Forretningsplan og forretningsmodel for Praktikcentret version 3. - Februar 2016 Aarhus Business College

Forretningsplan og forretningsmodel for Praktikcentret version 3. - Februar 2016 Aarhus Business College 2016-2020

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Del A. Forretningsplan for Aarhus Business Colleges Praktikcenter 2016-2020... 5 1 Indledning... 5 2 Formål... 5 3 Vision... 5 4 Værdier... 6 5 Strategiske indsatsområder og mål... 7 6 Lokale målgrupper... 8 6.1 Lokal befolkningsdemografi... 8 Figur 1 Fremskrivning af befolkningstilvæksten 2013-2023... 9 6.2 Erhvervsudviklingen i Aarhus... 9 6.3... 9 6.4 Elevmålgrupperne... 10 7 Organisation... 11 8 Praktikcenter funktioner... 12 8.1 Praktikpladsopsøgende arbejde... 13 9 Infrastruktur... 18 9.1 Placering... 18 9.2 Lokaleforhold... 18 10 Undervisningsplan... 23 11 Samarbejdsrelationer... 25 11.1 Lokalt og regionalt samarbejde... 25 11.2 Nationalt samarbejde... 27 11.3 Internationalt samarbejde... 27 11.4 Kompetenceudvikling... 28 12 Andre arbejdsbetingelser, operationelle processer og politikker... 28 12.1 Personalepolitik... 29 12.2 Stresspolitik... 29 Del B. Forretningsmodel for Praktikcentret... 30 13 Økonomistyring... 30 14 Taksonomistyring... 31 15 Administrativ styring og systemer... 31 16 Kvalitetsstyring... 32 16.1 Medarbejdertrivsel med handlingsplan... 32 16.2 Kompetenceudvikling af medarbejdere... 34 16.3 Kvalitetssikring af praktik... 34 16.4 Sikring af virksomhedsnær praksis... 35 2

Økonomi... 35 Milepæle for reception og økonomi... 35 ERP/økonomiadministrativt system... 35 Danløn... 35 Regneark... 36 Andre systemer... 36 Datadisciplin og oprydning på lokale drev.... 36 17 Andre kvalitetssikringssystemer... 36 17.1 Elevplan.dk... 36 3

Forretningsplan DEL A Nærværende dokument samt vedlagte bilag udgør Aarhus Business Colleges forretningsplan (A) og forretningsmodel (B). Forretningsplanen indeholder beskrivelser af formål, værdier, strategi, målgrupper, organisation, infrastruktur, undervisningsplan samt væsentlige politikker og procedurer. I del B er forretningsmodellen beskrevet med fokus på de styringsmæssige forhold omkring praktikcentret, herunder økonomi og kvalitet. 4

Del A. Forretningsplan for Aarhus Business Colleges Praktikcenter 2016-2020 1 Indledning Del A: Forretningsplan. Beskriver formål, strategi, struktur, indhold for Praktik Centeret på Aarhus Business College. Del B: Forretningsmodel Beskriver de styringsmæssige forhold omkring Praktik Centeret, herunder økonomi og kvalitet. For at kunne udfærdige en forretningsplan, der i sin natur beskriver en bevægelse fra en tilstand til en anden, er det nødvendigt at etablere en planhorisont, der rammesætter det øvrige arbejde. Fra Aarhus Business College er der valgt en planhorisont på fire år, svarende til skoleåret 2020. Denne periode er sammenfaldende med Aarhus Business Colleges overordnede strategiplan 2020 og den underliggende områdestrategiplan 2020. 2 Formål Praktikcentret på Aarhus Business College har til formål: At sikre elever i regionen, der ikke har fået en ordinær uddannelsesaftale, mulighed for at påbegynde deres praktikforløb i et praktikcenter, der leverer høj kvalitet, innovativ tænkning og fremtidssikring inden for det merkantile område At sikre progression og taksonomi i uddannelsen via kvalitetssikringssystemer At danne rammen om intensiv elevvejledning, der sikrer vejen ind i ordinære praktikaftaler At opsøge nye virksomheder og sikre optimal udnyttelse af praktikpladskapaciteten At sikre at Praktikcentret udgør et godt alternativ til virksomhedspraktik At fremstå som en attraktiv uddannelse for elever og virksomheder 3 Vision Aarhus Business College din foretrukne uddannelsespartner Aarhus Business College Your preferred educational partner At uddanne fremtidens verdensborgere er et privilegium, men også en stor opgave. Den opgave, tror vi bedst kan løses i et tæt samarbejde med elever og deres forældre, kursister, virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner. 5

Aarhus Business College ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner den foretrukne uddannelsespartner inden for udvalgte målgrupper. For at realisere denne vision kræver det, at Aarhus Business College er en udviklings- og kvalitetsorienteret skole. En organisation bestående af engagerede og ambitiøse medarbejdere, der hver dag i tæt samspil med skolens interessenter, arbejder på at udvikle og videreformidle de kompetencer, der er forudsætningen for et aktivt liv i en global fremtid. Aarhus Business College har derfor formuleret følgende vision for praktikcentret: Praktikcentret på Aarhus Business College sikrer attraktive praktikpladser til alle elever, og bidrager dermed til, at nuværende og kommende elever samt erhvervslivet oplever Aarhus Business College som en attraktiv partner. Praktikcentret er en levende enhed, som er drivkraft i udviklingen af praktikpladser på det merkantile felt. 4 Værdier Praktikcentret på Aarhus Business College er etableret ud fra og arbejder efter følgende værdigrundlag: Fleksibilitet, Engagement, Troværdighed, Kvalitet og Ansvarlighed. Værdigrundlaget er skabt ud af Aarhus Business Colleges værdigrundlag, men rummer samtidig praktikcentrets egenart i forhold til elev/virksomheds konteksten. Fleksibilitet - Fleksibiliteten sikrer mulighed for differentiering - Fleksibiliteten sikrer kvalitet - Fleksibiliteten giver mulighed for flere samarbejdsflader - Fleksibiliteten sikrer stabilitet i tider med konjunktursvingninger og dertil hørende varierende aktivitet i praktikcentret Engagement - Vi engagerer os i eleverne - Vi engagerer os i virksomhederne - Vi engagerer os i målsætninger, der fremmer samarbejdet og Praktikcentrets formål Troværdighed - Vi indfrier de løfter, vi giver - Vi rådgiver og vejleder troværdigt over for såvel elever som virksomheder Kvalitet - Vi leverer kvalitet - Vi forlanger kvalitet Ansvarlighed - Vi tager ansvar for centerets udvikling 6

- Vi tager ansvar for egen udvikling - Vi tager ansvar over for samfundets behov for faglært arbejdskraft af høj kvalitet 5 Strategiske indsatsområder og mål Aarhus Business College har i 2015 vedtaget ny strategiplan gældende frem til 2020. Skolen har med formuleringen af Mission og Vision sat rammen og retningen for skolens udvikling. De fælles strategiske indsatser og mål skal til sammen sikre, at vi indfrier vores ambitioner inden for denne rammesætning. Inden for planperioden har Praktikcentret fokus på følgende strategiske indsatsområder: 1. Markant forøget positionering ift. virksomhedskontakt a. Med henblik på at øge antallet af praktikvirksomheder og pladser b. Servicere virksomhedernes behov for ny arbejdskraft c. Udnytte mulighederne for indgåelse af del-, kombinations- og restlæreaftaler d. Positionering af erhvervsuddannelserne som attraktive for målgruppen 2. Forøgelse af overgangsfrekvens a. Flest mulige elever skal have en læreplads. Der henvises til Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 3. Øget kvalitet i praktikforløbene med fokus på læring og læringstilvækst for både elever og vejledere a. Skolepraktikken skal gøres attraktiv gennem øget brug af delaftaler og udnyttelse af Aarhus Business Colleges to attraktive lokationer i erhvervsklynger til at markere synlige skift b. Skolepraktikken skal sikre en velstruktureret taksonomi i uddannelsesforløbet, understøttet af kompetenceudvikling af praktikvejledere, således at uddannelsen kvalitetsmæssigt er på niveau med en ordinær praktikaftale 4. Etablering af understøttende systemer, der sikrer en effektiv institutionsdrift a. Dokumentation af kvalitet på tværs af praktikformer i form at et taksonomidrevet styringssystem. b. Et veludviklet benchmarking-system og internt ETU-system, der sikrer erfaudveksling ud fra fælles målinger på trivsel og kvalitet c. Styring og måling af virksomhedskontakter bl.a. ved hjælp af CRM-system d. Dokumentation af overgangsfrekvens og tilfredshed 7

6 Lokale målgrupper De lokale målgrupper for praktikcentret udgøres både af nuværende og kommende elever på Aarhus Business College og elever fra skoler uden praktikcenter samt det lokale og regionale erhvervsliv. Udviklingen i disse målgrupper i planperioden følges tæt og er en væsentlig faktor i Aarhus Business Colleges planlægningsarbejde de kommende år. 6.1 Lokal befolkningsdemografi Den demografiske udvikling i og omkring Aarhus Kommune forventes ifølge Danmarks Statistik at stige fra 327.580 i 2015 til 353.796 i 2023 svarende til 26.216 eller cirka 8%. Antallet af borgere i Aarhus Kommune i aldersgruppen 15-34 år stiger i perioden frem til 2023 med i alt 10.518 personer eller cirka 9% (se Tabel 1). Specielt aldersgrupperne 15-29 er særlig relevante for Aarhus Business College. 2015 2023 Forskel 15-19 år 17.552 17.693 141 20-24 år 41.158 37.569-3589 25-29 år 35.870 41.846 5976 30-34 år 22.875 30.865 7990 I alt 117.455 127.973 10.518 Tabel 1 Aarhus Kommunes befolkningsfremskrivning 2014 til 2024. Den øgede befolkningstilvækst i og omkring Aarhus Kommune frem til 2023 er illustreret i Figur 1. Det er evident, at Østjylland vil opleve en befolkningsmæssig fremgang med Aarhus Kommune 8

som det naturlige regionale vækstcenter og omdrejningspunkt. Figur 1 Fremskrivning af befolkningstilvæksten 2013-2023 Betydning for Aarhus Business College Tilvæksten i befolkningen forventes at få betydning for Aarhus Business College. Udviklingen i antallet af borgere i aldersklasserne 15-34 vil have en positiv indflydelse på tilgangen til Aarhus Business Colleges hovedforløb. 6.2 Erhvervsudviklingen i Aarhus I 2013 er der i alt 245.921 arbejdspladser i pendlingsområdet 'Aarhus, Favrskov, Odder, Samsø, Skanderborg og Syddjurs ', svarende til 40,1% af alle arbejdspladser i Region Midtjylland. I de seneste ti år har Aarhus-området oplevet en fremgang på ca. 12.600 arbejdspladser, en fremgang på 5,4%. Udviklingen har været mere positiv end i resten af regionen. På ti års sigt forventes en positiv udvikling i arbejdskraftefterspørgslen i Aarhus-området med en forventet vækst på over 31.000 arbejdspladser frem til 2023, en fremgang på 5,3%. Alene inden for handel og kontor forventes en stigning i antal arbejdspladser fra 23.510 i 2013 til 33.264 i 2023 (Kilde: SAM-K/LINE, Region Midtjylland). 6.3 Betydning for Aarhus Business College For Aarhus Business College kan virksomhederne i Aarhus hensigtsmæssigt opdeles i tre grupper: 9

Ikke-godkendte virksomheder Godkendte virksomheder, der ikke har ansat elever Godkendte virksomheder, der har ansat elever Udviklingen i erhvervsdemografien forventes at give følgende udvikling i praktikpladser for uddannelserne på Aarhus Business College: Detail: Uændret eller et svagt antal stigende praktikpladser Handel (BtB): Uændret eller svagt stigende antal praktikpladser Kontor: Uændret antal praktikpladser 6.4 Elevmålgrupperne Praktikcentrets primære målgruppe er grundforløbselever (voksne og unge), som har gennemført adgangsgivende grundforløb og er erklæret EMMA-egnede samt elever, som uforskyldt har mistet ordinær praktikplads. Centret håndterer også andre henvendelser, herunder elever med merit (tvangsmerit) fra andre uddannelser. Aarhus Business College er en storbyskole med deraf følgende udfordringer med baggrund i sociale forhold, unge fra uddannelsesfremmede miljøer, etnicitet mv. Fælles for disse udfordringer er, at de har betydning for de brede indsatser, der rækker ind over undervisning, vejledning og arbejdsmiljø. Der er stor aldersspredning i uddannelsen såvel i grund- som hovedforløb, hvilket tilføjer stor spredning i personlige kompetencer. Forskelligartede baggrundsforudsætninger viser udfordringerne eksponentielt. Den store diversitet i elevgrundlaget kræver forskellige profiler i medarbejderstaben og et stærkt fokus på kompetenceudvikling inden for didaktik og pædagogik, herunder differentiering og kommunikation. Målgruppeanalysen viser, at rammebetingelserne stadigt er overordentlig positive for praktikcentret på Aarhus Business College. Udviklingen i forhold til målgrupperne forventes desuden at påvirke tilgangen til Aarhus Business College positivt inden for planhorisonten. Der kan forventes udsving, som kan være konjunkturafhængige samt influeres af politiske initiativer og samfundsmæssige strømninger. 10

7 Organisation Aarhus Business College er ledelsesmæssigt organiseret således: Praktikcentret organiseres med reference til direktøren for Aarhus Business College. Praktikcentrets organisation indeholder 12 medarbejdere med nuværende aktivitetsniveau fordelt på følgende medarbejderfunktioner, der arbejder i tæt sammenspil: Praktikcenter chef (1) Teamleder af Skolepraktik (1) Administration (2) Virksomhedskonsulenter (2) en på hver af skolens to geografiske placeringer Elevvejleder (2) en på hver af skolens to geografiske placeringer Praktikvejleder (4) For hver af funktionerne er der udarbejdet funktionsbeskrivelser. En medarbejderhåndbog med målrettede politikker danner desuden rammen for medarbejderne på praktikcentret. Praktikcentret på Aarhus Business College er opdelt i to enheder: En skolepraktikafdeling og en praktikserviceafdeling. Overordnet har hele enheden siden 2015 været etableret med en Praktikchef med ansvar for praktikservice og fire konsulenter. Skolepraktik er etableret med en teamleder med ansvar for fire vejledere og uddannelsesansvarlig for samtlige praktikelever. 11

For hver funktion er der udarbejdet funktionsbeskrivelser med fokus på: Funktionsbetegnelse Placering i organisationen Funktionens væsentligste udfordring Hovedmål og delmål Kobling til andre funktioner og afdelinger Bemanding Kompetencer Praktikcenterudvalget består af skolens lokale uddannelsesudvalg LUU, som rådgiver bestyrelsen. LUU er en af de vigtigste interessentgrupper, da de har indflydelse på videreudvikling af praktikcentret, dels da LUU er kanal til og repræsentant for skolens lokale praktikvirksomheder. De lokale LUU har generelt ændret opfattelse fra en negativ opfattelse af skolepraktik til en nu overvejende positiv forståelse af praktikcentrets kvalitet. Opsummering Baseret på klare referenceforhold, detaljerede funktionsbeskrivelser med klare mål og ansvarsfordelinger er det organisatoriske grundlag etableret for praktikcentret. 8 Praktikcenter funktioner Dette afsnit indeholder en afdækning af det praktikpladsopsøgende arbejde og en beskrivelse af maskinrummet i skolepraktik, herunder lokaleforhold, værksteder (i den merkantile forstand), undervisningsfaciliteter og modeller for, hvorledes skolen fortsat arbejder med planer for uddannelsen. Overordnet består praktikcentrets funktioner af to enheder, som beskrevet ovenfor i organisationen: et Praktikservicekontor og en Skolepraktikafdeling. Funktionerne i de to enheder overlapper hinanden og skaber helhed som servicerende organ internt som eksternt og som uddannelse med kvalitet og udfordring for den enkelte elev. Centerets primære funktioner består i at servicere elever allerede fra starten af grundforløbet, hvor indsatser omkring branchekendskab bliver omdrejningspunktet. Senere i forløbet er der via Praktikservice fokus på jobsøgning mv. i tæt samarbejde med undervisere på grundforløbet. I overgangen fra grund- til hovedforløb bliver indsatsen bredere og rækker ind i praktikcentrets skolepraktik. Her samarbejder lærere og konsulenter fra Praktikservice om at sikre en god overgang til hovedforløb med den primære hensigt at få eleverne i ordinære aftaler. Uddannelsesplanen for elever, der skal i skolepraktik, udarbejdes inden opstart, men i samarbejde mellem elevkonsulenten og vejledere fra skolepraktik for at sikre den individuelle progression. 12

I nedenstående skal det bemærkes, at centeret opfattes som en helhed, men er opdelt af praktiske hensyn. Praktikservice (virksomheds- og elevkonsulenter) Skolepraktik (vejledere og uddannelsesansvarlige) Infomøder Vejledning (elever / virksomheder) Samarbejde med virksomheder og andre skoler Planlægge / udføre praktikforløb Sikre praksisnærhed Sikre progression Figur 2 Praktikcentrets overordnede funktioner 8.1 Praktikpladsopsøgende arbejde Aarhus Business Colleges plan for praktikpladsopsøgende arbejde indeholder vigtige elementer, som alle er afhængige af hinanden: Virksomhederne, eleverne og opmærksomhedsskabende initiativer. Virksomhedskonsulenterne, elevvejlederne og praktikvejlederne arbejder målrettet med disse elementer. Skolen er meget opmærksom på og inspireret af konklusionerne i følgende to rapporter: Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne (21. januar 2015, Analysenotat udarbejdet af Deloittes for ministeriet) og Analyse af det praktikpladsopsøgende arbejde på erhvervsskolerne (Oktober 2015, Dansk Arbejdsgiverforening). Deloittes analyse har direkte til formål at støtte praktikpladskonsulenternes arbejde. DA s analyse bygger blandt flere kilder på materialet udarbejdet af Deloitte. Begge rapporter konkluderer, at der er et stort uudnyttet praktikpladspotentiale også inden for Aarhus Business Colleges geografiske og faglige områder. I følge Deloittes rapport placerer Aarhus Business Colleges sig i gruppe to i en benchmarking af samtlige erhvervsskoler. Gruppe to er karakteriseret ved, at der kommer næsten lige så mange elever i praktik, som det forventes ud fra skolens rammevilkår. Opmærksomheden henledes på, at Deloittes talmateriale dækker perioden 2011-13. Skolen har siden intensiveret arbejdet på det praktikpladsopsøgende område. Virksomhedskonsulenterne ved AABC har blandt andet igangsat to AUB-udviklingsprojekter. Det ene har titlen: Brug af netværk, skoler, virksomheder og elever. Projektet er et samarbejde med Handelsskolen Silkebog og Handelsskolen Skive. Projektet har fokus på netværksarbejde som centralt redskab til skabelse af flere praktikpladser samt på elevernes faglige og geografiske mobilitet. Projektet afsluttes i sommeren 2016. DA s analyse peger på: -- han eller hun søger for lidt, ikke søger geografisk bredt nok eller mangler motivation (p.7) AUB 13

projektet søger at imødegå netop denne problematik. Det andet AUB-projekt har titlen: Flere praktikpladser og færre elever i skolepraktik inden for kontorområdet. Projektet har fokus på virksomheder, der ikke er godkendt som praktiksted eller har færre elever, end virksomheden er godkendt til. Dette projekt afsluttes ligeledes sommeren 2016. Deloittes rapport viser, at potentialet for praktikpladser er størst i den private sektor, og at det er særligt stort inden for handel og transport. Ovenstående projekt har fokus på disse områder. Fremtidige indsatsområder for virksomhedskonsulenterne bør tage udgangspunkt i Deloittes og DA s analyser. Virksomhederne: I 2015 indgik skolen 685 nye ordinære uddannelsesaftaler - ud over disse er der fra skolepraktik indgået 57. Målet for 2017 er, at der skal indgås 750 aftaler. Det virksomhedsopsøgende arbejde udføres af virksomhedskonsulenterne i Praktikservice. Praktikcentret vil have fokus på mindre virksomheder og ikke-godkendte iværksættervirksomheder (for eksempel i forbindelse med delaftaler som erstatning for tidligere VFU-forløb). Deloittes analyse viser, at praktikpotentialet er størst i de virksomheder, der ikke har elever i dag. I 2015 blev 1300 allerede godkendte lokale og regionale virksomheder uden besatte elevpladser kontaktet. Opgaven blev varetaget af call-centeret i skolepraktik. Det resulterede efterfølgende i 300 virksomhedsmøder. Det er vigtigt, at skolen fortsat har et tæt samarbejde med erhvervslivet og dyrker og udvider skolens netværk. Skolen skal holde sig ajour med virksomhedernes ønsker og behov for elevernes faglige og personlige kompetencer. Konsulenterne i praktikcentret skal ligeledes sikre det rette match mellem elev og virksomhed. Et tiltag som har stor effekt er gennemførsel af Speeddates. Her finder konsulenterne i praktikcentret ca. ti elever, som præsenteres for virksomhederne. Virksomhederne afholder jobsamtaler med eleverne. Efterfølgende indkalder virksomhederne de udvalgte elever til en ordinær jobsamtale. Konsulenterne har i 2015 gennemført 20 speeddates arrangementer med deltagelse af 120 elever, som resulterede i 20 ordinære elevaftaler. For at sikre uddannelsesgarantien geografisk fastholder virksomhedskonsulenterne et tæt samarbejde med skoler, der ikke har et praktikcenter. I forlængelse af Aarhus Business Colleges deltagelse i udvikling af landsdækkende praktikcentre arbejder konsulenterne og ledelsen fortsat på at sikre samarbejdsaftaler på tværs af landet 1 Eleverne For at kunne støtte eleverne bedst muligt i at søge praktikplads har elevvejlederne som deres 1 Århus Købmandsskole har god erfaring fra projektet: Udvikling og etablering af Landsdækkende Praktikcentre inden for detailhandel, 2012. 14

primære arbejdsopgave at motivere eleverne til at søge elevpladser både individuelt og kollektivt via jævnlige besøg i klasserne på grundforløbene, støtte til jobsøgning (ansøgning, CV, jobsamtale), karriere- og uddannelsesvejledning og ekstra støtte og samtaler med frafaldstruede elever, som ikke ved, hvilket hovedforløb de skal søge ind på. I bestræbelserne på at støtte og hjælpe alle elever på grundforløbet bedst muligt gennemfører elevvejlederne individuelle samtaler med alle elever. Disse samtaler giver elevvejlederne et unikt kendskab til eleverne. Udbyttet af dette gør, at elevvejlederne løbende kan motivere eleverne til at søge elevpladser. Elevvejlederne er hele tiden i tæt dialog med underviserne på grundforløbet om eleverne. Skolepraktik har i 2015 indført to faste jobsøgningsmoduler per uge med jobkonsulenterne, hvor der ydes støtte til ansøgningsskrivning, jobsamtaler og karrierevejledning for alle elever i skolepraktik. En gang om ugen deltager alle praktikelever i en nystartet KarriereCafé, hvor der arrangeres virksomhedsbesøg, kreative aktiviteter som rollespil og relevante oplæg, som ruster og støtter eleverne i deres søgen efter en ordinær elevplads. Der er fortsat behov for et tæt samarbejde mellem skolens øvrige ansatte og elevvejlederne for at sikre, at eleverne får støtte i dagligdagen i deres jobsøgningsproces. Elevvejlederen skal sikre den personlige kontakt og hjælpe de grundforløbselever, der ikke har mål med uddannelsen. Ligeledes er det vigtigt, at skolens interne systemer og jobbank løbende er opdateret. Opmærksomhedsskabende initiativer Virksomhedskonsulenten skal i samarbejde med elevvejlederen sikre, at der fastholdes dialog omkring praktikpladssituationen. Dette gøres bl.a. via Jobdating 2. I 2015 deltog 30 større erhvervsvirksomheder i arrangementet, som blev afholdt i Rådhushallen på Aarhus Rådhus. 435 aftaler blev afholdt på dagen med grundforløbs- og skolepraktikelever. I 2016 forventes et tilsvarende antal virksomheder at deltage. Karrierecenter på grundforløbet Eleverne og virksomhederne er afhængige af hinandens eksistens, hvorfor de dagligt arbejder i tæt samspil med hinanden. Elevvejledere og virksomhedskonsulenter er fortsat de drivende kræfter i Karrierecentret. Karrierecentret understøtter et samarbejde mellem praktikvejledere, studievejledere, undervisere, kontaktlærere, administrativt personale, virksomheder lokalt og regionalt og dermed sikres sammenhæng og kommunikation. Det er vigtigt, at eleverne fortsat har mulighed for den personlige samtale. Derfor prioriteres et åbent og motiverende miljø med konsulenter, der hjælper med matchning og jobsøgning. Bindeled mellem elever og virksomheder Facebook som formidlingsdatabase og kommunikationskanal mellem elever og virksomheder er et 2 Jobdating er en skolearrangeret matchning mellem elev og virksomhed. Skolens mål er at 35 virksomheder skal deltage i jobdating i 2017 og at 450 jobsamtaler skal gennemføres. 15

af de midler skolen har stor succes med. Praktikservice på Aarhus Business College har udviklet en Facebook-side, med relevante jobopslag for skolens elever. Der er mulighed for personlig kontakt til konsulenterne via Facebook, og mange elever bruger denne kanal som primær kontaktflade. Her stilles spørgsmål om jobsøgning med alt, hvad det indebærer. Facebook-siden anvendes af elever i hele Midtjylland og er åben for alle for at sikre det fælles ansvar, der ligger i, at elever får en praktikplads uanset hvilken skole, de kommer fra. Model for arbejde med delaftaler Det overordnede formål for skolens praktikcenter er at organisere skolepraktikelevens uddannelser som helheder og sikre, at eleverne opnår de mål, der er beskrevet i praktikmålene. Skolen kan sikre dette ved systematisk at organisere forskellige typer aftaler med virksomheder i forlængelse af hinanden, suppleret med skolebaseret skolepraktik, hvis ikke alle mål kan opnås i klyngevirksomhederne. Det er vigtigt i en sådan model, at praktikperiodernes kompetencemål passer sammen, således at elevens niveau og mål opnås gennem forløbet. For at sikre styring på progressionen i delmålene er det nødvendigt med en database over virksomheder, hvoraf følgende vil være relevant information: Virksomhedens faglighed (eventuelle specialiseringer) Virksomhedens tidsbegrænsning (nogle kan kun tage elever i korte aftaler) Nye virksomheder, der har brug for erfarne mentor-virksomheder Virksomhedsforløbene vil være individuelt planlagt i forhold til elevens niveau og mål. Forretningsmodel Klynge eller kæde-delaftaler Praktikforløb med delaftaler klynge- eller kædeaftaler. Delaftaler benyttes i denne beskrivelse til at sammensætte et uddannelsesforløb inden for en given branche eller kæde. Virksomhederne kan være handel, kontor eller detail. Der kan være tale om klynge- eller kæde-/koncernaftaler. Klyngeaftaler Klyngeaftaler kan etableres mellem virksomheder fra forskellige brancher, hvor der kan tages hensyn til sæson eller brancheforskelle. Hensigten med denne type er at udnytte svingende behov for medarbejdere. 16

Delaftale 1 Delaftale 2 Delaftale 3 Delaftale 4 Byggemarked Figur 3 Eksempel på en klyngeaftale Købmand Trælast Bolig Eksempelvis kan der samarbejdes med virksomheder i et industriområde, hvor der ligger et trykkeri, en stor autoforhandler, en virksomhed, der sælger varmepumper, og måske en skole. Disse virksomheder vil ved indgåelse af delaftaler være mindre belastede af elevopgaven end ved indgåelse af lange elevkontrakter, og der vil kunne udfyldes flere forskellige faglige mål i en uddannelsesaftale. Kæde- eller koncernaftaler Denne type aftaler vil typisk kunne indgås mellem detailhandelskæder f.eks. Jysk, Imerco, Dansk Supermarked, Coop, Bestseller eller måske visse discountkæder. Udbyttet for eleven vil være en træning i tilpasning og forandringsparathed og forståelse af forskellige virksomhedskulturer. Ligeledes vil eleverne efter flere delaftaler kunne forholde sig til den enkelte virksomheds evne til at drive forretning. Udfordringen for eleven vil være energien, der skal investeres i hver ny delaftale. Udbyttet for virksomhederne vil være mere fleksible elever med større tilpasningsevne og overblik. Overblik og forståelse for virksomhedens drift vil udvikle eleverne, så de derved opnår en større ansvarlighed. Virksomhederne vil i mindre grad føle sig bundet af en toårs elevaftale, men vil i nogen udstrækning formentlig også se det som en ny rekrutteringsmulighed Vi vælger de bedste ved at teste eleven i en kortere eller længere periode. Elever fra denne model vil være potentielle lederaspiranter. Når en aftale er udarbejdet mellem en skole og kæden vil denne naturligvis kunne overføres til andre geografiske områder, måske landsdækkende. Kædeaftalen indgås mellem f.eks. en tøjkæde eller dagligvarekæde. Kontakten vil ske til en central HR-afdeling, hvor forløbet aftales inden igangsætning. 17

Delaftale 1 Delaftale 2 Delaftale 3 Delaftale 4 Føtex Guldsmedegade Føtex Center Nord Figur 4 Eksempel på en kædeaftale Føtex MP Bruunsgade Føtex City Vest Set i lyset af målgruppebeskrivelsen i den indledende del af forretningsmodellen, vil der være elever, som skolen ikke kan løfte igennem delaftaler. Det kan skyldes personlige og/eller faglige problemstillinger, der gør, at eleven er svær at afsætte i virksomhederne. Denne restgruppe af elever vil have brug for andre måder at få afprøvet virkeligheden. Her kan det blive nødvendigt for skolen at anvende korte VFU-aftaler i det begrænsede omfang, der lægges op til. Det er blot nødvendigt at skabe muligheder for den gruppe elever, der har brug for særlige løsninger igennem livet. Det er fornem opgave for erhvervsskolerne, som tages alvorligt, og som på intet tidspunkt skal have indflydelse på kvaliteten. 9 Infrastruktur 9.1 Placering Aarhus Business College er placeret midt i Skejby Erhvervspark, som er en erhvervspark i stor udvikling. Skolen er repræsenteret i bestyrelsen af erhvervsparkens forening, Business Park Skejby, og skolen har tæt samarbejde med nabovirksomheder blandt andet omkring kantinedrift. Det betyder, at eleverne får kontakt med det omkringliggende erhvervsliv i dagligdagen. 9.2 Lokaleforhold Praksisnært miljø Praktikcentret har i dag både etableret en butik på Praktikcenteradressen og et detailpraksisrum. Formålet med at indrette et nyt detailpraksisrum er at skabe et detailmiljø for skolepraktikelever på Detailuddannelsen. Lokalet blev færdigt i 2014 og indrettet, så det understøtter den oplæring, der sker i Skolepraktik og tager derfor udgangspunkt i praktikmålene for Detail. Her arbejder eleverne bl.a. med skilteskrivning og visuel markedsføring, oplæring i funktionerne i en netbutik samt benytte et særligt SIMU-forløb for detailelever. Målet er at sikre elever i Skolepraktik en virkelighedsnær oplæring i skolepraktik. Eleverne kan i perioder arbejde med e-handel og Simu-virksomhed inden for detail, men der skal også være mulighed for praksisnær læring i deres undervisningsmiljø. 18

Pædagogiske og didaktiske overvejelser og krav til indretning af lokalet: 1. Hvilke aktiviteter skal den nye indretning understøtte? 2. Hvordan bidrager den nye indretning til praksisnær læring? Praktikcentret etablerede i januar 2015 en detailbutik placeret ved siden af træningslokalet. I samarbejde med kirkens korshær indgik praktikcentret et samarbejde om at starte en genbrugsbutik med tøj og brugsting. Butikken understøtter den praktiske oplæring og er med til at sikre, at eleverne opnår praktik- og uddannelsesmål på detailuddannelsen. I perioder med mange detailelever etablerer skolen såkaldte Pop UP-butikker med salg af varer, eleverne får hjem. Pop Up-butikkerne etableres på flere af skolens adresser. Virksomhedsnærhed Skolepraktik er bygget op som en selvstændig administrativ enhed på skolen, hvor elever arbejder i et afgrænset kontormiljø på handel- og kontoruddannelserne. Skolepraktik er i dag en integreret del af administrationsgangen på Aarhus Business College. Eleverne sidemandsoplæres i telefonpasning, post og diverse små ad hoc-opgaver. Herudover oplæres de i posthåndtering, opdateringer af praktikvæg med elevpladser m.m. i tæt samarbejde med det administrative personale. Opgavernes omfang og samarbejdet med skolens personale betyder, at eleverne oplever et meget virkelighedsnært arbejdsmiljø. Såfremt eleverne varetager ordinære og selvstændige opgaver for skolen, indgås delaftaler med dertil hørende praktikmål. Ud over den tætte kontakt til den administrative virkelighed på skolen er første prioritet dog at få eleverne ud i egentlige ansættelser, såvel restlære som delaftaler, korte aftaler mv. Undervisningsfaciliteter Praktikcentret på Aarhus Business College er indrettet som et kontormiljø med flg. afdelinger: Indkøb, salg, økonomi, personaleafdeling og reception. Eleverne arbejder i selvstændige kontormiljøer som enhver anden administrativ arbejdsplads. Virksomheden omkring eleverne er baseret på selvstyrende teams. Praktikcentret arbejder virksomhedsopdelt med tre simulerede virksomheder. Modellen skaber synergi i forhold til opnåelse af kompetencer både fagligt og socialt. Aarhus Business College har erfaret, at elever kan opnå spidskompetencer, som ligger ud over uddannelsesplanens faglige indhold, og som normalt kan være svære at tilegne sig i et praktikcenter, idet eleverne ikke arbejder funktionsopdelt, men derimod arbejder som en virksomhed. Eleverne får en helhedsoplevelse i sagsgange. Praktikcentret kommer hermed tættere på en autentisk virksomhedskultur. 19

Eksempler på praksisnær undervisning SIMU-virksomheder Skolepraktik på Aarhus Business College er indrettet som tre virksomheder, der arbejder i et kontormiljø med flg. afdelinger: Indkøb, salg, økonomi, reception og marketing. Eleverne arbejder i selvstændige kontormiljøer som enhver anden administrativ arbejdsplads. Eleverne arbejder tværfagligt inden for alle arbejdsfunktioner. Målet er, at de skal mestre alle funktioner fra praktikplanen selvstændigt og en kvalitetssikring af uddannelsen. Hverdagen i alle Simu-virksomhederne er præget af stramme deadlines, team- og afdelingsmøder, tværfaglige projektopgaver og virksomhedsbesøg. Arbejdsopgaverne og målene i de forskellige afdelinger tager udgangspunkt i praktikplanen for de forskellige uddannelser inden for kontor. I løbet af 2015 er de to store virksomheder organiseret anderledes end tidligere. De er opsplittet, så de kun deler økonomi og reception. Derved opnås større samarbejde mellem salg og indkøb i forbindelse med de forespørgsler, som også var et nyt tiltag i 2015. Samarbejdet mellem de to virksomheder giver eleverne en forståelse for vigtigheden af, at tæt og effektivt kommunikation er altafgørende for at få succes i sagsstyringen og kundetilfredsheden. Reception Praktikcentret har en reception, der skal sikre at indfri de delmål, eleverne ofte har svært ved at opnå i Simu-virksomhederne. Receptionen har et tæt samarbejde med skolens administration, hvor de løser forskelligartede opgaver. Eleverne oplæres i et virkelighedsnært samarbejde med skolens vejledere om blandt andet øget fokus på projektarbejde, større selvstændige opgaver, befordringsgodtgørelse, ajourføring med ny lovgivning, statistik for fravær/sygdom og detaljeret planlægning. Jf. praktikmål nr. 38, 42, og 48. Vikarservice Praktikcentret på Aarhus Business College har som det eneste praktikcenter i Danmark oprettet en virksomhed kaldet SKP Vikarservice, der kan levere vikarydelser til nonprofitorganisationer. SKP Vikarservice har videreudviklet et nyt projekt med fokus på Social Enterprise, hvor nonprofitable organisationer, der arbejder med socialt belastede grupper, er i centrum. Tilbuddet indebærer administrativ hjælp til frivillige organisationer og foreninger i Aarhus og omegn. Marketing Marketingsafdelingen kan tilbyde særlige spidskompetencer til virksomheder og bliver 20

attraktive i delaftaler, da de kan tilbyde virksomheder en begrænset opgaveløsning med vejledere fra skolepraktik i ryggen. Praktikcentret på Aarhus Business College arbejder målrettet med de faglige udvalgs praktikmål og er bevidste om, at progressionen kan være forskellig fra elev til elev. Der er fokus på at styrke eleverne i deres individuelle kompetencer, og der arbejdes med differentieret oplæring og undervisning. Synliggørelse af opfyldelse af praktikmål styres elektronisk via Elevplan. Derudover erkender praktikcentret vigtigheden af, at de virksomheder, der benyttes i forhold til delaftaler, er nøje udvalgt i forhold til hvilke kompetencer, de kan bidrage med til opfyldelse af praktikmålene. Her er et tæt samarbejde med praktikservice og virksomhedskonsulenterne yderst vigtigt. Faciliteterne på skolen skal fortsat understøtte dette samarbejde. Placering ift. uddannelsesafdeling, skoleophold og praktikdel Eleverne i praktikcentret på Aarhus Business College, Olof Palmes Allé, er på skoleophold på skolens anden adresse, Sønderhøj 28. Her møder eleverne andre elever på hovedforløbene, og de kan erfaringsudveksle uden for deres daglige miljø. I forhold til modellen fra Skive, hvor man via samarbejder mellem hovedforløb og skolepraktik har løftet elevernes afsluttende karaktergennemsnit arbejder Aarhus Business College på at sikre samarbejdet på tværs af afdelinger med inspiration fra Skive 3. Praktikcentret har formelt indgået et erfa-samarbejde for at sikre videreudvikling af Skive-modellen. Støttefunktioner Praktikcentret samarbejder med det interne vejledningscenter på Aarhus Business College, eksterne samarbejdspartnere som UU-vejledere, SPS-støtte under SU-styrelsen og sagsbehandlere, psykologer m.fl. for dels at sikre gennemførelse af uddannelsen og fastholdelsespolitikken og del for at hjælpe elever videre i tilfælde af forkert uddannelsesvalg. Desuden har praktikcentret øget fokus og beredskab for elever med særlige behov. Her ydes støtte og rådgivning, og det er et punkt under løbende udvikling. Konkret indbefatter det også vejledernes øgede viden og opmærksomhed vedr. de muligheder, der internt og eksternt kan anvendes. Sikring af praksisnær undervisning Eleven modtages ved optagelse i skolepraktik af afdelingens ledelse og bydes velkommen som medarbejder på arbejdspladsen. Eleven har adgang til ledelsen af praktikcentret på samme måde som enhver anden ansat elev, men refererer til den ansvarlige praktikvejleder, der ligeledes afholder MU-samtaler. Eleverne fordeles i de selvstyrende teams, som skolen har opereret med gennem de seneste år og har gode erfaringer med. De selvstyrende teams sammensættes på baggrund af profilanalyser, hvor der er stor fokus på trivsel og samarbejde. Her differentieres i forhold til elevernes kompetencer og evner, som vurderes i introforløbet ved optagelsen i praktikcentret. 3 Skive-modellen beskrives nærmere på www.skolepraktik.dk 21

Eleven tildeles ansvarsopgaver i virksomheden og har et tæt samarbejde med skolens øvrige administrative medarbejdere. Der er for flere elever i praktikcentret en daglig gang i den virkelige administration på skolen, hvilket betyder, at eleverne føler sig som en del af virksomhedskulturen. Det er skolens vurdering, at den administrative volumen, der er på en stor skole som Aarhus Business College, bidrager kvalitativt til kontor- og handelsuddannelserne på hovedforløbet i skolepraktik. De praktiske mål inden for detailhandel opnås gennem arbejdet i centrets egen butik, Pop Upbutikker samt gennem delaftaler og korte aftaler afløst af kortere perioder i praktikcentret. I forhold til indgangen Handel bidrager skolen med fagpersoner på området, da skolen udbyder Spedition og Shipping som hovedforløb. De fysiske rammer til området svarer til de administrative kontoruddannelser. Her arbejder handelselever sammen med kontoreleverne i SIMU-virksomheder, hvor der arbejdes virksomhedsopdelt og ikke funktionsopdelt. Med etableringen af call-centret for handelseleverne i praktikcentret er der skabt yderligere fokus på og sikring af opnåelse af de praktiske mål inden for handelsuddannelsen. Call-centrets opgaver består af opsøgende salgsarbejde over for potentielle praktikvirksomheder. Målgruppen er udvalgte regionale virksomheder, som er udvalgt i samarbejde med jobkonsulenterne i praktikservice. Målsætningen for 2016 er at skabe kontakt til 1000 virksomheder. Praktikcentret vil i foråret 2016 overtage det operationelle ansvar for Aarhus Business Colleges webshop af merchandise, herunder etablering af showroom og varelager samt personligt salg og e- handel. Det vil medvirke til et autentisk og praksisnært læringsrum. Nye ledelsesmetoder Nye ledelsesmetoder i Simu-virksomhederne er indført. Teamlederfunktionen eksisterer i økonomi og reception for at oplære samarbejde med en styrende teamleder. Modsat opererer indkøb og salg uden teamleder for at lære problematikker omkring det fælles ansvar. Det styrker forståelsen af forskellen mellem de to ledelsesprincipper. For elever på detailuddannelsen er der også indført en daglig lederfunktion i centrets butik. Møder Skolepraktik har øget mødeaktivitet på handel-, kontor og detailuddannelserne og hermed større kvalitet i alle aktiviteter inden for mødeafholdelse. Herunder indkaldelse, referatskrivning, mails og arrangering af alt praktisk i forbindelse med mødet. Dette jf. praktikmål 13, 14 og 44. Værksteder og anlæg Aarhus Business College har jævnfør forrige afsnit de nødvendige rammer til de enkelte indgange: Handel, Kontor og Detail. 22

Opsummering Det er synliggjort, at der i praktikcentret er skabt de rigtige fysiske rammer og forhold for fortsat at etablere praksisnær undervisning i skolepraktikken. 10 Undervisningsplan For at imødekomme elevernes individuelle behov, kompetencer, ønsker, specialer og (planer) er det ikke muligt at lave en generel undervisningsplan, som gælder for alle elever. Det er højt prioriteret, at denne bliver udarbejdet i samarbejde med den enkelte elev, og der tages højde for, at planen skal kunne revideres løbende. Der arbejdes målrettet med at sikre, at så mange elever som muligt kommer i delaftaler ud fra princippet om klynge-/ kædeprincippet. Modellen vil blive introduceret på de første informationsmøder, så eleverne allerede her bliver oplyst om de krav, der stilles til dem. For de elever som af forskellige grunde alligevel ikke kommer i delaftaler er der mulighed for, at de kan arbejde i skolepraktik med opgaver, der ligger inden for uddannelsens mål. Målet for elever, der arbejder i SIMU-World er, at de skal rundt i alle afdelinger i skolepraktik. På denne måde sikres, at de opfylder uddannelsens mål. 14 dages introforløb for en nystartet skolepraktikelev ser således ud: En uges introduktion til skolepraktik: Herunder kurser i præsentationsteknik, pli, socialt arrangement med rollemodeller (tidligere elever), information om SIMU-systemet, brush-up it-kursus, som indeholder Excel, Outlook og Word, gennemgang af profilværktøj og elevanalyse. En uges intensiv jobsøgning med fokus på ansøgning, CV og en prøve-jobsamtale. Det efterfølgende forløb for kontor- og handelselever er sammensat af dels arbejde i simulerede virksomheder, dels af korte aftaler, kombinations- og delaftaler samt skoleophold, ind til eleven overgår i et restlæreforhold. For detailelever er det efterfølgende forløb sammensat af dels arbejde i centrets butik, Pop Up-butikker, træning i detailbutikkens træningsrum, praktikaftaler (VFU), dels korte aftaler, kombinationsaftaler samt skoleophold, ind til elev overgår i et restlæreforhold. 23

MUS MUS MUS Faser Prakt ikmål Tid Optagels essamtale og plan Introduk -tionsuge Intensiv jobsøgnin g i 2 uger Delaftal er og korte aftaler Skoleophold Arbejde i praktik Centeret 1 2 3 4 5 6 7 Restlære 2 år Figur 5 Elevplan som styringsværktøj For at sikre progression i uddannelsen afholdes der for elever i skolepraktik medarbejderudviklingssamtaler tre gange i løbet af de to år uddannelsen varer, typisk efter tre, 12 og 18 mdr. Samtalen bruges bl.a. til at gennemgå uddannelsesplanen og afkrydse og kvalitetssikre elevens niveau og progression på det givne tidspunkt. Samtalen har også fokus på elevens trivsel og personlige udvikling. For at sikre, at alle samtalerne bliver afholdt, har personaleafdelingen i skolepraktik lagt aftalerne ind i en stor fælleskalender. Til elektronisk styring af opfyldelse af målene og den enkelte elevs forløb benytter skolen Virksomhedssiden af Elevplan. Skolen råder selv over egen intern elevplanskonsulent, hvilket sikrer optimal udnyttelse af elevplanen og funktionerne heri. Opsummering Kernen i praktikcentret er elevens vej gennem skoleforløbet. Dokumentation undervejs i form af understøttende systemer, delmål og praktikken udgør tilsammen Aarhus Business Colleges garanti for den samlede kvalitet i uddannelserne. 24

11 Samarbejdsrelationer Aarhus Business College har mange og relevante samarbejder på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan. Det er alle samarbejder, som praktikcentret fortsat drager stor nytte af, og som dermed bidrager til det strategiske fokus på øget kvalitet. Det professionelle netværk skal fremtidssikre, at praktikcentret fortsat skaber vækst og innovation i forhold til indgåelse af ordinære elevaftaler, delaftaler, korte aftaler, kombinationsaftaler og restlære. Lokale erhvervsliv og LUU Kommune, herunder praktikplads til alle IT platforme, Elevplan Internationale samarbejder Praktik Centret Øvrige netværk Jobcentre / sagsbehandlere Frivillige organisationer Andre skoler og uddannelsesins titutioner Figur 6 Praktikcentret som en netværksorganisation. Praktikcentret kan opfattes som en netværksorganisation til gavn for målgrupperne. 11.1 Lokalt og regionalt samarbejde Samarbejde med lokale virksomheder. Overordnet kan det konstateres, at Aarhus Business College arbejder systematisk og fokuseret på opdyrke nye kontakter til virksomheder på forskellige planer afhængig af målgruppen. Der er en intensiv indsats for at få flere virksomheder godkendt, således at flere elever kan komme i ordinære uddannelsesaftaler. Praktikcentret har i 2015 indgået et varigt samarbejde med Aarhus Universitets økonomiafdeling, hvor kontorelever indgår delaftaler af tre måneders varighed. Eleverne arbejder med relevante praktikmål i økonomi- og regnskabsafdelingen. Samarbejde med lokalområdet Social Enterprise er videreudviklet, hvor non-profitable organisationer, der arbejder med socialt 25

belastede grupper, er i centrum. Tilbuddet omhandler administrativ hjælp til frivillige organisationer og foreninger i Aarhus og omegn. Eleverne opnår arbejdspladssocialisering, da et sådan autentisk miljø kan være en udfordring at skabe i et Praktikcentret. I 2015 er der er kommet yderligere organisationer til praktikcentrets samarbejdspartenere: Gallo Krisecenter, Folkestedet og Café Exit er nogle af de nye samarbejdspartnere. Samarbejde internt Skolens Lokale Uddannelses Udvalg, LUU, deltager i udarbejdelse af den Lokale Uddannelses Plan for elever bl.a. med henblik på overgang til hovedforløb. Udvalget godkender virksomheder, som skolens konsulenter besøger før og efter godkendelser Samarbejde med grund- og hovedforløbslærere omkring kvalitetssikring Samarbejde med andre institutioner Der arbejdes med en lang række samarbejder med andre erhvervsskoler. I bilag 1 foreligger den samarbejdsaftale, der er indgået på landsplan mellem de større handelsskoler: Aalborg Handelsskole, Tietgenskolen i Odense og Køge Handelsskole. Derudover har Aarhus Business College sikret yderligere samarbejde med de regionale skoler, herunder: Silkeborg Handelsskole Skanderborg/Odder Handelsskole Randers Tradium Learnmark, Horsens Erhvervsskolerne Aars Skive Handelsskole Aarhus Business College prioriterer fortsat at søge samarbejder med andre erhvervsskoler inden for det tekniske område, eksempelvis på Jordbrugets Uddannelsescenter, Beder, for at tænke ud af den merkantile sektor og finde nye, innovative samarbejdsflader på tværs af indgange i erhvervsuddannelserne. Siden 2014 har Aarhus Business College samarbejdet med Jordbrugets Uddannelsescenter om praktikaftaler med det formål at fremme skolepraktikelevernes uddannelse. Praktikcentret bidrager til Social Enterprise og gør en forskel for samfundet. Der er således etableret varigt samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Tech vedr. Cafe Skovbrynet og Folkestedet. Her varetager kontoreleverne de administrative og økonomiske opgaver. Samarbejdet med Aarhus Tech udvikles konstant. 26

11.2 Nationalt samarbejde Vi ønsker løbende at udvikle og forbedre vores kvalitet i praktikuddannelsen. Derfor er det vigtigt, at vi samarbejder og benchmarker med andre skoler, så vi gensidigt kan inspirere hinanden. De 5 store handelsskolers praktikcentre i inden for kontor- handel- og detailuddannelserne i Danmark: Aalborg (Aalborg Handelsskole) Århus (Århus Business College) Kolding/Fredericia (International Business College) Odense (Tietgenskolen) Køge (Køge Handelsskole) Ovenstående fem skoler har siden etableringen af praktikcentrene i 2013 haft et frugtbart samarbejde. Vi agter derfor at fortsætte det forpligtende samarbejde mellem vores praktikcentre på det merkantile område (kontor, handel, detail). Samarbejdet, der således omfatter de skoler i Danmark, der har flest skolepraktikelever inden for det merkantile område, har til formål at sikre en ensartet kvalitet i praktikcentrene. Samarbejdet vil således bestå af: - Fortsat udvikling af praktikcentre, kvalitetssikring og benchmarking - Sparring med hinanden omkring fortolkning af nye bekendtgørelser og andre regelsæt - Fortsat sikring af, at eleverne kan gennemføre den ønskede uddannelse inden for en geografisk rimelig afstand - Fælles kompetenceudvikling af vejledere/instruktører for at sikre en ensartet kvalitet i undervisningen - Udviklingsprojekter til gensidig inspiration og kvalitetsforbedring 11.3 Internationalt samarbejde I øjeblikket har Aarhus Business College 28 elever i praktik i udlandet. Målet for 2016-17 er, at antallet af elever i udlandet skal stige til 40. Området med delaftaler er ikke undersøgt i udlandet og er en interessant vinkel, som skolens internationale konsulenter skal varetage fremover. Skolen har de seneste år arbejdet strategisk med det internationale område og dermed fået oparbejdet samarbejdsaftaler med blandt andet: Austin, Texas, USA (Austin Community College) med skoleforløb for hovedforløbselever. Norfolk, Nebraska, USA (Norfolk Community College) med mulighed for udveksling af 27

undervisere og vejledere. Skolen har som én af to skoler i Danmark sit eget PIU-sekretariat (praktik i Udlandet). Opgaven består primært i at hjælpe elever ud i verden og matche elever fra grundforløbet over i internationale virksomheder med PIU. Skolen formidler praktik og jobs til hele verden. Hovedparten får praktik i London, idet skolen har oparbejdet et stort netværk gennem samarbejde med Det danske handelskammer i London (DUCC). Der er stor interesse i skolens elever. I øjeblikket har skolen 18 elever i London. Skolepraktik på Aarhus Business College er etableret som et SIMU-Center, som blandt andet har et velfunderet netværk ind i Europa via Europen. 4 11.4 Kompetenceudvikling Praktikcentret har fokus på fortløbende kompetenceudvikling for medarbejderne. Der skal således indledes et samarbejde med VIA om udvikling af kurser for nye praktikvejledere, og brush-upkurser til nuværende vejledere. I forbindelse med skolens prioritering af Den digitale skole har alle vejledere i 2015 deltaget i et skræddersyet pædagogisk e-læringskursus med det formål at opkvalificere vejledernes kompetencer inden for pædagogiske it-værktøjer. Der vil fortsat blive stillet krav om kurser for nye vejledere, herunder pædagogiske grundkurser og skræddersyede vejlederkurser, som en obligatorisk del af et opstartsforløb for nye vejledere i praktikcentret. Opsummering Et væsentligt parameter for praktikcentrets succes er evnen til at knytte kontakt til og indgå aftaler med interessenter lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Aarhus Business College har tradition for indgåelse af sådanne aftaler. 12 Andre arbejdsbetingelser, operationelle processer og politikker For at sikre trivslen i praktikcentret på Aarhus Business College er der lavet klare retningslinjer omkring politikker for praktikcentret gennem en medarbejderhåndbog. Denne guide skal sikre, at alle elever oplever tryghed, trivsel og gennemsigtighed under deres uddannelsesforløb. Der henvises til Medarbejderhåndbogen bilag 3. Nedenfor er medtaget uddrag af politikker af særlig interesse i forbindelse med driften af praktikcentret på Aarhus Business College. 4 :http://cms.europen.info/ 28