Hvad er talent? Hvor er talenterne? Hvordan skal vi finde dem? Stig Eiberg Team Danmark
Indhold Arv eller miljø og definition af talent? Faser i identifikation og udvikling af talenter Afrunding
Arv eller Miljø? Nogle forskere mener at arv/genetik er væsentligt og angiver at Talent ikke er tydeligt tidligt Trænede personer kan genkende talent og udpege dem, som bliver stjerner Antallet af talenter er begrænset, da der ellers ingen forskel ville være på succesrige atleter Talent er genetisk Talent er relativt domænespecifikt.
Arv eller Miljø? Flere forskere angiver at det er miljøet der er afgørende og dermed at Antallet af træningstimer har indflydelse Kvaliteten af træningen har indflydelse.
CHRONOLOGICAL AGE
De største præstationer De største resultater angives at komme som resultat af højt, men ikke for højt potentiale, og størst mulig tålmodighed og udholdenhed. Alle forskere er dog enige om, at for at man kan afstedkomme fantastiske præstationer, skal man træne målrettet i mange år.
Moderne definition af talent Et forsøg på at definere begrebet talent er givet af Simonton (1999). Han definerer begrebet på følgende måde: Talent er en medfødt kapacitet, som giver et individ mulighed for at udvise exceptionelt højt præstationsniveau i et domæne, som kræver specielle færdigheder og træning.
Moderne definition af talent Til Simontons definition følger en afklaring af to vigtige forhold. 1. Talent er medfødt. Det er vigtigt at forstå at det medfødte kan bestå af mange forskellige egenskaber, som direkte eller indirekte giver sig udslag i ekstraordinære præstationer. Egenskaberne kan f.eks. være kognitive evner, motivation, personlighedstræk, fysisk størrelse, fysisk trænérbarhed eller muskelfibertyper. De medfødte egenskaber skal altså blot medvirke til at forbedre præstationer inden for idrætsgrenen.
Moderne definition af talent 2. Målrettet træning og andre former for anskaffelse af ekspertise indenfor et givent domæne er en omgængelig forudsætning. Det er altså ikke muligt med medfødte egenskaber alene at blive international eliteidrætsudøver.
Simonton giver ingen opskrift på Hvordan fx en træner kan identificere et talent. Hvilke karakteristika en idrætsudøver skal besidde for senere at kunne blive en international eliteidrætsudøver. Definitionen tydeliggør derimod, at Talentidentifikation og talentudvikling skal kombineres for, at der kan opnås succes med begge dele.
Forskning i talenter FIRE FASER Opdage atleter uden for sporten Identificere talenter inden for sporten Udvikle talenterne Udvælge de bedste
Modeller for identifikation og udvælgelse af talenter Talentfulde idrætsudøvere kan ikke udvælges på baggrund af blot én faktor. Det er nødvendigt med multidimensionelle modeller (Abbott and Collins, 2004) og ikke mindst multiplikative modeller (Simonton, 1999)
1 X 2 X 3 Fysiologi X Motorik X Psyke 3 X 4 X 5 X 4 X 5 X 6 Sociologi X Kognition X Antropometri 1 X 6 X 2 = 720 Talentstørrelse 720
Betydning af multiplikative modeller To stjerner, men to forskellige måder at excellere på!!
Modeller for identifikation og udvælgelse af talenter Accepten af at multiplikative modeller betyder, at man er nødt til at acceptere, at: Uni-dimesionelle modeller for udvælgelse af talenter, ikke vil være i stand til at identificere de rigtige talenter. (Hoare and Warr, 2000; Grove, 2001)
Første identifikation Opdage talenter uden for sporten Opdage talenter i sporten
Opdage atleter uden for sporten Afhængig af sporten er søgning af talenter et større eller et mindre problem. Jo mere populær sport, jo mindre problem. Tidligere blev systematisk testning af børn kun gjort i lande med ikke demokratiske styreformer jvf. de tidligere østbloklande, specielt DDR. Dog er der lavet studier bl.a. i Australien og Syd- Afrika, hvor man søger om at få interesserede atleter til at indgå i et projekt ved at møde op og blive testet og dernæst inviteret med i projektet.
Identificering af talenter inden for sporten Følgende faktorer kan overvejes i relation til identifikation af talenter inden for sporten: 1) Antropometriske prediktorer 2) Fysiologiske prediktorer 3) Psykologiske prediktorer 4) Motoriske prediktorer 5) Kognitive prediktorer 6) Sociologiske prediktorer
Antropometriske prediktorer Specielt inden for visse sportsgrene kan man anvende antropometriske prediktorer med en vis succes. Ved at se på nuværende eliteatleters fysiske fremtoning, er det muligt at søge efter børn med specifikke antropometriske egenskaber. Fodbold: Basket: Volleyball: Distanceløb: Svømning: Målmænd og forsvarsspillere: Høje. Høje og fysisk stærke. Høje og ikke for tunge. Tynde lægge, ikke for høje. Børn der tegner til at blive høje, med lange arme, store hænder og fødder, smalhoftede og bredskuldrede.
Fysiologiske prediktorer Udøvere med mange hurtige muskelfibre Udøvere med mange langsomme muskelfibre Udøvere med høj trænérbarhed samt evne til at kunne tåle meget træning. Det er muligt at teste/vælge udøvere på baggrund af genetiske egenskaber. Inden for mange idrætsgrene er det svært at bruge fysiologiske parametre som prediktorer for succes: Eks: Sportsgrene med varierende arbejdskrav som fx. boldsportsgrene.
Psykologiske prediktorer Psykologiske faktorer er ofte ikke målbare. Abbott og Collins (2004) angiver alligevel motivation og læringsstrategi som to vigtige komponenter (de to vigtigste alle prediktorer incl.) Orlick m.fl. (1979) angiver klare målsætninger, visualisering og realistisk selvevaluering Thomas, Murphy, and Hardy (1999) angiver indre dialog, emotionel kontrol, begrænsning af negativ tænkning og afslapning.
Psykisk & social udvikling Hvordan sikres at elitesportsudøvere udvikler kompetencer inden for idrætten og for livet uden for sportens verden, så de kan trives i deres sportskarriere.
Børn og unge i eliteidrætten Skal trives Skal udvikle sig som udøvere og mennesker Skal opleve sunde og autentiske relationer Skal føle sig anerkendt og anvendt
De tre niveauer Fokus på selve træningen, dvs. planlægning, gennemførelse og evaluering. Nøgleordene er læreprocesser, læringsforudsætninger, medindflydelse, medansvar og aktiv deltagelse. Fokus på relationerne mellem træner og udøvere, samt udøvere imellem. Nøgleordet er motivation. Fokus på træningsmiljøet. Træneren som kulturskaber. Nøgleordene er værdier, kultur og miljø.
I forhold til træningen
I forhold til relationerne
Selvtillid
Idræt og flow
I forhold til træneren
Motoriske prediktorer Det er meget svært at lave motoriske test, der kan vise motorisk talent, da der ikke er meget transfer fra den ene bevægelse til den anden. Det eneste holdepunkt der synes at være, er at udøvere der meget tidligt og hurtigt er i stand til at tilegne sig færdigheder i det mindste har motorisk talent (Kalinowski, 1985)
Kognitive prediktorer Følgende faktorer angives at være vigtige. At forudse begivenheder (anticipation) At beslutte sig rigtigt ofte i forhold opståede situationer. At kunne genkende mønstre hurtigt. At kunne forholde sig til (reflektere over) egne handlinger.
Sociologiske prediktorer Sociologiske faktorer dækker over en række forskellige forhold, som fx familie baggrund, træningsmiljø, støtteapparat, uddannelse, trænere, økonomi. Familiens betydning er suverænt den vigtigste faktor. Hvad er vigtigt hvornår?
Sociologiske prediktorer 5-13 år: Anvise muligheder, hjælpe barnet med at komme afsted, vaske tøj, bakke op og udtrykke begejstring for barnets udfoldelser 13-15 år: Forældrekrav: Skole før idræt, OK med lidt slack på andre områder 15-18 år: Krav til forældre: Fortsat opbakning op, men gradvis overlade ansvar til udøver
Sociologiske prediktorer Trænerens betydning. Det er vigtigt at udøveren udsættes for forskellige trænere gennem sin karriere. I 5-13 års alderen skal coachen helst være venlig, glad, opmærksom og procesorienteret.
Sociologiske prediktorer Trænerens betydning. I 13-15 års alderen skal coachen helst være en stærk personlighed, respektfuld, uddannet og krævende. I 15-18 års alderen skal coachen helst være succesfuld, respekteret/frygtet og følelsesmæssigt involveret.
Problemer og faldgruber At vælge baseret på enkelte parametre At vælge på de forkerte parametre At vælge for tidligt At vælge for sent
Faldgruber: Udvælge de bedste Da de fleste talenter skal vælges inden for et givent alderstrin kan der opstå visse vanskeligheder med at finde de sande talenter: Et eksempel på dette er en belgisk undersøgelse af fodbold-spillere i alderen 10-18 år.
Udvælge de bedste Resultaterne viser meget tydeligt, at man i fodbold vælger mere efter alder (i form af fysisk modenhed og fysisk udvikling) end efter kunnen. Reelt betyder det, at man overser ca. 50% af talentmassen, og at en del af disse dropper ud af sporten.
Udvælge de bedste Hvad skal man gøre? Vælge ud fra flere parametre, dvs. fysiske, fysiologiske, psykologiske, kognitive og sociologiske parametre. Vælge mange, således at hullerne i nettet bliver mindre.
Modeller odel for tidlig specialisering Model for sen specialisering Træne for at kunne træne Træne mod konkurrence Træne mod at vinde. Tilbagetrækning 1. Træne fundamentale bevægelser 2. Lære at træne 3. Træne for at kunne træne 4. Træne mod konkurrence 5. Træne mod at vinde. 6. Tilbagetrækning
Modelkrav Der skal tages højde for en del træningsvidenskabelige fakta for at undgå udbrændthed, skader mv. Glidende overgange, hvor mængden og intensiteten af træningen langsomt øges. Glidende overgange i metoderne der anvendes Coaches med forskellige metoder
Afrunding Alberto Juantorena var basketspiller og blev først sent i karrieren løber og vandt OL-guld i 400 og 800 meter. Michael Jordan blev som 17-årig siet fra, da collegebasket-holdet skulle vælges. Albert Einstein, T.S. Elliot, Martha Graham, Igor Stravinsky, Sigmund Freud og Mahatma Gandhi blev ikke anerkendte før 30 års alderen og vidste ikke i 20 års alderen, hvad de ville. Fælles var at de blev opdaget sent, men også at de alle havde arbejdet meget seriøst med deres talent i mange år før de slog igennem.
10.000-timers-reglen En gammel nobelpristager har engang sagt: Det kræver 10 års målrettet arbejde eller 10000 timer at excellere i noget som helst Det gælder også for idrætten, dvs. i snit 3 timers træning om dagen i 10 år som minimum.
Tak