Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland, som Gribskov Kommune indgår i. Det vil her sige Hovedstadsområdet. Befolkningen og arbejdsstyrken Der er 40.394 indbyggere i Gribskov Kommune. Heraf indgår godt 54 pct. i arbejdsstyrken, svarende til 21.927 personer, jf. tabel 1. Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling 1997-2004 i 1997-2004 2004 Kommunen Arbejdskraftoplandet Hele landet Befolkning 40.394 5,9 3,3 2,3 Ude af erhverv 18.467 11,5 6,9 5,5 Arbejdsstyrken 21.927 1,6 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens ()* 84,3 0,7-0,9-0,5 Arbejdsløshed 925-24,1-35,8-23,8 Beskæftigelse 21.002 3,1 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens ()** 80,6 1,9 1,7 1,0 Arbejdspladser 13.412 11,0 3,7 1,4 Indpendlere 3.359 32,8 16,4 - Udpendlere 10.949 1,3 8,3 - Netto udpendling 7.590-8,3 21,7 - Bor og arbejder i omr.()*** 47,9 2,0-0,1 - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen 15-59 år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen 15-59 år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen I Gribskov Kommune er der færre uden for arbejdsstyrken end på landsplan 46 pct. mod 47,1 pct.. Erhvervsfrekvensen i kommunen er større end på landsplan, og har oven i købet i modsætning til i såvel oplandet som i hele landet - været stigende i den betragtede periode. Arbejdsstyrken er steget med 1,6 pct. i perioden, mens den for de 15-59-årige er faldet med 1,5 pct.. Stigningen skyldes, at antallet af over 60-årige i arbejdsstyrken er steget med ca. 55 pct. i perioden. Ledigheden Ud af arbejdsstyrken på 21.927 personer var der 925 ledige i 2004, jf. tabel 1. Det svarer til en ledighed på 4,2 pct. pct. Ledigheden er siden 1997 faldet svarende til faldet på landsplan, men mindre end for arbejdskraftoplandet Ledigheden for ufaglærte og faglærte ligger på 4,5 pct., og er dermed de uddannelseskategorier, der har den højeste ledighed i kommunen, mens personer med en mellemlang uddannelse har den laveste ledighed på 2,6 pct.. Side 1 af 5
Det er de ufaglærte og faglærte grupper, der har oplevet det største fald i ledigheden siden 1997. Også ledigheden for personer med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse er faldet, mens den er steget for personer med en lang videregående uddannelse. Faldet i ledigheden for de ufaglærte og faglærte skal ses i sammenhæng med, at netop disse grupper som de eneste har oplevet et fald i arbejdsstyrken. Af de 925 ledige er 37 pct. ufaglærte, mens 45 pct. har en faglært baggrund og de resterende 18 pct. har en videregående uddannelse. Beskæftigelsen Gribskov Kommune har 21.927 personer i arbejdsstyrken og heraf er 21.002 i beskæftigelse. Som det fremgår af tabel 2, udgør de faglærte med ca. 42 pct. en stor andel af de beskæftigede i kommunen sammenlignet med såvel arbejdskraftoplandet som hele landet. I kommunen har 23,3 pct. en videregående uddannelse mod 31,9 pct. i oplandet og 26,1 pct. på landsplan. Det betyder samtidig, at der er langt flere ufaglærte og faglærte blandt de ledige end blandt de beskæftigede, jf. beskrivelsen af ledighed. Ligesom der er en del flere personer med en videregående uddannelse blandt de beskæftigede end blandt de ledige. Hvis uddannelsesbaggrunden for de beskæftigede tages som et udtryk for arbejdsmarkedets behov, så modsvarer uddannelsesprofilen blandt de ledige ikke behovet på arbejdsmarkedet, idet der blandt de ledige er for mange ufaglærte og faglærte, og for få personer med en videregående uddannelse. Fra 1997 til 2004 er der sket en stigning i antal beskæftigede med bopæl i kommunen på 3,1 pct., jf. tabel 2. Det svarer til en stigning i beskæftigelsen på ca. 631 personer. I Hovedstadsområdet og hele landet er beskæftigelsen i samme periode steget med henholdsvis 3,1 pct. og 1,4 pct. Gribskov Kommune har altså i de seneste år oplevet en beskæftigelsesudvikling svarende til sit arbejdskraftopland og dermed bedre end landsgennemsnittet. Beskæftigelsesfremgangen dækker over større bevægelser, når man ser på uddannelsesbaggrund. De ufaglærte i kommunen har haft en tilbagegang i perioden på ca. 10 pct., mens de faglærtes beskæftigelse er gået frem med 5,4 pct., hvilket afviger fra arbejdskraftoplandet, hvor de faglærte under ét har vigende beskæftigelse. De videregående uddannede grupper har oplevet stigninger i beskæftigelsen, som stort set svarer til arbejdskraftoplandet i øvrigt. Tabel 2. Beskæftigede indenfor Gribskov Kommune fordelt på uddannelse sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling 1997-2004 Arbejdskraftoplandet Hele Kommunen landet Andel 1997-2004 Andel 1997-2004 Andel 1997-2004 Antal Ufaglærte 7.298 34,7-9,9 35,4-7,4 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst 5.952 28,3-12,7 23,7-12,9 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx 1.346 6,4 4,7 11,7 6,2 8,8 4,7 Faglærte 8.797 41,9 5,4 32,7-1,9 37,1 3,4 Handels- og kontor 3.551 16,9 1,9 14,8-5,1 14,7-0,7 Side 2 af 5
Bygge & anlæg 1.391 6,6 1,5 4,2-0,1 5,2 3,2 Jern & metal 1.561 7,4 3,0 5,0-6,4 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter 832 4,0 38,2 3,0 19,2 3,4 27,5 Andre 1.462 7,0 6,3 5,6 0,1 7,1 5,4 Kort videreg. udd. (alle) 996 4,7 26,6 5,2 22,4 4,9 28,2 Mellemlang videreg. udd. 2.940 14,0 22,1 16,2 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske 824 3,9 42,6 3,3 32,1 3,3 39,8 Folkeskolelærere 595 2,8 1,2 2,5 8,2 2,9 6,0 Samfundsfaglig 289 1,4 26,8 2,4 21,9 1,8 22,6 Teknisk mv. 504 2,4 5,2 2,9 5,7 2,5 5,9 Sundhed 590 2,8 29,1 2,9 12,1 2,9 13,5 Bachelor, alle 138 0,7 76,9 2,2 67,3 1,4 66,3 Lang videreg. udd. 971 4,6 35,0 10,5 35,6 6,4 30,8 Humanistiske 266 1,3 47,0 3,7 46,9 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 267 1,3 32,8 2,7 23,4 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 169 0,8 43,2 1,8 52,2 1,2 40,8 Sundhed 125 0,6 13,6 1,3 8,5 0,9 7,4 Andre 89 0,4 14,1 0,4 15,9 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 55 0,3 77,4 0,7 83,6 0,4 90,4 Alle uddannelser 21.002 100,0 3,1 100,0 3,1 100,0 1,4 Erhvervsstrukturen Det fremgår af tabel 3 1, at der er 13.435 arbejdspladser i Gribskov Kommune. I forhold til på landsplan har kommunen relativt mange arbejdspladser indenfor landbrug, m.v., bygge- og anlægsvirksomhed, jern- & metalindustri, samt sociale institutioner. en i antallet af arbejdsplader har været på 8,3 pct. fra 1997 til 2005. Det er mere end såvel på landsplan (3,6 pct.), og i Hovedstadsområdet, hvor stigningen har været på 7,5 pct.. Gribskov Kommune har i perioden haft fremgang i antallet af arbejdspladser indenfor kemisk industri, bygge- & anlæg, handel, transportvirksomhed, undervisning, offentlig administration og sociale institutioner. Til gengæld har udviklingen indenfor finansierings- og forsikringsvirksomhed, der er topscorer i både Hovedstadsregionen og hele landet, været mere afdæmpet i kommunen. Tabel 3. Arbejdspladser indenfor Gribskov Kommune fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling 1997-2005 Arbejdskraftoplandet Kommunen Hele landet i i Antal Andel 1997-2005 Andel 1997-2005 Andel 1997-2005 Landbrug, fiskeri & råstofudvikling 558 4,2-13,9 0,8-14,7 3,2-21,1 Nærings- & nydelsesmiddelindustri 103 0,8-40,8 1,2-28,2 2,7-14,9 Kemisk industri 274 2,0 117,1 2,8 5,5 2,4-1,2 Jern- & metalindustri 946 7,0-6,9 3,0-25,4 6,2-13,2 Anden industri 308 2,3-42,8 2,7-20,6 4,0-21,3 1 Forskellen i forhold til resten af analysens tal for antal arbejdspladser skyldes, at tallene i tabel 3 bygger på en anden opgørelsesmetode (Nationalregnskabstal), der er opdateret til og med 2005. Side 3 af 5
Bygge- & anlægsvirksomhed 1.386 10,3 26,1 4,1 10,7 5,9 9,1 Handel, hotel- & restaurationsvirk. mv. 2.951 22,0 11,3 19,4 4,4 19,0 5,9 Transportvirk., post & telekom. 655 4,9 14,8 8,7 8,9 6,6 1,9 Finans- & forsikring, Forretningsservice 1.247 9,3 6,0 19,4 35,5 13,5 32,8 Offentlig administration mv. 455 3,4 14,7 7,2-1,5 6,0-7,4 Undervisning 995 7,4 29,2 7,1 8,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv. 510 3,8 4,9 5,3-1,5 5,4 0,2 Sociale institutioner mv. 2.338 17,4 12,3 10,7 14,1 11,6 13,2 Renovation, foreninger & forlystelser mv. 671 5,0-24,2 6,5 7,7 5,3 12,7 Boligbenyttelse 38 0,3 33,3 0,9 3,0 0,7 0,2 Alle erhverv 13.435 100,0 8,3 100,0 7,5 100,0 3,6 Indpendling og udpendling Som det tidligere er nævnt, er der 21.002 beskæftigede med bopæl i Gribskov Kommune og kun 13.412 arbejdspladser i kommunen. En stor del af kommunens borgere arbejder altså uden for kommunen. Da en del borgere fra andre kommuner samtidig pendler ind og arbejder i Gribskov Kommune, fører det til en stor ind- og udpendling. Faktisk er det over halvdelen eller knapt 11.000 af borgerne, der arbejder uden for kommunen. Hovedparten af dem pendler til Hillerød Kommune, Københavns Kommune, eller Helsingør Kommune i nævnte rækkefølge. Omvendt passerer 3.359 borgere fra andre kommuner dagligt Gribskovs kommunegrænse på vej ind i kommunen for at passe deres arbejde. Det er således hver fjerde af kommunes arbejdspladser, der er besat af indpendlere. En stor del af indpendlerne kommer fra Hillerød Kommune, Frederiksværk-Hundested Kommune og Helsingør Kommune. Indpendlerne besætter som nævnt 25 pct. af arbejdspladserne i kommunen, og det er især jobfunktioner, der kræver videregående uddannelse, der besættes af udefrakommende. Således er ca. 45 pct. af de jobs, der varetages af personer med en lang videregående uddannelse besat af udefrakommende. Gruppen af udpendlerne har ligeledes en overvægt af personer med en videregående uddannelse, idet 73 pct. af de bosiddende i denne gruppe pendler ud af kommunen, mens det kun gælder for 54 pct. af de faglærte og 43 pct. af de ufaglærte. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Nærværende beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune er en del af en større rapport, hvori også indgår en prognose for udviklingen på arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne frem til 2015 2. Det fremgår heraf, at de generelle udfordringer fremover kommer til at bestå i et pres på arbejdsstyrken forårsaget af, at store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet mens de nye årgange, der gør deres entré, består af betydeligt færre personer. Samtidig vil efterspørgslen efter arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse stige i et omfang, der ikke kan honoreres af udbuddet. Det vil afstedkomme generel mangel på arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse og indenfor visse sektorer og brancher udbredte flaskehalsproblemer. Sammenholdt med nærværende kommunebeskrivelse, peger det på, at der fremover vil være følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer i kommunen: 2 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i 2015 Side 4 af 5
Udvidelse af arbejdsstyrken Seniorernes bør fastholdes på arbejdsmarkedet, så afgangen fra arbejdsstyrken mindskes. Risikoen for flaskehalsproblemer i og uden for kommunen skal reduceres Kvalificering af arbejdsstyrken Arbejdsstyrken både de ledige og beskæftigede bør opkvalificeres, især inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder, så risikoen for flaskehalsproblemer reduceres. At skabe grundlag for, at den fortsatte stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft kan imødekommes på trods af den lave ledighed. At den ufaglærte arbejdskraft, der i mindre grad efterspørges på arbejdsmarkedet opkvalificeres i nødvendigt omfang. Side 5 af 5