Koordinationsudvalget, Århus Kommune KARLA EVALUERING Koordinationsudvalget i Århus Kommune
Koordinationsudvalget, Århus Kommune KARLA EVALUERING Åboulevarden 80 Telefon 8732 3334 Postboks 615 Fax 8732 3333 DK-8100 Århus C E-mail niraskon@niraskon.dk
Evaluering - KARLA Side i 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Formål... 1 2. PROJEKTETS ELEMENTER... 3 2.1 Projektets organisering... 3 2.1.1 Projektteamet... 3 2.1.2 Følgegruppen... 3 2.2 Aktiviteter retter mod kursisterne (fase 1)... 3 2.2.1 Fire ugers kurser... 4 2.2.2 Jobcafé... 4 2.3 Aktiviteter rettet mod virksomhederne (fase 2)... 5 2.4 Matchning... 6 2.4.1 Databaseværktøj... 6 2.4.2 Foldere... 6 2.4.3 Pjecer der informerer om kursisterne... 6 2.4.4 Artikel... 7 2.4.5 Jobliste fra Arbejdsmarkedsnetværk... 7 3. RESULTATER AF PROJEKTET... 8 3.1 Forventede resultatmål... 8 3.2 Realiserede mål... 8 3.3 Sammenfatning... 10 4. ERFARINGER FRA PROJEKTET... 11 4.1 Gode råd... 11 4.2 Barrierer og udfordringer... 12
Evaluering - KARLA Side 1 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund Antallet af personer på ledighedsydelse er både på landsplan og i Århus kommune stærkt stigende. 1. januar 2005 var der alene i Århus kommune hele 617 personer på ledighedsydelse, der manglede et fleksjob. Tendensen har længe været, at kurven for etablering af fleksjob er blevet overhalet af kurven for personer, der modtager ledighedsydelse. Det er et problem ikke kun for den enkelte, som venter på at få et fleksjob, men også for gennemførelsen af intentionerne bag det rummelige arbejdsmarked og flere i arbejde. Erfaringen fra Jobcenter Århus Syd, hvor der årligt bliver afklaret mange personer til fleksjob, er, at en tæt geografisk nærhed mellem job og bopæl ofte kan være en understøttende faktor i forhold til, at personen kan fastholde job og sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Når en person bliver visiteret til et fleksjob, er det ikke sikkert, at personen straks kan komme i job. Der skal være en virksomhed, som har behov for arbejdskraft, og hvor der samtidig tages hensyn til personens begrænsninger. Til tider kan det være vanskeligt at lave denne matchning. Det kan betyde, at en visiteret person i måneder sågar til tider år står i venteposition. I denne periode modtager personen ledighedsydelse. En lang ventetid på et fleksjob virker naturligvis demotiverende på den person, der er visiteret til fleksjob. Samtidig er lovgivningen på området mht. tilskud og aflønningsregler relativt kompliceret, hvilket betyder, at mange opgiver selv at være udfarende i forhold til at støve et job op. 1.2 Formål Ifølge tal fra Århus Kommune var der pr. 1. januar 2005 ca. 185 personer, der enten var visiteret til et fleksjob, eller som var på vej fra ét fleksjob til et andet i Viby-området, der hører under Arbejdsmarkedscenter Syds geografiske område. Det overordnede formål med projektet Koordination af ressourcer og lokale arbejdsgivere (KARLA) har været at styrke kobling og matchning mellem per-
Evaluering - KARLA Side 2 soner på ledighedsydelse og lokale virksomheder i Viby-området. Projektet har arbejdet for at bidrage til en vedligeholdelse af den lediges motivation, handlekraft og ressourcer og sikret, at den ledige er blevet tilført yderligere kvalifikationer. Samtidig har projektet ønsket at synliggøre fleksjobordningen for virksomhederne i Viby-området for herigennem at skabe nye fleksjob i området. Projektets antagelse er, at for at få flere på ledighedsydelse i arbejde er det nødvendigt, at der sker en afdækning og synliggørelse af muligheder og behov i de lokale SMV er. Denne kortlægning kobles sammen med en kortlægning af de lediges kompetencer og kvalifikationer med henblik på eventuel opkvalificering. Overordnet set har projektet således arbejdet for at kortlægge udbud af og efterspørgsel efter fleksjob i Viby-området samt iværksætte tiltag, der kan øge matchningen mellem personer visiteret til et fleksjob og virksomhederne.
Evaluering - KARLA Side 3 2. PROJEKTETS ELEMENTER 2.1 Projektets organisering 2.1.1 Projektteamet Projekt KARLA er gennemført i et nært samarbejde mellem NIRAS Konsulenterne og Jobcenter Århus Syd. NIRAS Konsulenterne har primært forestået aktiviteter rettet mod virksomhederne, mens Jobcenter Århus Syd har forestået aktiviteter rettet mod kursisterne. Karakteriserende for hele projektprocessen er, at der for at sikre en effektiv matchning mellem de ledige og virksomhederne løbende er sket en koordinering af aktiviteterne rettet mod henholdsvis virksomhederne og kursisterne. Arbejdsdelingen mellem NIRAS Konsulenterne og Jobcenter Århus Syd har således været mere flydende og symbiotisk, end faseinddelingen (jf. 2.2 og 2.3) kan give indtryk af. 2.1.2 Følgegruppen Der har i tilknytning til KARLA været nedsat en følgegruppe, der i projektperioden løbende har fulgt projektet og sparret med projektledelsen og medarbejderne i KARLA. Følgegruppen har bestået af repræsentanter fra NIRAS Konsulenterne, Jobcenter Århus Syd, LO, Arbejdsmarkedsnetværk og Arbejdsmarkedscenter Syd. DA er blevet inviteret og opfordret til at udpege en repræsentant til følgegruppen, men har ikke haft mulighed for at udpege en sådan. Der har i alt været afholdt fire følgegruppemøder fordelt jævnt over projektperioden. I det følgende redegøres der nøjere for indholdet i projektets to sideløbende og komplementære faser. 2.2 Aktiviteter retter mod kursisterne (fase 1) I alt 36 personer på ledighedsydelse har deltaget i KARLA-forløbet fordelt på i alt tre hold. De første 11 kursister startede på hold 1 den 14. december 2004. Hold 2 startede den 14. marts 2005 med 14 personer, mens hold 3 startede den 23. maj 2005 med 11 personer. Af de 36 kursister var 24 kvinder og 12 mænd. En analyse af kursisternes ventetid på ledighedsydelse forud for deres start på KARLA viser, at:
Evaluering - KARLA Side 4 18 kursister (50%) havde været på ledighedsydelse under seks måneder 11 kursister (31%) havde været på ledighedsydelse 6-12 måneder 7 kursister (19%) havde været på ledighedsydelse over 12 måneder I alt 17 (49%) af de 36 kursister havde inden de påbegyndte KARLA-forløbet tidligere været i fleksjob. Som nævnt har Jobcenter Århus Syd haft det overordnede ansvar for gennemførelsen af aktiviteter rettet mod kursisterne. Disse aktiviteter har omfattet et fire ugers kursus kombineret med en jobcafé. 2.2.1 Fire ugers kurser Det fire ugers kursusforløb, som kursisterne har været igennem, har indeholdt: Afdækning af de lediges kompetencer og ressourcer, herunder udarbejdelse eller opdatering af ressourcer for de enkelte kursister Jobsøgning Udarbejdelse af ansøgninger Afdækning af kvalifikationer og kompetencer hos de ledige understøttet af ledighedspsykologi Udarbejdelse af helhedsprofiler og jobplaner Indføring i lovgivningen om fleksjob og ledighedsydelse mm. Øvelser i kropssprog og kommunikation Besøg på virksomheder og fagforeninger Besøg af arbejdsgiver samt en person i fleksjob De kursister, der har haft behov, har endvidere haft mulighed for at bliver opkvalificeret på Jobcenter Århus Syds interne værksteder. Under hele projektet har kursisterne skrevet mange opfordrede og uopfordrede ansøgninger, fortrinsvis stillinger på nedsat tid. I gennemsnit har hver kursist skrevet syv til otte ansøgninger gennem forløbet. 2.2.2 Jobcafé Efter gennemførelse af kurset har kursisterne været tilknyttet projektets jobcafé café KARLA. Her har kursisterne kunnet mødes over en kop kaffe to gange ugentligt og haft mulighed for at få hjælp i forbindelse med jobsøgning og udar-
Evaluering - KARLA Side 5 bejdelse af ansøgninger samt få afklaret eventuelle spørgsmål af KARLA s undervisere og/eller virksomhedskonsulent. 2.3 Aktiviteter rettet mod virksomhederne (fase 2) NIRAS Konsulenterne har haft det overordnede ansvar for gennemførelsen af aktiviteter rettet mod virksomhederne. Fasen er blevet indledt med en kortlægning af antallet af SMV-virksomheder i Viby-området (postnummer 8260) med mellem 5 og 50 medarbejdere. Ifølge Købmandsstandens Oplysningsbureau findes der i alt 259 virksomheder inden for denne kategori i området. Samtlige virksomheder er blevet kontaktet telefonisk med henblik på at etablere et personligt møde mellem virksomhedens personaleansvarlige og NIRAS Konsulenternes jobkonsulent. I forbindelse med kontakten til virksomhederne har projektgruppen i sidste halvdel af projektperioden indgået samarbejde med en professionel phonervirksomhed, der har stor erfaring i etablering af aftaler med SMV ere. Virksomhedens phoner er inden rundringningen blevet nøje instrueret i reglerne knyttet til fleksjob og har derfor haft mulighed for at svare på eventuelle generelle spørgsmål fra virksomheder angående fleksjobordningen. Igennem den telefoniske kontakt er virksomhederne blevet præsenteret for de overordnede regler knyttet til fleksjobordningen og blevet spurgt, om de tidligere er blevet kontaktet af en offentlige eller private jobkonsulent. Kontakten har vist, at: 49,1% af virksomhederne ifølge deres egne erindringer ikke tidligere var blevet kontaktet af en privat eller offentlig jobkonsulent 50,9% af virksomhederne var interesseret i at høre mere om fleksjobordningen Phonerkampagnen har resulteret i, at 40 virksomheder har været interesseret i et besøg af NIRAS Konsulenternes jobkonsulent. 9 af disse besøg resulterede i konkrete fleksjobåbninger. Som supplement til phonerkampagnen har NIRAS Konsulenternes virksomhedskonsulent løbende i projektperioden forsøgt at etablere fleksjob ud fra de ønsker, kursisterne selv har haft i forhold til virksomheder, som de ønskede ansættelse på. Kursisterne er konkret blevet bedt om at udarbejde lister med navne på ti virksomheder, som de ønskede ansættelse på, hvorefter disse er blevet kontaktet af virksomhedskonsulenten. Dette har resulteret i, at mere end 330 virksomheder uden for Viby-området er blevet kontaktet.
Evaluering - KARLA Side 6 Disse kontakter har som sidegevinst medført, at projektet har kunnet videregive tre fleksjobåbninger til Jobcenter Århus Syds øvrige kursister inden for henholdsvis kontor-, entreprenør- og VVS-området samt mulige arbejdsprøvningssteder. 2.4 Matchning Som tidligere nævnt har aktiviteterne rettet mod kursisterne (fase 1) og aktiviteterne rettet mod virksomhederne (fase 2) være nøje integreret i hinanden med det formål at øge sandsynligheden for matchning. For at understøtte matchningen har projekt KARLA gjort brug af en række redskaber. I det følgende præsenteres de enkelte redskaber og projektets erfaringer med disse. 2.4.1 Databaseværktøj Virksomhederne i Viby-området og kursisterne er lagt ind i databasen med henblik på at indsamle statistik om virksomhedernes indstilling til fleksjobordningen, kursisternes praktikker og fleksjob samt at matche virksomhedernes og kursisternes behov. Databasen har givet mulighed for at finde umiddelbare matchninger mellem kursisternes kvalifikationer og kompetencer og virksomhedernes konkrete behov for arbejdskraft. Det er projektledelsens vurdering, at IT-værktøjet har været et vigtigt redskab for virksomhedskonsulentens mulighed for at koble kursisterne og virksomhederne. 2.4.2 Foldere Ved projektets opstart er det udarbejdet to pjecer: Vejen til et nyt job og Vejen til en ny medarbejder. Vejen til et nyt job er blevet udleveret til alle kursisterne forud for eller i forbindelse med opstarten på deres forløb og har beskrevet baggrunden for og indholdet i forløbet. Vejen til en ny medarbejder har haft virksomhederne som målgruppe og har ud over at informere om indholdet i projekt KARLA beskrevet reglerne i forbindelse med fleksjobordningen. Folderen er blevet sendt ud til virksomhederne sammen med de uopfordrede ansøgninger, som kursisterne gennem projektet har sendt virksomhederne. 2.4.3 Pjecer der informerer om kursisterne Der er i samarbejde med kursisterne udarbejdet en pjece indeholdende billede, en kort beskrivelse af erhvervserfaring, erhvervsønsker, skånebehov og arbejdstid for hver enkelt kursist. Pjecen er udarbejdet med henblik på, at kursisterne selv skulle gå ud til virksomhederne, men det har vist sig vanskeligere end
Evaluering - KARLA Side 7 umiddelbart antaget at motivere kursisterne til at omdele pjecen blandt virksomhederne i Viby. Samlet set er pjecen således kun blevet delt ud til 40 virksomheder, hvorefter virksomhedskonsulenten umiddelbart i forlængelse heraf har haft telefonisk opfølgning med de pågældende virksomheder. Pjecen har i denne sammenhæng kun i meget begrænset omfang givet yderligere jobåbninger. Til gengæld har pjecen virket understøttende for jobåbninger i forbindelse med de aftaler med virksomhederne, der blev afledt af phonerkampagnen. I forbindelse med disse virksomhedsbesøg har pjecen fungeret som et salgskatalog en mulighed for virksomhederne for at få sat ansigt på en eventuel kommende medarbejder forud for samtalen med denne. 2.4.4 Artikel For at øge kendskabet til projektet i lokalområdet samt til fleksjobordningen generelt har projektet fået bragt artikler i Århus Stiftstidende, der har taget udgangspunkt i erfaringer fra de fleksjobbere, der har fået job gennem KARLA. Artiklerne har resulteret i, at virksomhedskonsulenten uopfordret er blevet kontaktet af ti virksomheder med eventuelle jobåbninger eller af virksomheder, der ønskede mere information om reglerne i forbindelse med fleksjobordningen. 2.4.5 Jobliste fra Arbejdsmarkedsnetværk I projektets sidste periode (hold 3) har projektet haft adgang til Arbejdsmarkedsnetværks jobliste over jobåbninger på fleksjobområdet. Projektet kan i den sammenhæng siges at have haft et særdeles positivt samarbejde med Arbejdsmarkedsnetværk, der som tidligere nævnt har fået overdraget de jobåbninger, som ikke umiddelbart har matchet projektets kursisters kompetencer og kvalifikationer. Samarbejdet med Arbejdsmarkedsnetværk har i det daglige fungeret godt og enkelt. KARLA s virksomhedskonsulent har dagligt forsøgt at matche kursisterne med de ledige stillinger fra de udsendte joblister. Ved match har KARLA s virksomhedskonsulent på linje med Arbejdsmarkedsnetværks egne jobkonsulenter haft mulighed for at reservere jobbet, indtil kontakt til virksomheden var på plads.
Evaluering - KARLA Side 8 3. RESULTATER AF PROJEKTET 3.1 Forventede resultatmål Målet med projektet er at få antallet af personer på ledighedsydelse ned. Projektet skal resultere i etablering af flere fleksjob eller job på almindelige vilkår. Sidstnævnte videregives til Arbejdsmarkedsnetværket. Fase 1 vil omfatte 35-40 personer på ledighedsydelse. Vores forventning er, at: 50% af deltagerne kommer i fleksjob i lokalområdet 10% af deltagerne visiteres tilbage, fordi de er så dårlige, at pension anses for at være den eneste tilbageværende mulighed 10% af deltagerne afmeldes, fordi de ikke er motiverede og ikke kan motiveres til at komme i gang 10% af deltagerne ikke møder stabilt op og ikke overholder de indgåede aftaler. Disse afvisiteres 20% af deltagerne kommer i fleksjob men ikke lokalt I fase 2 kontaktes ca. 120 lokale virksomheder med henblik på at få etableret det nødvendige antal fleksjobs. Det forventes, at: 50% af de kontaktede virksomheder siger ja til et besøg Der kan etableres aftale om fleksjob/delfleksjob i 50% af de besøgte virksomheder 3.2 Realiserede mål Nedenstående tabel viser resultatet af projektet:
Evaluering - KARLA Side 9 Tabel 1: Oversigt over deltagernes kategori Kategori Antal Andel Fleksjob 15 42% Virksomhedspraktik 4 11% Værkstedspraktik 0 0% Ordinært arbejde 0 0% Formidlet 19 53% Afventer plads 10 28% Flyttet / afmeldt / afklaret 7 19% Deltagere i alt 36 100% Ved projektets afslutning er der etableret i alt 15 fleksjob. En række af disse personer har været igennem flere praktikforløb på forskellige virksomheder, inden fleksjobbet blev en realitet. Seks af de etablerede fleksjob er skabt inden for lokalområdet, mens ni er skabt uden for lokalområdet. Herudover er opfølgningen på fire etablerede virksomhedspraktikker med henblik på etablering af fleksjob overdraget til de kommunale jobkonsulenter. Ud over de 15 fleksjob der er skabt via direkte matchning mellem projektets ledige og de kontaktede virksomheder er der endvidere videregivet 16 fleksjobåbninger til Jobcenter Århus Syd eller Arbejdsmarkedsnetværk, fordi der ikke har været en matchning med projektets kursister og virksomhedens behov. Herudover har der endvidere været etableret seks virksomhedspraktikker med henblik på efterfølgende fleksjob, som ikke blev til noget på grund af helbredsmæssige årsager samt manglende faglige kvalifikationer hos kursisterne. De typer af fleksjob, der er blevet skabt via projektet, har typisk ligget på et timetal på 20-25 timer. Fleksjobbene er blevet skabt i en lang række forskellige brancher. Som eksempel kan nævnes, at der er skabt fleksjob i et revisionsfirma, en entreprenør-/konsulentvirksomhed, en skole, en døgninstitution, en blomsterforretning, en skrotplads, en detailhandelsbutik, en el-montør samt et rengøringsfirma. Jobfunktionerne for de fleksjob, der er skabt, spænder endvidere bredt. Som eksempler på de typer af job, der er skabt, kan nævnes: revisor, teknisk assistent, pedelmedhjælper, havemand, blomsterdekoratør, butiksassistent, elektrikerassistent.
Evaluering - KARLA Side 10 I forhold til tilskudsgraden er seks af de personer, der har fået et fleksjob via KARLA, på 50 % refusion, mens de resterende ni personer, der har fået et fleksjob via projektet, er på 2/3 refusion. En analyse af de 15 skabte fleksjob viser, at der er skabt fleksjob til 3 mænd og 12 kvinder. Af disse 15 personer var 4 ufaglærte, 4 var faglærte og fik job inden for deres fagområde, mens 7 fik job inden for et andet eller et beslægtet fagområde. En videre analyse i forhold til de kursister, det ikke lykkedes at skabe et fleksjob til, viser, at disse var karakteriseret ved: Store skånehensyn Begrænsede timetal Værende sidst i halvtredserne Ringe fleksibilitet grundet helbredsforhold eller mindre børn Phonerkampagnen har resulteret i, at 40 virksomheder har været interesseret i et besøg af NIRAS Konsulenternes jobkonsulent. Ni af disse besøg resulterede i konkrete fleksjobåbninger, hvoraf kun to af disse åbninger har matchet kvalifikationer hos KARLA s kursister. De syv fleksjobåbninger, der ikke umiddelbart kunne besættes af KARLA s kursister pga. manglende matchning, er videregivet til Arbejdsmarkedsnetværk og Jobcenter Århus Syd. 3.3 Sammenfatning I forhold til de indledende forventninger har projektet umiddelbart etableret færre fleksjob end forventet. Dette til trods for at der er kontaktet mere end tre gange så mange virksomheder end det antal virksomheder, der oprindeligt var lagt op til i projektbeskrivelsen. Samlet set er der etableret 15 fleksjob, mens fire personer er på vej i virksomhedspraktik, hvilket forhåbentlig vil resultere i, at projektet når op på i alt 19 fleksjob. Hertil kommer, at der via projektet er skabt 16 fleksjobåbninger, som projektet ikke selv umiddelbart har kunnet besætte, fordi jobåbningerne ikke matchede KARLA-kursisternes kvalifikationer og kompetencer.
Evaluering - KARLA Side 11 4. ERFARINGER FRA PROJEKTET Løbende gennem projektet er der blevet gjort en række erfaringer i forhold til, hvilke faktorer der kan understøtte skabelsen af fleksjob samt eventuelle barrierer i forbindelse hermed. 4.1 Gode råd Efter at de kommunale myndigheder har visiteret deltagere til projektet, har det været vores erfaring, at det sikrer en god og positiv stemning på holdene, hvis der afholdes individuelle samtaler med de enkelte deltagere, inden holdet startes op. Forsamtalen giver både mulighed for at opbygge en tillid mellem underviser og kursist og giver samtidig sidstnævnte mulighed for at præcisere sine jobønsker og skånehensyn i et mere privat forum, end hvis formødet sker i plenum med de øvrige kursister. Den daglige undervisning af kursisterne har givet en høj grad af motivation blandt disse. De har været særdeles oplagte i forhold til selv aktivt at gøre en indsats for at etablere fleksjob via blandt andet selvstændig jobsøgning og udarbejdelse af ansøgninger. Det har fungeret godt at samle folk på ledighedsydelse til et fælles forløb kombineret med en café. Kursisterne har således haft stor glæde af hinanden og det at se, at der er andre, der er i samme situation som dem selv. Der er opstået gode og nære netværk deltagerne i mellem, hvilket har været positivt understøttet af projektets café, hvor deltagere, der efter afsluttet undervisningsforløb endnu ikke havde fået et fleksjob kunne fastholde kontakten til underviseren, erhvervskonsulenten og de øvrige kursister. KARLA s gode evne til at skabe netværk mellem deltagerne kommer klart til udtryk ved det forhold, at en række af kursisterne ved projektets afslutning på eget initiativ har aftalt at fastholde netværket og mødes privat. Vi har haft meget gode erfaringer med phonerkampagnen, der har vist sig som et effektivt redskab til at komme i kontakt og dialog med virksomhederne. For at få endnu mere ud af kampagnen vurderer projektgruppen, at kampagnen med
Evaluering - KARLA Side 12 fordel skulle have ligget i projektets opstartsfase frem for i slutningen af projektet. Dette vil have virket befordrende for den motivation og synergi blandt kursisterne, der kunne konstateres ved holdenes opstart, hvis der allerede fra den første kursusdag havde været indgået aftaler med virksomheder eksempelvis via phonerkampagnen. Projektgruppen vurderer, at salgskataloget har større potentiale end det, der er kommet til udtryk via projektet. Havde projektet i den indledende del af kurserne udarbejdet et salgskatalog for hvert hold, mens motivationen blandt kursisterne stadig var i top, vurderer vi, at dette værktøj i meget høj grad kunne have understøttet kursisternes egen jobsøgning. 4.2 Barrierer og udfordringer I forbindelse med afdækningen af virksomheder i Viby-området har vi i vores kontakt til små virksomheder (5 ansatte) konstateret, at en stor del af disse har svært ved at ansætte folk i fleksjob pga. begrænset økonomi og opgaver. Det er således ikke modvillighed mod ordningen, der har været den største barriere, men derimod det forhold, at en stor del af virksomhederne ikke har haft behov for yderligere arbejdskraft. En overvejende del af de adspurgte virksomheder har ikke haft mulighed for at ansætte flere i fleksjob, da de i forvejen har folk ansat i fleksjob. En udfordring ved at etablere fleksjob er at få oparbejdet et netværk af virksomheder, hvor efterspørgslen kan gå begge veje. Projektet har allerede oparbejdet begyndelsen på et kommende netværk af virksomheder, som er indstillet på at gøre en forskel på arbejdsmarkedet. I forhold til projektets hypotese om, at en kort geografisk afstand mellem fleksjobbernes bopæl og arbejdsplads er af stor vigtighed for, at der skabes varige fleksjob, har projektet erfaret, at den kollektive trafik og strukturen på denne er af mindst lige så stor vigtighed. Det forhold, at den kollektive trafik i Århus kommune fortrinsvist kører på langs og ikke på tværs, har således været en betydelig udfordring i forhold til at udnytte de potentielle positive effekter af en kort geografisk afstand mellem fleksjobbernes bopæl og deres arbejdsplads.