SIDE 1 Fysisk aktivitet hos små børn Sund By Netværket Temagruppe om fysisk aktivitet 29. november 2016 Specialkonsulent Lisa von Huth Smith
SIDE 2 Program Anbefalingerne Fysisk aktivitet og sundhed Motorik, fysisk aktivitet, stillesiddende tid
SIDE 3 Anbefalingerne Fysisk aktivitet og sundhed Motorik, fysisk aktivitet, stillesiddende tid
30.11.2016 NAVN PÅ PRÆSENTATIONEN SIDE 4 Anbefalinger Punkt nummer 1 med et underpunkt og endnu et underpunkt
SIDE 5 Anbefalinger for fysisk aktivitet Børn og unge: 5-17 år Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed Der skal indgå aktiviteter som øger knoglestyrken og bevægeligheden
SIDE 6 Anbefalinger for fysisk aktivitet Børn under 1 år Børn under et år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling. De bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt til andre. Gennem bevægelse lærer de også deres krop at kende. Derfor er det vigtigt at give barnet mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Lad barnet ligge så meget som muligt på maven, når det er vågent Sørg for at barnet bevæger sig på forskellige måder i løbet af dagen Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit mest muligt
SIDE 7 Anbefalinger for fysisk aktivitet Børn 1-4 år Børn under et år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling. De bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt til andre. Gennem bevægelse lærer de også deres krop at kende. Derfor er det vigtigt at give barnet mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Sørg for at barnet bevæger sig på forskellige måder i løbet af dagen Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit mest muligt Begræns mængden af skærmtid
SIDE 8 Anbefalinger for fysisk aktivitet Børn under 1 år HVORDAN? Fysisk aktivitet kan være al slags bevægelse med fokus på samvær og leg. Ligge på maven Hoppe på skødet Rejse sig op ved møbler Gå med støtte Tumleleg med voksne, fx trille hoppe, svinge Babyrytmik, babysvømning Barnet kan ligge på maven fx på gulvet, på din arm og på sengen Gulvet eller andet med fast underlag er det bedste legested Vær opmærksom på sikkerheden, når barnet bevæger sig
SIDE 9 Anbefalinger for fysisk aktivitet Børn 1-4 år HVORDAN? Fysisk aktivitet kan være al slags bevægelse med fokus på samvær og leg. Kravle, hoppe, gynge, danse, klatre, løbe Leg indendørs, fx bevægelse til musik og tumleleg Leg udendørs, fx på legeplads, i naturen, i haven/ gården Gymnastik og rytmik Gang, løbecykel, løbehjul, cykling Svømning Boldlege Vær opmærksom på sikkerheden, når barnet bevæger sig
Baggrund for anbefalinger SIDE 10
SIDE 11 Arbejdsgruppe bag publikationer Lisa von Huth Smith, cand. scient. san. publ., ph.d., Sundhedsstyrelsen (formand for arbejdsgruppen) Tue Kristensen, cand. scient., akademisk medarbejder, Sundhedsstyrelsen Line Grønholt Olesen, postdoc, cand. Scient., ph.d., SDU Peter Lund Kristensen, lektor, cand. scient., ph.d., Institut for idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Line Brinch Christensen, cand. scient. san. publ. ph.d., Middelfart kommune Mia Herskind, cand. scient., cand. pæd. psyk., ph.d., ekstern lektor, Aarhus Universitet, DPU Nanna Johansen, fysioterapeut og klinisk underviser, Institut for Kommunikation og Handicap, Specialrådgivningen, Århus Katrine Jürgensen, fysioterapeut og cand. pæd. psyk., Bøgegårdens Børneklinik
SIDE 12 Udarbejdelse af anbefalinger Sundhedsstyrelsen udarbejdede udkast til anbefalinger på baggrund af de to publikationer Kommunikationsbureau sprog, layout, fokusgruppetest Udkast kommenteret af arbejdsgruppe og Sundhedsstyrelsens Forskerpanel bag Anbefalinger for Fysisk Aktivitet Sundhedsstyrelsen udarbejdede de endelige anbefalinger i samarbejde med kommunikationsbureau
SIDE 13 Anbefalingerne Fysisk aktivitet og sundhed Motorik, fysisk aktivitet, stillesiddende tid
Litteraturgennemgang SIDE 14
SIDE 15 Formål 1. At opdatere og vurdere evidensen for sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet og stillesiddende tid for børn i alderen 0-4 år med udgangspunkt i to canadiske systematiske litteraturgennemgange (Timmons et al. Appl Physiol Nutr Metab 2012; 37: 773-792; LeBlanc et al. Appl Physiol Nutr Metab 2012; 37: 753-772)
30.11.2016 SIDE 16 Metode 1. Systematisk litteratursøgning januar 2011-maj/juni 2014 2. Inkluderede observationelle studier og RCT-studier 3. To personer udvalgte artikler og vurderede evidensen (GRADE) 4. Samlet kvalitativ evidensvurdering baseret på canadiske litteraturgennemgange og Sundhedsstyrelsens opdaterede litteraturgennemgang ingen metaanalyse
30.11.2016 NAVN PÅ PRÆSENTATIONEN SIDE 17 Mål for sundhed hos små børn Fysisk aktivitet Stillesiddende tid? Vægt fx BMI, hudfoldsmålinger Knoglesundhed fx knoglemineralindhold Motorisk udvikling fx grovmotorik Psykosocial sundhed fx selvværd, selvopfatteles, prosocial adfærd, temperament, aggression, social funktion Kognitiv udvikling fx sprog, opmærksomhed Kardiometaboliske sundhed fx blodtryk, insulin resistens, lipider i blodet
SIDE 18 Konklusion fysisk aktivitet Udtalt mangel på studier af god kvalitet Børn under 1 år: Studie tyder på en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og motorisk udvikling og kognitiv udvikling - dog for få studier af tilstrækkelig høj kvalitet til at drage endelige konklusioner Børn 1-2 år: utilstrækkelig viden kun ét studie (vægt) ingen studier på knoglesundhed, motorisk, psykosocial og kognitiv udvikling Børn 3-4 år: Studier tyder på, at der ingen sammenhæng er mellem fysisk aktivitet og vægt, men at der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og motorisk udvikling og psykosocial udvikling dog for få studier af tilstrækkelig høj kvalitet til at drage endelige konklusioner særligt for psykosocial sundhed og kognitiv udvikling
30.11.2016 NAVN PÅ PRÆSENTATIONEN SIDE 19 Konklusion fysisk aktivitet Fysisk aktivitet?? Vægt Knoglesundhed Motorisk udvikling Psykosocial sundhed Mængde? Type? Intensitet?? Kognitiv udvikling Kardiometaboliske sundhed
SIDE 20 Konklusion stillesiddende tid Udtalt mangel på studier af god kvalitet Børn under 1 år: Studier tyder på en sammenhæng mellem stillesiddende tid i form af TV-eksponering og kognitiv udvikling - dog for få studier af tilstrækkelig høj kvalitet til at drage endelige konklusioner Børn 1-2 år: Studier tyder på en sammenhæng mellem stillesiddende tid i form af TVeksponering og vægt og psykosocial udvikling - dog for få studier af tilstrækkelig høj kvalitet til at drage endelige konklusioner Børn 3-4 år: Studier tyder på en sammenhæng mellem stillesiddende tid i form af TVeksponering og psykosocial udvikling men ingen sammenhæng med vægt- dog for få studier af tilstrækkelig høj kvalitet til at drage endelige konklusioner
30.11.2016 NAVN PÅ PRÆSENTATIONEN SIDE 21 Konklusion stillesiddende tid Stillesiddende tid (TV)??? Vægt Knoglesundhed Motorisk udvikling Psykosocial sundhed Mængde? Type??? Kognitiv udvikling Kardiometaboliske sundhed
30.11.2016 SIDE 22 Begrænsninger i forskningen 1. Sundhed svært at definere og måle (motorisk udvikling, kognitiv udvikling) 2. Fysisk aktivitet svært at måle og opgøre især hos små børn 3. Vanskeligt at måle stillesiddende tid 4. RCT-studierne overvejende baseret på normalpopulationer kan man forvente effekt? 5. Langtidseffekter kendes ikke 6. Meget mangler at blive undersøgt kan vi forvente, at der kommer studier med høj evidens (høj kvalitets RCT)?
SIDE 23 Anbefalingerne Fysisk aktivitet og sundhed Motorik, fysisk aktivitet, stillesiddende tid
SIDE 24 Det bredere blik hvorfor er fysisk aktivitet vigtigt for små børn? Bevægelse styrker små børns motoriske udvikling Små børn bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt til andre Gennem bevægelse lærer små børn deres krop at kende Det er motiverende og tilfredsstillende for små børn at mestre kroppen og klare hverdagens motoriske udfordringer Bevægeglæde og god motorik giver små børn et god grundlag for at være fysisk aktive, når det bliver større Bevægelsen kommer før tanken om den Børn er deres krop Kroppen er børnenes greb på verden
SIDE 25 Små børns fysiske aktivitet Fysisk aktivitet kan være al slags bevægelse med fokus på samvær og leg
SIDE 26 Motorisk udvikling Motorisk udvikling hos det yngre barn handler mest af alt om mulighed for at øve bevægevariationer fremfor at blive stærkere og mere udholdende Mange faktorer spiller ind på barnets motoriske udvikling
SIDE 27 Små børns fysiske aktivitet Få danske befolkningsbaserede undersøgelser ikke nationale, repræsentative, ikke over tid Børnehavebørn Mere aktive på hverdage end i weekenden Drenge mere aktive end piger Ingen social ulighed i fysisk aktivitetsniveau Stor forskel på små børns aktivitetsniveau (Odense Børnehaveprojektet): Let aktivitet hverdage: 10 % mindst aktive piger: 4 timer 43 min Drenge også forskel på 1 ½ time på hverdage 10 % mest aktive piger: 6 timer 15 minutter Weekenddage: forskel på 2 timer både blandt piger og drenge
SIDE 28 Små børns stillesiddende tid Få danske befolkningsbaserede undersøgelser ikke nationale, repræsentative, ikke over tid Computer- og TV-tid pr. dag (Odense Børnehaveprojekt, 2009) 5-6-årige drenge: gennemsnit: 1 time 43 minutter for de 10 % med mest skærmtid: 3 timer og 8 minutter 5-6-årige piger: gennemsnit: 1 time og 35 minutter for de 10 % med mest skærmtid: 2 timer og 34 minutter
SIDE 29 Små børns motorik Ikke muligt at vurdere, om motorikken hos danske børn er god eller dårlig eller om den har ændret sig over tid Få danske befolkningsbaserede undersøgelser ikke nationale, repræsentative, ikke undersøgt over tid Databasen Børns Sundhed: MPU-test anbefales ikke længere Motoriske vanskeligheder ved 8-10 mdr. ser ud til at hænge sammen med motoriske vanskeligheder ved skolestart Odense Børnehaveprojektet (MABC-2) og KTK mangler repræsentativt normmateriale for danske børn 5-6-årige danske børn : lidt bedre på boldfærdigheder men dårligere på dynamisk balance og motorisk koordinationsevne sammenlignet med udenlandske normdata De fleste motoriske tests er udviklet til specifikke målgrupper og til at identificere motoriske vanskeligheder hos børn. Begrænser anvendeligheden i den generelle befolkning.
SIDE 30 Vil I vide mere Læs også om: Indsatser til forbedring af fysisk aktivitet, stillesiddende adfærd og motorik Bevægelse som sundhedsfremmende aktivitet i dagtilbud
Spørgsmål og diskussion SIDE 31