Velfærdsministeriet Forward projekt 44 Det Fælles Ansvar II Case-rapport Juni 2008
Velfærdsministeriet Forward Case-rapport Juni 2008 Ref 70182231 Dato 2008-06-26 Rambøll Management A/S Nørregade 7A DK-1165 København K Danmark Telefon 3397 8200 www.ramboll-management.dk
Indholdsfortegnelse 1. Forward: En vej frem mod uddannelse og arbejde for misbrugere, som vil ændre deres liv 1 2. Projektets type og formål 1 3. Projektets opstart 2 4. Projektets målgruppe 4 5. Projektets aktiviteter 5 6. Effekter 6 7. Eleverne 6 8. Opsamling 7 Ref. 70182231/ I
1. Forward: En vej frem mod uddannelse og arbejde for misbrugere, som vil ændre deres liv Denne case-rapport er udarbejdet på baggrund af ét ud af otte casestudier, der gennemføres i foråret 2008 som led i Rambøll Managements evaluering og monitorering af Det Fælles Ansvar II (DFAII). I alt gennemføres 32 casestudier i løbet af DFAIIs projektperiode. Formålet med casestudierne er at opnå større indsigt i projekterne og supplere den information som de kvartalsvise opfølgninger/målinger giver. Hver runde af casestudier har forskelligt fokus, og i studierne gennemført i foråret 2008 er fokus primært på opstartsfasen og de styrker, udfordringer og barrierer, som projektet har mødt i forbindelse med opstarten. Samtidig skal casestudierne bruges til at få et tydeligere billede af projekternes målgrupper og deres problemstillinger. På casebesøget i projekt Forward talte vi med projektleder Steffen Ipland, projektmedarbejderne Chiho, Sandra og Jan, tre af projektets elever og en ekstern samarbejdspartner fra Rudersdal Kommune. Samtidig fik vi mulighed for at se projektets lokaler og få et indblik i de aktiviteter, der foregår på stedet. 2. Projektets type og formål Forward er et projekt for misbrugere, der vil ændre deres liv og komme i uddannelse eller arbejde. Projektet er forankret i Kofoeds Skole som en skole i skolen og har forud for midlerne fra DFAII kørt i 3-4 år med finansiering fra skolens fondsmidler og Socialministeriets narkopulje. Forwards formål er at hjælpe misbrugere til beskæftigelse, uddannelse eller behandling gennem en helhedsorienteret indsats, hvor der: 1) motiveres til behandling for misbrug, 2) afklares med forslag til behandlingsplan, 3) forebygges mod tilbagefald efter endt behandling, 4) findes og vedligeholdes personlige ressourcer, 5) gennemføres en erhvervsrettet afklaring, 6) udvikles personlige, faglige og sociale kompetencer gennem coaching, undervisning og værkstedsbaseret faglig optræning, 7) opstilles en ekstern handlingsplan og forberedes til job eller uddannelse og 8) udsluses til job eller uddannelse. For misbrugere der allerede har været i behandling, kan indsatsen startes ved trin 3. Projektets helhedsorientering, hvor behandling og en arbejdsrettet indsats sammentænkes, udspringer i en holdning om, at de eksisterende behandlingstilbud for stofmisbrugere ikke i tilstrækkelig grad vægter beskæftigelse og uddannelse som integrerede dele af indsatsen for alkohol- og stofmisbrugere. Uddannelse og arbejde Ref. 70182231/ 1/8
betragtes af projekt Forward som væsentlige elementer i bestræbelsen på at skabe virkelige og langtidsholdbare forbedringer af tilværelsen for misbrugere. Den metodiske tilgang i projektet er i høj grad at give ansvaret tilbage til eleven (eleverne) og stille krav, hvorfor Forward betragter sig selv som en uddannelsesinstitution og ikke som et værested. Projektet opdeler deltagerne i, om de aktuelt er misbrugere eller eks-misbrugere. De førstnævnte indgår i motivationsgruppen, mens de sidstnævnte indgår i projektets cleangruppe. Forud for midlerne fra DFAII-puljen var projektlederen og en enkelt projektmedarbejder de eneste ansatte i projektet. Siden er endnu en projektmedarbejder med en terapeutisk baggrund samt projektets egen jobkonsulent blevet ansat i Forward. Samlet er der dermed 4 medarbejdere i projektet. Den projektansvarlige er Ole Meldgaard, der er chefkonsulent på Kofoeds Skole. Projekt Forward har kapacitet til 24 deltagere i dets nuværende rammer, men har samlet set haft omkring 30 deltagere kontinuereligt siden projektet startede op med midler fra DFAII. På nuværende tidspunkt tages der ikke flere deltagere ind, da projektet ikke har ressourcer til flere. Målsætningerne for projektet er: I alt 175 personer gennemfører forløbet helt eller delvist i projektperioden. Gennemsnitlig 30 (korrigeret til 24) deltagere er til stadighed optaget i projektet. Gennemsnitlig opholdstid i cleangruppen er 8-9 måneder. Totredjedel af deltagerne udskrives efter behandling og ophold i cleangruppen til beskæftigelse, uddannelse, arbejde, erhvervsrettet aktivering eller frivilligt arbejde. Projektet arbejder derudover med en række kvalitetsindikatorer, der måler deltagernes generelle tilfredshed med projektet, oplevelsen af livskvalitetsforbedring og oplevelsen af forbedringer af kompetencer. Der måles på en fem-trins skala med følgende succeskriterier: tilfredshed (mindst 80 pct. voterer i de to højeste kategorier), livskvalitetsforbedring (mindst 75 pct. voterer i de to højeste kategorier) og kompetenceudvikling (mindst 70 pct. voterer i de to højeste kategorier). 3. Projektets opstart Projekt Forward havde kørt i næsten 4 år, da midlerne fra DFAII blev bevilget, men er vokset fra omkring 5-10 elever til de nuværende 25-30. I efteråret 2007 ansattes den første projektmedarbejder, mens projektets jobkonsulent stødte til i marts 2008. Projektet startede med at etablere den såkaldte cleangruppe, der er en gruppe af alkohol- og stoffri misbrugere. Siden hen blev der også etableret en motivations- Ref. 70182231/ 2/8
gruppe for borgere, der skal motiveres til at gå i behandling for deres misbrug eller motiveres til stoffri adfærd (afhængigt af behov). Ved sidste måling (maj 2008) havde projekt Forward registreret 23 elever i Rambøll Results fra motivations- og cleangruppen tilsammen. Projektet havde forud for opstarten med DFAII lokaler på Kofoeds Skoles matrikkel, men har fået udvidet med undervisningsfaciliteter samt et ekstra kontor i hovedbygningen. Den fysiske og organisatoriske forankring i en velfungerende organisation har gjort opstarten for projektet mere gnidningsfri, da der er gode muligheder for at finde egnede tilbud til eleverne på skolen. Projektet har derfor kunnet arbejde målrettet med eleverne fra starten i stedet for at bruge tid og kræfter på at skulle finde egnede lokaler og etablere kontakt til eksterne tilbud, hvilket giver Forward et forspring i forhold til nyetablerede projekter. Som projektet dog påpeger, så er der både fordele og ulemper ved at være forankret i en stor, kendt organisation, som både elever og samarbejdspartnere har en forudfattet mening om. I forhold til opstarten har det dog været en klar fordel, da man springer en del af de trin over som et nyetableret projekt må gå igennem. En udfordring for projektet, der viste sig i opstarten, var at finde frem til en fælles forståelse for projektet blandt personalet. Det der især optog medarbejderne i opstarten var diskussioner om deltagernes handlingsplaner, for selv om de var enige om målene, var der uenigheder om måden at tilrettelægge forløbet på overfor deltageren. Med nyt personale med forskellige baggrunde krævede det en del at komme til at arbejde som et team med de samme målsætninger og ambitioner. Projektets leder har i opstartsfasen konstateret at der kan ligge store udfordringer i at få en ny personalegruppe til at fungere optimalt. En erfaring man kan høste fra udfordringen om at skabe og forankre en fælles forståelse for projektet blandt personalet er, at det oftest ikke er konfliktløst at skulle integrere nye medarbejdere i et projekt, som allerede kører. Udfordringen er at få indarbejdet nye vinkler og viden fra nye medarbejdere i arbejdet sammen med erfarne medarbejdere, der føler et solidt ejerskab over projektet. En anden udfordring, der har vist sig at være central i opstarten er etablering af kontakt til samarbejdspartnere. På trods af projektets forankring i Kofoeds Skole, der åbner op for en lang række tilgængelige tilbud for eleverne, er det stadig nødvendigt at etablere et frugtbart samarbejde med eksterne aktører. Forward er afhængig af samarbejdspartnere både for at rekruttere elever og for at få eleverne videre i relevante tilbud. Hidtil er rekruttering af elever gået rigtig godt, da projektet allerede var kendt af flere samarbejdspartnere i København og omegnskommunerne og derudover har gjort en del arbejde med at profilere sig udadtil og derigennem har fået henvist elever. Ref. 70182231/ 3/8
Projektet peger selv på, at samarbejdet med den vigtigste samarbejdspartner, som er jobcentrene i Københavns Kommune, skal videreudvikles. Kommunerne er ofte positive over for at bruge Forward måske fordi det er et gratis tilbud indtil videre, men når kommunerne så har skullet tilbyde deltageren et videre forløb (fx behandling eller jobtræning), så er vejen ikke så ligetil. Dette aspekt gør, at projektet får sværere ved at nå sine målsætninger, da opbakning og støtte fra de centrale samarbejdspartnere er helt afgørende for at få en bruger igennem forløbet og i f.eks. uddannelse eller beskæftigelse. Det efterfølgende arbejde med at bruge forandringsteorien konstruktivt efter workshoppen med Rambøll Management og Servicestyrelsen viste sig også at være en udfordring for projektet. I første omgang virkede det for projekt Forward som om, at udviklingen af indikatorer og de løbende registreringer tager meget tid fra det arbejde, som projektet er sat i verden for at lave. Imidlertid har projektet noget tid inde i forløbet fået øjnene op for de muligheder, som forandringsteorien giver i form af et værktøj til at få overblik over, hvordan den enkeltes forløb stemmer overens med de planlagte aktiviteter og hvilke mål, der er nået og hvilke mål, der skal nås i fremtiden. Projektet bruger derfor forandringsteorien systematisk for hver bruger, der er inde i forløbet som en del af processen. 4. Projektets målgruppe Projektets målgruppe er i projektansøgningen defineret som misbrugere og eksmisbrugere af narkotiske stoffer og alkohol. Deltagerne har et langvarigt og massivt misbrug, ingen eller begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, svage sociale og familiære netværk samt manglende selvværd og koncentrationsproblemer. De nuværende deltagere er mellem 25 og 55 år. Derudover tilstræber projektet at have en nogenlunde lige fordeling mellem mænd og kvinder, mens projektet afgrænser sig ved ikke at henvende sig til folk med massive psykiske problemer. Rekrutteringen til projektet foregår ved enten, at borgeren selv møder op i projektet eller ved at en kommune visiterer borgeren til projektet. Forward afviser aldrig nogen i første omgang, men tager altid en række indledende samtaler med borgeren for at finde ud af om projektet er det rette tilbud. Det er et vigtigt kriterium, at borgeren har motivation for uddannelse eller arbejde, da projektet har beskæftigelse som dets langsigtede mål for elevern. Hvis motivationen eller indstilling ikke passer, optages de ikke i projektet og henvises til skolens socialrådgivere, der så kan indskrive borgeren på hovedskolen. De foreløbige erfaringer fra projektet viser, at eleverne i projektet stemmer godt overens med den definerede målgruppe, men at flere end ventet har meget tunge og komplekse problemer. Især har projektet været overrasket over, hvor mange af de Ref. 70182231/ 4/8
hårdest udsatte elever, der ikke er i kontakt med det sociale system. Dette betyder at projektet må bruge forholdsvis mere tid end antaget på at udrede eleverns situation med de sociale myndigheder. Derudover har der i motivationsgruppen været en overvægt at deltagere med alkoholmisbrug, mens projektet havde forventet flere med stofmisbrug. Erkendelsen af disse forhold gør at man som projekt løbende må tilpasse forløbet til eleverne, så indsatsen modsvarer de behov som eleverne har. 5. Projektets aktiviteter Deltagernes udvikling og forhold til misbruget er meget centralt for projektet, og Forwards aktiviteter foregår primært inden for rammen af motivationsgruppen og cleangruppen. Projekt Forward arbejder grundlæggende ud fra principperne i Minnesota-modellen. Projektet har følgende aktiviteter: Motivationsgruppen mødes ugentligt til fælles undervisning (undervisningen er struktureret i et 12-ugers forløb). Cleangruppen mødes hver morgen til et fællesmøde, hvor man taler om et relevant tema eller emne. Individuelle samtaler èn til tre gange ugentligt med hver enkelt bruger med det formål at afklare hans eller hendes behov. Én ugentlig aktivitet for cleangruppen, hvor projektet tager på virksomhedsbesøg eller såkaldt socialdag. Eleverne fra cleangruppen har individuelle møder med projektets jobkonsulent, hvor de kan få udarbejdet deres cv og blive afklaret omkring deres muligheder for uddannelse, praktik eller arbejde. Eleverne tilbydes akupunktur for at give dem mere ro og lære at slappe af, idet mange eksmisbrugere ofte er rastløse og har svært ved at slappe af. Uden for de nævnte aktiviteter kan eleverne opholde sig i Forwards lokaler eller benytte sig af de mange tilbud og aktiviteter, der er til rådighed på Kofoeds Skole. Udover de to nævnte grupper er der en praktik- og uddannelsesgruppe for deltagere, der tidligere har været i cleangruppen, men nu er i et forløb med uddannelse, jobtræning eller praktik i for eksempel bygningsfirma. Det har vist sig at være vigtigt at holde kontakt med disse deltagere, da de hurtigt bliver utrygge, hvis de ikke har et netværk omkring sig, de kender. Aktiviteter for medarbejderne (ud over at være med til samtaler, møder og undervisning med eleverne): Ref. 70182231/ 5/8
Udarbejdelse af handleplaner for de enkelte elever i fællesskab med projektgruppen. Udarbejdelse af journalark, progressionsrapporter og elementer til resourceprofiler for hver enkelt elev. Ledsage elever til møder med sagsbehandler, jobcenter, osv. eller anden hjælp til elever, der hjælper dem videre med de problemer de står over for. I forhold til projektansøgningen var der tilmed planlagt en tilbagefaldsgruppe for de deltagere, der falder tilbage i misbrug efter at være kommet i cleangruppen. Imidlertid har projektet organiseret sig sådan, at deltagere med tilbagefald kommer over i motivationsgruppen, hvorefter de langsomt kan genoptages i cleangruppen, når de har været stoffri i en længere periode. Dette skyldes ifølge projektet, at det er relativt få der falder tilbage (samtidigt), hvorfor det ressourcemæssigt er mere hensigtsmæssigt at lade elevern indgå i motivationsgruppen. Samtidig giver det elevern motivation for at træde op i cleangruppen igen. 6. Effekter Det langsigtede mål for projektet er, at hjælpe deltagerne til at skabe et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, også med tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis det er det deltagerne ønsker. Mere konkret vil projektet øge deltagernes sociale kompetencer gennem deltagelse i gruppeaktiviteter, ruste dem til at kunne indgå på arbejdsmarkedet og fastholde dem i stoffrihed. Det er projektets indtryk, at der sker fremskridt for mange af deltagerne, men at det samtidig er en lang proces, hvorfor man på nuværende stadie ikke kan sige om de endelige mål er nået. Mange af de deltagere, der har været i projektet gennem længere tid (før midlerne fra Det fælles ansvar II), er i praktik, under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse, hvorfor projektet selv vurderer at have skabt gode resultater for deres elever. 7. Eleverne På casebesøget hos projekt Forward mødte vi tre elever, der alle var på forskellige stadier i forløbet. Det skal fremhæves, at kun en af eleverne har været del af projektet i perioden med midler fra Det fælles ansvar II. På hver sin måde udtrykker eleverne dog, hvad det er man som bruger får ud af projektet, og hvad der er med til at gøre et projekt velfungerende for elevern. Ref. 70182231/ 6/8
Den primære problemstilling, som eleverne står med, er misbrug af alkohol og stoffer. Derudover har eleverne haft problemer med bolig, vold, samlivspartnere, arbejdsløshed og manglende uddannelse. Ressourcemæssigt har eleverne forskelligt at bidrage med og deres behov er ligeledes forskellige. Fælles for eleverne er misbruget, men hver enkelt bruger har ofte en del andre problemer, som han eller hun har brug for hjælp til. Årsagen til at eleverne er kommet ind i projektet er hovedsageligt at komme ud af misbruget, men eleverne har samtidig haft det som mål at komme i arbejde med tiden. Målet for hver enkelt bruger kan variere meget, da der hele tiden tages udgangspunkt i hver enkelt brugers situation. Udbyttet for eleverne ved at være med i projektet er hovedsageligt at få afsluttet et langt misbrug, men med det følger ofte en masse positive sidegevinster. En bruger beskriver processen med at indgå i projektet som det at komme ovenpå, hvilket vil sige at blive afklaret omkring sine muligheder og få troen på sig selv tilbage. Det betyder meget for eleverne at bevise, at man kan klare at komme ud af misbruget og derved vide, at man er noget værd. Eleverne får en struktur i hverdagen ved at skulle møde op hver morgen, og de møder andre mennesker i samme situation, hvorfor der opstår et stærkt fællesskab i projektets grupper. Som en bruger udtrykker det: Man får sagt ting til de møder, som man ikke ville have fortalt andre. Et aspekt ved projektet, som der sættes pris på fra elevernes side er netop det tætte fællesskab både mellem elever og til projektmedarbejderne. Projektet har dyrket denne kultur ved at organisere projektet i grupper for elever på samme trin i processen, og ved at projektmedarbejderne er åbne omkring, at de selv har et misbrug bag sig, hvilket får elevern til at føle sig forstået i projektet. Et andet aspekt ved opdelingen i grupper, som er af stor betydning for eleverne i projektet, er at de forskellige trin er med til at motivere elevern til at arbejde mod at komme op i næste gruppe. Der er en række fordele ved at få lov til at være med i cleangruppen, hvilket tilskynder elevern til at arbejde med sit misbrug og fastholde de elever, der allerede er del af cleangruppen. For projektet er denne skelnen mellem grupperne ligeledes et vigtigt element i motivationsarbejdet. Eleverne deltager næsten altid i aktiviteterne, hvilket især skyldes projektets opfattelse af sig selv som en skole med mødepligt. Så længe man som bruger er aktiv i projektet, skal man være motiveret for at møde op og hvis det ikke sker, tilser projektet at kontakte den pågældende bruger. Deltagere bakker i stor grad op om, at der er faste daglige rutiner, sådan at man som deltager i cleangruppen møder hver morgen og får struktur i sin hverdag. Et andet aspekt ved projektet, som eleverne fremhæver som værende positivt, er den mangfoldige sammensætning af projektmedarbejderne. Det at hver medarbejder bidrager med noget forskelligt til eleverne giver rum for, at elevern kan opsøge den projektmedarbejder hvor kemien passer bedst eller har en viden om de problemer, som man søger hjælp til. Et konkret eksempel på dette er ansættelsen af en projektmedarbejder med terapeutisk baggrund samt en jobkonsulent, hvilket gør at projektet kan give elevern den nødvendige hjælp i hele processen. Ref. 70182231/ 7/8
8. Opsamling Casebesøget hos Forward har vist, at projektet ligger inde med en række gode erfaringer, der kan komme andre projekter til gode. Eleverne og medarbejderne udviser stor tilfredshed med projektet, og resultater synes ifølge interviewene at være gode. Projektet fremstår velorganiseret, fokuseret og helhedsorienteret, hvilket har gjort at opstarten er forløbet uden større problemer. Samtidig har besøget givet anledning til en række overvejelser og peger på en række udfordringer for projektet, som også er relevante for de mange lignende projekter under Det fælles ansvar II. De vigtigste erfaringer og udfordringer som casebesøget har vist er: Forankring i en professionel organisation: Forwards fysiske og organisatoriske forankring i Kofoeds Skole har givet projektet et klart forspring frem for andre projekter, idet Forward kan knytte an til skolens øvrige aktiviteter og sikre kontinuitet og en helhedsorienteret indsats for projektets elever. Frem for at bruge tid og ressourcer på en masse praktiske spørgsmål omkring projektstart har man kunne gå hurtigt i gang med projektets egentlige aktiviteter. Adskillelse af DFAII og projektets almindelige drift: I og med projekt Forward allerede havde eksisteret i en årrække før midlerne fra Det fælles ansvar II blev givet, kan det set udefra forekomme vanskeligt at adskille projektets tidligere aktiviteter og almindelige drift fra de nye aktiviteter, som midlerne fra DFAII er bevilget til. Det kan dermed i sidste ende være svært at vurdere, om projektets resultater alene er en effekt af midlerne fra DFAII eller om andre faktorer i lige så høj grad spiller ind. Internt samarbejde: Det er en udfordring at integrere nyt personale i et eksisterende projekt, som de erfarne medarbejdere føler et stærkt ejerskab over for, idet det kræver tid og arbejde før alle i projektet er enige om målsætningerne og vejen dertil. Omvendt er det en force, at projektmedarbejderne har forskellige ressourcer og baggrunde, da eleverne drager fordel af dette i det lange løb. Eksterne samarbejdspartnere: En udfordring for projektet bliver at udbygge samarbejdet med eksterne aktører som f.eks. kommunale jobcentre. Selvom projektet allerede har en række stærke samarbejder på plads og får visiteret elever herigennem, så bliver det svært at nå de langsigtede mål for eleverne, hvis projektet ikke kan formidle kontakten videre i forløbet. Målgruppe: Forward har et stærkt fællesskab mellem eleverne, opnår gode resultater med eleverne og oplever stor tilfredshed fra elevernes side. Dette er delvist opnået ved kun at optage motiverede elever som har en målsætning om at blive stoffrie ind i projektet. Den fokuserede screening er central for projektets resultater, men den kan også medvirke til at ekskludere delta- Ref. 70182231/ 8/8
gere, som ikke umiddelbart ser ud til at have den rette indstilling eller motivation. Dette er ikke et forhold, som er særligt for Forward, men et forhold som gælder for alle sociale projekter. Struktur i hverdagen og fællesskab gennem aktiviteter: Forward har ved at organisere aktiviteterne efter et fast skoleskema givet eleverne struktur i deres hverdag og får skabt et godt fællesskab blandt eleverne ved at de indgår i bestemte grupper. Det at der skelnes mellem grupperne (motivationsgruppen og clean-gruppen) angives som stærkt motiverende for eleverne og bruges af projektmedarbejderne i motivationsarbejdet. Ref. 70182231/ 9/8