan eg ntet gøre. Det bekymrer så drengene' Drengene er utrolgt betagede af hende utrolgt jaloux. Hun tager jo al td. Man må holde på hende hele tden. ts. jut. Sov gjorde hun fnt. Naturlgvs hos mg, al fald' forb. Hun spurgte: "Tax?" Jeg så. at det var En traktor en traktor. "What for?" Stakkels unge, der kke kan få et ordentlgt svar på nentng' Hun er jo så vdebæærlg. At hun kke blver træt af at sp6rge, når hun aldrg får svar, hun forstår. Formodentlg var det lgekørte sådan lnden. Hvor skal det blve dejlgt, når hun får et spr. 20. jul. Hendes forhold tl brødrene er ulykkelgt. De dyrker henåe som en afgud vl gerne holde hende, holde om hende lege. Men hun tåler kke tlnærmelser. Hun hvæser ad dem' så snart de kommer nærheden. De er tålmodge, men Johan vl kke drlles, forståelgt nok' Hun surmuler evgheder, får hun kke det, hun peger på' Hun vrker utrolg ængstelg. Hun afprøver os antagelg, forsøger at fnde ud af, hvor langt hun kan gå, hvor langt man kan komme ved at kæmpe. Hun er jo stærk seg, så. Mndst hundrede gange om dagen (overdrevent måske), sger hun: "Gta gong, Mamma cryng" for derefter at marchere afsted. Jeg laåer da, som om eg er fortvvlet græder' OS så skal jeg blve vanvttg glad, når hun kommer tlbage' Jeg vover kke at lade være at lege denne leg med hende' Den vrker utrolg vgtg for hende. Hun leger den ntensvt, når v har besø9' så jeg kke har en chance for at snakke. V sakker måske for meget engelsk med hende' Men når hun spørger så meget, er der jo større chance for, at hun forstår *urjt. Det er jo vgtgt, at v får kontakt med hnanden' Men når hun er ked af det, går det overhovedet kke' Hun lukker sg nde. Johan har snappet en del engelske ord op, som han nppgt anvender. Adam taler svensk med hende. hun {orr# oåt nenlunde lgeså godt. Johans engelske ord er med "stærk ndsk bojnng". Når Gta er utlnærmelg, ø hun fuldkommen utlnærmelg. Ellers er hun på toppen' Hun er hmmelsk dejlg. Det er vrke' lg kke svært at holde af hende. Hun er utrolg kvk vågen observerende. 13
Alderenundrervosover.Hunskalværelgefem,tremåneder os hur- Ådam. Det vrker helt utrolst' Hun er kvk g fatter let. Hun går langsomt, men hu.n er meget blød foppun. Stadg vældg svag musklerne' Hun kan træde en nåt. un er på størrelse med en to-årg, men hun ser ældre ud' Folk gætter på tre, men jeg tror hun er 4, men absolut kke 5' ;;;;;^; V mj forsøge at ændre alderen. Hun leger som en to-årg. Ttttåorte. Hun kan kke lege selv, ved kke, hvad hun g0r' Det er arbejd- somt, for hun skal sættes gang hele tden. 23. jul. Hun redegor for vores dagrtual flere gange daglgt' "Stå op, børste tænder, klæde sg på, spse brød" o.lgn' Det er vel en måde at få orden på den nye verden på. 25. jul. V modellerede, børnene jeg. For Gta var det første gang. Hun lavede mad, selvfølgelg. I dag er gået vældg fnt. Hun har kke grædt sluttet sg nde har surmulet net mndre. Hvordan skulle det gå uden drengene? Vst blver de forsømte nu, hun tager jo al td, men de klarer sg nok. Gta har jo brug for det her. Og jeg har så brug for det, så meget td, som jeg kke har fået med hende. lndmellem har jeg lyst tl at knuse hende så længe, at det kan gælde for al den td, v kke har haft sammen, som hun har haft uden at få et kærtegn. Skønt, at hun kan lde at blve kålet for puslet om. Hun suger det tl sg. Er umættelg. Jeg har så brug for det' Hvorfor har ngen sagt, at forældrene så må ndhente det forgangne? 27. jul. Hver gang jeg reder mt hår, spørger hun urolgt: 'Where are you gong?" I dag har hun sagt: "Værsgo" 'Tak, mor". Hun vrker meget velopdragen. D kræver hun, at man taler om, hvor dygtg hun er hele tden. Hun græder mndre nu, men altd før maden. Måske er det sult eller en slags spændng før maden. ZS. jut. Gammel bekendt. V kgger kke hvert sekund på hende mere. Hun kan fortsat surmule græde, hvs hun kke får brød f.eks. før maden. Forstår hun kke, at hun snart skal spse? Eller er hun vrkelg så umættelg sulten fpr måltderne? Eller vækker små sultfornemmelser store tl lve? 30. jul. Lge nden mddagen sagde jeg tl Gta: "Åh, hvor er jeg sulten". Hun svarede: "Gta not hungry, not cryng". Hvor hun d kæmper, den unge. Hun er helt utrolg. Tl sdst fandt hun frem tl, at hun var "full hungry, not cryng"lndmellem føtes det, som om hun satser på, at der her skal fungere. 31. jul. V skulle tl kaffeselskab, jeg gav Gta en fn kjole på t selv bluse, buker trøje på. Hun blev msfornø.et med, at jeg fk så mange tng på. Men det lykkedes at afværge et udbrud ved at gve hende et par ekstra underskørter på. Blver hun vred eller ked af det, sger hun: "Don't laugh". Det er der jo ngen, der g0r. Hun er meget stolt. Når hun er ked af det, forsøger hun aldrg at forklare. Når v har mest brug for det, kan v slet kke nå nd tl hnanden. Hun kæmper vrkelg for kke at surmule om mad. Jeg ved kke, hvad der er værst: At se på hendes surmuler eller hendes forsøg på at beherske sg. Hun vrder sg laver grmasser. Hvor hun d kæmper. De første blåbær, hun plukkede, delte hun ud tl andre. Hvor kunne hun? Hun kan lde blåbær det er jo mad? Ofte for- står jeg ngentng. Johan skrver breve tl hende, som han lægger brevbakken, for hun er glad for breve. Hun er så henrvende. Jeg skrver næsten bare om mg Gta. De andre blver bfgurer. Men det skyldes, at det faktsk mest gælder hende mg. Den folelsesmæssge karussel - bjerg- dal-bane er mellem os. Jeg tror, hun oplever de andre som hyggelge så, men at det er mellem hehde mg, v skal nå frem tl et slags 14 forhold. 6. aug. Vor leg har ændret splleregler. Nu leger hun, at hun skal rejse tl lnden. Jæ skal græde, hun skal ændre haclrrtnng, knuse mg sge: "Lke t, Mamma". 7. åug. Gte hvæser kke længere ad sne brødre. Hun er så ophørt med, at skvaldre et væk. Nu gør hun det bare mægtg tt. Hun er holdt op med at redegøre for dagsprrammet. Nu spørger hun mere om, hvad v skal lave stedet for. Hun beretter kke længere 20 gange daglgt om, hvorledes hun kom med flyvemasknen, græd, mor bar hende, kørte bl, badede etc' Nle gange daglgt synes at være tlstrækkelgt. I begyndelsen troede v, at hun var bange for at sove, hun var så forfærdelg fortvvlet. Men nu kan hun sove selv, allerede. Hun er vrkelg en meget stolt person. Hun har en selvbevdsthed kampevne som gør, at man respekterer hende. Der fndes vrkelg ntet kuet ved hende. 13. aug. V var på børneklnkken. Hun nærmer sg tng hjemme ude på samme måde. Skelner kke mellem vort andres. Hun forsø9te at - det lykkedes l]ende - at charmere sygeplejerskerne. Hun forsøger altd at charmere udenforstående, men det vrker, som om hun ved, hvert fald teoretsk, at hun hører tl hos os. Men næppe følelsesmæssgt' Hun vrker, som var hun på gennemrejse, men så sandelg på en morsom staton. Jeg længes efter, at hun skal føle sg hjemme. t 't Hun blev målt vejet. På babyvægten. Jeg følte mg forulempet på hendes vegne. Hun var død, hvs hun havde forstået det. Hun har taget 4 klo på sden hun kom. Hjælp! 19. aug. Hun kæmper for at være tlpas. Nejer takker for maden. Påpeger, at hun er en dygtg pge. Det krymper sg mg. Spret er helt utrolgt nu. Den smule engelsk hun kan, går over svensk nu. Hun bøjer engelske ord på svensk. 24. aug. Hun følger mg fortsat hælene. Hun behøver vrkelg sn mor. Men det er ret besværlgt for mg, for hun går så langsomt op ned ad trapper, hun blver fortvvlet, hvs hun kommer for langt bagefter. Det er så besværlgt, at hun ustandselgt spørger om, hvad v skal lave. "And then?" "And then?" Jeg ved jo kkehvlken rækkefølge, jeg vl gøre tngene. Hun vl have hver detalje arbejdsprrammet klar, enhver afugelse gør hende urolg. Hun er begyndt at provokere mg. Hun gør det meget tydelgt, så jeg er bevdst om, hvad hun gør. Men tl slut blver jeg vred eller ked af det, for hun gver sg aldrg. Jo, når jeg kke kan beherske mg længere. Så stortuder hun trækker sg nd sn skal. Jeg forsøger at trøste hende, men hun blver mere besværlg. Jeg kan kke lade hende være. Hun er så ensom, jeg må nå hende. Blver jeg ked af det så begynder at græde, blver hun blødere. Det vrker, som om hun har brug for, at jeg vrkelg bryder mg om hende. Det er besværlgt. Gustav provokerer hun aldrg. Han er OK, men hun bryder sg kke drekte om ham. Godt gjort, at han holder tl det, det kunne jeg kke. 31. aug. Blver v vrede på en af drengene, blver Gta med det samme eksemplarsk. Desuden er det sket, at hun er blevet stlle. De sdste dage har Adam Gta leget meget sammen. De er jævnaldrende på sn vs, skønt Adam selvfølgelg kan meget mere. Det er vrkelg forkert at sge, at hun kke kan net. Men det hun kan, tæller kke her. Hun har f.eks. vst os, hvorledes man spser med fngrene, når man sdder skrædderstllng på gulvet, hvorledes man hælder vand over sg, når man bader, o.lgn. I nat sov hun sn egen seng for første gang. Hun får stadg ondt arme ben ved anstrengelser som at gå omkrng kvarteret, men hun forsøger selv at gå omkrng udenfor kke køre vn så meget. V har haft nle grmme dage, hvor Gta provokerede mg tl jeg blev vred. Da blev hun selv helt fortvvlet forsvandt sn