Mennesket i midten - en socialhermeneutisk analyse af mellemlederen Speciale i International Virksomhedskommunikation v/vejleder Flemming Smedegaard Syddansk Universitet Helene Møller
1. INDLEDNING... 1 2. SPECIALETS DEFINITIONER OG TEORETISKE STÅSTED... 3 2.1 Fortolkningsramme... 5 2.2 Validitet... 10 3. METODE... 11 3.1 Det kvalitative forskningsinterview... 11 3.2 Dataindsamlingen... 12 3.3 Metodiske overvejelser... 14 3.4 Analysemetode... 14 3.5 Afgrænsning... 15 4. ORGANISATIONS- OG LEDELSESTEORI... 17 4.1 Litteraturens udgangspunkt... 19 5. ORGANISATIONSUDVIKLING... 24 5.1 Paradigmeskiftet... 24 5.2 Organisationer gennem historien... 25 5.3 Håndværket som idealtype... 25 5.4 Maskinen som idealtype... 26 5.5 Organismen som idealtype... 28 5.6 Hjernen som idealtype... 29 6. MELLEMLEDEREN SOM KOMMUNIKATOR... 33 6.1 At skabe mening... 34 6.2 Behov for udsyn... 36 6.3 Blikket vendes opad... 37 6.4 Mellemlederen som strategisk kommunikator... 38 6.5 Implementering af strategi... 39 6.6 Konklusion... 40 7. SELVLEDELSE... 42 7.1 Ledelse af selvledende medarbejdere... 45 7.2 Konklusion... 49 8. TEORETISK KONKLUSION... 50 2
9. ANALYSE... 51 9.1 Præsentation af interviewpersonerne... 51 9.2 Analysens opdeling... 51 10. DEN PROFESSIONELLE MELLEMLEDER... 53 10.1 Ledelse i en organisatorisk kontekst... 55 10.2 Tid som mellemlederens ressource... 60 10.3 Mellemlederens behov for politisk tæft... 63 10.4 Delkonklusion... 64 11. DEN KOMMUNIKERENDE MELLEMLEDER... 66 11.1 Mellemlederen i midten... 66 11.2 Er tiden løbet fra cen/lok-strategien?... 69 11.3 Brug for konkrete værktøjer... 72 11.4 Delkonklusion... 75 12. DEN MENNESKELIGE MELLEMLEDER... 76 12.1 Personlige egenskaber... 76 12.2 Mellemlederens loyalitet... 79 12.3 Den dialektiske leder... 84 12.4 Delkonklusion... 86 13. KONKLUSION... 87 14. LITTERATUR... 90 14.1 Bøger... 90 14.2 Artikler... 91 3
1. INDLEDNING Samfundet ændrer sig med hastige skridt, og det samme gør vores måde at arbejde og organisere os på. De traditionelle dyder er blevet afløst af mere individuelle krav, og nutidens organisationer har i høj grad fokus på værdiledelse, forandringsledelse, mangfoldighedsledelse og lignende for at tilpasse sig og tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, som er afgørende for nytænkning og konkurrencedygtig opgaveløsning. Midt i denne udvikling står mellemlederen, som er emnet for dette speciale. En funktion, som af flere omgange er blevet dømt ude af de moderne organisationer, men som i ny skikkelse har vist sig at være en uundværlig kobling mellem topledelsens strategiske initiativer og medarbejdernes praktiske hverdag. Mellemlederen skal ikke længere overvåge og kontrollere produktionen, men i stedet indtage en coachende rolle og formidle organisationens strategi og målsætning, så alle arbejder frem mod samme mål. Mellemlederen skal derfor redefinere sin egen rolle og autoritet i takt med, at organisationernes og medarbejdernes krav til ledelse ændrer sig. Her støder mellemlederen på de forandringer og uvante udfordringer, som gør det interessant at studere fænomenet og diskutere, hvordan mellemlederen genfinder fodfæstet i midten af moderne, foranderlige organisationer. Da gruppen af mellemledere er meget varieret, definerer jeg her i specialet mellemlederen som en leder, der organisatorisk befinder sig mellem topledelsen og medarbejderne og har en vis grad af personaleansvar. I større organisationer kan der forekomme flere niveauer af mellemledere, hvilket også dækkes ind af min forholdsvis brede definition, som ekspliciteres yderligere i afsnittet om mellemledernes repræsentative sammensætning. Formålet med dette speciale er via teoretiske diskussioner og kritisk analyse at søge at inspirere organisationer generelt og mellemledere specifikt til at sætte fornyet fokus på mellemlederrollen og håndteringen af de mange udfordringer, denne står overfor. Med afsæt i ovenstående ønsker jeg at diskutere og besvare følgende problemformulering: Hvordan kan mellemlederen håndtere krydspresset mellem topledelse og medarbejdere? Dette spørgsmål er meget bredt og uden endegyldige svar. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at jeg ikke forsøger at besvare det så nuanceret og dækkende som muligt. Jeg har valgt at tage udfordringen op, fordi mellemlederen i forhold til sin udbredelse har været et overset punkt i organisations- og ledelseslitteraturen, og fordi succes i arbejdslivet i stadig højere grad afhænger 1
af relationer og menneskelige kompetencer. Især for ledere. Specialet bidrager til at eksplicitere, hvordan mellemlederen kan håndtere krydspresset mellem topledelse og medarbejdere og søger derigennem at belyse nye perspektiver på det at være organisatorisk midtpunkt. Det vertikale krydspres i organisationer betyder, at mellemlederen i dag besidder en 360 graders funktion, hvor man skal kunne orientere sig i flere retninger på én gang. Specialets betragtninger udmærker sig ved videst muligt at tage udgangspunkt i mellemlederens egen position og ikke gennem det traditionelle top-down perspektiv, som præger en stor del af organisationslitteraturen, og som begrænser mulighederne for at se mellemlederens fulde potentiale. Med valget af specialets temaer afgrænser jeg mig bevidst fra mange andre ledelsesperspektiver, som også bidrager til at forstå organisationer som menneskelige systemer. Flere andre elementer kunne med fordel have været bragt i spil og tilført diskussionen yderligere nuancer, men fravalg har været nødvendige i processen, når man betragter emnet i forhold til et speciales omfang. Omvendt søger jeg med de valgte temaer at komme vidt omkring mellemlederens mange facetter og at kunne give et nuanceret, uddybende svar på den stillede problemformulering. For at besvare problemformuleringen og opfylde specialets formål er opgaven bygget op således: Jeg indleder teoridelen med i kapitel 2 at redegøre for specialets definitioner og teoretiske ståsted med fokus på en ny, dialogisk teori, socialhermeneutikken, hvorefter jeg i kapitel 3 diskuterer mine metodevalg i forlængelse af ovennævnte tilgang. Kapitel 4 bygger på refleksioner over den eksisterende organisations- og ledelseslitteratur, hvorefter jeg i kapitel 5 præsenterer et kort historisk overblik over organisationsudviklingen, som har påvirket mellemlederrollen og det generelle syn på ledelse. Kapitel 6 og 7 behandler mellemlederen som henholdsvis kommunikator og leder for selvledende medarbejdere, inden jeg i kapitel 8 runder af med en teoretisk konklusion. Efter den teoretiske diskussion følger specialets analysedel, hvor jeg indleder kapitel 9 med at præsentere de deltagende mellemledere og begrunder analysens opbygning, hvorefter jeg analyserer mellemlederens håndtering af krydspresset ud fra tre vinkler: den professionelle, den kommunikerende og den menneskelige mellemleder. Jeg opsummerer løbende med delkonklusioner specialet igennem, inden det afsluttende kapitel 13 konkluderer på specialet som helhed. 2
2. SPECIALETS DEFINITIONER OG TEORETISKE STÅSTED I dette kapitel definerer jeg begreberne organisation og ledelse, som er gennemgående i specialets terminologi og grundlæggende for synet på min problemformulering. Herefter argumenterer jeg for specialets teoretiske ståsted. Jeg tager udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang og perspektiverer til økolingvistikken, der i sin kerne minder om hermeneutikkens syn på sprog og virkelighed, men har et mere nuanceret blik på forskningssubjektets relation til forskeren. I forlængelse heraf søger jeg at definere en ny teoretisk tilgang, som inddrager den sociale kontekst i fortolkningsprocessen, hvorfor jeg afslutningsvis inddrager validitetsbegrebet som en del af teorien. Opfattelsen af organisation som begreb har ændret sig gennem tiden, så det ikke er muligt at opstille en fuldt ud dækkende og entydig definition. Den samfundsmæssige udvikling har tilført organisationsbegrebet mange aspekter, ligesom organisationernes omverden har fået stigende betydning for opgaveløsninger, strukturer og eksistensgrundlag. Bakka og Fivelsdal præsenterer en klar definition af organisationer ved at pege på den sociale gruppedannelse og formaliserede regler som ramme for fænomenet: Det er karakteristisk for organisationer, at de har arbejdsdeling og et administrativt apparat, der på basis af regler og uformelle normer søger at sikre koordinering, kontinuitet og målopfyldelse. (2004: 20) En organisation er altså ud fra denne definition en samarbejdende gruppe, som udfører opgaver eller aktiviteter under en form for administration, der skal sikre koordineringen af arbejdet og på sigt målopfyldelse for aktiviteterne. Bakka og Fivelsdal ser endvidere organisationer som pluralistiske, det vil sige med flere slags mål og selvstændige interesser, som kommer visuelt til udtryk i den for mange velkendte interessentmodel (2004: 20). I forlængelse af ovenstående definition tilslutter jeg mig yderligere Cheney og Christensen m.fl., der ser organisationer som kommunikation: When we really come to terms with what an organization is, we find that much of it is communication. In a sense the organization exists as a pattern or network of energies and interactions. (2004: 7) 3
Denne vinkel præsenterer organisationer som komplekse systemer af symboler, sprog og aktiviteter, som er i spil mellem medlemmerne og de mennesker eller grupper, som befinder sig uden for organisationens rammer. Derudover fremhæver jeg de formelle og uformelle strukturer, som findes i alle organisationer, hvor især sidstnævnte skabes i de sociale netværk og gruppedannelser, der vilkårligt opstår mellem mennesker. For at kunne holde sammen på en organisation og de ovennævnte strukturer er ledelse en nødvendighed. Ligesom det er tilfældet med organisationers udvikling, har ledelsesprincipperne også løbende ændret sig. Jeg tilslutter mig her Christiansens definition af ledelse som et samspil mellem mennesker for at nå et fælles mål ved hjælp af fælles midler (2002: 227) med den begrundelse, at der lægges vægt på samspil mellem mennesker. Uden medarbejdere, der accepterer en form for ledelse, ville der slet ikke være nogen ledere, og uden ledere ville medarbejderne ikke vide, hvorfor eller med hvilket formål de udførte et stykke arbejde. Ifølge Christiansen dækker det danske ord ledelse over tre betegnelser fra den engelsksprogede litteratur; nemlig management, leadership og coaching (2002: 229). I diskussionen af den gængse ledelsesteori argumenterer jeg blandt andre for, at man i dag har bevæget sig væk fra management-tankegangen og hen imod leadership og en mere coachende lederrolle. Alle tre tilgange er altså indbefattet af det danske begreb ledelse, hvilket gør fænomenet meget bredt og svært entydigt at definere. Voxted anlægger en lidt anderledes vinkel og angiver en udbredt definition på ledelse som når en person udfører et arbejde gennem andre (2007: 24). Ledelse handler her om at få andre personer til at udføre, hvad lederen beder dem om, og inddrager derfor et autoritetsperspektiv, som ikke fremgår af ovenstående definition. Selvom jeg tilslutter mig ledermedarbejder-forholdet som et samspil, kommer man ikke udenom, at lederen har fået tildelt en formel bemyndigelse, som stiller vedkommende overordnet i forhold til medarbejderen og i stand til at udøve magt. Ledelse knytter sig ifølge Voxted til arbejdets koordination med fokus på koordination af andres arbejde. Lederens funktion er dermed at udøve, og være ansvarlig for, opgaver forbundet med arbejdets koordination gennem påbud og forbud rettet mod medarbejderne (2007: 26). I forlængelse af ovenstående vil jeg desuden argumentere for, at ledelse og kommunikation ikke bør ses som to separat afgrænsede begreber. Tværtimod er der tæt forbindelse mellem ledelse og kommunikation, som Pjetursson (2006) gør gældende ved at understrege, at ledelse er 4
kommunikation; uden kommunikation er ledelse ikke muligt. Der er tale om en ækvivalent relation, hvor begreberne ses som to sider af samme mønt og derfor optræder sammenhængende. I overensstemmelse med specialets teoretiske ståsted tilslutter jeg mig ligeledes Kristiansen og Bloch-Poulsen, der ser forholdet mellem organisation og interpersonel kommunikation som dialektisk, hvor konteksten bestemmer samtalen, samtidig med at organisationsmedlemmerne har mulighed for at ændre og udvikle konteksten (Alrø & Frimann 2008: 13) 2.1 Fortolkningsramme Fokus i specialet kan tilskrives den hermeneutiske tankegang, som lægger vægt på den subjektive fortolkning i en undersøgelse. Man forsøger at forstå årsagssammenhænge ud fra menneskers eget perspektiv og tillægger betragtningerne samme vægt, som eksempelvis samfundsvidenskabelige teorier kræver af beviselige fakta. Andersen forklarer, at denne fortolkningsvidenskabelige tradition fremhæver, at sociale og menneskelige fænomener må forstås fra den subjektive side, ud fra hensigter, følelser og virkelighedsbilleder hos bevidst handlende aktører. Derfor er eksperimentelle iagttagelser og matematisk sprog ikke egnede metoder, men derimod sproglig dialog, indlevelse og fortolkning. (1994: 24) Fokus i den hermeneutiske videnskabsteori ligger dermed på forståelsen af menneskelige følelser og handlinger frem for at afdække forklaringen på den udførte handling. I og med at hermeneutikken åbner for mere nuancerede erkendelsesmuligheder, kan man argumentere for, at dens subjektive natur samtidig gør fortolkningsprocessen mere usikker. Generelt stiller jeg dog spørgsmålet, om det som menneske og forsker er muligt at være fuldstændig objektiv? Morgan og Smircich argumenterer netop for, at man som menneske aldrig vil kunne opfatte verden objektivt: It is the issue of whether or not human beings can ever achieve any form of knowledge that is independent of their own subjective construction, since they are the agents through which knowledge is perceived or experienced. (1980: 493) Med denne antagelse er det ikke længere relevant at tale om hermeneutikken som en mere usikker teoretisk indfaldsvinkel end eksempelvis positivismen, der med sin natur- og samfundsvidenskabelige tilgang sværger til faktuelle resultater. Begge teorier indebærer ifølge ovenstående en subjektiv forståelse af verden og præsenterer hver sit paradigme af sandhed, der, set i lyset af den modsatte tilgang, har sine fejl og mangler. Videnskaben i den hermeneutiske tilgang bygger på fortolkningerne, der gennem dialogen bliver efterprøvet og giver en ny fortolkningsramme, som 5
munder ud i en fælles fortolkning. Det, man almindeligvis ville kalde resultaterne, efterprøves i dialogen, fordi sociale og menneskelige fænomener nødvendigvis må forstås ud fra deres naturlige subjektivitet. Den hermeneutiske cirkel illustrerer dynamikken og det cirkulære bevægelsesmønster, der kendetegner fortolkningsprocessen. Når man som forsker skal studere et emne, besidder man en forforståelse og dermed subjektive forventninger om, hvilke handlingsforløb osv., der vil indgå i aktørernes virkelighedsbillede. (Andersen 1994: 174) Ud fra dette indledes en dialog, som gradvist ændrer aktørernes gensidige forståelse af hinandens verdensbilleder og derved elimineres de enkelte forforståelser og giver plads til nye fortolkninger. Der er altså tale om en intersubjektiv fortolkningsproces (Andersen 1994: 172-176). I forlængelse heraf hævder den moderne hermeneutik, at det er nødvendigt at overvinde og gradvist eliminere de fortolkninger, der kommer af individuelle og kulturelle skel, og som kan være udtryk for forudindtagede opfattelser eller fordomme. Gennem dialogen er det fortolkningsprocessens mål at overvinde fordomme og nærme sig fælles accepterede fortolkninger (Andersen 1994: 160): Forståelse Dialog Fortolkning Ny forståelsesramme Ny fortolkning Fortolkningsprocessen (Andersen 1994: 173) 6
Den sproglige kommunikation er forudsætningen for videnskabelige fortolkninger, ligesom for etableringen af den intersubjektivitet mellem menneskelige fortolkninger, som Andersen fremhæver ovenfor. At jeg i specialets teoretiske ståsted ikke udelukkende sværger til en hermeneutisk tilgang, skyldes, at hermeneutikken skelner mellem to slags meninger; en knyttet til handlingens aktuelle og konkrete mål, altså subjektet situationsopfattelse, og en der er knyttet til det etablerede eller den kontekst, som handlingen optræder i (Collin & Køppe 2005: 145). Konteksten og de omgivelser, subjektet befinder sig i, fortolkes ikke sammenhængende med dennes livsverden, hvilket jeg finder problematisk set i lyset af den opfattelse, at man som forsker eller interviewer befinder sig fysisk i subjektets omgivelser. I forlængelse af ovenstående fremhæver jeg økolingvistikken som interessant perspektiv til hermeneutikken. Økolingvistikken er ifølge Lindø en nyere tradition med særlige måder at forholde sig til sprog og tekster på, og teorien adskiller sig i sit syn på betragteren, hvilket forklares således: I og med at en økologisk tilgang kendes på, at den ser sit forskningssubjekt i dets relation til dets omgivelser, bliver forskeren nu også selv uundgåeligt en aktiv part i forsknings-processen. (Lindø 2002: 94) Den økologiske tilgang går dermed et skridt længere end hermeneutikkens subjekt-subjekt relation ved at påpege, at forskeren bliver en del af forskningssubjektet ved sin blotte tilstedeværelse. Enhver beskrivelse betragtes også som en selvbeskrivelse afhængig af både relation og kontekst (Lindø 2002: 94). Uanset forskerens tilstræbte objektivitet vil man med sine spørgsmål eller betragtninger farve forskningssubjektet og konteksten i en given retning og dermed uundgåeligt sætte sit fingeraftryk på forskningsprocessens resultater. Der er desuden en analyseniveaumæssig forskel fra hermeneutikken, hvor eksempelvis socio-lingvisterne inden for den holistisk dialogiske tilgang insisterer på, at man ikke kan udbrede analysen til også at omfatte højere niveauer. I forlængelse heraf er man yderst tilbageholdende med at konkludere på et makro-niveau med argumentet om faren for at foretage en uhensigtsmæssig stereotypisering. Det betyder med andre ord, at man inden for denne tilgang er situationelt forankrede med en større forsigtighed i forhold til at generalisere på højere niveauer på baggrund af analysen. Ud fra denne vinkel præsenterer jeg min analyse som et multiple case studie på kvalitativt mikro-niveau, hvor forskningssubjekterne er de udvalgte 7
mellemledere, og hvor jeg med specialets konklusioner er påpasselig med ikke at generalisere den samlede gruppe af mellemledere. Generaliserbarhed er for nogle videnskabsteorier et krav, men det er ikke tilfældet her. Specialets fokus er så smalt, at det ikke ville være akademisk forsvarligt at trække paralleller op på højere niveauer, når jeg primært lægger vægt på de interviewedes subjektivitet og personlige erfaringer. Økolingvistikken skriver sig sammen med socialsemiotikken og den kritiske diskursanalyse ind i et holistisk dialogisk perspektiv, hvor dialektikken er fremherskende. Her lægger hermeneutikken sig tæt på de øvrige videnskabsteorier ved ligeledes at se det dialektiske perspektiv mellem sprog og virkelighed som gensidigt afhængige størrelser. Dialektikken anviser, at sprog og virkelighed hænger sammen, så det ikke kan defineres, at sproget udelukkende skaber virkeligheden eller omvendt. Lindø forklarer dialektikken således: En dialektisk filosofis aksiomer siger, at alle enheder er indbyrdes afhængige og eksisterer i en indbyrdes afhængighed med omgivelserne, og at deres eksistensform er determineret af deres interaktivitet med og i deres omgivelser. (2002: 94). Hun forbinder endvidere den danske dialektiske sprogteori med den økologiske tilgang, fordi den i kraft af det dialektiske udgangspunkt udforsker sit emne i dets relationsfelt (2002: 94) Det betyder, at emnet bliver udforsket i dets levende sammenhæng, herunder relationer til forskeren som en del af konteksten. De metateoretiske overvejelser forud for dette speciale har bevæget sig i dét, jeg oplevede som et uudfyldt rum. De gennemgående tanker og strømninger inden for hermeneutikken og den fortolkende videnskab lagde grunden for mit undersøgelsesdesign og imødekom ønsket om gennem dialog og fortolkning at forstå mellemlederne som forskningssubjekter. Herefter stødte jeg på en væsentlig teoretisk begrænsning i og med, hermeneutikken skelner subjektet fra omgivelserne som to separate fortolkningsenheder. Som forsker, i hvert fald på specialeniveau, befandt jeg mig selv i mellemledernes omgivelser og oplevede, hvordan subjektet i høj grad påvirkes af omgivelserne og omvendt. Her spiller økolingvistikken ind med betragtningen af subjektet i relation til dets omgivelser, og som i overensstemmelse med dialektikken ser alle enheder som indbyrdes afhængige. Denne sociale bevidsthed udgør sammen med hermeneutikkens fortolkning en vinkel, jeg her vover at præsentere som socialhermeneutik. Ordets sammensætning består naturligvis af hermeneutik som grundbegreb, mens social henviser til, at fortolkningen og den ellers lukkede forståelsesproces foregår i en social kontekst og dermed også i relation til omgivelserne. Det nye i denne teori er ikke at flytte eller nedbryde 8
den hermeneutiske fortolkningsramme, men at åbne en dialogisk fortolkningsproces op ud mod omgivelserne og erkende, at der eksisterer en gensidig påvirkning mellem aktørerne, fortolkningen og den kontekst, den opleves i. Teorien om socialhermeneutik er her aktuel, fordi specialet behandler et så smalt forskningsområde, hvortil det ikke føltes muligt at strække den eksisterende teori, uden at argumentationen ville blive tynd og ude af stand til at sætte fingeren på netop den teori, der kendetegner specialet. Konteksten spiller ind i så høj grad, at fortolkningsprocessen må inkludere og vurdere forskningssubjektets omgivelser for at kunne give en nuanceret og samlet forståelse. Som forsker insisterede jeg på at interviewe forskningssubjektet i den organisatoriske kontekst, som udgør mellemlederens virkelighed, og som danner rammen om den ledelsesfunktion, der er specialets fokus. Ved at inddrage de i interviewøjeblikket fælles omgivelser kunne vi i dialogen fortolke og italesætte den kontekst, vi sammen befandt os i. I forlængelse heraf kan man gå skridtet videre og argumentere for, at der er tale om en holistisk socialhermeneutik. Holismen er idealet om, at alt hænger sammen, og herunder at man som forsker både iagttager og deltager på samme tid. Overordnet inkluderer den holistiske vinkel så at sige både den økolingvistiske tilgang og den sociale bevidsthed, som jeg her har tilføjet til den traditionelle hermeneutik, og binder hele teorien sammen ved at slå fast, at hensigten med dette speciale er at undersøge og skabe en nuanceret forståelse af helheden. Som beskrevet ovenfor er socialsemiotikken en anden mulig retning inden for det holistisk dialogiske perspektiv. Når jeg bevidst har fravalgt denne eksisterende teori og i stedet præsenterer mit bud på en ny tilgang, socialhermeneutikken, sker det selvom eventuel modargumentation kunne pege på det allerede tilstrækkelige udvalg af sociale teorier. Socialhermeneutikkens eksistensberettigelse skyldes et behov for at udfylde de svagheder, jeg blandt andet ser i socialsemiotikken, og som især den systemisk funktionelle lingvistik kritiseres for. Socialsemiotikken er udviklet på baggrund af betydningssystemer med verbalsproget som det mest udviklede tegnsystem, og en af teserne er, at sprogbrugen aldrig fungerer uafhængigt af konteksten, og at sprogbrugen derfor altid skal analyseres i den sammenhæng, den foregår i (Andersen & Smedegaard 2005: 14). Konteksten inddrages som en overordnet ramme, men i og med at påvirkningen primært italesættes den ene vej, og at grammatikken fremhæves til at organisere forståelsen af konteksten, vurderer jeg det i forhold til helhedsforståelsen og mit ønske om en holistisk tilgang til at være en ufuldstændig brug af konteksten. Socialsemiotikken interesserer sig primært for sprogsystemet, der gør os bevidste om konteksten, hvilket i mit teoretiske perspektiv ikke direkte involverer konteksten, men dog anerkender dens indflydelse på en given 9
sprogbrug. Socialsemiotikken fokuserer på betydning, hvilket ikke tilstrækkeligt inkluderer den mentale og sociale bevidsthed, som indgår i socialhermeneutikkens åbne fortolkning, og som gør min teori velegnet for specialets helhedsforståelse. Socialsemiotikken kan med andre ord klandres for at være tynd på det kontekstuelle og kognitive plan, hvor man gennem menings- og erfaringsudveksling gør det muligt at fortolke et budskab ud over grænserne for den sproglige fremstilling. Her stopper videnskaben omkring tegnsystemer og afløses af fortolkningen, som er grundbegrebet i socialhermeneutikken, og som gør mennesker i stand til at forhandle og efterprøve sproget, så man når frem til en fælles fortolkning og forståelse af samspillet mellem forsker, forskningssubjekt og kontekst. 2.2 Validitet Validitetsspørgsmålet tager jeg op allerede her i kapitlet, da der også er et metateoretisk aspekt af hele diskussionen omkring validitet. Idealet om validitet går hånd i hånd med Labovs Observer s paradox, hvor det forudsættes, at forskeren selv ikke er en del af undersøgelsen og dermed kan producere "uplettede", objektive analyseresultater (Labov 1997). Som det fremgår af min argumentation og metateoretiske tilgang, er denne fuldstændige objektivitet ikke mulig, fordi forskningssubjektet i en interviewsituation altid vil blive påvirket af intervieweren. Forskeren vil med sin tilstedeværelse og indspørgen til forudbestemte emner indgå som en del af konteksten og mere eller mindre bevidst påvirke forskningsresultaterne. Dette syn på sandhed og viden ændrer spørgsmålet om validitet fra data som valide eller ikke-valide til en vurdering af, hvordan jeg som forsker blandt andet kan præsentere dét, Kvale kalder håndværksmæssig kvalitet (1997: 235). Spørgsmålenes beskaffenhed; om de er åbne og neutrale eller ledende for at frembringe bestemte svar, er med til at fastslå undersøgelsens validitet Min spørgeguide indeholdt ikke bevidst ledende spørgsmål, men var inddelt i temaer, så forskningssubjektet frit kunne fortælle. Ved at forfølge nogle af svarene og dermed kontrollere, at min fortolkning var konsistent med den interviewedes, gjorde jeg en aktiv indsats for at modvirke egne selektive opfattelser. Kvale påpeger endvidere, at jo flere falsifikationsforsøg en fortolkning har overlevet, desto stærkere vil den stå (1997: 237). Dette forsøg på neutralt at verificere eller falsificere fortolkningen fungerer som en slags kontrol, der er med til at give sandheden troværdighed. Det afspejler sig også i rapporteringen, hvor jeg tilstræber at forholde mig kritisk og klart formulere perspektivet på mit forskningsemne. 10
3. METODE I dette kapitel diskuterer og redegør jeg for den metodiske tilgang, som ligger til grund for min empiriske undersøgelse. Her kommer jeg endvidere ind på udvælgelsen af interviewpersonerne, de metodiske overvejelser samt til- og fravalg, som har været relevante i processen, og som har haft betydning for undersøgelsens endelige design. Afslutningsvis diskuterer jeg den anvendte analysemetode og afgrænsning af specialets interesser som helhed. 3.1 Det kvalitative forskningsinterview Til specialets formål har jeg fundet det nyttigt at bruge et kvalitativt undersøgelsesdesign, hvor jeg interviewer et begrænset antal mellemledere fra forskellige organisationer. Den kvalitative metodes udgangspunkt er den interviewedes subjektivitet, og at dataindsamlingen skal bidrage til en dybere forståelse af helheden formålet er forståelse frem for forklaring. Fordelen ved dette design er muligheden for at gå i dybden med problemstillingen, hvor man spørger ind til respondentens holdninger og i høj grad lader samtalen flyde på dennes præmisser. Yderligere kan den kvalitative undersøgelse belyse helt nye vinkler afledt af respondenternes svar, hvilket tilfører datamaterialet aktualitet og nuancer, som ikke ville kunne afdækkes i eksempelvis en kvantitativ undersøgelse. De udvalgte interviews giver materialet grundlag for teoretiske og analytiske diskussioner, som bliver afspejlet i min gennemgang af mellemlederens håndtering af krydspresset vertikalt i organisationer. De kvalitative interviews bidrager grundlæggende til at danne et overordnet billede af de moderne mellemledere, hvor konteksten i tråd med socialhermeneutikken skal inddrages i de fælles fortolkninger, og hvor det i dialogen ikke er hensigten at generalisere den samlede gruppe. Som teoretisk fundament for min interviewguide har jeg brugt Steinar Kvales metodik fra bogen Interview (1997). Kvale præsenterer en anvendelig ramme til at lave interviewguiden ud fra og fastslår, at sådan en interviewguide bør indeholde en række overordnede temaer og forslag til spørgsmål. Guiden kan både indeholde præcist formulerede spørgsmål og rækkefølgen af disse, men kan også bare være en oversigt over temaer, der ønskes gennemgået. Når man som interviewer ikke fra starten lægger sig fast på en bestemt form, giver det åbenhed i forhold til spørgsmålenes rækkefølge og mulighed for at uddybe udvalgte temaer. Det giver respondenten mulighed for frit at fortælle, mens intervieweren løbende kan vurdere, hvilke emner der kunne 11
være interessante at forfølge nærmere og hvilke røde lygter, man skal være opmærksom på. Resultatet er, i forhold til en kvantitativ undersøgelse, at man kan indsamle dybdegående data og løbende forme dem i retning af den efterfølgende analyse. Til dataindsamlingen anvender jeg det semi-strukturerede forskningsinterview, som af Kvale bliver defineret som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. (Kvale 1997: 19) Det betyder, at genstandsfeltet for min undersøgelse er respondentens livsverden med særligt henblik på den del, der har med arbejdslivet og funktionen som mellemleder at gøre. Valget af interviewpersoner har været målrettet mod deres funktion i organisationen, men kontakten til de udvalgte er hovedsageligt foregået gennem mit personlige netværk. Det er svært for en udenforstående at gennemskue hierarkiet og kommunikations- og kommandoveje i en fremmed organisation, og jeg har derfor spurgt mig frem til, hvem der kunne være aktuelle mellemledere for undersøgelsen. Fokus har hele tiden været på kvaliteten, og personerne er udvalgt på baggrund af deres velvilje og evne til at videreformidle synspunkter og holdninger til funktionen som mellemleder. Erfaring målt på antal år i en ledende stilling har for denne undersøgelse været et sekundært kriterium, idet mange års ledererfaring ikke nødvendigvis er lig med succes, når det gælder om at håndtere krydspresset og tilpasse sig de ændrede krav. 3.2 Dataindsamlingen Alle interviews er foretaget med sigte på problemformuleringen for dette speciale. For at undersøge hvordan mellemlederen kan håndtere krydspresset mellem topledelse og medarbejdere, har jeg indsamlet data fra fem kvalitative interviews med mellemledere, der alle kommer fra større, men meget forskellige organisationer. Alle interviews varede mellem 55 og 65 minutter, og spørgeguidens omfang levnede også tid til at bringe respondenternes egne holdninger og betragtninger på banen i løbet af samtalen. Variationsbredden dækker over følgende stillingsbetegnelser: 2 forskellige afdelingsledere i en stor IT-virksomhed Afdelingssygeplejerske på et barselsafsnit 12
Afdelingsleder i en landsdækkende stål- og vvs-koncern Socialcenterchef i en kommune Interviewdataene blev indsamlet gennem de individuelle, semi-strukturerede interviews i perioden fra marts til maj 2009. For at skabe så trygge rammer som muligt for deltagerne blev interviewene afholdt i vante omgivelser, dvs. i mødelokaler eller på deltagernes egne kontorer i organisationen. Dermed ville jeg sikre, at interviewet foregik på deres præmisser og med hensyn til ikke at beslaglægge mere tid end højst nødvendigt. Det blev desuden aftalt med alle respondenterne, at jeg kunne vende tilbage med afklarende spørgsmål, hvis behovet for mere dybdegående svar skulle dukke op senere i skriveprocessen. Jeg gjorde opmærksom på, at samtalen blev optaget med diktafon, som blev placeret synligt på bordet, men at interviewet ikke blev transskriberet ordret. Selvom formålet med interviewundersøgelsen ikke var at lave tekstanalyse af de indsamlede data, har båndoptagelsen været en hjælp til at gengive de præcise holdninger og pointer uden risiko for at drage forhastede eller bekvemme konklusioner gennem mine små notater undervejs. Som tidligere nævnt er de fem interviewpersoner nøje udvalgt forud for undersøgelsen, og jeg argumenterer for, at repræsentativiteten trods den begrænsede mængde respondenter er sikret. Interviewgruppen er sammensat af både mænd og kvinder, som tilsammen repræsenterer to offentlige og to private organisationer. Organisationerne har meget forskellige strukturer, hvilket bevirker, at mellemlederfunktionen ikke i to tilfælde er ens - heller ikke i den organisation, hvor to af de interviewede arbejder inden for hver sit felt. Mellemlederne har alle personaleansvar for minimum tyve medarbejdere og mellem tre og femten års ledererfaring på mellemlederniveau, så deres erfaringer fra forskellige baggrunde og uddannelser giver en variationsbredde, som sikrer en vis repræsentativitet for gruppen af mellemledere. I min indledende definition af mellemlederen betyder en vis grad af personaleansvar, at lederen har kontinuerligt ansvar for en gruppe medarbejdere og koordineringen af deres arbejde, og at denne alene eller sammen med en overordnet har bemyndigelse til at ansætte og fyre folk. Med kontinuerligt udtrykker jeg en sammenhængende tidsmæssig periode og ikke kun i løbet af et givent projekt, som det er tilfældet for eksempelvis en projektleder. 13
3.3 Metodiske overvejelser Som optakt til at præsentere resultatet af undersøgelsen, som udgør specialets empiriske materiale, stod jeg undervejs over for vurderingen af, hvordan jeg bedst kunne indsamle relevante og brugbare data til at besvare problemformuleringen. Udover den anvendte metode var yderligere et alternativ med i overvejelserne: En af de indledende metodemæssige overvejelser var at indgå specialesamarbejde med en virksomhed. Ved at bruge et single case-materiale gennem hele opgaven, ville det give mulighed for løbende dialog med en eller flere udvalgte kontaktpersoner og dermed danne grundlag for en dybdegående undersøgelse af den pågældende organisation. I forlængelse heraf kommer den udmærkede mulighed for observationsstudier, så man kan undersøge og tolke på de skjulte processer og dagsordener, som forekommer i enhver organisation. Når jeg alligevel valgte ikke at bruge dette undersøgelsesdesign, skyldes det, at jeg ønskede en større bredde for min undersøgelse, som netop koncentrerer sig om en bestemt funktion inden for organisationen. Der er stor forskel på en mellemleders udfordringer i det offentlige kontra det private erhvervsliv, og forskellene kommer også til udtryk i kriterier som organisationens geografiske placering, størrelse, branche osv. Jeg har bestræbt mig på at indsamle empiri fra mellemledere i både den offentlige og private sektor samt fra så forskelligartede organisationer som muligt. Denne variationsbredde ville ikke kunne indfries gennem samarbejde med kun én organisation, og jeg valgte derfor et sigte, der henter erfaringer fra samme lederniveau repræsenteret ved flere forskellige organisationer. 3.4 Analysemetode For at kunne analysere datamaterialet og overskue dets hovedstrukturer og betydninger lavede jeg en meningskondensering (Kvale 1997: 192). Interviewteksterne af cirka en times samtale med fem forskellige mellemledere har givet et omfangsrigt materiale, som jeg med kortere og mere præcise formuleringer kondenserede, så hovedbetydningerne står klarere frem. 1 Det centrale i undersøgelsen er at påvise, hvordan mellemlederen kan håndtere krydspresset mellem topledelse og medarbejdere, og jeg har derfor gennemgået en empirisk fænomenologisk analyse i fire trin: Selve interview-bearbejdningsfasen foregik efter de forskellige interviews, hvor jeg først lyttede 1 Kondenseringerne af de fem interviews er vedlagt som bilag 1-5 14
samtalen igennem på computeren, så jeg kunne genkalde mig interviewet som helhed. Derefter transskriberede jeg hver af de fem dialoger i kort resuméform, så jeg kunne bestemme og prioritere de væsentlige udtalelser og betydningsenheder. Efterfølgende tematiserede jeg nogle af de førnævnte betydningsenheder med henblik på at finde de gennemgående temaer til brug for analysen, og til sidst noterede jeg spørgsmål og diskussionsemner ud fra min problemformulering. Rent praktisk blev alle fem kondenseringer af interviewene printet ud, så jeg kunne markere betydningsenhederne og understrege vigtige citater, hvilket gjorde det mere overskueligt at udpege sammenfald og afvigelser i materialet. Rent teknisk er undersøgelsesdesignet et interview, men jeg fremhæver bevidst termen dialog for at understrege, at der i overensstemmelse med den socialhermeneutiske tilgang var tale om en åben tovejsproces med løbende fortolkning. Baseret på de indsamlede data diskuterer jeg først de overordnede tendenser inden for organisations- og ledelsesteori med særligt fokus på mellemlederen. I analysen inddrager jeg mellemledernes syn på deres egen funktion og analyserer, hvordan mellemlederen i praksis kan håndtere krydspresset mellem topledelse og medarbejdere. Som konsekvens af de modsatrettede krav præsenterer jeg en tredeling af analysen, der med alle vinklerne søger at give et nuanceret svar på specialets problemformulering. 3.5 Afgrænsning Da specialets omfang ikke tillod den store spredning af mine interesser, valgte jeg at begrænse omfanget af kvalitative interviews til fem. Det viste sig også hurtigt, at det indsamlede datamateriale udgjorde et omfangsrigt empirisk grundlag for besvarelsen af problemformuleringen. Overordnet er det nødvendigt at erkende, at antallet af respondenter til mine interviews har haft betydning for analysens resultater. Hvis der var blevet gennemført flere interviews, ville jeg opnå en endnu større datamængde, der kunne belyse flere vinkler på emnet. Endvidere medvirker ensartetheden af respondenterne rent niveaumæssigt i organisationerne til, at jeg ikke kan sige noget om de specifikke virksomheder og deres tilgang til ledelse. Organisationernes forskellighed gjorde, at mellemledernes arbejdsopgaver og politiske dagsorden varierede meget, men analysens fokus giver kun indblik i mellemledernes egen opfattelse af funktionen og syn på idealet for håndtering af krydspresset. Det skal her tilføjes, at alle respondenterne var meget nysgerrige og engagerede i mit arbejde og efterspurgte en spørgeguide forud for interviewet, så de kunne forberede sig på spørgsmålene. 15
Det har heller ikke været specialets formål at udføre en komparativ analyse af de udvalgte ledere eller deres organisationer. Alle organisationerne har over 500 ansatte og hører til kategorien af store virksomheder, men derudover har der ikke været grundlag for sammenligning. Specialet har derimod til formål at undersøge, hvordan mellemlederne hver især betragter og håndterer det krydspres, de oplever mellem topledelsen og medarbejderne i organisationen. Analysen har yderligere den begrænsning, at jeg ikke har betragtet, hvordan de udvalgte mellemledere optræder eller arbejder i praksis. Det kunne eksempelvis foregå gennem en regulær adfærdsobservation eller deltagelse i arbejdsrelaterede møder, hvor man kunne observere lederens mundtlige kommunikation, autoritet, fremtoning m.m. En konkret analyse af lederens faglige og personlige fremtræden falder uden for specialets fokus, og analysen bygger således udelukkende på de holdninger og beskrivelser, respondenterne har givet udtryk for gennem interviewet. 16
4. ORGANISATIONS- OG LEDELSESTEORI I dette kapitel diskuterer jeg den gængse organisations- og ledelsesteori med særligt fokus på mellemlederen. I samfundsdebatten har forandring de senere år været det fremhævede nøgleord, og litteraturen har spredt budskabet om, at det industrielle samfund erstattes af nye formationer, hvor forandring og tilpasning er allestedsnærværende. Dette giver sig også udslag i organisationsog ledelsesteorien samt synet på mellemlederrollen. En konsekvens af forandringsideologien er blandt andet nye og skærpede krav til ledere på alle niveauer. Kernen i de senere års debat, der har hersket omkring mellemlederens rolle i overgangen fra industri- til vidensamfund, har hovedsageligt været tvivl om mellemlederens overlevelse i moderne organisationer. De dominerende strømninger i forsknings- og samfundslitteraturen kaldte mellemlederen et overflødigt bureaukratisk led og forudså, at der fremover ville blive langt færre mellemledere i fremtidens organisationer (Larsen m.fl. 2008). Ledelseslitteraturen præsenterede samme negative syn og fremhævede især mellemlederne som modstandere af forandring, fordi funktionen ofte bliver fanget i et krydspres mellem at skulle implementere forandringerne og selv blive udsat for forandring i form af ændrede arbejdsopgaver og krav fra topledelsen. Organisationsteorien har med andre ord haft stor fokus på at rationalisere organisationer og dermed slanke hierarkiet ved at fjerne overflødige ledelseslag. Behovet blev set på baggrund af kravene om innovation og omstillingsparathed, som skulle sikre organisationerne konkurrencedygtighed og gøre strukturen mere fleksibel. Her skal det dog tilføjes, at langt fra alle organisationer er underlagt så vidtgående forandringer, som det kan lyde. Ifølge Voxted finder udviklingen først og fremmest sted inden for brancher i vækst, på områder med store økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentialer og inden for felter med stor folkelig og politisk bevågenhed (Voxted 2007: 18). Voxted har som forsker beskæftiget sig meget med mellemlederrollen i organisationer, og han fastslår ligeledes, at det i en organisation, der skal evne at omstille sig hurtigt og ofte, er af afgørende betydning, at afstanden mellem dem der tager beslutningerne, og dem der udfører dem, er så kort og direkte som overhovedet muligt (2001: 9). I forsøget på at mindske afstanden mellem beslutningstagerne og medarbejderne virkede det også umiddelbart logisk at gå efter nedskæring i antal mellemledere. Med tiden begyndte et alternativt syn dog at vinde frem. I takt med at de traditionelle og faglige ledelsesopgaver blev uddelegeret til medarbejderne, kom der fokus 17