Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser. Lars Ovesen Hjerteforeningen

Relaterede dokumenter
Salt, sundhed og sygdom

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

SUNDHEDSMÆSSIGE VIRKNINGER AF SALT. Lars Ovesen

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Salt og sundhed. Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Sundhedseffekter. Blodtryk

Salt og sundhed. notat. Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december 2010

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning


Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?


Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Besvarelser fra diætister 2014

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV mm og/eller RV5-6 + SV mm

Hvorfor dør de mindst syge?

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

Facts om type 2 diabetes

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Monitorering. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol Hjertesygdom Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom,... 6

25. april Probability of Developing Coronary Heart Disease in 6 years. Women (Aged 35-70) 160 No Yes

Fysiske arbejdskrav og fitness

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr Dansk Cardiologisk Selskab

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Temadag for hjertediætister

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Morten Frydenberg 25. april 2006

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Nedsætter nødder kolesteroltallet?

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Plantebaseret Kost. Ved Læge Tobias Schmidt Hansen, Formand for Dansk Selskab for Livsstilsmedicin. DSKE d. 28/1 2019

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

En tablet daglig mod forhøjet risiko

RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012

Mad og kolesterol Klinisk diætist Lotte Juul Madsen

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

7. udgave. 1. oplag Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Hjerte-kar-sygdom og mættet fedt

Hypertension er der noget nyt?

Det handler om din sundhed

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

Hjertetransplantation og træning

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Kolesterol og sygdom

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014

Arbejdskrav og fitness

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

Forklaringer på test i rapport

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

31. oktober Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

Transkript:

Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser Lars Ovesen Hjerteforeningen

Estimeret dagligt saltindtag Blandet kost: Vegetarkost: Animalsk kost: Anbefalet: 10 g/dag 1 g/dag 3 g/dag 5 g/dag

Det høje saltindtag i den vestlige verden er sat i forbindelse med øget risiko for

Hypertension og hjerte-karsygdom

Problemets størrelse 9:; <=>?@=AB CD EF : => : ; GH :DI: =B@J= ; JB KL M <N FJ C B= : OP8QRSQ TU 812134563748Q8 4V 2WVS4XXQ 1 1RSY27816Z12Q8QSQ Z6RSQ [UU[ \48ZS ]Q6Z7^ 0Q_487 $ 012134563748 +,-./ * & & ) '( & % " #!

Log-line lineær sammenhæng ng mellem blodtryk og hjerte-karsygdom 9 kohortestudier, 420.000 individer MacMahon et al. Lancet 1990 10 Stroke og diastolisk blodtryk Koronar hjertesygdom og diastolisk blodtryk 10 RR for stroke 1 RR for koronar hjertesygdom 1 0.1 70 80 90 100 110 Middel diastolisk blodtryk (mm Hg) 0.1 70 80 90 100 110 Middel diastolisk blodtryk (mm Hg)

Blodtryksændringer ved stigende alder Framingham Heart Study Franklin et al. Circulation 1997

Grænser for normalt og forhøjet blodtryk 0 / '()*%'+, *)- (./ + $%&'()*%'+, *)- (./ + " #! 12345 6789:;934<=3449>452? @AAB

Effekten af kostfaktorer på blodtrykket Vægt Natrium Kalium Magnesium Calcium Alkohol Fysisk aktivitet Effekt Evidens ++ ++ ++ +/- +/- ++ ++

The Dietary Approaches to Stop hypertension Study (DASH) Appel NEJM 1997!"# $ $ % " &!"# $ $ % " ' # $ $ %

Milepæle i salt-hypertensionsforskningen B :D F< I@J=B => :D B A :?B :D K C II: E=> D @=A :D @ B<? I@=>I<A K K L! "# $ %"# & ' (" ) H@> :* @J?JA@ JA >G D::C BH :D @ *: = I:?? : => :D B A :?B :D K L K +,- &&./"0-/ 1 <=>J * @B :D: > : @= I:D F : = I@J=B => :D B A :?B :D K,0$# /"-

Sammenhæng ng mellem saltindtag og blodtryk i nogle befolkninger Dahl 1960

Sammenhængen ngen mellem systolisk blodtryk og alder Systolisk blodtryk 175 150 125 100 75 20-29 40-49 60-69 Alder Systolisk blodtryk stiger med alderen i industrialiserede samfund med højt saltindtag, i primitive samfund med lavt saltindtag vedligeholdes et lavt blodtryk langt op i alderen Belgien USA Cook øboere Yanomamo indianere

Sammenhæng ng mellem saltindtag og blodtryk? 0 -. 27YS1Q7 TUU X RS 4V 31RSQ8 586 [ QR78Q 1 [ Z6RSQ [ ^8 Y81R R6781YX RVQR 26XXQR^ RV XQZZQX QR78Q

Ingen sammenhæng ng mellem saltindtag og blodtryksniveau ved populationsindtag på ~10 g/dag Regressionsfortynding Normal dag-til-dag variation i døgnudskillelsen i urinen af natrium hos den enkelte person er meget stor og ofte større end variationen fra person til person Store variationer i en måleparameter hos den enkelte person vil maskere påvisning af forskelle mellem personer

Ændringer i blodtryk ved ændret saltindtag 31 randomiserede undersøgelser af >4 ugers varighed He og MacGregor 2004

Befolkningsinterventioner Forte 1989 2 lokalsamfund i samme egn af Portugal (800 indbyggere) med højt saltindtag, ~21 g/dag og forekomst af hypertension på 30 %. 1 lokalsamfund fik intensiv rådgivning i reduktion af saltindtag, det andet ikke. Saltindtag faldt til 12 g/dag og efter 2 år var forskellen 13/6 mm Hg. Faldet I blodtryk var det samme hos mænd og kvinder, unge og gamle.

Effekter af nedsat saltindtag på dødeligheden deligheden Saltindtag med 6 g/dag (100 mmol Na) Hypertensive: stroke 14 % IHD 9 % Normotensive: Stroke 6 % IHD 4 % He og MacGregor 2004

Dosis-respons sammenhæng ng DASH-Sodium Sodium-trial Systolisk blodtryk, mm Hg 140 135 130 125 120-5,9-2,1-1,3-5,0-4,6-1,7-2,2 Normal Anbefalet Lav Na-indtag 412 personer med moderat forhøjet blodtryk. Randomiseret studie af 4 ugers varighed på hvert saltniveau (4, 6 og 8 g/dag) Gennemsnitskost DASH-kost Sacks et al. NEJM 2001

Tryk-natriurese hypotesen Geyton % $ % % $ % %

Saltfølsomhed/ lsomhed/ saltresistens ) -/ -0$ # " /-0/# $0 $" $/0 ("/0.0 " $0 " /.0-"00// -#" -/ -0$ # " 0/! - "! - 0/$" /"# #- "/$ '$/"/ "! - # $ 0" # /$"0 " 0

Sammenhængen ngen mellem indtag af salt og risiko for hjerte-karsygdom RSQ82PVQZ2Q ( ( ' * ( & * &! ' & $ Prospektive kohorteundersøgelser 1V71V27Q 5YRS " ( # # ( ( # # ( ( # # ( # # ( ( # # ( # # ( ( # ( # # ( # " ( # ( (

Kræft i mavesækken

Sammenhæng ng mellem natriumindtag og risiko for mavekræft (mænd) Intersalt-studiet studiet 200 Kor Mortalitet per 100.000 per år 150 100 50 0 Tri Mex USA Isl Dan ØTy UK Irl Arg Jap Ita Por Fin Hol Mal r 2 =0,49 125 150 175 200 225 250 mmol Na per 24 h Por Spa VTy Can Kin Ung Col Pol -50 Joossens 1996

Sammenhængen ngen mellem salt og kræft i mavesækken

Sammenhængen ngen mellem saltindtag og kræft i mavesæk Prospektive kohorteundersøgelser RSQ82PVQZ2Q ( ( & ( &! & $ 1V71V27Q 5YRS ( # " ( # ( # ( # ( # ( # ( # #

Bivirkninger ved nedsat saltindtag Effekt af saltindtag på lipider og lipoproteiner Total-kolesterol LDL-kolesterol HDL-kolesterol Triglycerid -1 1 3 5 7 9 11 13 Gennemsnitlig (95 % KI) forskel (mg/100 ml) Jürgens og Graudal 2004

Ingen effekt på kolesterol ved ændret saltindtag DASH-Sodium Sodium-trial 6.0 Serum kolesterol mmol/l 5.5 5.0 4.5 4.0-0.02 0.07-0.41-0.43-0.45-0.03 0.04 Normal Anbefalet Lav Na-indtag Gennemsnitskost DASH-kost Ingen effekt på LDL-kolesterol, HDL-kolesterol eller triglycerid Harsha et al. Hypertension 2004

Andre sygdomme

Usikker betydning ved andre sygdomme BI: JHJ D JB : JA N D < CI D -/#/ # "" / - /! '! / # # - / - #/ @< : I: B *:??@ I B -/#/ # "" 0-"00/0 ("$0(/ #"0-0 " 0/ / "0$ $" #! /0 # %/ 0-/#/ B I* < 0 -/#/ # "" $/"/-// -// 0- --" $ "- 0 + "#$ 0"# 0/#" 0/ / ( - /$ --" 0/ 0 (/$ " # %/ 0-/#/

Konklusion!