Iben Ljungmann og Charlotte Agger



Relaterede dokumenter
Iben Ljungmann og Charlotte Agger

Temadag 2: Kommunikation og samarbejde

Iben Ljungmann og Charlotte Agger

Workshop om Stressforebyggelse.

Rabalder i børnefamilien og i skolen

Fælles undervisning -Introduktion til indhold og metoder

Konflikt uden konfrontation

Unge på kanten Adfærdshåndtering - forudsætningen for inklusion. Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler

Håndtering af problemskskabende adfærd

Refleksionskort Modeller fra Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold

Fra min faglighed - til din forretning

Problemskapende atferd

Under havet mødes alle øer.

Håndtering av problemskabende adfærd

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

Konflikthåndtering uden konfrontation

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

personlige projektlederstil

Forebyggelse og håndtering af problemskskabende adfærd

Koncept for praksisnær kompetenceudvikling i Demensrejseholdet

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Problemadfærd og vold

Fagfestival i Brønderslev Kommune

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, Dagens program

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Relationsarbejde på Vejrup skole

Temadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens. Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Praktisk konflikthåndtering

UUC MAGLEMOSEN Alle har ret til en uddannelse

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Den vanskelige samtale Dag 3 ( ) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Kommunikation og konflikthåndtering

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Temadag om de studerendes

Demensrejseholdet Læring på arbejdspladsen et praksiseksempel

METODE 1 RUNDEN RUNDT

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Facilitering af grupper

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

Den vanskelige samtale

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Ledelse af frivillige

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Samarbejde om Kerneopgaven

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

MINDSTRAIN METODEN ER BASERET PÅ NYESTE FORSKNING, EFFEKTMÅLING & METODESTRINGENS

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Teamkoordinator-uddannelsen

Autonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER

Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

Ung og sund Du bestemmer

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012

Rikke Laulund Schultz. Vibeke Rischel. Præsentation af pakke Plenum kl Vilje Udførelse Ideer

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Mestring, håndtering og forebyggelse af vold og trusler - i kontakten med borgere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

Fortællinger om dokumentation, der giver mening - på vej mod recovery

Studio III på Geelsgårdskolen

Trivselstimer 2015/2016:

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Transkript:

Tænk på en situation hvor du som demenskoordinator skulle vejlede ift. adfærdsproblemer med højt affektniveau Skriv situaionen ned og hvis det er muligt kom omkring følgende spørgsmål: Hvad skete der konkret? Hvem var tilstede? Hvor foregik det? Hvad var der sket lige inden? Hvad var borgeren optaget af? Hvad var personalet optaget af? Hvordan endte situationen?

Når vi er ude som konsulenter Vigtigheden af at tage udgangspunkt i personalets perspektiv Hvor meget fylder det i det daglige arbejde på en skala fra 1-10? Lyt efter: grad af magtesløshed og hvordan den er på spil, hvordan italesættes den og hvad er især på spil?

Domæneteorien som værktøj Det personlige domæne Refleksionens domæne Produktionens domæne Uni-vers, én sandhed, etik/moralsk kodex, grundlæggende værdier Multi-vers, plads til mange sandheder/perspektiver HV-spørgsmål Hvad ville der ske hvis. Her læner vi os op af færdselsskilte : love, regler, procedurer, politikker, faglig viden/observationer af effekt.

Domæneteorien som værktøj II Vi som konsulenter kan bruge redskabet til at navigere i hvor folk taler ud fra Præsenter den evt. for den gruppe du arbejder med, så man fælles kan snakke om de forskellige domæner vi taler ud fra De forskellige domæner er hele tiden til stede, men når vi skal blive enige om en tilgang ift. borgeren er målet at bevæge os fra det personlige domæne (via refleksionens domæne) til det faglige domæne (produktionens domæne)

Affektintensitet Analyse ud fra affektudbrudsmodellen: KAOS Ingen kontrol Selvkontrol Hverdag Eskalering Kaos Deeskalering Hverdag

Spørgsmål til 1. hverdagsfase Hvad skete der inden affekten gik op? Hvilke krav blev der stillet til personen? Hvilke forventninger havde vi til borgerens formåen? Deltog borgeren i for ham/hende en meningsfuld beskæftigelse? Var borgerens behov dækket ift. teorien om personcentreret omsorg?

Spørgsmål til eskaleringsfasen Hvad triggede borgeren? Hvilke advarselstegn så du hos borgeren som tegn på at affekten steg? Hvilke faktorer gjorde at affekten steg yderligere? Blev kravene i situationen øget? Hvad gjorde/sagde personalet og førte dette til mere/mindre affekt? Hvilke mestringsstrategier brugte borgeren?

Spørgsmål til kaosfasen Hvordan kunne man se borgeren befandt sig i kaosfasen? Var det en farlig situation? Hvilke faktorer var medvirkende til at fastholde beboeren i kaos? Hvilke var med til at give ro (anvendelse af rogivende metoder)?

Spørgsmål til deeskaleringsfasen Hvordan kunne man se at borgeren var på vej ned i affekt/at vedkommende fik selvkontrollen igen? Gjorde personalet uforvarende noget som fik affekten til at stige igen? Hvilke af personalets handlemåder førte til lavere affekt? Blev der mulighed for at trøste borgeren og validere vedkommendes oplevelse af situationen?

Spørgsmål til 2. hverdagsfase (efter konflikten) Læring efter situationen: Hvilke tiltag skal vi gøre for at forhindre det sker igen? En handlingsplan til næste gang det sker? Ændringer i strukturer/dagsplaner etc? Somatiske ting som skal undersøges? Hvilke afledninger og ro-givende metoder fungerer godt ift. borgeren? Hvad er borgerens advarselstegn på at affekten stiger som vi skal kende til næste gang? Hvilke mestringsstrategier har borgeren som vi skal kende til?

Gruppearbejde: - En fortæller historien fra personalets perspektiv - En interviewer mens de andre lytter (og intervieweren kan ringe til en ven og bede om flere spørgsmål eller få dem til at byde ind ift. analysen) - Til sidst reflekterer man sammen om: hvilke pointer tager I med ift. vejlederrollen? Hvad virker? Skriv jeres pointer ned og tag det med til plenum

Betingelser som fremmer det gode gruppearbejde 3-5 deltagere Planlægning af hvad vi gør Fælles forståelse af hvad opgaven går ud på Alle har noget at bidrage med Klar rollefordeling, én styrer processen, én har styr på tiden, og én har styr på produktet

Pointer vejledningsguide udviklet på DKDK 2015 Brug affektudbrudsmodellen sammen med personalet Godt med spørgsmål omkring hvad skete der inden? Sæt god tid af til analysen Vigtigheden af at have ledelsen med Vigtigheden af at spørge ind til den usagte viden hos personalet - og at have tålmodighed! Spørg ind til erfaringer fra andre borgere Stil konkrete spørgsmål for at få ro på situationen for personalet

Pointer vejledningsguide udviklet på DKDK 2015 Forsøg at komme fra det personlige domæne til refleksionens domæne Lederen har stor betydning for muligheden for at gå fra det personlige domæne til produktionens domæne Vigtigheden for at spørge ind til farligheden i episoden Lyt efter når den der svarer bliver famlende i svaret, så sker der noget!

Pointer vejledningsguide udviklet på DKDK 2015 Vigtigt at spørge ind til borgerens perspektiv Vigtigt ikke at komme med for mange løsninger som interviewer/vejleder At få øje på alle de krav som borgeren bliver udsat for og de krav vi som personale stiller (vores andel i det) Vigtigt at cleare konsulentens rolle af med lederen Vi går glip af noget, når vi spørger hypotetisk Personalet skal lære at ændre adfærd, for at borgeren kan ændre adfærd