Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed

Relaterede dokumenter
Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Omorganisering i kommunal forvaltning

Organisationsteori. Læseplan

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Læseplan Organisationsteori

Organisationsteori Aarhus

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019

At the Moment I Belong to Australia

Organisationsteori Aarhus

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Afgangsprojekt Humanøkologi 2002

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Mellem skole og praktik

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Kvalitetsforståelse

Aktører II: Eliter. Erik Gahner Larsen. Offentlig politik

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Røviks oversættelsesteori, løst genfortalt

M-government i Silkeborg Kommune

Kapitel I: Indledning, teser og formål

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

Nye typer iværksættere i landdistrikterne en nøgle til udvikling?

Har danske landmænd barskere rammevilkår end landmænd i andre lande? Mogens Lund og Henning O. Hansen Fødevareøkonomisk Institut, KU.

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Stabilitet og forandring III

Nye styringsformer i skolen

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Karina Kim Egholm Elgaard. Interaktionen mellem momsretten og indkomstskatteretten

Prøveform og prøvebestemmelse

1 Indledning Klinisk socialpsykologi 21 Analysen og syntesen som metod

6. semester Bachelorprojekt

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Indledning og problemstilling

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Aktører I: Interesseorganisationer

Ansættelse. Pædagogik. Undervisning og vejledning

OLE WINCKLER ANDERSEN

Forandringsprocesser Læseplan

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

Forfatningskontrol. Peniille Boye Koch. fremtidige perspektiver og udfordringer

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

Organisationsforandringer: Hvorfor og med hvilke konsekvenser?

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

SEBASTIAN HOUE - BESKATNING CO 2 I ET EU-RETLIGT OG NATIONALT PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

Semesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017


Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Anvendt videnskabsteori

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E18

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

Partipolitik III: Dagsordener

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Modernitet, velfærd og solidaritet

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Organisation og innovation, E13

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

M E TA S T Y R I NG A F N E T VÆ R K, A K TØ R E R O G PRO C E S S E R. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

ÅRHUS-SEMINAR Workshop B2: Solidaritet I velfærdsstaten. [Marie Østergaard Møller, fredag den 19. august. Institut for statskundskab]

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for hh 3i Team 2

Musik i tv-reklamer. En tekstanalytisk undersøgelse. Bind 1

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

STATSKUNDSKAB. 3-årig Bacheloruddannelse. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

Del 1. Viden, medier, vidensmedier 19

Transkript:

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed af Lene Holm Pedersen Ph.d.-afhandling Institut for Statskundskab Københavns Universitet Maj 2003 Vejleder: Hanne Foss Hansen

Indhold 1 Indledning og problemstillinger 9 1.1 Aktualisering af problemstillingen ; 9 1.1.1 Samfundsmæssig kontekst 9 1.1.2 Forskningsmæssig relevans 12 1.2 Motivering af problemstillingen 15 1.3 Teser, formål og problemstillinger 16 1.4 Projektets forskningsdesign: Et sammenlignende casestudie 18 1.5 Teorianvendelsesstrategi 20 1.6 Afhandlingens indhold og opbygning 21 2 Litteraturstudie 23 2.1 Studier af stabilitet og divergens 23 2.1.1 Udviklingen i den danske case 27 2.1.2 Sektorpolitiske studier 28 2.2 Studier af forandring og konvergens 29 2.2.1 Mode og imitation 33 2.3 Studier af indførelsen af grønne afgifter på erhvervene 35 2.4 Sammenfatning 44 3 Idébegrebet inden for institutionel teori 46 3.1 Interesser, institutioner og ideer - tre byggesten 46 3.1.1 Interesser 46 3.1.2 Institutioner 50 3.1.3 Ideer 53 3.2 Idébegrebet inden for rationel institutionel teori 55

3.2.1 Den klassiske version: Ideer som»kroge«55 3.2.2 Ideer som fokuspunkter 56 3.2.3 Ideer tages for»givne«en konstruktivistisk kritik 57 3.2.4 Funktionalistiske versus historiske forklaringer 58 3.2.5 Ideer som ad hoc-forklaring 60 3.2.6 Ideer om effektivitet 60 3.2.7 Ideer som institutionalisering 62 3.2.8 Ideer som geografiske kort 64 3.3 Idébegrebet inden for sociologisk institutionel teori 65 3.3.1 Ideer som»billeder«68 3.3.2 Institutionaliserede standarder 70 3.3.3 Forhold med betydning for udbredelsen af ideer 72 3.3.4 Transferering og transformation 73 3.4 Idébegrebet inden for historisk institutionel teori 76 3.4.1 Indførelsen af monetarismen 77 3.4.2 Indførelsen af keynesianismen 83 3.4.3 Styrker og svagheder ved Halls analyseramme 86 3.5 Ny-institutionel teori: Et forsigtigt fusionskøkken 89 4 Analyseramme 97 4.1 Den idémæssige levedygtighed 98 4.1.1 Eksisterende teorier og etablerede ekspertmiljøer 99 4.1.2 Problemmæssig relevans 100 4.1.3 Den internationale arena 101 4.1.4 Opsummering 101 4.2 Den politiske levedygtighed 102 4.2.1 Regeringspartiernes orientering 103 4.2.2 Den parlamentariske logik 104 4.2.3 Interesseorganisationernes mobilisering og indflydelse 104 4.2.4 Opsummering 105 4.3 Den administrative levedygtighed 106 4.3.1 Administrationens institutionelle konfiguration 106 4.3.2 Ministerielle kompetencer og implementeringsressourcer 108 4.3.3 Opsummering 108 4.4 Sammenfatning og forventninger 109

5 Den miljøpolitiske arena 111 5.1 Ideen om eksternalitetsbeskatning 112 5.2 Indførelsen af afgifter på erhvervenes udledning af CO 2 117 5.3 Tiltagene til at indføre afgifter på landbrugets udledning af kvælstof. 121 5.4 Opsummering 127 6 Indførelsen af CC>2-afgifter på erhvervene 128 6.1 Idémæssig levedygtighed 128 6.1.1 Relationen til eksisterende teorier og etablerede forskningsmiljøer... 128 6.1.2 Problemløsningskapacitet 131 6.2 Politisk levedygtighed 136 6.2.1 Partiernes orientering 136 6.2.2 Den parlamentariske logik 142 6.2.3 Interesseorganisationernes mobilisering og indflydelse 144 6.3 Administrativ levedygtighed 146 6.3.1 Administrationens institutionelle konfiguration 146 6.3.2 Ministerielle kompetencer og implementeringsressourcer 159 6.4 Sammenfatning 165 6.4.1 Den idémæssige levedygtighed 165 6.4.2 Den politiske levedygtighed 167 6.4.3 Den administrative levedygtighed 168 7 Indførelse af afgifter på landbrugets udledning af kvælstof 171 7.1 Idémæssig levedygtighed 171 7.1.1 Relationen til eksisterende teorier og etablerede eksperrmiljøer 171 7.1.2 Problemmæssig relevans 174 7.2 Den politiske levedygtighed 178 7.2.1 Regeringspartiernes orientering 179 7.2.2 Den parlamentariske logik 185 7.2.3 Interesseorganisationernes mobilisering og indflydelse 187 7.3 Administrativ levedygtighed. 192 7.3.1 Administrationens institutionelle konfiguration 193 7.3.2 Ministerielle kompetencer og implementeringsressourcer 200 7.4 Sammenfatning 209 7.4.1 Idémæssig levedygtighed 209

7.4.2 Politisk levedygtighed 210 7.4.3 Den administrative levedygtighed 211 8 Komparativ analyse 214 8.1 Den idémæssige levedygtighed 214 8.1.1 Relationen til eksisterende teorier og etablerede forskningsmiljøer... 214 8.1.2 Problemmæssig relevans 217 8.2 Den politiske levedygtighed 218 8.2.1 Regeringspartiernes orientering 218 8.2.2 Den parlamentariske logik 222 8.2.3 Interesseorganisationernes mobilisering 224 8.3 Den administrative levedygtighed 228 8.3.1 Administrationens institutionelle konfiguration 228 8.3.2 Ministerielle kompetencer og implementeringsressourcer 232 8.4 Koblingen mellem ideer, interesser og institutioner 235 9 Sammenfatning og konklusion 240 9.1 Teoretisk konklusion 241 9.2 Empirisk konklusion 245 9.2.1 Den idémæssige levedygtighed 245 9.2.2 Politisk levedygtighed 247 9.2.3 Administrativ levedygtighed 251 9.2.4 Variationen over tid og variationen mellem de to cases 253 9.3»Det forsigtige fusionskøkken«254 Appendiks I: Casestudiets metode og data 261 Appendiks II: Indførelsen af CO 2 -afgifter på erhvervene 269 Appendiks III: Afgifter på kvælstof 317 Litteratur 353 English Summary 385