Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via email. Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på www.sst.dk/inspektorordning. Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. e-mail) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: 1@sst.dk
Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: 27.03.03 Sygehus: Afdeling: Randers Centralsygehus Gynækologisk/obstetrisk afd. G Speciale/specialer: Gynækologi og obstetrik Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 9/9 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 3 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 5 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 Andre relevante personalegrupper: 2 B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der foreligger udførlig skriftlig introduktion til afdelingen, som udsendes før ansættelse af uddannelsessøgende læger. De uddannelsessøgende har 2 ugers introduktion til afdelingen, hvor de er vagt fri. Heraf er en uges oplæring på fødegangen tilknyttet en jordemoder. Introduktionen evalueres meget fint. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger uddannelsesprogrammer og logbøger til alle uddannelssesøgende B 3.3. Evalueringssystemet Der er vejledere til alle uddannelsessøgende. Evalueringsskemaerne anvendes og der sendes kopi til videreuddannelsesudvalget og sygehusledelsen. Der er ikke skemalagt tid til evalueringssamtaler og der kan være problemer med at finde et tidspunkt at mødes. B 3.4. Vejledning Alle uddannelsessøgende har er vejleder/tutor. 1
Der bliver ikke i arbejdstilrettelæggelsen lagt vægt på at den uddannelsessøgende og vejlederne har vagter eller dagfunktioner sammen. 5 af 9 vejledere i afdelingen har været på vejlederkursus. Den kliniske vejledning i afdelingen evalueres meget fint. B 3.5. Konferencer Der er 2 daglige konferencer - dels morgenkonference, dels middagskonference. Konferencerne bruges overvejende til afrapportering af vagtens forløb samt til fremlæggelse af indlagte patienter. Som noget nyt i afdelingen aflægger den uddannelsessøgende læge rapport til morgenkonferencen, mens en senior læge afrapporterer fra stuegang til middagskonferencen. Konferencerne bliver kun i mindre omfang brugt til diskussion af principielle faglige problemstillinger. B 3.6. Undervisning Der er planlagt undervisning på hele sygehuset torsdag morgen fra kl 8-9. Der foreligger program for undervisningen på gyn/obs afd. I realiteten er der meget få uddannelsessøgende til stede til undervisningen. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der er en enkelt ph.d. studerende ansat i afdelingen som klinisk assistent. Der er ikke skemasat/afsat tid til at arbejde med forsknings- og udviklingsaktiviteter Der afholdes ikke forsknings møder. Introduktionlæger bliver får kun i beskeden grad motiveret til at deltage i forskningsprojekter. Sygehuset er præget af meget høj produktivitet, og dette levner kun sparsom plads til udviklingsaktiviteter.. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse I den daglige arbejdstilrettelæggelse tilstræbes det i høj grad at tilgode se den enkeltes ønsker mht. operationer mm. Der er stor fleksibilitet mht. at bytte funktioner, således at uddannelsessituationer udnyttes. Der gives i vid udstrækning fri til kurser. Reservelægerne går i et 7-skiftet vagtlag med tilstedeværelse hele døgnet. Der må helst ikke forekomme overarbejde. Dette betyder en del tvungen afspadsering af dagarbejdstiden, da vagter, sygdom, kurser mm. skal dækkes. De uddannelsessøgende føler at de dermed i perioder ikke rigtigt er med i afdelingen og at en del læringsopgaver derfor ikke bliver udnyttet. De uddannelsessøgende efterlyser mere ambulatorietid og indgår slet ikke i svangremabulatoriet. Den uddannelsesansvarlige overlæge har ikke skemalagt tid til at varetage funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge. B 3.9. Uddannelsesmiljø Der er stor entusiasme omkring oplæring i praktiske færdigheder. Der er f.eks. simulerede øvelser i laparoskopi som skal gennemføres før regelret operation. Viljen til oplæring er stor. Der afholdes ikke forskningsmøder. Der er ikke planlagt forskning eller kvalitetssikrings aktiviteter for de uddannelsessøgende. Der er planlagt overlægemøde hver anden uge, som afholdes om eftermiddagen. De uddannelsessøgende kan som noget nyt deltage i disse møder en gang om måneden B 3.10. Andet 2
Konferencerummet fungerer som bibliotek, reservelæge kontor samt opholdsrum for medicinstuderende. Der er en pc i konferencerummet til fælles brug for samtlige reservelæger og 1. reservelæger. Der findes endvidere et 1.reservelægekontor, som geografisk er placeret uhensigtsmæssigt og derfor ikke anvendes De uddannelsessøgende deltager i udarbejdelsen af vagt- og arbejdsplaner, men de er kun i beskeden grad involveret i afdelingens organisatoriske forhold. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Der er et uudnyttet uddannelsespotentiale ved konferencerne. Der vil fremover blive indført 5 minutters indlæg og der blev foreslået at morgenkonferencen kunne gøres mere problemorienterede Undervisningen bør tilrettelægges på en sådan måde, at de uddannelsessøgende kan deltage i større omfang - eventuelt kunne man honorere fremmøde til undervisning. Ønsket om stor produktivitet giver gode forhold for praktisk oplæring, hvorimod kvalitetssikring og forskning ikke har så gode vilkår Vagthyppighed - især i forbindelse med andres kursusdeltagelse, ferie, sygdom, barsel m.m. medfører at arbejdsugen ofte bruges til vagtarbejde. Overskydende timer skal afspadseres, da overarbejde kun i mindre grad kan udbetales Udbetaling af overarbejde kunne give øget tilstædeværelse i dagtiden og derved øge muligheden for læring i afdelingen De uddannelsessøgende deltager i udarbejdelsen af vagt- og arbejdsplaner, men de er kun i beskeden grad involveret i afdelingens organisatoriske forhold. De uddannelsessøgende læger føler sig derfor ikke som en fuldgyldig del af lægekollegiet Der er behov for større åbenhed og faglig debat. Manglen af et reservelægekontor er med til at understrege opfattelsen af at de uddannelsessøgende ikke hører til den faste lægestab. De lokalemæssige forhold bør forbedres. B 5. Konklusion Gynækologisk/obstetrisk afdeling i Randers er en afdeling præget af høj produktivitet., hvor de uddannelsessøgende læger har meget gode muligheder for at opnå en god klinisk uddannelse Specielt opnås stor operative erfaring og træning i akut obstetrik og gynækologi. Der er stor villighed til og mulighed for klinisk supervison, og der er mulighed for selv at tage et ansvar. Der er gode muligheder for at få fri til kurser og få udgifter til disse dækket. På trods af at der ikke er afsat tid i skemaet til at den uddannelsesansvarlige overlæge kan varetage sin funktion, er uddannelsesprogrammer og introduktion til afdelingen i orden. Uddanelsesmiljøet i afdelingen ville kunne forbedres ved at skabe flere muligheder for diskussion af såvel faglige som organisatoriske forhold. Den forskningsmæssige del af uddannelsen i afdelingen bør opprioriteres B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 3
1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 4
5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelses- 5
plan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6