MINK ØKONOMI, SKAT OG FINANSIERING Hvordan optimerer jeg min økonomi, sikrer min finansiering og planlægger min skat. Mandag den 10. oktober kl. 19.00 22.30 Aftenens indlæg sætter fokus på indtjening, skat og finansiering i dansk minkproduktion.
PROGRAM 19.00 Velkomst og info om temaaftenen, v. Peter Jørgensen, Gefion 19.10 Forbedring af skindproduktionen og avlsresultatet, v. Michael Sønderup, Kopenhagen Fur Farmmappen 2016 - mit praktiske styringsværktøj til at skabe resultater på farmen 20.00 Pause, kaffe og kage/frugt 20.30 Hvad gør jeg når jeg har tjent kronerne? v. Martin L. Hansen, Gefion Skattemæssige udfordringer, nye VSO-regler, skattestrategier. 21.20 Valg og sammensætning af mine lån. V. Klaus Pedersen, Gefion Rente, risiko, afdragsprofil, swap, renteloft/-gulv og alternative finansieringskilder. 22.00 Afslutning og gå-hjem-bajer 22.30 Gefion lukker og slukker 2
HVAD GØR JEG NÅR JEG HAR TJENT KRONERNE? Skattemæssige udfordringer, nye VSO-regler, skattestrategier V/ Martin Lennart Hansen, Gefion
Dagsorden - Skattestrategi - Virksomhedsordningen, herunder stramninger - Huskeregler og gode råd I er meget velkomne til at stille spørgsmål løbende 4
Skattestrategi Hvad er en skattestrategi? Er en skattestrategi uforanderlig eller ændrer den sig over tid? Er den skriftlig? Har alle landmænd behov for en skattestrategi? 5
HVORDAN SER EN SKATTESTRATEGI UD ER DEN SKRIFTLIG OG ÆNDRER DEN SIG OVER TID? En skattestrategi bør normalt være skriftlig Den skal ikke nødvendigvis være særligt omfattende eller detaljeret Den vil ændre sig over tid Derfor er det vigtigt at rådgiver og landmand hvert år gennemgår og tilretter den nedskrevne strategiplan, f.eks. i forbindelse med gennemgang af skatteregnskabet 6
HAR ALLE LANDMÆND BEHOV FOR EN SKATTESTRATEGI? Ja, alle landmænd har behov for at have en skattestrategi Store og mellemstore landbrugsvirksomheder Deltidslandbrug (f.eks. hobby-problem) Allerede før og i forbindelse med etablering har man behov for en skattestrategi Skattestrategi i perioden med løbende drift, op til og omkring ophør/afvikling Skattestrategien er meget individuelt 7
Eksempler på skattestrategier Nedrivning af driftsbygninger nedrivningsmodne driftsbygninger Nedrivning foretages i år med stort overskud Ejet i over 5 år Kan med fordel gøres forud for en (familie)handel i stedet for efter 8
Eksempler på skattestrategier Vedligeholdelse af driftsbygninger forud for familiehandel Ejertid hos sælger i forhold til fradrag (opsat vedligehold) f. eks. udskiftning af tag på en stald Kan med fordel gøres forud for en familiehandel Skatteevne hos sælger 9
Eksempler på skattestrategier Udskydelse af beskatning ved salg Opsparing i VSO fortsat virksomhed Genanbringelse af avance i ny ejendom Indbetaling på ophørspension Anvende succession v. familiehandler/salg til nærmedarbejder 10
Eksempler på skattestrategi EXIT - strategi Undersøgelse fra SEGES viser følgende blandt dem der skal sælge/ejerskifte indenfor 5 år: 44 % har ikke lagt en exit-strategi 47 % har ikke klargjort deres virksomhed til skiftet 66 % kender ikke den reelle værdi af deres virksomhed 11
Eksempler på skattestrategi EXIT strategi Bør overvejes på et tidligt tidspunkt Et generationsskifte klares sjældent fra den ene dag til den anden Livet kan tage en uventet drejning En god idé at få skrevet strategien ned, og snakke med ens nærmeste om denne strategi 12
Virksomhedsordningen Størstedelen af vores kunder bliver beskattet efter reglerne om Virksomhedsskatteloven Overordnede formål med ordningen er at sidestille personlig drevet virksomheder med selskaber, blandt andet 22 % beskatning af overskud (personlig indkomst 41-56 %) 13
Virksomheds- og privatdel I jeres skatteregnskab vil i derfor også opleve, at balancen er delt op i en privat del og en virksomheds del I modsætning til selskaber kan virksomhedens penge bruges løbende til private udgifter uden, at der i princippet skal gives løn eller udbytte først En mellemregning holder styr på hvad virksomheden betaler for den selvstændige og omvendt Eksempel: Lønindtægt går ind på KK Ekempel: B-skat bliver betalt fra virksomheden KK Eksempel: Regning i Stark bliver betalt med privat dankort 14
Eksempler på private udgifter = hævninger: Privatforbrug Køb af privatbil Personlig skat Køb af aktier, investeringsbeviser mv.* Ydelser på private lån Pensionsindbetalinger Gaver til børn/udlån til børn mv. Private studieture Licens, aviser, jagttegn osv. 15 *Obligationer og lagerbeskattede værdipapirer kan godt ligge i virksomheden
Mellemregning, hævninger osv. 16
Mellemregning, hævninger osv. Hævet mere end der er tjent 17
Mellemregning, hævninger osv. Opsparing i VSO 18
Stramninger i Virksomhedsordningen 19
Ændringerne i Virksomhedsordningen 1. Begrænsning af virksomhedsopsparing Indskudskontoen skal fremover være mindst nul, hvis man vil foretage opsparing Indskudskontoen kan ses i et Ø90 regnskab i note 600 Gælder fra og med d. 11. juni 2014 Der er stadig reparationsmuligheder! 20
Ændringerne i Virksomhedsordningen 2. Beskatning af visse sikkerhedsstillelser Aktiver i VSO Gæld der ikke indgår i VSO Stilles til sikkerhed for 21
Saldo i kr. Ændringerne i Virksomhedsordningen 2. Privat gæld med sikkerhed i VSO aktiver - fortsat Privat konto med trækningsret på 1 mio. kr. - sikkerhed i form af pantebrev i virksomhedens aktiver på 1. mio. kr. 22 100000 50000 0-50000 -100000-150000 -200000-250000 Dato 1. januar 2015 1. februar 2015 1. marts 2015 1. april 2015 2. april 2015 1. maj 2015 1. juni 2015 1. juli 2015 1. august 2015 1. septem ber 2015 1. oktober 2015 1. novem ber 2015 1. decemb er 2015 Saldo 0 45000 30000 35000 34000-220000 20000 30000 25000 20000 30000 32000 35000 10000 Resultat: Hævning på 220.000 kr.!! (Laveste værdi af gældens eller sikkerhedsstillelsens størrelse)
Ændringerne i Virksomhedsordningen 3. Ændring af rentekorrektionssats Rentekorrektion: Hvis der både er en negativ indskudskonto og et negativ kapitalafkastgrundlag bliver der beregnet rentekorrektion (Note 600, 610 og 630 i skatteregnskabet) Satsen for beregningen stiger fra 2 pct. Til 5 pct. Det vil sige, at det bliver dyrere at have for meget gæld i VSO Gælder fra og med 2015 23
Ændringerne i Virksomhedsordningen Undtagelser Private lån med sikkerhed i VSO aktiver op til værdien af stuehuset medregnes ikke som privat gæld Bagatelgrænse på 500.000 kr.! Periode på 3 år og 4 mdr. til at afvikle gæld pr. 11/6 2014 med sikkerhed i VSO aktiver (ultimo 2017) 24
Ændringerne i Virksomhedsordningen Opsamling Vær meget opmærksom ved optagelse af gæld til køb af private aktiver, herunder sikkerhedsstillelse Pas på med kassekreditter og lign. Variable konti med trækningsret i privat med sikkerhed i virksomhedens aktiver Det bliver vanskeligere at manøvre sig igennem VSO Lovgrundlag stadig usikkert på nogle punkter! Kontakt Gefion ved fremtidige optagelse af gæld/refinansiering og køb af private aktiver 25
Huskeregler og gode råd Vær opmærksom ved køb af aktier, privat sommerhus og andre private investeringer medfører store hævninger At oparbejde en god buffer på mellemregningskontoen At passe på med sikkerhedsstillelse/kautioner kan medføre dummebøde Få lavet et kortperiodisk regnskab i november/december måned Få lavet skriftlig skattestrategi, exit-strategi mv. 26
Mange tak for ordet! Spørgsmål? 27
MINK ØKONOMI Finansiering Klaus Pedersen
29
Dagsorden Renter korte/lange Afdragsprofil Finansielle instrumenter Bidragssatser Alternative finansieringskilder 30
Landbrugets restgæld i realklreditinstitutterne, mio. kr. 2012 2013 2014 2015 Ændring 14-15 Restgælden i alt 275.820 275.145 276.872 276.826-46 Fastforrentet 29.297 29.008 33.157 37.176 4.019 Variabelt forrentet 246.522 246.138 243.715 239.651-4.064 Heraf CIBOR/CITA-lån 12.632 24.112 58.352 76.735 18.383 Heraf EURIBOR-lån 48.403 47.607 50.924 48.476-2.448 Heraf andre 185.487 174.419 134.439 114.439-20.000 Afdragsfrie lån 172.361 170.890 170.296 168.298-1.998 Lån med afdrag 103.458 104.254 106.576 108.527 1.951 Kilde: Gældsundersøgelsen
Variabelt forrentede låns andel af landbrugets årlige låntagning og restgæld hos realkreditinstitutterne, pct. 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Gældsundersøgelsen pct. Nyudlån Pct. af restgæld
Afdragsfrie låns andel af landbrugets årlige låntagning og restgæld, pct. 90% 80% 70% 60% 50% Bruttonyudlån Restgæld 40% 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Gældsundersøgelsen
Brutto og nettoinvesteringer for landbrug, gartneri og pelsdyr i bygninger, inventar og grundforbedringer, mia. kr. 16 14 12 Bruttoinvesteringer Nettoinvesteringer 10 8 6 4 2 0-2 -4 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Danmarks Statistik (JB2) Bemærkning: Regnskabstal 2015 for landbrug offentliggøres først i okt. 16
LANDBRUGETS ØKONOMISKE STYRKE, 2015 Gæld Høj gæld Likviditetsbehov Antal: 1.439 Andel: 13,0 % Høj gæld Likviditetsoverskud Antal: 2.863 Andel: 25,9 % Høj gæld (4.302 / 38,9 %) Lav gæld Likviditetsbehov Antal: 1.289 Andel: 11,7 % Lav gæld Likviditetsoverskud Antal: 5.455 Andel: 49,4 % 70 % Lav gæld (6.744 / 61,1 %) Likviditetsbehov (2.728 / 24,7 %) Likviditetsoverskud (8.318 / 75,3 %)
Udvikling i den 1-årige og den 30-årige realkreditrente Grafen viser den historiske udvikling i den korte og den lange rente 36
37 Aktuelle priser 3. oktober 2016 Variabelt forrentet lån Kurs Effektiv rente Kontant rente 1. års ydelse 1.års ydelse 1.års før skat før skat efter skat afdrag RD Cibor6 2020 100,55 1,14% 0,16% 44.286 41.956 33.512 RD Euribor3 2019 100,45 1,36% 0,36% 45.316 42.532 32.515 FlexKort 100,31 1,01% 0,00% 43.532 41.540 34.369 FlexLån F1 DKK 100,63 0,81% -0,27% 43.070 41.542 36.124 FlexLån F3 DKK 102,72 0,89% -0,11% 43.629 41.858 35.578 FlexLån F5 DKK 103,94 1,10% 0,08% 44.624 42.423 34.620 FlexLån F10 DKK 101,72 1,78% 0,80% 48.520 44.711 31.207 FlexLån F1 EUR 100,40 1,01% 0,20% 44.778 42.514 34.489 Fastforrentet lån Kurs Effektiv rente Kontant rente/ 1. års ydelse 1. års ydelse 1. års før skat pålydende rente før skat efter skat afdrag 2 % kontantlån 30 år 99,06 3,07% 2,07% 55.582 48.886 25.147 1,5 % kontantlån 30 år 94,91 2,88% 1,88% 54.388 48.126 25.924 1,5 % kontantlån 20 år 99,46 2,58% 1,56% 69.422 63.924 44.431 1 % kontantlån 15 år 99,39 2,12% 1,08% 83.870 79.464 63.841 0,5 % kontantlån 10 år 99,44 1,69% 0,61% 115.647 112.332 100.578 2 % obligationslån 30 år 99,06 3,08% 2,00% 55.676 49.023 25.678 1,5 % obligationslån 30 år 94,91 2,91% 1,50% 54.950 48.921 29.026 1,5 % obligationslån 20 år 99,46 2,58% 1,50% 69.496 64.040 44.939 1 % obligationslån 15 år 99,39 2,13% 1,00% 83.974 79.637 64.655 0,5 % obligationslån 10 år 99,44 1,69% 0,50% 115.705 112.493 101.678 Låneprovenue 1 mio. kr. Skatteprocent 23,5% og der regnes med et bidrag på 0,9%. Hvor intet andet er anført har lånet en løbetid på 30 år.
Rente p.a. 1,0% Kontantlånsrenter på FlexLån 0,8% 0,80% 0,6% 0,67% 0,4% 0,52% 0,2% 0,23% 0,33% 0,0% 0,08% -0,2% -0,10% -0,11% -0,06% -0,4% -0,27% F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 F8 F9 F10 38
Renter Skal vi overhovedet i fast rente? Hvad kan vi forvente os af renterne?
rentebund 1840 4,10 1841 4,00 1842 4,00 1843 3,90 1844 3,90 1845 3,90 1846 3,80 1847 3,80 1848 4,10 1886 4,10 1887 3,80 1888 3,70 1889 3,70 1890 3,80 1891 3,90 1892 4,00 1893 3,90 1894 3,80 1895 3,60 1896 3,60 1897 3,70 1898 3,70 1899 4,20 1944 4,10 1945 4,00 1946 3,90 1947 3,80 1948 4,20 2010 5,43 2011 3,94 2012 3,42 2013 3,69 2014???? 2015???? Top Bund Faselængde Top Faselængde Fuld Cyklus 1813 1847 34 år 1878 31 år 65 år 1878 1896 18 år 1925 29 år 47 år 1925 1947 22 år 1982 35 år 57 år 1982 (2014-2015) (32-33 år) Gennemsnit 24,33 år 31,66 år 56,33 år
Den absolutte rentebund ligger meget før det optimale konverteringstidspunkt.
42 Renteprognose Låntype Helårsrenter Rentetilpasning Prognose for helårsrenter om 03-10-2016 1. januar 2017 3 mdr. 6 mdr. 12 mdr. FlexLån F1 DKK -0,15% -0,25% - 0,05% -0,3% - 0,1% -0,3% - 0,1% -0,4% - 0,3% FlexLån F3 DKK -0,08% -0,20% - 0,10% -0,2% - 0,1% -0,3% - 0,2% -0,4% - 0,3% FlexLån F5 DKK 0,17% 0,03% - 0,33% 0,0% - 0,3% 0,0% - 0,4% 0,0% - 0,6% FlexLån F10 DKK 0,80% 0,8% - 1,1% 0,9% - 1,3% 1,1% - 1,7% FlexLån F1 EUR 0,30% -0,25% - 0,05% -0,3% - 0,1% -0,3% - 0,1% -0,4% - 0,3% Obligationskurs Prognose for obligationskurs om 03-10-2016 3 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 2 % obligationslån 30 år 99,06 96,7-99,1 94,6-97,8 92,9-97,6 1,5 % obligationslån 20 år 99,46 98,2-100,1 96,7-99,3 94,8-98,7 2,5 % Obligationslån 30 år 102,17 100,5-102,0 99,0-101,0 98,1-101,1 Swap-renter Prognose for swap-renten om 03-10-2016 3 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 5-årig swap rentesats DKK 0,10% 0,12% 0,12% 0,20% 10-årig swap rentesats DKK 0,53% 0,55% 0,70% 1,00% 5-årig swap rentesats EUR -0,16% -0,10% -0,10% -0,05% 10-årig swap rentesats EUR 0,25% 0,30% 0,40% 0,70% Markedsrenter Prognose for udvalgte markedsrenter om 03-10-2016 3 mdr. 6 mdr. 12 mdr. CIBOR6-0,05% -0,05% -0,05% 0,03% EURIBOR3-0,30% -0,30% -0,30% -0,30% 6M Cita* -0,45% -0,48% -0,40% -0,40% Indskudsbevisrente -0,65% -0,65% -0,65% -0,65% Anm.: Kolonnerne for FlexLån angiver helårsrenterne og viser således ikke, hvad vi forventer, at renten på et nyt FlexLån ligger på om fx 3 måneder, da dette normalt ikke vil være en 12-måneders rente. I kolonnen Rentetilpasning kan du se vores forventning til hvad renten ender på ved den kommende rentetilpasning.. Ved helårsrenten er der brugt en kursskæring på 0,30 kurspoint for FlexLån F1 og F2, og 0,20 kurspoint for FlexLån F3-F10 * Denne viser den rene CITA rente og ikke rente på FlexKort. Renten på FlexKort fastsættes som 6M CITA plus tillæg. Tillægget varierer alt efter hvilken fondskode man har fået udbetalt FlexKort
Lempelig pengepolitik gennem mange år
Finansieringsstrategi Skriftlig/operationel Hvem stoler vi på f.eks Agromarkets Hold fast i strategien Banker og krf-foreninger efterspørger strategier 44
Realkreditlån baseret på pengemarkedssatser Overordnet findes 3 typer realkreditlån baseret på pengemarkedssatser. Euribor-baseret lån CIBOR-baseret lån CITA-baseret lån
Afdragsprofil Udgangspunktet er at der afdrages på den dyreste gæld d.v.s. bankgæld og anden løs gæld Kreditforeningen kræver ofte at der også afdrages på den faste gæld Der bør afdrages mindst svarende til de driftsmæssige afskrivninger 46
Nuværende gæld
Nuværende gæld
Alternativ
Swap 51
52
CIBOR 6M lån swappes til fast DKK-rente i 10 år Låntager CIBOR 6M Realkredit lån 10-årig DKK 0,54 % CIBOR 6M -0,03 % + marginal 0,25 % = 0,79 % Banken Rente Merrente 0,82 % Ned Op Markedsværdi Op Ned
Bidragssatser 54
Bidragssatser for heltidslandbrug, pct. 45 40 35 2012 2013 2014 2015 30 25 20 15 10 5 0 Kilde: SEGES
Alternative finansieringskilder 56
Andre finansieringsformer Landbrugets FinansieringsBank Vækstfonden Dansk LandbrugsKapital AP pension Crowdfunding Ekstern investor/nuværende ejer Erhvervsobligationer (Sælger)pantebreve 57..
Krav til finansieringstager Afhænger af låneformål Generelt krav om egenkapitalfinansiering på 20-30 pct. ved store investeringer/ejerskifte Bedste 1/3 58..
Landbrugets finansieringsbank 59..
Landbrugets finansieringsbank 60..
Landbrugets finansieringsbank Krav til landmand og bedrift ved rekonstruktion: 61..
Landbrugets finansieringsbank 62..
vækstfonden + Etableringslån til landmænd 63..
vækstfonden 64..
vækstfonden 65..
Dansk landbrugskapital Startkapital: 2 mia. kr. Dansk LandbrugsKapital vil bl.a. kunne skyde egenkapital ind i selskaber, der har til formål at udøve landbrugsvirksomhed, herunder landbrugsbedrifter og konkrete udviklingsprojekter. 66... 11. oktober 2016
Dansk landbrugskapital 67..
Ap pension 68..
Ap pension Business as usual Venter på at priserne sætter sig 69..
Crowdfunding Få massen til at hjælpe med finansieringen Kilde: http://ernestbarbaric.com/non-profit-guide-to-crowdfunding/ 70... 11. oktober 2016
Crowdfunding krav til udbyder En god historie / god investeringscase Gennemarbejdet materiale 71..
Ekstern investor/nuværende ejer Ekstern investor eller nuværende ejer bidrager helt eller delvist med finansiering 100 % køb af ejendom, som efterfølgende forpagtes ud Delvis finansiering i form af køb af jord Kompagniskab ved oprettelse af selskab Direkte finansiering Egenkapital til køb af bedrift eller hjælp til investeringslån Direkte lån til køb af bedrift eller investeringer 72..
Spørgsmål 73