Projektbeskrivelse. Uddannelsesindsatser for ledige ufaglærte dagpengemodtagere

Relaterede dokumenter
Lediges perspektiver på uddannelse. Ufaglærte dagpengemodtageres vurderinger af samtaler og uddannelse

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU

Nye uddannelsesmuligheder i trepartsaftalen. 7. december 2016

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

3 perspektiver på vejledning og håndtering A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal Spørgsmål og debat

Overblik beskæftigelsesreformen Arbejdspapir til Seminar 13/11-14/

Reform af beskæftigelsesindsatsen

Uddannelsesindsats i Københavns Kommune. Oplæg til BIU møde den 18. februar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

De forskelliges reformers fælles fokus på uddannelsesinitiativer

Projektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning

Beskæftigelsesreform

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Notat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Status på Uddannelsesindsatsen for årige nyledige

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Status på beskæftigelsesreformen

N O T A T. Beskæftigelsesreformen Status november 2016

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar V/Centerchef Karin Rasmussen

Fra Koch til Christiansborg

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

May 29, Uddannelse i beskæftigelsesreformen 2015

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Jobnet

Oversigt over afsluttede implementeringsunderstøttende aktiviteter Juli 2017 i forbindelse med beskæftigelsesreformen

Den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen

Tværgående opsamling på serviceeftersynets første del

Det Lokale Beskæftigelsesråd Greve

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Fra Koch til Christiansborg

Fra ufaglært til faglært

Klar til fremtiden? Reformernes udfordringer

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform v/gitte B. Larsen.

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Uddannelsesmuligheder i beskæftigelsessystemet v/ Camilla Mortensen og Helle Rye, AMK. Netværksmøde for jobcentre og a-kasser 15.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION

Jobnet

Fra ufaglært til faglært

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Uddannelsesmulighederne i beskæftigelsesreformen

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Organisering. beskæftigelsesindsatsen og kommunerne skal drøfte tværkommunalt samarbejde med Kommunekontaktrådene (KKR) under KL.

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Uddannelsesvejledning til voksne

Implementering af beskæftigelsesreformen

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Godkendelse - Implementering af beskæftigelsesreformen

Undersøgelse om erhvervsskolernes erfaringer med 6 ugers jobrettet uddannelse

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Orientering om Jobcenter Aalborgs arbejde med opkvalificering af ledige

Fællesmøde for nyledige dagpengemodtagere

Jobnet

- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019

FORSIKREDE LEDIGE 2015

Afgjort den 1. september Beskæftigelsesministeriet. København, den 23. august Aktstykke nr. 176 Folketinget BE004732

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

Strategi- og handleplan 2018

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

EKSEMPELSAMLING MODELLER, METODER OG REDSKABER UDVIKLET I PROJEKT UDDANNELSESAMBASSADØRER

Arbejdsmarkedsudvalget. Evaluering af pejlemærker 2017

Beskæftigelsesplan 2016

Erhvervsuddannelse for voksne EUV. din genvej til at blive faglært. krifa.dk

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? Opstartskonference om beskæftigelsesreformen 3. marts 2015

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :

Status på indsats RAR Sjælland

Status på indsats RAR Sjælland

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Uddannelse til ledige virker

DE OPLEVEDE ÅRSAGER TIL JOB OG UDDANNELSE HVAD GØR EN FORSKEL FOR DEN ENKELTE BORGER?

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Bilag 1: Aftalebeskrivelse

Transkript:

Projektbeskrivelse Uddannelsesindsatser for ledige ufaglærte dagpengemodtagere Baggrund Uddannelse og uddannelsesvejledning har en central plads i den nye beskæftigelsesreform, som trådte i kraft i 2015. Der skal være en stærkere målretning af uddannelsesindsatsen over for de ledige dagpengemodtagere, der har færrest kompetencer og høj ledighedsrisiko. Uddannelsesindsatsen indebærer et større fokus på reel opkvalificering og jobrettet uddannelse med det formål at styrke muligheden for varig beskæftigelse. Det er et kursskifte i forhold til den tidligere beskæftigelsespolitik, som havde fokus på aktivering og hurtigst muligt i job. Den stærkere målretning af uddannelsesindsatsen skal ses i sammenhæng med en styrket individuel vejledningsindsats. Vejledning af den ledige skal være individuel, meningsfuld og helhedsorienteret. Derfor er det en del af reformen, at vejledningen skal foregå i et stærkt koordineret samarbejde mellem jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser såvel som i et tværfagligt samarbejde med fx uddannelsesinstitutioner og virksomhedskonsulenter. Dato 06.09.2016 Ref. ma Projekt-nr. 1161201 Sags-nr. 2016-79 1/10 Hvordan jobcentrene løfter opgaven med en styrket individuel vejledning om uddannelse, samt hvordan de ufaglærte dagpengemodtagere oplever det øgede fokus på uddannelse, er omdrejningspunkterne for dette projekt. Formål og afgrænsning Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) ønsker med dette projekt at undersøge uddannelsesindsatsen i forbindelse med den nye beskæftigelsesreform, der trådte i kraft i 2015, med særligt henblik på: 1 De ledige ufaglærte dagpengemodtageres perspektiver på, hvad der kendetegner vellykkede forløb, herunder med hensyn til uddannelses- og jobrettet vejledning i a-kasser og især på jobcentre samt jobrettede uddannelsesaktiviteter i forlængelse af vejledningen. 2 Hvad der kendetegner praksis på jobcentre med vellykkede forløb for ledige ufaglærte dagpengemodtagere. Ved at fokusere særligt på vellykkede forløb kan viden fra projektet bidrage til udviklingen i de kommuner, der har mere begrænsede erfaringer med at anvende reformens uddannelsesinitiativer. Vellykkede forløb defineres som forløb, hvor ufaglærte dagpengemodtagere efter jobrettet uddannelsesaktivitet vurderer at have styrket deres muligheder for varig beskæftigelse, evt. Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 3555 0101 E eva@eva.dk F 3555 1011 H www.eva.dk

gennem påbegyndelse af en erhvervsuddannelse. Hvilke elementer der kendetegner de vellykkede forløb, ønskes belyst gennem (1) de lediges erfaringer og vurderinger med fokus på, hvordan og hvorfor forløb opleves som vellykkede, og gennem (2) en nærmere analyse af praksis på de jobcentre, som i særlig grad formår at skabe vellykkede forløb for borgerne. Projektet er afgrænset, så det fokuserer specifikt på den jobrettede uddannelsesindsats over for de ledige ufaglærte dagpengemodtagere. Det skyldes, at de ufaglærte borgere er den gruppe med størst ledighedsrisiko på arbejdsmarkedet, samtidig med at prognoserne peger på, at der bliver behov for flere faglærte i fremtiden og derfor også behov for at få uddannet de ufaglærte voksne. Det er dog langtfra alle ufaglærte borgere, der er motiverede for uddannelse (EVA 2015a). Derfor er det også særligt interessant at undersøge, hvordan de ledige vurderer de jobrettede uddannelsestilbud, de møder gennem jobcentrets vejledning. Mere om relevans og politisk kontekst Med beskæftigelsesreformen, som trådte i kraft i 2015, har uddannelse og uddannelsesvejledning som nævnt fået en mere central plads. Desuden er det intentionen, at uddannelsesindsatsen i højere grad skal være jobrettet. Det afspejles også i de fire uddannelsesinitiativer, der er en del af reformen. Initiativerne er: Seks ugers jobrettet uddannelse for ufaglærte, faglærte og personer med en kort videregående uddannelse samt erhvervsfaglig uddannelse Korte erhvervsrettede uddannelsesforløb for alle dagpengemodtagere Uddannelsesløft fra ufaglært til faglært for personer, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse (skal have tilstrækkelig med erhvervserfaring til at kunne påbegynde spor 1 eller 2 på euv) Voksenlærlingeordning for ufaglærte og personer med forældet uddannelse på 25 år og derover. 2/10 Hvor dagpengemodtagerne inden reformen kunne deltage i seks ugers selvvalgt uddannelse, så indebærer reformen, at de seks ugers jobrettede uddannelse skal målrettes de uddannelser, der fremgår af en landsdækkende positivliste. Desuden er der udarbejdet otte regionale positivlister, som beskriver, hvilke kurser/uddannelser de ledige kan få som led i de korte erhvervsrettede uddannelsesforløb. Derudover omfatter reformen følgende to særlige indsatser: Læse-, skrive- og regnekurser (FVU og OBU) til ledige uden uddannelse RKV til ufaglærte ledige på 30 år og derover. Beskæftigelsesreformen og effekterne heraf bliver fulgt tæt af Beskæftigelsesministeriet. Med reformen er der således indgået aftale om en effektevaluering af hvert af de fire uddannelsesinitiativer. Disse effektevalueringer belyser beskæftigelses- og løneffekter af uddannelsesinitiativerne og gennemføres i løbet af de kommende år.

Begrænsningen ved de registerbaserede effektstudier er dog, at de ikke giver indblik i, hvilke elementer i vejlednings- eller uddannelsesforløbet der har været særligt virkningsfulde, eller hvorfor og hvordan de har været det. Samtidig indfanger effektstudier heller ikke andre typer af individuelle effekter, fx om forløbet har ført til en øget uddannelsesmotivation, eller om forløbet har haft en positiv betydning med hensyn til varig beskæftigelse eller mobilitet. Det er derfor, at indeværende projekt stiller skarpt på borgernes erfaringer med uddannelsesindsatsen og den vellykkede praksis i jobcentrene. Borgerperspektivet bidrager med viden om, hvorfor de enkelte uddannelsesinitiativer har haft stor eller begrænset effekt, og hvad der skal til, for at hhv. vejlednings- og uddannelsesindsatsen opleves som meningsfuld og jobrettet. Hermed stiller projektet skarpt på intentionen bag reformen om, at den enkelte borger skal sættes i centrum. Dette er interessant viden, fordi det er afgørende, at den enkelte borger blive motiveret til jobrettet uddannelse gennem en individuel, meningsfuld og helhedsorienteret vejledning, men det er et åbent spørgsmål, hvordan jobcentrene kan lykkes godt med denne opgave. Derfor sigter projektet mod at besvare spørgsmål som, hvordan borgerne oplever uddannelsesmotiveringen i vejledningen og det efterfølgende uddannelsestilbud, og hvilke forhold der skal være til stede i forløbet, for at borgerne vurderer, at uddannelsesindsatsen har givet dem kompetencer til at komme i varig beskæftigelse. Det er spørgsmål som disse, det samlede projekt er optaget af. I det følgende vil vi beskrive de to delprojekter nærmere. Delprojekt 1: De ledige ufaglærte dagpengemodtageres vurderinger af vellykkede forløb 1.1 Formål og undersøgelsesspørgsmål for delprojekt 1 Delprojekt 1 fokuserer på de ledige ufaglærte dagpengemodtageres vurderinger af den vejledning, de har fået, og de uddannelsesforløb, de har fået tilbudt hhv. deltaget i. Projektet giver herunder svar på følgende spørgsmål: a) Hvilke forhold har betydning for, at ledige ufaglærte dagpengemodtagere oplever, at en jobrettet uddannelsesindsats styrker muligheden for varig beskæftigelse? b) Vurderer de ledige ufaglærte dagpengemodtagere, at de har fået viden, individuel og meningsfuld vejledning samt motivation med hensyn til relevante uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder gennem samtalerne på jobcentret? Og på hvilke måder? c) Hvordan vurderer de ledige ufaglærte dagpengemodtagere, at den kompetenceudvikling, de har deltaget i, er i gang med eller har gennemført, giver dem kompetencer, som kan føre til varig beskæftigelse? 3/10 Populationen afgrænses til at omfatte alle personer, der: Har været registreret som forsikrede ledige (med ret til dagpenge) på et jobcenter i perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 Er i alderen fra og med 25 år til og med 65 år Har været ledige i mindst otte uger Ikke har en erhvervsrettet uddannelse eller en videregående uddannelse.

Populationen vil derfor omfatte både personer med grundskole som højeste uddannelse og personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. 1.2 Metodisk design for delprojekt 1 Dataindsamlingen i delprojekt 1 omfatter en spørgeskemaundersøgelse med registerdatakobling og en interviewundersøgelse baseret på telefoniske interview. Spørgeskemaundersøgelse med registerdatakobling Fundamentet i designet af delprojektet er en spørgeskemaundersøgelse blandt ufaglærte dagpengemodtagere, som har været ledige under den nye reform. Spørgeskemaundersøgelsen skal afdække, hvilke faktorer der har betydning for, at ufaglærte dagpengemodtagere oplever, at de har fået en motiverende uddannelsesvejledning og en efterfølgende jobrettet uddannelsesindsats, der styrker muligheden for varig beskæftigelse. Dataindsamlingen gennemføres udelukkende ved hjælp af internetspørgeskema. Danmarks Statistik udsender et brev via e-boks til de udtrukne respondenter med information om undersøgelsen. Efter ca. ti dage udsendes en påmindelse til respondenter, der endnu ikke har besvaret spørgeskemaet, og efter yderligere ca. ti dage udsendes endnu en påmindelse af Danmarks Statistik via e-boks. Spørgeskemaet omfatter ca. 50 spørgsmål og udsendes til ca. 20.000 personer med henblik på at opnå tilstrækkeligt mange besvarelser til at kunne belyse evt. forskelle mellem respondenters besvarelser på kommunalt niveau. Danmarks Statistik trækker populationstabellen, som godkendes af EVA, og gennemfører en pilottest med omkring 20 interview. Spørgeskemaet vil fokusere på respondenternes vurderinger af: 1 Hvorvidt og hvordan de er blevet præsenteret for uddannelse og/eller RKV og/eller FVU/OBU i forbindelse med de jobrettede samtaler 2 Hvorvidt de er blevet mere motiverede til uddannelse i forlængelse af de jobrettede samtaler 3 Hvis de har deltaget i jobrettede uddannelsesaktiviteter, hvordan de så vurderer, at dette har påvirket deres position på arbejdsmarkedet, herunder om de står bedre med hensyn til varig beskæftigelse 4 Hvis de har deltaget i jobrettede uddannelsesaktiviteter, hvordan dette så har påvirket deres behov for og/eller ønsker om yderligere uddannelse. 4/10 I tillæg til spørgeskemaundersøgelsen vil det via registerdatakobling være muligt at analysere forskelle i borgernes vurderinger med hensyn til: Alder Køn Etnicitet Bopæl Uddannelse Ledighedshistorik Beskæftigelsesstatus/beskæftigelsesgrad.

Interviewundersøgelse I forlængelse af analysen af spørgeskema- og registerdata vil der blive gennemført en række opfølgende kvalitative interview med henblik på at uddybe og nuancere fundene. Informanterne rekrutteres som led i spørgeskemaundersøgelsen. Der forventes at blive gennemført ca. ti telefoninterview a ca. en halv time. Identifikation af jobcentre til caseundersøgelse Delprojektet skal identificere seks jobcentre, som af de ufaglærte dagpengemodtagere vurderes som særligt vellykkede med hensyn til deres praksis, det vil sige hvor de ledige ufaglærte dagpengemodtagere vurderer at have fået en særligt motiverende uddannelsesvejledning og jobrettet uddannelsesindsats, som de vurderer, har styrket deres mulighed for varig beskæftigelse. I forbindelse med identifikationen af de succesfulde jobcentre skal der indgå statistiske oplysninger om lokale/regionale ledighedsprofiler og arbejdsmarkedsstrukturer. Tabel 1 Faser, opgaver og bemanding i tilknytning til delprojekt 1 Fase i delprojekt 1 Indhold i fase Bemanding Spørgeskemaundersøgelse design og dataindsamling Identifikation af informanter Identifikation af jobcentercases Opfølgende kvalitative interview Analyse og udarbejdelse af notat 1 Anden formidling Spørgeskema designes Spørgeskema pilottestes (Danmarks Statistik) Dataindsamling via e-boks (Danmarks Statistik) Data indsamles (Danmarks Statistik) Data bearbejdes Ud fra surveydata identificeres informanter til interview Ud fra surveydata identificeres seks jobcentre til casebesøg SNJ, CHL, MIL, SHA, MA CHL, MIL, SHA, MA CHL, MIL, SHA, MA Telefoninterview med ca. ti informan-chl, MIL, MA ter plus datamanagement CHL, MA, EWU CHL, MA, EWU 5/10

Delprojekt 2: Jobcentrenes velfungerende praksis 2.1 Formål og undersøgelsesspørgsmål for delprojekt 2 Delprojekt 2 fokuserer på, hvad der kendetegner praksis på de jobcentre, der har vellykkede forløb for de ledige ufaglærte dagpengemodtagere. Projektet skal besvare følgende spørgsmål: Hvordan prioriterer og forstår jobcentrene opgaven med at udmønte uddannelsesindsatsen, og hvordan udmøntes dette i praksis? Hvad kendetegner samarbejdsformer mellem på den ene side jobcentrenes konsulenter og på den anden side a-kasser og uddannelsesinstitutioner med hensyn til at understøtte hensigtsmæssige uddannelsesforløb for ledige ufaglærte dagpengemodtagere? Hvilken viden og vejledningspraksis understøtter, at jobkonsulenterne har samtaler med de ledige ufaglærte dagpengemodtagere, der fører til, at de får en opkvalificering, som både er personligt relevant og fører til varig beskæftigelse? 2.2 Metodisk design for delprojekt 2 Dataindsamlingen i delprojekt 2 omfatter en caseundersøgelse rettet mod jobcentre med interview og evt. observation samt en mindre interviewundersøgelse med interview af informanter fra skoler og a-kasser, der arbejder sammen med de pågældende jobcentre. Caseundersøgelse Caseundersøgelsen omfatter de seks jobcentre, som er blevet identificeret i forbindelse med delprojekt 1, jf. ovenfor. Casebesøgene tilrettelægges med interview af ledelse, jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter. I det omfang det er muligt og meningsfuldt, kan der indgå observation af samtaler, møder eller lignende. 6/10 Der gennemføres i alt seks besøg på seks jobcentre af hver en dags varighed. I hvert besøg deltager to konsulenter. Casebesøgene har til formål at afdække jobcentrenes praksis med hensyn til: Prioritering af uddannelse til ledige ufaglærte dagpengemodtagere Indhold og fokus i forbindelse med vejledningen af de ledige ufaglærte dagpengemodtagere Jobkonsulenternes indsigt i uddannelsesmuligheder og jobåbninger Samarbejdsformer med virksomhedskonsulenter Samarbejdsformer med uddannelsesinstitutioner om blandt andet vejledning, kursusudbud m.m. Interviewundersøgelse Som supplement til caseundersøgelsen gennemføres i alt 12 telefoninterview af en halv times varighed med følgende informanter: 1 En informant fra den erhvervsrettede uddannelsesinstitution, som hvert af de seks jobcentre har haft mest samarbejde med 2 En informant fra den a-kasse, som hvert af de seks jobcentre har haft mest samarbejde med.

Tabel 2 Faser, opgaver og bemanding i tilknytning til delprojekt 2 Fase i delprojekt 2 Indhold i fase Bemanding Jobcentre kontaktes med henblik Aftaler laves så vidt muligt i november MIL på casebesøg med henblik på besøg i januar (evt. starten af februar), se tidsplan Interviewguider CHL, MIL, MA Casebesøg Seks jobcentre besøges en dag hver CHL, MIL, VEU-konsulent, MA af to konsulenter plus datamanagement Interviewundersøgelse 12 telefoninterview CHL, MIL, MA Analyse og udarbejdelse af notat CHL, MIL, MA, EWU 2 Anden formidling CHL, MIL, EWU Del 3 vedrørende det samlede projekt 3.1 Tidsplan for det samlede projekt 7/10

Tidsplan for det samlede projekts to delprojekter Måned Fase i delprojekt 1 Indhold i fasen i delprojekt 1 Fase i delprojekt 2 Indhold i fasen i delprojekt 2 Juni 2016 Projekt- planlægning Projektbeskrivelse ved-projekttages med budget, planlægning tidsplan m.m. Projektbeskrivelse vedtages med budget, tidsplan m.m. August-november 2016 Spørgeskemaundersøgelse planlægges pilottestes. EVA leve- Spørgeskema laves og rer skema til Danmarks Statistik 3. oktober 2016. Danmarks Statistik laver pilottest 7. november 18. november 2016 December 2016 januar 2017 Dataindsamling Ca. fire-fem uger afsættes til samlet dataindsamling inkl. to påmindelser. Data leveres til EVA 20. januar 2017, medmindre det udsættes pga. ekstra rykkerprocedure 8/10 Januar-februar 2017 Analysefase Databearbejdning og analyse Januar-februar 2017 Forberedelse af casebesøg Februar-marts 2017 Interviewundersøgelse Ca. ti telefoninterview a en halv time Marts-april 2017 Analysefase Databearbejdning og Casebesøg analyse Jobcentre udvælges og kontaktes med henblik på casebesøg Seks jobcentre besøges April 2017 Maj-juni 2017 Interview- Ca. 12 telefoninterview a en halv time undersøgelse Databearbejdning og analyse af caseundersøgelse Udarbejdelse af et eller to notater efter nærmere overvejelse, men som udgangspunkt tænkes der i to produkter med hver sin målgruppe (se nedenfor) Offentliggørelse af et eller to notater kan evt. udsættes til august 2017 Opfølgende møder med relevante aktører, herunder STAR kan evt. udsættes til august 2017

3.2 Målgrupper for det samlede projekt Jobcentrene, herunder særligt jobcenterchefer og jobkonsulenter Nationale og lokale beslutningstagere, som har fokus på uddannelse inden for beskæftigelsesområdet Uddannelsesinstitutionerne, der udbyder uddannelser på positivlisterne, herunder særligt ledere og uddannelseskonsulenter. 3.3 Produkter og formidling i forbindelse med det samlede projekt Resultaterne fra projekterne afrapporteres i to notater med afgrænsede temaer, rettet mod hver sin målgruppe. Notat 1, rettet mod lokale og nationale beslutningstagere inden for beskæftigelses- og uddannelsesområderne: Overblik over ledige ufaglærte dagpengemodtageres vurderinger af samtaler med uddannelsesfokus på jobcentrene Overblik over ledige ufaglærte dagpengemodtageres vurderinger af uddannelsesaktiviteter, og om disse har givet de ledige jobrettede kompetencer Belysning af forhold, der har en særlig betydning for, at ufaglærte dagpengemodtagere oplever vellykkede forløb. Notat 2, rettet mod ledere, vejledere m.m. på jobcentre, VEU-centre og uddannelsesinstitutionerne Belysning af samarbejdsformer mellem jobcentre, a-kasser, virksomhedskonsulenter og uddannelsesinstitutioner, som understøtter hensigtsmæssige uddannelsesforløb for borgerne Belysning af vejledningssamtaler på jobcentrene, som understøtter, at de ledige ufaglærte dagpengemodtagere bliver motiverede til uddannelsesaktiviteter, som på sigt kan føre til varig beskæftigelse. 9/10 Desuden forventes det at formidle resultaterne på anden vis, fx via: Møder, herunder fx med STAR, jobcenterkonsulenter og -chefer samt uddannelseskonsulenter på uddannelsesinstitutioner og VEU-centre Infografik med fokus på borgernes vurderinger og erfaringer til EVA s hjemmeside. 3.4 Bemanding af det samlede projekt Chefkonsulent Michael Andersen (projektleder) Evalueringskonsulent Stine Ny Jensen (til november 2016) Specialkonsulent Christina Laugesen Evalueringskonsulent Mille Lassen Metodekonsulent Søren Haselmann Kommunikationskonsulent Emilie Welcher-Ulholm

3.5 Referencer AK Samvirke og KL. Februar 2015. Vejledning til skabelon om aftaler om tilrettelæggelse af det fælles kontaktforløb og samarbejdet om de forsikrede ledige. AK Samvirke. Andet kvartal 2015. Medlemsudvikling i a-kasserne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 16. maj 2014. Kritik af beskæftigelsesreformen skyder forbi uddannelse virker. Damvad. 2014. Effekterne af uddannelse på lediges muligheder for at komme i beskæftigelse. Danske Erhvervsskoler Lederne. 2015. Undersøgelse om erhvervsskolernes erfaringer med 6 ugers jobrettet uddannelse. Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats Veje til job en arbejdsmarkedsindsats med mening. EVA. 2015a. Fra ufaglært til faglært. EVA. 2015b. Uddannelsesvejledning til voksne. EVA. 2015c. Virksomhederne og AMU. EVA. 2016a. Status over den nye erhvervsuddannelse for voksne. Forlig mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. 18. juni 2014. Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen. Klindt, Mads Peter og Sørensen, John Houman. 2010. Barrierer og løftestænger for kortuddannedes opkvalificering. Nationalt Center for Kompetenceudvikling. KORA. 2013. Effekter af ordinær uddannelse af ledige. KRAKA. 1. maj 2015. Fagforeninger mister fortsat medlemmer. LO. 2015. Motivation for uddannelse. Nationalt Center for Kompetenceudvikling. 2010. Temahæfte 5. Når kompetenceudvikling af kortuddannede handler om mere end motivation. Selandia. 2014. Nye veje nye jobs. Et EU socialfondsprojekt. STAR. 2014. Reform af beskæftigelsesindsatsen. Fra ord til handling. STAR. 2014. Sigtelinjer og implementeringsindikatorer. Beskæftigelsesreformen. STAR. 2015. Faktaark. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. Hvad sker der efter overgangen? STAR. 2015. Håndbog i jobrettede samtaler. STAR. 2016. Kommunernes anvendelse af den regionale uddannelsespulje 1. jan. 30. nov. 2015 samt erfaringer med udarbejdelse af de otte regionale positivlister. Ugebrevet A4. 12. juni 2013. Ledige dumper jobcentre. Ugebrevet A4. 13. marts 2006. Uddannelse gavner ledige på længere sigt. Ugebrevet A4. 13. juni 2011. Uddannelse giver større gevinst end virksomhedspraktik. Ugebrevet A4. 14. juni 2013. Bulldozer på vej mod jobcentre. Ugebrevet A4. 8. februar 2013. Eksperter: Send flere ledige i skole. 10/10